Wikipedia-diskussion:Stilmanual/arkiv1

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
ArkivDette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia-diskussion:Stilmanual.
Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden.

Angivelse af tal[rediger kildetekst]

Tal alene er jo reserveret til årstal, så hvordan skal tal angives?

Her er nogle forslag:

Ved lange tal er der dog brug for en navnekonvention , da man også kunne skrive et-hundrede-otte-og-tyve eller hundrede-otte-og-tyve.

Det er lettere at få det på plads nu og flytte de eksisterende nu end senere. Claus Sørensen 20. aug 2003 kl.09:37 (CEST)

Jeg stemmer på 4 (tal). Flest fordele, færrest ulemper, tættest på eksisterende konventioner.JøhP 20. aug 2003 kl.11:38 (CEST)

jeg stemmer på -4,145.832.7 (tal)

Jeg er enig med de to andre herover Malene 20. aug 2003 kl.17:18 (CEST)

Jeg kan egentlig bedst lide fire, men ved tal over tyve begynder det at blive upraktisk, så den næstbedste løsning syntes jeg er 4 (tal) da den kommer tættest på de eksisterende konventioner. Jeg foreslår at en eller anden tilføjer lidt om angivelse af til i vores stilmanual. -- Christian List 24. aug 2003 kl.20:13 (CEST)

Hvordan angives store tal f. eks en million og tyvetusinde

  • 1) 1000000 og 20000
  • 2) 1.000.000 og 20.000
  • 3) 1 000 000 og 20 000
  • Eksempel 1 er ikke letlæseligt.
  • Eksempel 2 er uheldig kan forveksles med decimaltal (decimaltal bør dog skrives med komma)
  • Eksempel 3 giver problemer ved linjeskift hvor tallet kan blive delt på to linjer.

--Villy Fink Isaksen 31. mar 2008, 11:55 (CEST)

Alfabetisk rækkefølge internt i artikler?[rediger kildetekst]

I mange tilfælde vil man som forfatter prioritere sine afsnit efter betydning, og ikke opsætte underrubrikker mv. alfabetisk, bortset fra i oversigtsartikler.

Men når man når ned til f.eks. "Se også" hersker der vild forvirring hos forskellige forfattere. Jeg er selv begyndt at anbringe interne links alfabetisk frem for på forhånd at skønne over relevansen, men savner lidt retningslinjer.

Hvad med f.eks. et underafsnit til afsnittet om Links mellem artikler: "Hvis ikke du prioriterer og kommenterer dine links, bør du vælge at anføre dem i alfabetisk orden."

Det lyder som en god ide, det syntes jeg godt vi kan tilføje. -- Christian List 11. okt 2003 kl.22:56 (CEST)

Et PS om noget helt andet om stil: er der ikke en behjertet administrator, der vil tilføje det manglende mellemrum efter kolonnet i den gennemgående overskrift (pagetitle) samt fjerne det fejlagtige punktum efter (subtitle) – begge fejl, jf. RO 2001 §§ 41(2) og 58, kan umiddelbart ses øverst på siden.

Hvad siger I? Villum Sejersen 11. okt 2003 kl.09:59 (CEST)

Se svar på din diskussionsside. -- Christian List 11. okt 2003 kl.22:56 (CEST)

Historisk nutid?[rediger kildetekst]

Jeg krummer altså tæer, når jeg læser biografier og historiske artikler, skrevet i nutid. F.eks. Den_store_nordiske_krig. Måske lige bortset fra i visse artikler med små børn som målgruppe og om nulevende personer. Er det ikke her, der burde stå noget om det? Villum Sejersen 16. sep 2004 kl. 08:21 (CEST)


For et halvt års tid siden var der en bruger som systematisk gennemgik "Begivenheder" (på den og den dato / det og det år) og rettede historisk nutid til datid. Jeg gjorde dengang indsigelse, idet jeg påpegede at det i sådanne lister er alm. brug med nutid (også på andre sprog). Om brugen i andre artikler vil jeg ikke gerne udtale mig kategorisk.

Sebastjan 16 sep. 2004 kl. 08:40 (CEST)


Jeg vil også nødig være sprogligt skråsikker på andres vegne; og jeg havde slet ikke lister i tankerne. Men man kan vel i det mindste give forfatterne det gode råd, at de bør være konsekvente i deres valg hele artiklen igennem? Villum Sejersen 23. sep 2004 kl. 07:49 (CEST)

Godt råd. For et stykke tid siden indførte jeg en person på de relevante datoer og årstal for fødsel og død. Første sted brugte jeg historisk nutid, andet sted havnede jeg i en liste, hvor der var brugt datid. Det valg fulgte jeg så også selv. --Troels Nybo 23. sep 2004 kl. 08:01 (CEST)

I afsnittet om illustrationer står der, at billeder bør have en bredde på ca. 300 pixels. Er det det viste billede der hentydes til? Eller er det mon billedet i filen, der menes? På Commons står der gennerelt, at fotos bør være i JPEG-format og i så høj opløsning som muligt. --Rune Magnussen 10. apr 2005 kl. 23:36 (CEST)

