Wikipedia:Landsbybrønden/"Youtubere" opfylder ikke biografikriterierne

"Youtubere" opfylder ikke biografikriterierne[rediger kildetekst]

I anledning af de gentagne diskussioner om "youtubere", synes jeg at der er grund til at gennemgå kriterierne og problemstillingerne, så der ikke skal bruges for meget tid på emnet fremover.

Youtubere opfylder som udgangspunkt ikke Wikipedia:Kriterier for biografier. At have en hobby med at lave videoer og lægge dem op på internettet er - en hobby. Hvis en person skal være relevant for Wikipedia, må der være noget mere at skrive om end hobbyen, eller der må være tale om en så interessant hobbyaktivitet, at den er nævnt i flere uafhængige medier, fagtidsskrifter, faglitteratur og lignende.

Youtubere kan sidestilles med (fra "Ikke nok"): "Musikere og forfattere der endnu ikke har fået deres værker udgivet og derfor ikke kan bedømmes.". Youtubere har ikke fået udgivet noget endnu, de har selv lagt deres materiale ud. Antallet af visninger, "likes" og delinger på sociale medier kan man dårligt regne med troværdigheden af, disse kan være opstået som resultat af robotaktivitet, konkurrencer mv.

Så derfor skal artikler om personer, der mener sig kendte på Youtube og tilsvarende medier, som udgangspunkt hurtigslettes, med mindre de på anden måde opfylder Wikipedia:Kriterier for biografier. --Madglad (diskussion) 18. sep 2016, 11:17 (CEST)

Ikke enig. Youtubere kan sagtens være notable. Antallet af abonnenter kan være retningsvisende. Der har tidligere været diskussioner om emnet. At der så er nogle der ikke er notable, er en helt anden snak. Men de skal som udgangspunkt ikke hurtigtslettes. Hvis vi har en youtuber med 4 abonnenter og 3.000 visninger, så kan de godt hurtigt slettes, men er man det mindste i tvivl, så opret en sletningsdiskussion. Det er vigtigt at vi ikke ekskluderer nyere teknologi og medier. Disse er mindst lige så relevante som ældre udgaver er det. mvh Tøndemageren (diskussion) 18. sep 2016, 11:35 (CEST)

Så du mener ikke at "youbtubere" skal sidestilles med forfattere og musikere, men have lempeligere kriterier? Hvordan forholder du dig til at man ikke kan regne med tallene? --Madglad (diskussion) 18. sep 2016, 11:52 (CEST)

[redigeringskonflikt]

Om de er notable må som alle andre personer afhænge af, om de er omtalt i tilstrækkeligt omfang i pålidelige kilder - og i det hele taget, om de er omtalt andre steder end på Youtube. Ligesom man jo heller ikke er notabel som wikipedianer, bare fordi man er en "kendt" bruger på Wikipedia, er man heller ikke notabel, bare fordi man er en kendt bruger på Youtube - og kun er kendt der. Men det må være en vurdering, man må foretage fra gang til gang. Enten on sight (hvis det er tilstrækkeligt oplagt) eller via en sletningsdiskussion (hvis man er i tvivl).
- Sarrus (d • b) d. 18. sep 2016, 11:55 (CEST)

Da der tilsyneladende ikke er nogen særskilte kriterier for Youtubere, vil jeg her komme med et forslag til nogle kriterier, så kan vi jo starte med det og justere efter folks input/smag og behag.

1: Min. 250.000 abonnenter

2: Mindst en video med 500.000 visninger

3: Skal være genstand for interview/artikel i avis/tidsskrift/radio/tv med et dækningsområde der omfatter mindst 1 mio. indbyggere^{[ikke seere/læsere/lyttere]} (dvs. ikke bare være interviewet som forbipasserende, som "ekspert" eller lign.), tidsskrifter bør måske have en mindstegrænse for oplaget?

Diskuter! Vrenak (diskussion) 18. sep 2016, 12:07 (CEST)

Faktisk også min tanke, Sarrus. I følge en:Wikipedia:Top_25_Report er der 2309885 visninger alene i forrige uge af en:Pablo_Escobar, så vi burde have en atikel om https://en.wikipedia.org/wiki/User:AntonioMartin som oprettede artiklen, hvis Wikipedia skulle sidestilles med Youtube. Og ufatteligt mange artikeler om wikipedianere, mange flere end youtubere. --Madglad (diskussion) 18. sep 2016, 12:15 (CEST)

Vi skal vel ikke have en artikel om en wikipiedianer, bare fordi vedkommende har oprettet en artikel med over et vist antal sidevisninger. Det er ikke notabilitetsgivende. Notabiliteten må tilvejebringes på anden vis. En wikipedianer bliver ikke kendt udenfor Wikipedia af den grund. Men vi har faktisk en kategori med biograferede wikipedianere. F.eks. en artikel om Wikipedias grundlægger.
- Sarrus (d • b) d. 18. sep 2016, 12:24 (CEST)

Inden man kommer for godt i gang med at overfære kriterierne til andre grupper bliver jeg vist nødt til lige at henlede opmærksomheden på at det her er kriterier for Youtubere, ikke for wikipedianere, heste, galopkringler, fodboldbaner, pottemagere eller noget som helst andet, KUN youtubere. Vrenak (diskussion) 18. sep 2016, 12:29 (CEST)

Enig med Sarrus. Men vi skal være opmærksomme på trends. I Nederlandene er der for eksempel en vlogger der gøre illigale ting - at køre på taget af et tog, klatre på den højeste tårn i landet, etc. - De kommer regelmæssigt i nyhederne fordi de bringer skam til Feyenoord da for eksempel til den fodboldkamp mellem Feyenoord og Chelsea de kunne komme ind til VIP-laungen med selv lavede Fox Sport-pas. De er selv relevant for Wikipedia. Men hvor ville man lægge grænsen? Med venlig hilsen, Rodejong diskussion 18. sep 2016, 12:33 (CEST)

@Vrenak: Jeg sammenligner med Wikipedia, fordi der er tale om brugere på Youtube, lige så vel som der er tale om brugere på Wikipedia. Ligesom det ikke gør en person notabel, at han/hun opretter en artikel på Wikipedia, gør det heller ikke en person notabel, at han/hun lægger en video op på Youtube. Notabiliteten kommer af, at vedkommende har gjort sig så tilstrækkeligt bemærket som youtuber (eller wikipedianer, fodboldspiller....eller galopkringle, for den sags skyld), at et passende antal andre pålidelige medier begynder at interessere sig for vedkommende. Nøjagtigt som alle andre personer, som omtales på Wikipedia.
- Sarrus (d • b) d. 18. sep 2016, 12:43 (CEST)

@Sarrus: Problemet er at man ikke uden videre kan drage en sådan parallel da det er to meget forskellige medier, ligeså vel som man ikke kan sætte de samme kriterier op for hvornår en hjemmeside og en forfatter er notabel. Youtube er et kæmpemedie i vore dage og problemet med det hav af IP-brugere der tror enhver er notabel gør det jo nødvendigt at der sætte kriterier op for hvornår en Youtuber er notabel, derfor det ovenstående forslag, som du kan se er et af kravene i forslaget netop omtale i et større medie udenfor Youtube. Derudover forholdsvis høje krav til antal abonnenter og visninger, netop for at sikre at vedkommende vitterligt er fulgt af en betydelig skare (da flere har mere end en YT konto kan de jo abonnere flere gange, samt antallet af visninger er ikke ikke unikke visninger). Vi kan sagtens sætte kriterier for wikipedianere også, men der er man nødt til at følge nogle helt andre kriterier da YT kriterierne overhovedet ikke finder anvendelse der. Samme ville gælde den anden vej jo. Vrenak (diskussion) 18. sep 2016, 12:52 (CEST)

