Unghegelianerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Unghegelianerne var en bred, ikke nærmere defineret gruppe i 1830'ernes og 1840'ernes tyske stater, som Preussen, Bayern o.a. bestående af unge filosoffer, der repræsenterede en ny, fælles idéstrømning, der adskilte sig fra de gamle hegelianere, der repræsenterede den tyske idealisme.
De vigtigste unghegelianske eksponenter var Ludwig Feuerbach og Bruno Bauer. Også Friedrich Engels og Karl Marx hørte til kredsen, og Marx' siden så berømte religionskritik var stærkt inspireret af Feuerbach, hvilket blandt andet kom til udtryk i de 11 såkaldte Feuerbach-teser, som Marx skrev i 1845.

Unghegelianerne var ligeledes tilhængere af de nye politiske strømninger som liberalismen og socialismen i oplysningstidens ånd i modsætning til de gamle hegelianere, der bl.a. støttede monarkiet. Derfor kaldtes unghegelianerne også venstrehegelianerne.

Filosofi[redigér | redigér wikikode]

Mens de gamle hegelianere havde forsvaret et stort idealistisk system, som Hegel havde udviklet, der byggede på teologien, flyttede unghegelianerne fokus fra gud til menneske. De forsøgte at forstå hvilken størrelse mennesket var og søgte menneskelige værdier.


Se også[redigér | redigér wikikode]

filosofi Stub
Denne filosofiartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Samfund Stub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.