Det syntes jeg du har ret i. Jeg ved ikke lige hvor de der 300 pixels stammer fra, så nu har jeg fjernet det, og ændret et par andre ting. Jeg tror det er lidt mere informativt nu. --Christian List 11. apr 2005 kl. 05:03 (CEST)
Jeg synes også i almindelighed, at 300 px er for meget på siderne. Det kan forstyrre tekstlæsningen omkring billedet. Jeg bruger i stedet 'thumb|150/200 px'. Det uploadede billede kan jo godt være større. Så kan læserne jo selv klikke, hvis de har brug for at se det større format.--Kurt L 22. apr 2005 kl. 17:28 (CEST)

Jeg synes 300 pixel på billeder er for store, især i starten af artiklerne. Man kan jo klikke for at få dem forstørret--Philo 25. maj 2006 kl. 22:54 (CEST)

Se også typografien[rediger kildetekst]

Det almindelige synes at være, at skribenter opsætter "Se også" som punkopstilling med en linje mellem hver punkt.Det er også én af anbefalingerne i stilmanualen.

Eksempel:

  • Første se også
  • Anden se også

Den anden anbefaling hér er, at opsætte flere punkter på række med komma imellem.

Eksempel:

  • Første se også, Anden se også.

Jeg vil foretrække den sidste – men måske med lodret streg | mellem punkterne:

Eksempel:

  • Første se også | Anden se også

Dette vil betyde, at "Se også" kommer til at fylde mindre, og derved adskiller sig fra fx Henvisninger, Litteratur og andet.

Det er jo også denne metode der anvendes på fx Wikipedia-forsiden, i forbindelse med interne link-henvisninger. På denne måde får vi et ensartet design.

Jeg kan dog konstatere, at når jeg bruger 'streg-metoden' bliver det rettet af andre. Så det er måske ikke god latin at gøre det? --Kurt L 22. apr 2005 kl. 17:24 (CEST)

Pipes (|) bruges vist kun i kategorilinjen i toppen af siden, så det er da ikke specielt ensartet at bruge dem i "Se også"-listerne? --Palnatoke 22. apr 2005 kl. 17:32 (CEST)
Pipelines eller ikke, det er selvfølgelig smagssag. Men mit egentlige synspunkt er linje-opstillingen. Prøv fx at se hvor mange steder den bruges i dag på forsiden. --Kurt L 22. apr 2005 kl. 17:41 (CEST)
Det er vist ganske almindeligt at forsidens typografi afviger fra indholdets – både på nettet og i den analoge verden. --Palnatoke 22. apr 2005 kl. 17:50 (CEST)

Royale navne og titler[rediger kildetekst]

Under dronning Ingrid med flere drøftes p.t. spørgsmålet om, hvordan royale navne skal anføres som indgang. Der er ikke rigtig konsekvens i det i øjeblikket. Dronning Margrethe redirectes til Margrethe 2., Fhv. kong Konstantin har direkte opslag på Konstantin, Mary findes under kronprinsesse Mary. Kong Frederik skal søges under Frederik 9. og ikke under Kong Frederik 9.

Problemet er jo, at også royale titler kan skifte, nu fx. Mary, der først var Donaldson, så kronprinsesse og (engang) dronning. Hun skal i dag søges under kronprinsesse Mary. Og hvad med Anne-Marie (ingen artikel endnu), skal hun i givet fald skrives som Anne-Marie, prinsesse Anne-Marie, dronning Anne-Marie eller forhenværende dronning Anne-Marie?

Jeg foreslår

  • Da næsten alle navne – også de kongelige – kan tilhøre flere personer, ligesom det kan være pige-/drengenavne, skal indgangen være fornavnet.
  • Der sættes ikke titel i artikelnavnet.
  • Der laves en flertydig artikel der så kan henvise til relevante personer, som fx Frederik
  • Når der er nået til enighed om navne-konventionen, skrives der et afsnit om det i stilmanualen.

Venligst --Kurt L 24. apr 2005 kl. 13:23 (CEST)

Systemet fungerer da fint: Regenter findes under navn og nummer, andre findes under det navn, de almindeligvis kaldes. --Palnatoke 24. apr 2005 kl. 13:34 (CEST)
Jeg kan heller ikke se problemet. Hvis de skifter titel så flytter vi bare artiklen til den nye titel. --Christian List 24. apr 2005 kl. 16:44 (CEST)
Jeg vil gerne lige genoptage denne debat. Der kom nemlig ingen løsning på, hvorfor Dronning Ingrid skal findes under Dronning Ingrid – og ikke Ingrid 1. eller tilsvarende.
Og nu vi er ved det, så syntes jeg at have læst, at netop regenter skal skrives under navn og nummer. Jeg faldt nemlig over en (rød) reference til Alexander II – men det skal vel være til [[Alexander 2.|Alexander II]], hvis det endelig skal være? --Morten Barklund 20. sep 2005 kl. 11:27 (CEST)
Dronning Ingrid er bedst kendt som Dronning Ingrid – derfor er hun at finde i artiklen Dronning Ingrid. Hun var ikke regent, så derfor er der intet nummer. --Palnatoke 20. sep 2005 kl. 11:59 (CEST)

Stednavne til artikler[rediger kildetekst]

Jeg vil foreslå, at dette tilføjes manualen i indledningen under Artikler:

Stednavne[rediger kildetekst]

Når du skriver artikel om gader, institutioner, virksomheder, forlystelsessteder og lignende, er det en god ide også at skrive i hvilken by og evt. land de ligger. Artiklerne læses jo af folk fra hele landet. Det er derfor hensigtsmæssigt, at de kan stedfæste lokaliteten.