Det er fint med nogle retningslinjer for notabilitet, men jeg synes at Vrenaks forslag lægger for meget vægt på abonnenter og visninger, og for lidt på omtale i andre medier. Det er uafhængig omtale som for mig at se er det vigtigste. Én uafhængig omtale kan aldrig være nok, mens mange (f.eks. 10+ større artikler/programmer i store medier hvor en person er hovedemnet) burde give notabilitet uanset hvad man ellers har gjort. Mvh. Kartebolle (diskussion) 18. sep 2016, 13:24 (CEST)

Som jeg skrev er det et udkast, 10+ er måske lidt vel meget, hvis disse skal opfylde de kriterier for medierne jeg nævnte, disse kriterier udelukker en hel del regionale og vist alle lokale aviser f.eks., dvs. at Aarhus Stiftstidende f.eks. ikke vil tælle med da dens østjyske dækningsområde så vidt jeg kan se ikke dækker 1 mio. indbyggere. har Kartebolle noget feedback på mediekravet? Vrenak (diskussion) 18. sep 2016, 13:33 (CEST)

Jeg er enig med Madglad i, at en "karriere" som youtuber ikke er nok, men det kan være aktuelt at nævne, hvis vedkommende i øvrigt får en karriere. Rmir2 (diskussion) 18. sep 2016, 13:55 (CEST)

PewDiePie og RobinSamse f.eks. er vel notable uanset omtale på andre medier alene fordi der er så mange der ser dem (og utvivlsomt taler om dem, skriver om dem osv.) --Honymand (diskussion) 18. sep 2016, 14:17 (CEST)

Vi skal nok passe på ikke at fremstå som gammeldags og ikke følge med tiden. Jeg har netop opdaget Morten Münster hvis artikel er helt låst for oprettelse så jeg ikke kan oprette ham. Et problem med unge youtubere er at de tiltrækker skribenter der ikke rammer den encyklopædiske tone vi normalt benytter os af her på den danske Wikipedia. Jeg har forsøgt mig med en lille artikle om ham, se her. Efter min vurdering er han notabel da han dels er beskrevet i flere medier, heriblandt Politiken, dels at han dette år er blevet kåret som Årets Youtuber med sin søster. — Fnielsen (diskussion) 18. sep 2016, 14:44 (CEST)

Hvis en administrator åbner for Morten Münster, vil jeg kopiere min tekst over. — Fnielsen (diskussion) 18. sep 2016, 14:48 (CEST)

Det er vedtaget to gange på Wikipedia:Sletningsforslag/Morten Münster, at siden skal slettes, så hvis du ønsker em artikel om ham, må du lave et gendannelsesforslag.
- Sarrus (d • b) d. 18. sep 2016, 14:50 (CEST)

Jeg har nu oprettet Wikipedia:Gendannelsesforslag/Morten Münster. — Fnielsen (diskussion) 18. sep 2016, 15:13 (CEST)

Notabilitet bør ikke være baseret på personens kategoritilhørselsforhold eller identitet, men derimod på antallet af dækning som personen har fået. Antallet af subscribere bør ikke være et kriterium, men det gør derimod antallet af artikler, interviews omtale i medier, artikler og bøger. Man kan have 100,000 subscribere, men hvis ingen ar sat sig ned og skrevet noget om en youtuber så er vedkommende ikke notabel efter min mening.Maunus (diskussion) 18. sep 2016, 15:12 (CEST)

Jeg synes at Vrenaks kriterium 3. er alt for vagt og i øvrigt bør være det centrale kriterium, jeg giver ikke meget for de ikke-verificerbare til fra Youtube. Man bør også overveje om nogle måneders popularitet på et socialt medium gør det relevant at have en artikel om personen om 5 år. Så vil jeg også anføre at der bruges uforholdsmæssig meget tid på at tilrette disse artikler, fordi de personer der skriver dem, ikke forstår forskellen mellem Youtube og Wikipedia. Ping til Pyrros, der ved mere om Youtube end de fleste. --Madglad (diskussion) 18. sep 2016, 16:18 (CEST)

Er helt enig med Honymand og Fnielsen - vi skal simpelthen passe på med, at vi ikke bliver for teknologisnobbet. Det er vigtigt at vi følger med tiden. At vi kræver at youtubere skal nævnes andre steder, er for mig helt forkert (er klar over jeg tidligere har haft anden holdningen, inden folk finder det frem). YouTube er et kæmpestort site, som tiltrækker millionvis af mennesker hver dag - hvor især teenagere brugere det. Hvis du som dansker har 100.000 abonnenter på YouTube, ser jeg faktisk ikke et problem i at vi har en artikel om denne YouTuber. Vi er nødt til ikke at fremstå som et gammeldags medie hvis vi skal holde fast - måske det faktisk kan være med til at trække flere teenagere med i projektet, at vi ikke er så rigide til tider (og igen, er jeg også selv)? Det er selvfølgelig en fordel, at de er nævnt andre steder, men som udgangspunkt må det være deres meritter på YouTube der danner grundlag for vurderingen. På samme måde som fodboldspillere, håndboldspillere etc.

Hvis en person er interessant nu, er personen i princippet også om fem år. Så vi skal væk fra tanken "er det relevant om X antal år"...

Dernæst, at sammenligne YouTubere med Wikipedianere er skudt forbi målet - en YouTuber prøver at nå ud til andre gennem sin profil og sine uploads, en wikipedianer prøver ikke at nå ud til andre, men prøver blot at forbedre artikler.

@Madglad: Jeg mener netop at de skal sidestilles - nemlig at de vurderes på deres "arbejde". Forfattere i princippet gennem bogsalg, musikere gennem succesfulde musiske udgivelser, youtubere gennem succesfulde uploads eller succesfuld kanal. mvh Tøndemageren (diskussion) 18. sep 2016, 16:21 (CEST)

Det ville være ønskeligt om nogen ville komme med forslag til kriterierne, hvordan de kan forbedres/udvides/omskrives, i stedet for bare at afvise dem, for ellers kommer den her diskussion jo ikke reelt nogen vegne. Indtil videre har kun Kartebolle gjort dette ved at foreslå pkt. 3 skærpet til 10 stk. Vrenak (diskussion) 18. sep 2016, 16:26 (CEST)

[redigeringskonflikt]

Det har ikke noget at gøre med at være "teknologisnobbet", eller -forskrækket, eller at nægte teenagere (eller midaldrende eller pensionister for den sags skyld) adgang til for dem relevant information, der vedrører deres interesser. Det handler om, at det er almen praksis på Wikipedia, at notabilitet etableres gennem omtale i pålidelige kilder. Ikke dermed sagt, at ingen youtubere er notable, men de bør vel følge de normale principper for notabilitet. Hvis de ikke er omtalt andre steder, er der heller ikke nogle kilder, man kan henvise til, hvilket der bør være i artikler om levende personer.
- Sarrus (d • b) d. 18. sep 2016, 16:36 (CEST)

Abonnement-kravet er for højt sat hvis vi ønsker også at dække de dansktalende youtubere. Jeg synes at kravet skal være under 250.000, men over 100.000. Vi har før talt om at have flere krav, hvor kun nogle af dem skal være opfyldt. Ellers fint forslag vrenak. Pyrros (diskussion) 18. sep 2016, 16:58 (CEST)

Her et mit forslag.

1: Min. 25.000 abonnenter

2: Mindst en video med 100.000 visninger (eller 2 med 50.000 hver)

3: Intet krav om omtale i andre medier. Men bemærk at nogen andre jo skal kender dem godt nok til at kunne skrive om dem da kravene om f.eks. POV og et rimeligt indhold i artiklerne består for youtubere ligesom for alle andre.

Og inden i spørger - nej, jeg opfylder ikke (på nogen måde) selv disse krav. --Honymand (diskussion) 18. sep 2016, 17:17 (CEST)

Jeg kan ikke støtte manglende omtale (tallene forholder jeg mig ikke til). Det er et centralt princip, når det kommer til notabilitet, at man er omtalt andetsteds. Uden omtale andre steder er man et "ukendt blad". Derudover skal der jo også kilder på artiklen. Ikke at alle skal have hørt om vedkommende, men nogle skal. Ellers er der bare tale om en person med interesse i at uploade videoer. .
- Sarrus (d • b) d. 18. sep 2016, 17:31 (CEST)

(redigeringskonflikt) Jeg mener ikke de automatisk skal afvises, men antallet af abonnementer og visninger er for mig at se ikke det vigtigste. Notabiliteten må afgøres af om der er en encyklopædisk relevant historie, eller om de bidrager med relevant indhold af almen interesse. Det besynderlige er man går mere op i visninger end karakteren af indhold. - Nico (diskussion) 18. sep 2016, 17:34 (CEST)

Der er for mange afgreninger i denne diskussion end jeg har tid til at læse, så tilgiv mig hvis jeg gentager en gammel pointe. Efter min mening handler YouTuber-notabilitet ikke om statistik (abonnementer/visninger) men om omtale fra uafhængige kilder. Mvh. InsaneHacker 🖖 (✉️) 18. sep 2016, 17:45 (CEST) [redigeringskonflikt]

Som et supplement til Nicos kommentar: Hvad angår tal kræver vi jo heller ikke, at en sportsudøver scorer et bestemt antal mål eller points, at en forfatter udgiver et bestemt antal bøger, eller at en journalist skriver et bestemt antal artikler. Nogen grund til at youtubere skal behandles anderledes?
- Sarrus (d • b) d. 18. sep 2016, 17:45 (CEST)

Det er en misforståelse at jeg foreslog Vrenaks punkt 3 skærpet til 10 stk. Jeg mente at med så mange større uafhængige omtaler vil jeg se bort fra andre krav (så en youtuber med en masse uafhængig omtale vil være notabel om han eller hun så kun har lavet én video med én visning). Generelt vil jeg synes at 4-5 styk uafhængig medieomtale i store medier hvor man er hovedemnet for artiklen/programmet, kombineret med et højt abonnent/view-tal (jeg kender ikke youtube godt nok til sætte præcise tal på dette) vil være et udmærket kriterium. Mvh. Kartebolle (diskussion) 18. sep 2016, 18:39 (CEST)

Indledningsvis kan youtubere sagtens være notable som sådan. Det kan godt være, at nogle helst vil afskrive dem som uinteressante døgnfluer, ligesom der utvivlsomt også er en masse bras blandt det de laver. Men de får opmærksomhed og følges for nogles vedkommende i langt større omfang end mange traditionelle kunstnere. Og derfor skal der naturligvis også være plads til at omtale dem. Også selv nogle måske synes, at de ikke er fine nok.

Angående kriterier så bruger vi i forvejen nøgletal ved virksomheder, f.eks. minimum 100 medarbejdere. Det er noget alle kan forholde sig til, ligesom det giver sig selv, at med så mange medarbejdere må en virksomhed i sagens natur have en vis interesse, også selvom de normalt bare laver det de skal. Og tilsvarende for youtubere med et stort antal abonnenter. Uafhængig medieomtale viser tilsvarende interesse, ligesom det giver stof til artiklen. Hvad kriterierne hver især skal være kan så diskuteres. Vrenaks forslag er dog nok sat for højt, ligesom det udelukker elektroniske medier, der nok må siges at have en vis betydning i denne sammenhæng. Honeymands kriterier er så modsat nok for lave. Men måske kunne man så mødes et sted på midten, f.eks. med mindst 100.000 abonnenter og omtale i uafhængige medier. --Dannebrog Spy (diskussion) 18. sep 2016, 19:45 (CEST)

Støtter – Enig med Dannebrog Spys betragtninger og forslag. Mvh. Kartebolle (diskussion) 18. sep 2016, 20:29 (CEST)

@Dannebrog Spy: mit forslag udelukker ingenlunde elektroniske medier, jeg lister bare en stribe eksempler op, de nævnte typer er i øvrigt også alle nogen der helt sikkert er tilstede online, og de har jo også et område geografisk de dækker over, f.eks. vil en hjemmeside for en landsby jo ha' et begrænset område for deres dækning, nemlig lokalområdet, og læserne vil være næsten udelukkende at finde der, plus lidt løse, typisk folk der kommer fra området eller har forbindelse dertil. Pyrros foreslår 100.000 abonnenter som det ene kriterium, det er da ihvertfald en mellemvej. Så nu ville det jo være interessant om folk i første omgang kan støtte det som ihvertfald det ene kriterium? herunder en boks til lige at parkere ens mening i, for at vi kan holde et bedre overblik.

100.000 abonnenter som min.
Støtter	Støtter ikke
Vrenak Pyrros	Honymand Min 25.000 Madglad (diskussion) Min ~~250.000~~1 mio. visninger Rmir2 ingen notabilitet i sig selv

- Vrenak (diskussion) 18. sep 2016, 20:43 (CEST)

Jeg synes at det er en dårlig idé at smide en afstemning ind midt i debatten, det er set gå galt før. Derudover mener jeg overhovedet ikke at man kan bruge tallene. --Madglad (diskussion) 18. sep 2016, 21:54 (CEST)

Det er ikke en afstemning, det er en slags tracker. så vi kan holde øje med hvor folk står/hælder. Vrenak (diskussion) 18. sep 2016, 22:05 (CEST)

Kan sagtens følge Dannebrog Spys tanker. Og er i store træk helt enig. Dernæst vil jeg sige, som modsvar til ikke at bruge abonnenter og visninger som en del af kravene. En danks fodboldspiller er notabel qua tidligere diskussion, såfremt han har spillet én kamp i Superligaen (og muligvis også 1. division). Hermed behøver han ikke være nævnt i andre medier, han behøver blot at have udført sit arbejde. En hitsingle skal "bare" have været i top ti på et givent lands officielle hitliste (og en musiker skal "bare" have lavet den ene single). Den skal heller ikke være nævnt andre steder. En virksomhed, som DS nævner skal have så og så mange ansatte - men heller ikke nødvendigvis være nævnt andre steder. Og det synes jeg egentlig også er helt i orden. Jeg må indrømme at jeg har svært ved at se, hvorfor kravet om medieomtale er så vigtigt her, når det ikke er vigtigt andre steder? Jeg medgiver gerne, at det er et KÆMPE plus hvis der er anden medieomtale - men ser det ikke som et krav, da YouTube i sig selv er et stort medie. Så håber at der er en der kan klaregøre dette for mig.