For eksempel (konstruerede):

  • Nordisk Film er verdens ældst eksisterende filmselskab. Det ligger i København.
  • Jægergården var en gammel skovridergård fra 1724, som lå i den sydlige del af Århus.
  • Palads Teatret er en biograf. Beliggenhed, Tordenskjoldsgade i Århus.
  • Agnetha Fältskog (født 5. april 1950 i Jönköping, Sverige). Svensk sanger. Tidligere medlem af musikgruppen ABBA.

Er der kommentarer til dette? --Kurt L 30. apr 2005 kl. 00:15 (CEST)

Lyder fint (jeg har lige ændret en enkelt formulering), sæt bare det ind. --Christian List 30. apr 2005 kl. 01:44 (CEST)
Meget fint. Eksemplet med Agnetha Fältskog bør dog se således ud (undgå telegramstil, og sørg for at linke til fødselsdatoen, professionen og gruppen først i artiklen):
Agnetha Fältskog (født 5. april 1950 i Jönköping, Sverige) er en svensk sanger. Hun var tidligere medlem af musikgruppen ABBA.
Tilsvarende bør der også linkes til andre vigtige ord, fx "filmselskab" og "biograf" i de andre eksempler.
Skriv også noget om flertydighed og om hvordan det kan være nødvendigt at lade et bynavn eller lignende indgå i selve artiklens navn.
Kåre Thor Olsen (Kaare) 30. apr 2005 kl. 02:16 (CEST)
Angivelsen af fødebyen for Agnetha Fältskog synes at være i modstrid med det efterfølgende afsnit Wikipedia:Stilmanual#Biografier, hvor kun fødsels- og dødsdatoer angives i parentesen. Enten bør dette fjernes herfra, eller også bør biografiafsnittet udvides til også at omtale denne form. Min holdning er, at det i reglen sjældent er interessant, hvor en person er født. Hvis det er vigtigt, f.eks. hvis det har haft betydning for personens opvækst eller senere virke, bør det omtales eksplicit i artiklen. Det samme gælder andre steder, en person måtte have boet i løbet af sit liv.--C960657 10. feb 2007 kl. 12:07 (CET)
Fødeby kan udmærket være relevant, uden at man som skribent ved det. Tilsvarende med andre steder. Og det, at der er et link, gør, at man så fra byens artikel kan følge "Hvad henviser hertil"-listen, hvis man vil lave en liste over "berømte bysbørn" eller den slags. --Palnatoke 10. feb 2007 kl. 12:30 (CET)
God pointe. I så fald er parentesen i første linje måske et udmærket sted at nævne fødestedet, der jo ofte ikke er yderligere omtalt i artiklen. Et mindre prominent sted end i artiklens første linje ville måske være at foretrække, men jeg kan ikke lige pege på, hvor det skulle være. Hvad bliver så formen for en afdød person? Her er et nogle eksempler:
Jeg foretrækker personligt den første eller den anden, men jeg ved ikke, hvad om der findes en standardform i leksika og lign., som vi kan følge?--C960657 10. feb 2007 kl. 13:23 (CET)

Kilder/henvisninger eller eksterne henvisninger ?[rediger kildetekst]

Er det ikke dobbeltkonfekt når stilmanualen anviser at skrive ==Eksterne henvisninger== istedet for ==Kilder/henvisninger:== som der også står i overskriften til afsnittet? Jeg mener alle interne henvisninger enten skal fremgå som links fra teksten, fra en kategori, eller fra et ==Se også:== afsnit, eller fra interwikilinks i sidemenuen.

I det mindste vil jeg foreslå at begge dele skal være iorden, men helst vil jeg droppe ==Eksterne henvisninger== som (i mit øre) er dårligt sprog. vh. Nico 29. maj 2005 kl. 14:30 (CEST)