Dernæst er jeg enig i, at boksen ovenfor er fejlplaceret og virker for mig forvirrende. Overblik kan laves i separat afsnit herunder. Gerne af en udefrastående (måske Palnatoke?). mvh Tøndemageren (diskussion) 18. sep 2016, 22:16 (CEST)

Jeg må protestere mod afstemningen. Jeg synes ikke, at youtubere er notable overhovedet, så hvilket felt skal jeg skrive mig ind i? Jeg risikerer at støtte at der ingen grænser skal være for notabilitet. Rmir2 (diskussion) 19. sep 2016, 07:58 (CEST)

@Rmir2: skal lige pudse brillerne og læse det ikke er en afstemning, men for at danne sig noget overblik i en diskussion der har mange grene. Vrenak (diskussion) 19. sep 2016, 08:01 (CEST)

Fjern boksen, den er misvisende. Derudover er antallet af subscribere irrelevant for notabilitet som mange allerede har nævnt. Det er kilderne der afgør om en person er notabel.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 09:18 (CEST)

@Maunus: Kan du, qua mit indlæg ovenfor, godtgøre hvorfor abonnenter er irrelevant for notabilitet, men kilderne (går ud fra du mener anden medieomtale) er? mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 09:28 (CEST)

Jeg ved godt i har en besynderlig tilgang til notabilitet her på da.wiki som du beskriver for eksempel i forhold til fodboldspillere hvor nogle mennesker anses som notable qua deres identitet eller erhverv. Det er en meget dårlig idé synes jeg generelt - netop fordi den fører til denne slags diskussioner. I en.wiki er mediomtale et krav for notabilitet fordi man ikke kan skrive en rimelig artikel uden kilder og fordi kilderne demonstrerer at nogle har noteret emnets eksistens og at det derfor kan objektivt bevises at være notabelt, uden at man skal opstille arbitrære kriterier der uundgåeligt vil gøre personer notabler som rent faktisk ikke er det og udelukke andre som faktisk er det. Da.wiki kan selvfølgelig vælge at sige at youtubere med over 100,000 følgere er ipso facto notable - men det vil være en tåbelig beslutning som kun vil gøre encyklopædien dårligere, fordi den vil lede til artikler om folk hvor der ikke er pålidelige kilder der kan støtte indholdet. Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 09:39 (CEST)

@Maunus: Nu har en.wiki selv kravet for underholdningspersoner at de skal "have en stor fanbase eller et signifikant "kult"-følgeskab" - altså ikke noget om at de skal have omtale i andre medier også. Vi er enige om, at omtale i andre medier er en kæmpe stor fordel - slet ingen tvivl om det. Men der er faktisk ikke et krav som jeg læser det. Derudover har en.wiki følgende beskrivelse af notable fodboldspillere som er meget lig da.wikis "Players who have played in, and managers who have managed in any Tier 1 International Match, as defined by FIFA,[6] (including the Olympics) are notable". Så igen, forstår jeg ikke argumentet om andre medier, da det ikke virker til at være nødvendigt hverken på da.wiki eller en.wiki andre. En kæmpe fordel ja, men ikke nødvendigt. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 09:52 (CEST)

Det er en misforståelse. Det er ikke muligt at være notabel på en.wiki uden at der er omtale i signifikante tredieparts kilder. Der er et krav der går forud for alle notabilitetsdiskussioner. Ingen kilder, ingen ntabilitet. Uanset om du er konge eller youtuber. Kravet om fanbase eller fifa kampe er sekundært - det er nemlig også muligt at være ikke-notabel selvom der er kilder. For eksempel kan lokalaviser dække lokale serie tre fodboldkampe og beskrive spillerne - men derfor er de alligevel ikke notable. I sætter barren alt for lavt her i da.wiki.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 09:55 (CEST)

Vi er enige om, at kilder ikke gør man er notabel. Men vi er vel også enige om, at skriver FIFA at en eller anden obskur spiller, har spillet for Tahiti, eller viser TV3+ at en spiller har fået debut i Superligaen, så vil det være nok kilde til at godtgøre at personen er notabel? Så kan vi vel også blive enige om, at hvis en person bare smider videoer op på en obskur side, så er de ikke notable, men hvis et kæmpe medie som YouTube godtgøre at en YouTuber har, lad os sige, en million abonnenter, så er det vel i princippet det samme som at FIFA nævner en obskur spiller?

Dernæst påstår ingen af en serie 3-spiller er notabel. Så det skud på da.wiki er skudt helt ved siden af. Det har nærmest ramt hjørneflaget for at blive i fodboldterminologien. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 10:04 (CEST)

Nej, vi er ikke enige. Ingen er notabel uden kilder. Kilder alene gør ikke notabel, kilderne skal vise at man er blevet noteret for noget der er signifikant. At youtube siger at X har 1000,00000 abonnementer er ikke en kilde, og er ikke noget man kan basere en artikel på. Omtale i en pålidelig kilde er en kilde. Ingen kilder = ingen notabilitet. jeg ville ikke anse Tv3 (eller tv programmer generelt) for en pålidelig kilde, men en udgivelse af Fifa vil være en pålidelig kilde til fodbold emner - selvom det måske ikke er nok til at man kan sktrive en artikel ud fra emnet - dvs. der skal substantielle kilder til for at man kan skrive en artikel, det er ikke nok bare at blive nævnt. Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 10:09 (CEST)

Men hvorfor er et stort medie som YouTube ikke notabilitetsgivende når du når en vis grænse? (går ud fra du mener mere en de 1.000 du skrev). At du ikke anser TV3 eller andre tv-kanaler som pålidelige kilde, må du selv stå for (de viser dog kampene, så at vise at XX får debut i superligaen er vel rimeligt pålideligt??). Jeg er bestemt af den overbevisning, at en person der har eksempelvis 1 mio abonnenter (tallet er bare et eksempel, har ikke nok styr på youtube til at vide om det er meget eller ej) må være notabel, i kraft af mediets størrelse og deraf at være kendt i bredere kredse. Vi er dog enige om, at kilder er en vigtig ting - men youtube er også en kilde - og det er nok der vores uenighed ligger. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 10:35 (CEST)

YouTube er ikke notabilitetsgivende, fordi et er et ukontrolleret medie. Men en person kan opnå notabilitet via YouTube fx ved at få en musikalsk karriere (Justin Bieber er vel den mest kendte, i fx Japan har man Revo, der startede Sound Horizon). Dette bør være perspektivet. Enhver kan producere "mediestunt", der i en periode måske samler x antal følgere, men intet er sagt om vedvarenhed. Det er det, der gør YouTube til et "uldent" medie og dermed et problem. Rmir2 (diskussion) 19. sep 2016, 10:43 (CEST)

Ja, netop - som Rmir siger. Fordi youtube slet ikke er et medie, det er en online platform for brugergenereret indhold ligesom wikipedia er det.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 10:56 (CEST)

Og netop den platform er yderst brugt blandt folk op til 30 år - både som selvpromovering, men også som underholdningsplatform. Her har enkelte kanaler/youtubere formået at samle en ekstremt stor flok af følgere. At undsige sig at YouTube er et medie, er efter min mening en gammeldaws holdning, som egentlig kun tjener at promovere holdningen om at alt nyt er skidt. Vi bliver nødt til at forholde os til, at YT er stort blandt en stor gruppe mennesker. Dette betyder også, at der er flere og flere der vil søge information om disse personer, og her kan netop wikipedia være med til at hjælpe. Yderligere er sammenligningen mellem YT og WP helt skudt ved siden af, som jeg også skrev længere oppe. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 11:16 (CEST)

Alderen af brugerne er irrelevant. Det er skrevne medier der etablerer notabilitet fordi de kan verificeres.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 11:21 (CEST)

Det er på ingen måde KUN de skrevne medier der etablerer notabilitet. De skrevne medier er lige så valide som de ikke-skrevne medier. TV2 Nyhederne er ikke valide fordi de skriver artikler på deres hjemmeside - de var også valide som tv-program. TV-Avisen var valide før de begyndte at skrive på internettet også. Og dernæst, så er de skrevne medier mindst lige så utroværdige som alle andre medier. Du kan stadig verificere påstande der fremkommer i tale. Igen mener jeg den holdning der vises her, viser en manglende forståelse af at verdens udvikler sig, og kommunikerer på andre måder end tidligere. Derudover er alderen irrelevant - men det er målgruppen ikke. Det er vigtigt at have for øje, at bare fordi man er vokset op uden brug af cd'er, pc'ere, tv eller YT, så gør det ikke disse til dårligere kilder en bøger - det gør dem til andre kilder, men ikke dårligere kildere (heller ikke bedre). mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 11:59 (CEST)