Jeg har altid troet at der skulle stå: ==Kilder/referencer==? mvh --Glenn 29. maj 2005 kl. 15:02 (CEST)
Se afsnittet Wikipedia:Stilmanual#Kilder/henvisninger; ==Kilder/referencer== synes jeg også er brugbar Nico 29. maj 2005 kl. 15:52 (CEST)
Godt at du bringer det op, for jeg har næsten glemt, hvorfor jeg hele tiden skriver: Eksterne henvisninger/kilder – men nogen fortalte om det engang. Og det virker lidt tungt i det. Dog er der forskel på en henvisning og en kilde, så jeg vil foreslå, at man undlader 'eksterne' og lader det være underforstået. Der er også nogle, der anbringer eksterne henvisninger i selve teksten, hvilket jeg finder lidt farligt – de bør samles i dette specielle afsnit.--hansjorn 29. maj 2005 kl. 18:13 (CEST)
Jeg synes at det er vigtigt eksplicit at understrege når der er tale om eksterne henvisninger, så læseren er forberedt på at de fører væk fra Wikipedia. Om der skal stå "Kilder/eksterne henvisninger" eller bare "Eksterne henvisninger" må komme an de pågældende henvisninger er brugt som kilder til stoffet i artiklen eller ej. Byrial 29. maj 2005 kl. 19:19 (CEST)
Programmet markerer jo tydeligt når en aktiv henvisning er ekstern med en lille firkant med en pil, f.eks: sfu så det argument er ligesom faldet væk med mediawiki 1.4 – vh. Nico 29. maj 2005 kl. 20:08 (CEST)
Du forudsætter at pilen altid vil være der og at vores brugere overhovedet ved hvad den betyder, men ingen af delene kan man tage for givet. Med andre ord: jeg er enig med Byrial. – Kåre Thor Olsen (Kaare) 29. maj 2005 kl. 20:15 (CEST)
Selvom det er tydeligt for os, så er det ikke nødvendigvis tydeligt for brugere, som kommer på siden for første gang. Jeg vil også beholde "Eksterne henvisninger", men jeg er ikke tilhænger af "Kilder/eksterne henvisninger" eller "Eksterne henvisninger/Kilder". Jeg synes, at disse skal adskilles til to afsnit, da det er mere tydeligt hvilken side, der er kilden. --Maitch 29. maj 2005 kl. 20:20 (CEST)

Flertydige artikler[rediger kildetekst]

Diskussion om udformning[rediger kildetekst]

Er der nogen andre end mig, der har lagt mærke til at vores flertydige artikler virker højst rodede at se på. Jeg synes, at det er unødigt besværligt at afkode de forskellige meninger af et ord, som det er nu. Se fx Persona eller Columbia. Man skal pinedød læse al tekst for at finde den mulighed man skal bruge. --Anjoe (Anders) 3. jun 2005 kl. 22:45 (CEST)

Jeg synes ikke det er så slemt; det skal jeg også i mit papirleksikon. Hvad foreslår du som alternativ? – Kåre Thor Olsen (Kaare) 3. jun 2005 kl. 22:54 (CEST)

Hmm, tag fx Columbia:


Columbia bruges i flere betydninger:

  1. Colombia – land i Sydamerika
  2. Columbia (rumfærge) – navn på rumfærge fra NASA
  3. Columbia (South Carolina) – by i South Carolina, USA
  4. Columbia University – amerikansk universitet
  5. Britisk Columbia – canadisk provins
  6. District of Columbia – distrikt i USA

===Se også===


Dette er en artikel med en flertydig titel.
Det vil sige en artikel, der alt efter betydning henviser til andre artikler med det egentlige indhold. Hvis du fulgte en henvisning hertil, så gå venligst tilbage og ret henvisningen til at føre til den rigtige artikel. (Se alle artikler, hvis navn begynder med "Stilmanual/arkiv1").


Det er forresten et format, der ligner noget der alligevel bruges i mange af de flertydige artikler, det er bare ikke tilladt endnu. --Anjoe (Anders) 3. jun 2005 kl. 23:11 (CEST)

Jeg synes det er et bedre forslag, hvis du kan løse dette problem. Hvad hvis nu et opslagsord er beskrevet inde i en artikel, men har et helt andet artikel navn. F.eks. har vi problemet med "Tiger" og "Mac OS X". Kan du give et forslag til hvordan Tiger (flertydig) skulle skrives. --Maitch 3. jun 2005 kl. 23:20 (CEST)
Tjae, – egentlig synes jeg der skulle oprettes en redirect fra fx Tiger (styresystem) til Mac OS X#Mac OS X 10.4 "Tiger", hvis det er muligt. District of Columbia ovenover viderestiller jo også bare til Washington DC. --Anjoe (Anders) 3. jun 2005 kl. 23:36 (CEST)
Det er desværre ikke teknisk muligt at lave en redirect til et afsnit i en artikel. --Maitch 3. jun 2005 kl. 23:40 (CEST)
Jamen, i så fald mener jeg, at linket og den nødvendige tekst kunne stå under 'Se også', som i eksemplet ovenover, eller under en lign. overskrift som 'Andre betydninger'. Hvis der ikke er lavet eller i det mindste planlagt en side med forklaring, så må man vel nærmest gå ud fra at den pågældende betydning ikke er så vigtig som de andre. Eller hvad? En anden løsning kunne være: [[Mac OS X#Mac OS X 10.4 "Tiger"|Tiger (styresystem)]] --Anjoe (Anders) 3. jun 2005 kl. 23:52 (CEST)
Det er muligt at lave henvisning til et afsnit; Prøv [[Wikipedia:Stilmanual#Flertydige artikler]] Wikipedia:Stilmanual#Flertydige artikler vh. Nico 4. jun 2005 kl. 00:01 (CEST)
Ikke i en redirect. --Maitch 4. jun 2005 kl. 00:02 (CEST)
Jeg køber den sidste. Jeg vil dog hellere have punktopstilling end nummerering. Nedenunder har jeg så vist hvordan det vil se ud med styresystemet i praksis. --Maitch 4. jun 2005 kl. 00:02 (CEST)

Tiger har flere betydninger:


Punkt- eller talsystemet er en smagssag, og for så vidt slet ikke vigtigt. Omvendt er det en fordel at holde andre links end de relevante nede til et minimum, så de ikke kan forvirre. Ovenstående ville dog være fuldt ud acceptabelt for mig. --Anjoe (Anders) 4. jun 2005 kl. 00:15 (CEST)

Enig – denne opstilling er langt mere brugervenlig – også thumbs up fra mig. Mvh Malene Thyssen 4. jun 2005 kl. 00:18 (CEST)

Mit foretrukne format er:


Tiger har flere betydninger:


Se for øvrigt også se en:Tiger (disambiguation) for et eksempel på man kan opdele en sådan side med overskrifter når der er rigtig mange betydninger. Byrial 4. jun 2005 kl. 03:13 (CEST)

At have de relavante links med fed, for at markere dem, kunne være en rigtig god idé! Det er bare ærgeligt, som jeg ser det, at man ikke kan se forskel på de 4 øverste links til venstre – der alle fremstår som 'tiger'. Er det ikke et problem for funktionaliteten? Udgangspunktet var at finde frem til et format, hvor afkodningen kan foregå så hurtigt som muligt for læseren. --Anjoe (Anders) 4. jun 2005 kl. 10:06 (CEST)
Jeg synes ikke at det et problem. Der er i mit eksempel bevidst lavet henvisninger fra nøgleord (rovdyr, kampvogn, Mac OS X, forretning, golf) i samtlige betydningsforklaringer for at få disse fremstå klarere (foruden selvfølgelig også at kunne bruges som henvisninger). Byrial 4. jun 2005 kl. 10:57 (CEST)
Hvis jeg var en uerfaren besøgende, så ville jeg ikke forstå, hvad der skulle trykkes på. I det hele taget er det forvirrende at skjule links bagved en upræcis tekst. Man ved ikke, hvor det sender én hen. Man kunne også spukulere på om man skulle trykke på 'rovdyr' for at komme til 'tiger', altså om der bagved rovdyr var en [[Tiger|rovdyr]]. --Anjoe (Anders) 4. jun 2005 kl. 11:10 (CEST)

Ved nærmere eftertanke, er jeg kommet frem til, at det er en god idé at markere et ledeord bagved linket. Altså at følgende løsning er acceptabel for mig:

Tiger har flere betydninger:

  • Tiger – et rovdyr
  • Tiger – en tysk kampvogn fra 2. verdenskrig
  • Tiger – en version af Apple Computers styresystem Mac OS X
  • Tiger – en kæde af forretninger med varer til en ti'er
  • Tiger Woods – en golfspiller

Selvom jeg stadig synes, at det er uoptimalt at linkene skjules, så ordnes problemet ved at der ingen alternative links er. Pointen er at undgå at forvirre den besøgende: en:KISS! Skriv hvis du (Byrial) kan gå med til dette kompromis. --Anjoe (Anders) 4. jun 2005 kl. 13:12 (CEST)

Beklager meget, men jeg kan ikke se noget problem i at at have flere links. Og nej, jeg tror ikke på at den besøgende bliver forvirret. --Palnatoke 4. jun 2005 kl. 13:24 (CEST)
Sagen er bare, at når jeg kommer ind på en fletydig side, fx i den engelske udgave, så er det ikke noget jeg gider at bruge mere tid på end højst nødvendigt. Hvis man fx ved man vil frem til en artikel om den tyske kampvogn (det kan være fordi man er ved at skrive en historieopgave) så gider man ikke at læse alt tekst igennem for at finde den rigtige mening. Man har lyst til at scanne siden for det brugbare link og komme videre. Hvis du ser på rodede sider som Tiger, Persona eller Columbia, så mener jeg at det kunne gøre en stor forskel at forsimple dem i henhold til en af de ovenstående forslag. --Anjoe (Anders) 4. jun 2005 kl. 13:43 (CEST)
Hvis jeg ser på en:Tiger (disambiguation), så får jeg i høj grad lyst til at scanne siden for det brugbare link og komme videre. Det hjælper naturligvis ikke at der er noget i stil med 39 forskellige betydninger på den side. Til gengæld kan jeg ikke se hvad problemet er ved de sider, du nævner – de er simple og overskuelige. --Palnatoke 4. jun 2005 kl. 13:59 (CEST)
Nå ja, at du henviser til en grotesk rodet engelsk side, ændrer jo ikke på det faktum at de sider jeg henviste til er bare lidt rodede :) Men i det hele taget kunne jeg godt tænke mig at påtage mig en oprydning i 'Kategori:Flertydig', idet mange sider slet ikke er formateret til noget der ligner standard. (tag fx Radikal, Buk eller Bunker). I den anledning kunne jeg dog godt tænke mig at arbejde ud fra et optimalt format, så det hele ikke skal gøres om igen på et andet tidspunkt. --Anjoe (Anders) 4. jun 2005 kl. 14:25 (CEST)
Jeg synes at det er dårligt at fjerne andre henvisninger end dem til de enkelte betydninger af opslagsordet. Hvis det for eksempel er tiger-kampvogne man søger oplysninger om, vil man slet ikke kunne komme videre uden en henvisning til kampvogn, da der endnu ikke er lavet artikler om tiger-modellerne.
Det må være til at finde ud af for faste læsere hvis henvisningerne til de enkelte betydninger står først og er fremhævet med fed skrift. Og førstegangslæseren vil sikkert også finde ud af det efter måske at have valgt forkert et par gange. Nok skal vi være brugervenlige, men alt behøver ikke at simplificeres til det lavest mulige niveau.
Du har ret i at der trænger til oprydning i flertydig-artiklerne. Bunker er dårlig fordi der ikke henvisninger væk fra den – så opfordringen i teksten indsat fra flertydig-skabelonen er umulig at efterleve. Buk og radikal handler om de pågældende ord, og burde ikke have været markeret som flertydig. Byrial 4. jun 2005 kl. 15:24 (CEST)