En kilde skal være verificerbar. Andre skal kunne tjekke at det du siger kilden siger rent faktisk også er det den siger. Det er tv til en hvis grad hvis man kan se videoen åp nettet. Men en del tvprogrammer koimmer aldrig på nettet og er derfor ikke verificerbare. Derudover er en pålidelig kilde en kilde som er udgivet af en autoritet der blåstempler kvaliteten af kildens indhold - altså kilder underlagt en form for redaktionelt ansvar. Der er typisk ikke på tv redaktionelt ansvar for informationer i tv (bortset fra journalistiske programmer hvor der er en del), og information i tv-programmer er ofte direkte upålidelig (det gælder naturligvis også skreven nyhedsjournalistik som dog i det mindste er mere verificerbar som kilde). Derudover er tv programmer ofte førstehåndskilder. Encyklopædiske artikler skal ikke bygge på førstehåndskilder, men på anden eller trediehåndskilder. Når man bruger førstehåndskilder bedreiver man original forskning. youtube er en førstehåndskilde for youtubere.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 12:28 (CEST)

Vi kan kun være enige om, at YouTube ikke er nemt at sætte en grænse ved. Men at sige det ikke er notabilitetsgivende synes jeg er forkert. Hvis en YouTuber bliver meget stor (det vil sige eksempelvis "Årets Youtuber", eller et globalt fænomen som PewDiePie, eller lignende), så synes jeg bestemt de er notable. Fordi YouTube ikke er et lige så brugt kommunikationsfora for den ældre generation, behøver det ikke at udelukke dem der bruger det. Det behøver ikke kun være Justin Bieber eller Revo, der slår igennem udenfor YouTube også - men også fordi man reelt set slår igennem på YouTube. Og så vil jeg igen opfordre til at vi kommer væk fra tanken "men holder det i længden" eller "det skal være vedvarende". Hvis det er relevant nu, så vil der formentlig også være nogle der finder det relevant om tyve år. Der vil være markant flere lige, men ændrer ikke på at det stadig kan være notabelt. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 10:51 (CEST)

PewdiePie er notabel. men det er ikke antallet af følgere der gør ham notabel, men derimod de mange mange uanfhængige pålidelige kilder der omtaler ham.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 10:57 (CEST)

Han er netop notabel grundet de mange følgere - som deraf afledet har givet ham omtale i andre kilder. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 11:16 (CEST)

Nej. Selvom han kun havde to følgere ville han være notabel hvis han var blevet beskrevt i hundredevis af uafhængige kilder.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 11:21 (CEST)

Ja, hvis han kun havde to følgere, ville der skulle andre ting til, for at han var notabel. Det er nu ikke tilfældet. I denne sammenhæng er han blevet notabel grundet hans mange følgere, hvilket så har afledt omtale andre steder. Det vil sige, han var ikke blevet beskrevet andre steder, hvis han ikke havde været på youtube. At vende argumentet om, er fejlagtig retorik. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 11:59 (CEST)

Det er dig der vender argumentet om. Hvis man har en milliard følgere på youtube men ingen har skrevet om det så er det per definition ikke notablet (for ingen har noteret det).En encyklopædisk artikel bygger på kilder. Ingen kilder, ingen artikel. Derfor må og skal det være kilderne der afgør notabilitet ikke emnet selv. I dit argument bygger notabilitet på original forskning - sådan er en rigtig encyklopædi ikke, den repræsenterer forskning som andre allerede har lavet og udgivet.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 12:21 (CEST)

Behøver det ene virkelig at udelukke det andet? Når en youtuber når op på et stort antal abonnenter, har vedkommende i sagens natur også interesse i en større kreds, og da Youtube selv offentliggør antallet af abonnenter og andre nøgletal er kilden til dem på plads. Og tilsvarende vil omtale i uafhængige medier også vidne om interesse, ligesom de fungerer som kilder. Altså lidt ligesom med f.eks. virksomheder hvor et vist antal medarbejdere giver notabilitet, men hvor bemærkelsesværdige forhold også kan uanset antallet af medarbejdere.

Angående alder og aktualitet: selvfølgelig skal vi passe på med det dagsaktuelle, men der skal altså også være plads til andet end personer fra aldrende leksika, som de færreste kan huske. Men som en mellemvej kunne man måske kræve, at en given youtuber skal have lagt videoer ud i mindst et år. Så har vedkommende haft tid til at vise, at han eller hun er mere end en døgnflue. --Dannebrog Spy (diskussion) 19. sep 2016, 12:12 (CEST)

Er helt enig med Dannebrog Spy. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 12:29 (CEST)

Er helt enig med Dannebrog Spy og Tøndemageren --Zoizit (diskussion) 19. sep 2016, 19:37 (CEST)

Lidt tilfældig surfen på danske amtørvideoer på youtube:

902.853 visninger https://www.youtube.com/watch?v=RDVFg0mZyJE
739.516 visninger https://www.youtube.com/watch?v=VmKGO0w3hS8
516.342 visninger https://www.youtube.com/watch?v=gQp-gWE8c48
374.834 visninger https://www.youtube.com/watch?v=32tRceqNuD0
364.799 visninger https://www.youtube.com/watch?v=RyhxOTwA7DQ
332.502 visninger https://www.youtube.com/watch?v=0bsfsr6NNBQ
288.259 visninger https://www.youtube.com/watch?v=cOeKt2ZXTqw
195.922 visninger https://www.youtube.com/watch?v=KgvDo0fic2M
170.428 visninger https://www.youtube.com/watch?v=AfenI4OLgiA
128.588 visninger https://www.youtube.com/watch?v=4-tZ4QHTKYw

Disse er bare 10 tilfældige film, jeg hurtigt stødte på ved at klikke rundt. De er altså ikke fremsøgt systematisk, kun sorteret efter visningstal. Der kan sagtens være mange flere i størrelsesordenen eller større. En evt. grænse bør mindst sættes ved 1 mio., men egentlig mener jeg slet ikke at disse tal skal indgå i vurderingen. --Madglad (diskussion) 20. sep 2016, 00:32 (CEST)

For mig at se viser Madglads undersøgelse kernen i problemstillingen. I vor medietid bliver antal af visninger eller personer som markerer sig som følgere en meningsløs størrelse. Kriteriet for notabilitet bør derfor være betydning udenfor YouTube. Derved opnår vi to ting: det ene er, at en arbitrær størrelse ikke bruges som notabilitetskriterium. Det andet og vigtigste er, at listen af notable youtubere ikke kan blive meningsløs omfattende men kun omfatter de ret få, som faktisk får betydning udenfor denne lukkede medieverden. Rmir2 (diskussion) 20. sep 2016, 06:49 (CEST)

~~Bemærk dog at antallet af abonnenter er langt lavere end de foreslåede grænser. F.eks. har den første 1033 abonnenter. Selv i forhold til min lave grænse på 25.000 er det langt under~~. --Honymand (diskussion) 20. sep 2016, 08:15 (CEST)

Undskyld. Af disse er der 3 over min grænse på 25,000, 1 over 100,000 og ingen over 250,000 abonnenter. --Honymand (diskussion) 20. sep 2016, 08:22 (CEST)