Min holdning er, at der ikke skal være skjulte parenteser i starten, da det ser ud som om, at samtlige links peger på det samme sted. Det er ikke særligt brugervenligt, og siderne er til for at hjælpe brugeren, ikke forvirre dem. Det skal også være muligt at linke i beskrivelsesteksten, da det kunne hjælpe brugeren hen på et overordnet emne. Jeg vil gerne indføre en regel om, at beskrivelsesteksten kun må være på en sætning. Det eneste teksten skal beskrive er, hvordan dette link er anderledes i forhold til de andre. Mange flertydige er godt i gang med at forklare om emnet, hvilket hæmmer overskueligheden. --Maitch 4. jun 2005 kl. 18:17 (CEST)

Jeg er enig med Maitch. En flertydig-side er et hjælpemiddel til at skelne mellem flere forskellige artikler der alle har det samme naturlige opslagsord. Med den præmis er det meningsforstyrrende at skjule navnene på de artikler der henvises til. -- Bruger:Wegge 4. jun 2005 kl. 18:32 (CEST)
Enig, ingen skjulte parenteser i flertydige artikler, tak. Jeg synes heller ikke at et emne skal have en meget lang beskrivelse i den flertydige artikel, men det er ikke muligt at definere "en linje", da det jo er afhængigt af bredden på læserens browservindue, så her må vi nok finde en anden rettesnor. Og naturligvis skal der kunne henvises til andre end de flertydige artikler selv. – Kåre Thor Olsen (Kaare) 4. jun 2005 kl. 23:44 (CEST)
Med hensyn til begrænsningen af beskrivelsen, så skrev jeg sætning og ikke linje. Det jeg mener er, at man kan skrive lige så meget man vil, men ikke længere end til det første punktum. --Maitch 4. jun 2005 kl. 23:53 (CEST)
Af de tidligere foreslåede ordninger for tiger foretrækker jeg en lille modifikation af den førstnævnte, altså:

Tiger har flere betydninger:

Men jeg ville allerhelst have at der stod:

Den første linie med rovdyret skulle ikke være der, fordi tiger skulle føre direkte dertil, hvor der så var en {{harflertydig}} --Sir48 (Thyge) 5. jun 2005 kl. 01:11 (CEST)

Den oprindelige kritik gik på at vores flertydigsider er for rodede og besværlige at afkode. Jeg synes at det kan afhjælpes ved at skrive enkle sætninger hvor navnet på de artikler der henvises til, er skjult bag det fletydige ord uden parenteser eller andre tilføjelser. Flere siger imidlertid at de finder det meningsforstyrrende ikke at vise artikelnavnene, og så er man nemt tilbage til det rodede. Hvad siger I til nedenstående model? Den kombinerer den enkle beskrivelse med en efterfølgende ubeskåret henvisning

Tiger har flere betydninger:

Byrial 6. jun 2005 kl. 22:55 (CEST)
Det ser også rigtig godt ud. --Sir48 (Thyge) 6. jun 2005 kl. 22:59 (CEST)
Puristen i mig råber op om at selve det, at en tekst er et hyperlink, gør ordet "se" overflødigt. Puristen får ikke lov til at bestemme denne gang. --Palnatoke 6. jun 2005 kl. 23:04 (CEST)
Dit forslag er et nøjagtigt kopi af hvad vores politik er nu. Se Tiger (flertydig). Den oprindelige kritik gik på, at man skulle læse teksten før man så linket. Dermed blev det foreslået, at linkene blev rykket frem forrest. Når linkene er rykket frem forrest er det hurtigere at afkode, hvilket link man søger, og dermed er det mere brugervenligt. Hvis man stadig er i tvivl, kan man læse teksten. Jeg synes helt klart det er mere overskueligt, hvis linkene kommer frem. --Maitch 6. jun 2005 kl. 23:08 (CEST)
Problemet er bare at nogle finder det vigtigt at det præcise navn på den artikel der henvises til, fremgår af henvisningen. Det forhindrer henvisningen i at indgå på en læsevenlig måde i beskrivelsen. Det synes dermed umuligt at gøre alle tilfredse. Jeg er nu udgået for flere ideer. (I øvrigt er puristen i mig helt med Palnatokes purist). Byrial 6. jun 2005 kl. 23:21 (CEST)

Forslag til udformning[rediger kildetekst]

Der har nu været foreslået fem forskellige formater. Jeg vil gerne høre hvilke format, i bedst kan lide som en uformel afstemning. --Maitch 6. jun 2005 kl. 23:43 (CEST)

  • Nr. 1 – Maitch 6. jun 2005 kl. 23:43 (CEST)
  • Nr. 4 (evt. 5) – --Rune Magnussen 6. jun 2005 kl. 23:48 (CEST)
  • Nr. 1 – Malene Thyssen 7. jun 2005 kl. 00:25 (CEST)
  • Nr. 1 -- Bruger:Wegge 7. jun 2005 kl. 00:28 (CEST)
  • Nr. 1 --Jørgen 7. jun 2005 kl. 06:30 (CEST)
  • Nr. 4, derefter nr. 5 --Sir48 (Thyge) 7. jun 2005 kl. 01:12 (CEST)
  • Nr. 1 – Nico 7. jun 2005 kl. 07:24 (CEST)
  • I prioriteret rækkefølge med bedste forslag først: 2, 5, 1, 3, 4. Byrial 7. jun 2005 kl. 07:44 (CEST)
  • Nr. 5, og ellers nr. 2 --Palnatoke 7. jun 2005 kl. 08:06 (CEST)
  • Nr. 5 – Kåre Thor Olsen (Kaare) 7. jun 2005 kl. 08:44 (CEST)
  • Nr. 3a, og ellers nr. 1 – bortset fra at bindestregerne (-) skal være længere (–). --Anjoe (Anders) 8. jun 2005 kl. 00:07 (CEST)

Eftersom flertallet gerne ser en andet format, så har jeg sat en officiel afstemning i gang på Wikipedia:Afstemninger. Grunden til dette er, at jeg gerne ser en bred afstemning, så det evt. nyvalgte format har en stor opbakning, og ikke er noget som blev besluttet gemt væk i stilmanualen. --Maitch 10. jun 2005 kl. 15:48 (CEST)

Afstemningen faldt ud til fordel for nr. 1, jf. Wikipedia:Afstemninger/Flertydige_artiklers_format. Se evt. også Droppe flertydige artikler herunder. --C960657 25. jan 2007 kl. 19:17 (CET)

Nr. 1[rediger kildetekst]

Tiger har flere betydninger:

Nr. 2[rediger kildetekst]

Tiger har flere betydninger:

Nr. 3[rediger kildetekst]

Tiger har flere betydninger:

  • Tiger – et rovdyr
  • Tiger – en tysk kampvogn fra 2. verdenskrig
  • Tiger – en version af Apple Computers styresystem Mac OS X
  • Tiger – en kæde af forretninger med varer til en tier
  • Tiger Woods – en golfspiller


Nr. 3a
Tiger har flere betydninger:

Nr. 4[rediger kildetekst]

Tiger har flere betydninger:

Nr. 5[rediger kildetekst]

Tiger har flere betydninger:

Anbefalet længde af afsnit?[rediger kildetekst]

Jeg synes stilmanualen burde indeholde en anbefaling af, hvor langt et afsnit (højst) bør være, og dermed hvornår man bør tænke på, at opdele en artikel i flere afsnit. Jeg ved godt, det kun kan være vejledende og det afhænger af den enkelte artikel; men når jeg læser på nettet, så synes jeg det er svært/besværligt og trættende, at læse længere tekster, hvor det er nødvendigt at scrolle op og ned, på skærmen.
Ideelt set mener jeg, at et afsnit bør kunne ses i browservinduet i sin helhed (ved 800x600 pixels). D.v.s. et afsnit burde så højst bestå af 20-25 linier. Lars Helbo

Enig. Mvh Malene Thyssen 12. aug 2005 kl. 13:52 (CEST)
Det lyder også fornuftigt for mig. Skal vi formulere den sådan, at der højest skal være 20-25 linier mellem hver af de overskrifter der laves med to gange to lighedstegn? Eller er det mindre "underafsnit" der ikke skal være større...? — Peo 12. aug 2005 kl. 13:57 (CEST)
Det er efter min mening ligegyldigt hvilken/hvilke overskrifttyper der bruges, da det bare er et spørgsmål om at få teksten brudt op. Mvh Malene Thyssen 12. aug 2005 kl. 14:16 (CEST)

Se også, hvis der er links i teksten?[rediger kildetekst]

I stilmanualen står der følgende om Se også-afsnit:

"Relaterede emner man ikke kan linke direkte til fra artiklens tekst, kan refereres nederst i artiklen i et separat Se også-afsnit."