For mig at se viser Madglads stikprøve ingenting ift problemstillingen. Honymand har i stedet en pointe. Dog vil jeg medgive, at antallet af visninger selvfølgelig er problematisk, hvorfor grænsen her skal være signifikant højere end antallet af abonnenter. Antallet af abonnenter er dog med til at godtgøre hvor populær/kendt en given YT'er er. Ingen vil jeg sige, at Youtube er så stort et medie, at der ikke bør være behov for at vurderer betydningen udenfor YT. Vi vurderer ikke dirigenter på deres betydningen uden for den klassiske musiks verden. Vi vurderer ikke maleren på betydningen uden for kunstens verden. Vi vurderer deres betydning på baggrund af det arbejde de har lavet i deres verden. Det samme bør gøre sig gældende inden for YT. Men selvfølgelig er det et KÆMPE plus at kunne tilføje kilder fra andre steder også :) mvh Tøndemageren (diskussion) 20. sep 2016, 11:42 (CEST)

Enig med Tøndemageren. Youtube benyttes af millioner af mennesker hver dag, mange etablerede medier jævnligt henviser til videoer der, og mange der i forvejen er kendt i anden sammenhæng lægger videoer ud. Det er ikke en lukket verden, men noget der er kendt vidt og bredt. Selvfølgelig er der så mange der bruger det, men det er jo også derfor, der bør sættes nogle grænser, f.eks. med minimumskrav til antallet af abonnenter. Altså ligesom vi heller ikke har artikler om hver eneste person, der har udgivet i en bog, men kun om dem der faktisk har fået en karriere som forfatter. --Dannebrog Spy (diskussion) 20. sep 2016, 12:46 (CEST)

Meget enig. Vil bare lige gentage at jeg anbefaler vi sætter abonnentkravet mellem 100.000 og 200.000.Pyrros (diskussion) 22. sep 2016, 17:03 (CEST)

Også enig i det par foregående indlæg, selvfølgelig skal der være omtale andetsteds, men ligesom med virksomheder skal ha' en vis størrelse på enten omsætning, medarbejdere, vækst eller markedsandel, så er det naivt at tro at man bare kan ignorere tal for YT'ere, vidoerne skal jo selvfølgelig også være deres eget indhold, dvs. det tæller ikke at man har lagt en musikvideo med ABBA's Dancing Queen op, fordi den jo nok skal blive set et hav af gange. Hvor grænserne skal gå skal vi jo så finde ud af. Vrenak (diskussion) 22. sep 2016, 17:14 (CEST)

Vrenaks indlæg siger jo klart hvorfor tallene er uinteressante. Originalt kvalitetsindhold kan give notabilitet, klikfiskeri er uinteressant. - Nico (diskussion) 22. sep 2016, 17:25 (CEST)

Der er mig bekendt heller ikke nogen større kanaler på youtube som går ud på at dele uoriginale video, i modsætning til facebook.Pyrros (diskussion) 22. sep 2016, 17:37 (CEST)

Problemet er nok mere, at der er rigtig mange der lægger ting ud, der er beskyttet af ophavsret. Dem skal vi selvfølgelig hverken linke til eller have artikler om. Hvad der derimod er relevant er de ærlige personer, der når op på store antal abonnenter. For hvor mange youtubere nok skal være taknemlige for nogle få hundrede abonnenter, så er det væsentligt færre, der kan mønstre 100.000 eller flere. Selv personer, institutioner m.fl., der i forvejen er kendt i anden sammenhæng, kan have svært ved at nå op i de højder. Hvilket jo så alt andet lige gør det så meget mere bemærkelsesværdigt, når nogen faktisk gør det, uden at have noget andet til at trække op med. --Dannebrog Spy (diskussion) 22. sep 2016, 23:38 (CEST)

Er helt enig med Nico i, at vi bestemt ikke skal have klikfiskere. Men har du, lad os sige 500.000 abonnenter, så vil jeg også påstå det er begrænset hvor meget klikfisker du egentlig er. Det er også sjældent, at det er disse YT'ere der ikke lægger originalt materiale op. Tror dog at et abonnenmentskrav på under 200.000 er for lidt. mvh Tøndemageren (diskussion) 25. sep 2016, 10:55 (CEST)

Jeg forstår ikke rigtigt hvorfor der bliver talt så meget om "klikfiskeri" da Youtube aktivt tjekker (specielt større og voksende kanaler) for om de manipulerer med deres abonnenttal og visningstal. Så når det kommer til større youtubere er det altså ikke noget vi skal bekymre os om. Hvis vi ønsker at medtage danske youtubere her på Wikipedia må vi gå med til et abonnentkrav på UNDER 200.000. Pyrros (diskussion) 25. sep 2016, 16:43 (CEST)

Jeg har et spørgsmål, i snakker om abonnentkrav på 500.000, helt ærligt det er totalt "ikke særligt pænt ord", hvis man kigger på hvem det er vundet Guldtuben 2016, så hænger det slet ikke sammen med de tal i har på bordet, så som Pyrros skriver skal i lige have nogle andre tal på bordet, hvis vi skal have de danske youtubere her på wikipedia.

ÅRETS COLLAB - 147.368
ÅRETS MEST LOVENDE - 11.216
ÅRETS VLOGGER - 82.381
ÅRETS HUMOR - 193.508
ÅRETS GAMER - 88.237
ÅRETS SANG - 24.270

Og ja jeg synes vi skal have de danske youtubere på wikiedia og en pris burde være med til at give dem en artikel ---Zoizit (diskussion) 25. sep 2016, 17:21 (CEST)

VINDERE 2016, så kan i selv tjekke de sidste ud --Zoizit (diskussion) 25. sep 2016, 17:29 (CEST)

Jeg kan ikke se hvorfor vi ikke skal kunne have begge krav - hvor et skal været opfyldt? mvh Tøndemageren (diskussion) 25. sep 2016, 23:50 (CEST)

Tøndemageren skal det forstås sådan at du mener at der skal være et abonnentkrav på 500.000 og at youtuberen skal have vundet Guldtuben for at det er muligt for personen at få en artikel på wikipedia? eller mener du at hvis en person har vundet Guldtuben så er det muligt for personen at have en artikel på wikipedia? ---Zoizit (diskussion) 26. sep 2016, 10:58 (CEST)

Det skal forstås sådan, at hvis du enten har eksempelvis 500.000 abonnenter ELLER hvis du har vundet en signifikant pris, så kan du få en artikel. Altså der kan være flere krav som kan opfyldes. Et tredje muligt krav, kan være at man er nævnt i andre medier. Jo flere du opfylder, jo bedre. mvh Tøndemageren (diskussion) 26. sep 2016, 11:29 (CEST)

500.000 abonnenter er alt alt for mange, husk lige der er tale om danske youtubere, og at deres youtubekanal er på dansk, og jeg synes at vi burde have artikler om danske youtubere, de er og bliver en del at den udvikling der sker i det danske samfund ---Zoizit (diskussion) 26. sep 2016, 17:17 (CEST)

Helt enig! --Honymand (diskussion) 26. sep 2016, 17:28 (CEST)

Vi skal huske på, at vi ikke skal promovere danskere på youtube. Vi er en international encyklopædi, der skriver på dansk. Derfor skal vores krav kunne bruges på ALLE nationaliteter, ikke kun danske. Derfor ser jeg ikke 500.000 som et umiddelbart problem (med mindre man ønsker at promovere selvfølgelig). Dernæst var de 500.000 også kun et eksempel - ikke et umiddelbart bud. Dog ser jeg ikke 500.000 som et urealistisk bud - i hvert fald bedre end 100.000 eller 200.000. mvh Tøndemageren (diskussion) 26. sep 2016, 18:45 (CEST)