Skal det forstås således, at det er forbudt at gentage henvisninger? Jeg mener at det er pænest og mest brugervenligt, at der henvises til alle relaterede emner i Se også-afsnittet, også selvom der evt. har været et link i teksten. Ofte vil de allervigtigste henvisninger jo være linket i teksten, og så virker der skørt, hvis de ikke står under Se også. En urutineret Wikipedia-læser vil måske ikke forstå denne måde at "sortere" henvisningerne på. --/kristian 15. aug 2005 kl. 13:44 (CEST)

Jeg er fuldstændigt enig i at det burde være tilladt at gentage links i 'se også'. Jeg synes egentlig kun at reglen burde gælde, hvis artiklen er så lille at den kan overskues. Se også fx på religion, hvor der under 'se også' opremses alle mulige religioner. For en hvis fuldstændigheds skyld er det efter min mening synd at udelade de religioner som der i forvejen linkes til i teksten. --Anjoe (Anders) 15. aug 2005 kl. 13:58 (CEST)
Det lyder ikke til, at der er nogen, der har noget at indvende. Kan det så ikke bare ændres? (Jeg er lidt i tvivl om best practice her. Er det en admin, der skal ændre det?) --/kristian 22. aug 2005 kl. 23:56 (CEST)
Nej hvis der er konsensus skal nogen bare skrive her i stilmanualen hvad der er besluttet – beskrevet så man nemt kan efterfølge reglen. Ordvekslingen herunder overskriften kunne ved samme lejlighed kopieres til diskussionssiden. Mvh Malene Thyssen 23. aug 2005 kl. 00:08 (CEST)
Øh det er vist tiden at se dyner – her er vi jo allerede – sorry jeg er vist ved at være lidt skeløjet :-) Mvh Malene Thyssen 23. aug 2005 kl. 00:09 (CEST)
Efter min mening burde man lade være med at linke i teksten, hvis man mener, at det er mere balanceret at have alle links under Se også – og der kan jeg godt følge Anjoes argument. Ellers synes jeg, at det bør undgås at multilinke. --Sir48 (Thyge) 23. aug 2005 kl. 00:16 (CEST)
Jeg synes at der under "se også" kun skal henvises til artikler der af en eller anden grund ikke henvises til direkte fra den ordinære artikeltekst. Ellers bliver teksten "Se også" misvisende. Desuden synes jeg generelt at det som udgangspunkt er en dårlig ide at gentage henvisninger – selvom jeg ikke helt kan afvise at der skal være relevante undtagelser. Byrial 23. aug 2005 kl. 08:38 (CEST)
Jeg kan fortsat ikke forstå den store "angst" for dobbelthenvisninger. En dobbelthenvisning giver mig bekendt ingen tekniske problemer, og et "forbud" må derfor have en anden begrundelse. Jeg synes Anjoe's argeument om afbalancering er rigtig godt, og jeg kan ikke se, hvorfor links i teksten i sådanne tilfælde skulle fjernes. For mig at se er der også en lang række andre tilfælde, hvor et link i teksten sagtens kan gentages i Se også, fordi links'ene her virker mere logisk og overskuelige – men uden at jeg kan se nogen grund til at de ikke også må være i teksten.
Jeg tror også man skal tænke på, at der er forskellige måder at læse en Wikipedia-artikel på. Nogen (fx mig selv) sidder konstant klar med musen og åbner straks på interessante henvisninger i et nyt vindue eller en ny "tab". Andre vil nok læse teksten igennem og herefter kaste sig over de udvalgte henvisninger i bunden af artiklen. Se fx en artikel som Copyleft, hvor begge læsemåder er tilgodeset. Hvis man vil vide mere om ophavsret, så er muligheden der både i teksten og i henvisningernen forneden.
Der er nok ikke nogen grund til at gentage alle links under Se også, men en række udvalgte links, som man kan kaste sig over efter artiklen – uanset om de optræder i den eller ej. Jeg savner et godt argument for at det ikke skulle være tilladt.
--/kristian 23. aug 2005 kl. 15:24 (CEST)
Hej Kristian. Jeg synes din argumentation lyder fornuftig og håber at vi kan holde os til den sunde fornuft og den afbalancerede artikel – valg der er op til den enkelte forfatter – frem for at opstille et stift regelsæt i denne sag. Ved nogle artikler vil det være en god ide med et 'Se også-afsnit med en del links listet. I andre artikler ville det være overkill. Mvh Malene Thyssen 23. aug 2005 kl. 19:58 (CEST)
Som jeg ser det, er der ingen grund til at have samme link to gange. Især ikke, hvis linket på et tidspunkt skal rettes (og det skal de flest links jo før eller siden). --Palnatoke 23. aug 2005 kl. 20:14 (CEST)
(Svar til Kristian) Du har ganske ret i at begrundelsen ikke er teknisk motiveret. Jeg finder det simpelt hen misvisende hvis der står "se også", og der så gentages nogle henvisninger som der allerede har været i den løbdende tekst. Jeg ville antage at det drejer sig om nye henvisninger som jeg også kan se – foruden dem som jeg allerede er blevet præsenteret for. Byrial 23. aug 2005 kl. 23:45 (CEST)

Større tabeller[rediger kildetekst]

I afsnit 15 kan jeg se at der er påbegyndt en farvekodning for tabeller. Hvorfor ? Jeg mener at det er unødvendigt og tidskrævende. Vi burde vælge en fælles farve til alle tabeller. Meget lettere. Tabellerne er alligevel anbragt på hver sin side, hvor der for overblikkets skyld ikke behøves visuel separering. --Ultraman 22. aug 2005 kl. 11:36 (CEST)