I artiklen om Præstø står der: Præstø er en gammel købstad og havneby på Sydsjælland med 3.835 indbyggere. Det er nu min opfattelse at Præstø udenfor enhver tvivl er notabel og relevant, og en artikel folk udefra vil forvente at kunne finde på da:Wiki. Men dels har den altså kun 3835 indbyggere, bare for at sætte kravet om 500.000 eller lignende i relief. Dels vil jeg vove den påstand at der er ganske mange andre småbyer i verden med 3-5000 indbyggere, som vi ikke umiddelbart kunne finde på at skrive om. --Honymand (diskussion) 26. sep 2016, 20:26 (CEST)

En by i den størrelsesorden burde nu nok have en vis interesse og betydning uanset dens placering. Men kravene til geografiske lokaliteter er sandt at sige også meget lave. Så langt skal vi så selvfølgelig ikke ned med youtubere, men vi skal heller ikke over i den modsatte vejgrøft, hvor kravene bliver noget nær astronomiske. For det vil reelt udelukke en række lande og sprog, hvis repræsentanter ikke vil have en jordisk chance for at leve op til kravene. De danske youtubere det er på tale at have artikler om har mellem 100.000 og 200.000 abonnenter. Det er tal der viser åbenlys interesse og er langt over hvad de fleste kan præstere, men som dog stadig er til at opnå. --Dannebrog Spy (diskussion) 26. sep 2016, 21:14 (CEST)

Men er vi så over i den grænse den hedder % af en nations indbyggere? Og hvordan skal vi finde ud af hvilken nation de er fra? Bliver nationen bedømt ud fra sproget der tales? Og skal det så i stedet for "% af nations indbyggere" være "% af sprogets brugere"? Hvis vi går over i "% af" definitionen, vil vi være forbi den absolutte grænse, som kan være svær at sætte - men det kræver at vi holder os opdateret på antal indbyggere/antal der taler sproget - hvilket bør være en overkommelig opgave. Mit bud på tre krav, hvoraf et skal være opfyldt:

Abonnenter svarende til tre procent af landets befolkning (i DK er det 171.510 abonnenter, i USA er det 9.722.988). Nation kan fastslås ud fra sproget der tales i videoerne.
Vinder af anderkendt pris for sin YT-kanal
Omtalt i andre medier.

Det er selvfølgelig et udgangsbud, men er det ikke meget reelt? mvh Tøndemageren (diskussion) 27. sep 2016, 09:51 (CEST)

For det første er det almindeligvis et centralt princip/krav for at opnå notabilitet, at man omtales i pålidelige kilder. Hvorfor skal dette ikke være et krav for youtubere? For det andet skal der jo kilder på artikler om youtubere, ligesom der skal på alle andre artikler. Især når det handler om levende personer. Hvilke kilder skal anvendes, hvis personen ikke er omtalt i pålidelige kilder? Desuden: Hvis man har vundet en anerkendt pris, er man sandsynligvis også omtalt i en pålidelig kilde, og så er omtalen jo sikret. De to første kriterier kan således kun være noget, der gør vedkommende mere notabel, ikke noget, der sikrer notabiliteten.
- Sarrus (d • b) d. 27. sep 2016, 10:36 (CEST)

YT i sig selv er en pålidelig kilde - hvorfor antallet af abonnenter er med til at sikre notabilitet, uafhængigt om du er nævnt andre steder. Dette svarer også på din spørgsmål om manglende krav. Du kan være omtalt i pålidelige kilder, når du vinder en pris - men er det ikke per definition - hvorfor det også kan være med til at sikre notabilitet at du vinder en sådan pris. Såvidt svar på dine spørgsmål - hermed kommer et modspørgsmål. Hvad er pålidelige kilder for dig i denne sammenhæng? mvh Tøndemageren (diskussion) 27. sep 2016, 10:55 (CEST)

Hvad der er pålideligt må vurderes fra gang til gang, men lad os så tilføje uafhængig og neutral. Altså en uafhængig, neutral og pålidelig kilde. En medarbejder i en virksomhed er ikke notabel, alene fordi han/hun er omtalt på virksomhedens hjemmeside. Andre skal skrive om medarbejderen, før denne er notabl.
- Sarrus (d • b) d. 27. sep 2016, 11:00 (CEST)

Svaret i er Wikipedia:Pålidelige kilder. Jeg er enig med Sarrus. En definition af notabilitet som ikke inkluderer eksistensen af pålidelige kilder vil være meningsløs, da man alligevel ikke vil kunne skrive en artikel uden sådanne. Youtube kan fortælle antal afspilninger og abonnenter, men mig bekendt ikke andet. Det vil blive en kort artikel hvis man ikke har andet. Mvh. Kartebolle (diskussion) 27. sep 2016, 11:06 (CEST)

Den pågældende liste er meget lidt brugbar i denne sammenhæng, da jeg tvivler stærkt på at vi vil se mange YT'ere i enten "Publicerede akademiske afhandlinger, Opslagsværk, ordbøger og lignende referenceværk, Undervisningslitteratur, Offentlige myndigheders netsteder og publikationer, Fagtidsskrifter" - der er simpelthen ikke tænkt online-notabilitet ind i den artikel (som også er hentet fra no.wiki. Husker ikke den har været diskuteret nogle steder - ret mig gerne). Den er derfor ikke tidssvarende. Derfor kunne jeg stadig godt tænke mig at vide, når vi snakker YT'ere, hvad er så en pålidelig kilde? Kom gerne med et konkret eksempel.

Dernæst så er YT netop uafhængig, neutral og pålidelig, når det kommer til at fastslå abonnenter. YT har ingen interesse i at booste abonnementstallene for de forskellige kanaler.

Og så er artiklens længde ikke spørgsmålet her - spørgsmålet går KUN på notabilitet. Hvis vi ønsker at diskutere hvor lang en artikel skal være, før den er godkendt, skal vi have en helt anden diskussion. Som det er nu, er der ingen krav for længde af artiklen. mvh Tøndemageren (diskussion) 27. sep 2016, 11:28 (CEST)

(redigeringskonflikt)

Tøndemageren, kl. 09.51: Antal abonnenter set i forhold til indbyggertal er bestemt en mulighed og svarer vel nærmest til det, vi kræver ved medlemstal af foreninger. Ulempen er så at hjemland for nogle kan være svært at bedømme, ikke mindst engelsksprogede. Personligt vil jeg dog nok sætte grænsen ved 2 %, men det er en smagssag.

Sarrus, kl. 10.36: Aktuelle nøgletal for hver eneste bruger på Youtube offentliggøres automatisk der, så den grundlæggende kilde til antal abonnenter mv. er på plads. F.eks. har Morten Münster pt. 194.365 abonnenter, mens Lasse Vestergaard har 106.682 abonnenter. Dernæst gælder at vi i forvejen har tilsvarende krav til foreninger og virksomheder. En virksomhed er f.eks. notabel, når den har over 100 medarbejdere, også selvom den måske i princippet ikke er omtalt andre steder end i CVR-registret. Simpelthen fordi at når der er så mange, der beskæftiger sig med et givet emne, så har det også interesse for en bredere kreds. Også selvom etablerede medier ikke rigtig har fået øje på det. Og når de endelig får øje på det, rækker interessen typisk ikke længere end til en artikel om, at NN er blevet populær. Resultatet er at den samlede omtale bliver en brøkdel af den for mange sportsfok og politikere, uanset hvor mange der faktisk kender dem.

Jo, selvfølgelig bør der være kilder, og ekstern omtale er altid en fordel. Men man skal bare huske, at mængden at den ikke altid står mål med den faktiske interesse. --Dannebrog Spy (diskussion) 27. sep 2016, 11:35 (CEST)

Noget andet er, at man ikke kan "fremelske" sin egen, sine pårørendes, sine medarbejderes, sine venners eller (for f.eks. Youtubes vedkommende) sine brugeres notabilitet ved selv at publicere indhold om eller af vedkommende. Jeg er med på, at Youtube ikke producerer indholdet, men det er dem, der lægger serverplads til. Det vil sige, at Youtube ikke er en neutral, uafhængig og pålidelig kilde til vurdering af youtuberes notabilitet, ligesom en virksomheds, forenings eller enkeltpersons hjemmeside ikke er det. Alt efter, hvem man snakker om kan de være pålidelige i forhold til konkrete nøgletal (såsom omsætning eller antal abonnenter), men man bliver ikke notabel af, at være omtalt på sin egen platform/hjemmeside, da andre således ikke har forholdt sig til en.

Forskellen på en udgivet bog og en youtubevideo er blandt andet, at når man udgiver et værk via et forlag, så har nogen andre end en selv foretaget en vurdering af værket. Det har man ikke på Youtube. Der ligger det der, når man har lagt det op. Jeg har ikke dermed sagt, at ingen youtubere er notable, men at de bør følge det almindelige notabilitetsprincip.

@Tøndemageren: Det vil være en komplet umulighed at opliste alskens pålidelige kilder. Det skal tælles i flere hundrede milliarder, hvis man medregner såvel online- som offlinekilder om alskens emner. Vi bliver nødt til tage det fra sag til sag.
- Sarrus (d • b) d. 27. sep 2016, 12:01 (CEST)

Ja, Wikipedia:Pålidelige kilder er ikke komplet, men dog en god start. Jeg synes at den tilsvarende engelske side giver en god redegørelse for hvad der er pålidelige kilder. Se en:Wikipedia:Identifying reliable sources. Der linkes også til mange uddybende sider, essays etc., f.eks. en:Wikipedia:Reliable source examples som er et essay som gennemgår en række eksempler. Mvh. Kartebolle (diskussion) 27. sep 2016, 12:17 (CEST)

@Sarrus: At "fremelske sin egen..." er en påstand, der for mig vidner om manglende kendskab til platformen YT. De YT'ere der er tale om her, producerer indhold der tiltaler en store skare af mennesker, som bruger YT på samme måde som tidligere generationer har brugt bøger, film, lp'er, tv etc. YT lægger serverplads til, men som du selv siger, så producerer de ikke indholdet. De har nogle få regler til indholdet, men generelt blander de sig ikke i indholdet i videoerne, hvorfor de bestemt er neutrale, uafhængige og pålidelige kilder til vurdering af YT'eres notabilitet. Når der er eksempelvis 100.000 abonnenter, så er der altså 100.000 mennesker der godkender det. Samlet set blev der solgt 1.940.900 fysiske bøger i Danmark sidste år - fordelt over en stor mængde bøger - altså skal der noget til, hvis der skal sælges samme mængde af en Jussi Adler-Olsen-bog, som for at nå 100.000 abonnenter. Det almindelige notabilitetsprincip har både jeg og Dannebrog Spy desuden allerede berørt, senest i indlægget herover fra DS. Det er stadig helt indtakt ved brugen af de krav jeg foreslog længere oppe. Og så beder jeg ikke om en komplet liste over pålidelige kilder - jeg beder om ét konkret eksempel på en pålidelig kilde du kan bruge i forhold til YT'ere?

@Dipsacus fullonum: Det er også meget fint - men nu er det altså en.wiki du henviser til - ikke da.wiki. Har dog set på et af dine links beskrivelser af YouTube. Her kigger de på youtube-videoerne som kilde - ikke YouTubes data som kilde - virker slet ikke til at være nævnt. Så har svært ved at se hvad det giver til denne debat? Og så synes jeg faktisk ikke at linket til da.wiki er en god start - det er i bedste fald en dårlig start imo. mvh Tøndemageren (diskussion) 27. sep 2016, 12:41 (CEST)

Jeg henviste enwiki for at svare på spørgsmålet om hvad der kan udgøre pålidelige kilder. For youtubere vil det sikkert ofte være omtaler i avisartikler og andre nyhedsmedier med redaktionel kontrol (hvis de er enten trykte eller arkiverede så indholdet kan verificeres). Brugstal fra Youtube kan ikke være nok, da de ikke siger noget om indholdet, herunder om det er originalt materiale produceret af uploaderen. Det må man nødvendigvis have andre kilder til at afgøre. Mvh. Kartebolle (diskussion) 27. sep 2016, 13:52 (CEST)

Hvorfor skal indholdet på kanalen være relevant nu? Skal vi til at bedømme indhold er godt nok til Wikipedia? Vi snakker om hvor populær en given kanal er - hvilket kan afgøres ved det blotte abonnementstal fra YT, ikke ud fra det indhold der er på kanalen. Vi er stadig enige om, at det er rigtigt fint med, og bestemt at foretrække, at have sekundære kilder også, men den primære kilde bør være nok - er den ikke det, mener jeg bestemt at vi er teknologiforskrækket og/eller ikke forstår teknologien. Yderligere er jeg bestemt ikke enig den redaktionelle kontrol - der kan sagtens være pålidelige kilder uden redaktionel kontrol. mvh Tøndemageren (diskussion) 27. sep 2016, 14:11 (CEST)

Vrenak og Nico har ovenfor argumenteret for at kun originalt materiale på Youtube bør give notabilitet. Ingen sagde dem imod. Mener du at man kan blive notabel af at uploade kendte musikeres musikvideoer? Mvh. Kartebolle (diskussion) 27. sep 2016, 14:21 (CEST)

Såfremt kanalen når så højt et abonnementstal at det er relevant, så ja, i princippet. Men vi er dog i den situation, at sker det, vil kanalen enten allerede tilhøre ejerne af musikvideoerne (pladeselskaber, kunstnere etc.), eller så vil kanalen være fjernet pga brud på ophavsret. Kan du finde en kanal hvor det ikke er tilfældet, sig da endelig til. Det er derfor en mere end hypotetisk situation. Derfor er indholdet reelt set ikke relevant i notabilitetsdiskussionen på nuværende tidspunkt. mvh Tøndemageren (diskussion) 27. sep 2016, 14:42 (CEST)

What: .. Derfor er indholdet reelt set ikke relevant i notabilitetsdiskussionen .. Indholdet må da være det eneste der har betydning i notabilitetsdiskussionen. Jeg har set et par indslag med højtratede YT-ere som helt klart primært handlede om selvpromovering, og det mener jeg ikke giver notabilitet uanset div. tællere. Jeg er ellers inklusionist, men selvpromovering (og reklame, som jeg også har indtryk af der er meget af på YT) er noget af det eneste der kan få mig til at slå bremserne i . Lad os i stedet vurdere de enkelte kanaler ud fra samme kvalitetskriterier som andre websites, og produktioner i det hele taget. - Nico (diskussion) 27. sep 2016, 15:40 (CEST)

Jeg er enig med Nico, og af samme grund mener jeg, at YT aldrig må være eneste grundlag for notabilitet. Som jeg tidligere har nævnt, er der folk, som via YT får et bredere mediegennembrud, og i sådanne tilfælde kan det være relevant at nævne, at YT var medvirkende årsag. Til gengæld tror jeg, at kriterier så som vinder af en hæderspris eller kvalitet af YT-hjemmeside bliver ret umulige at håndtere. En hæderspris skal som mindstemål være international for at komme i betragtning, og kvalitet bliver for let et individuelt bedømmelsesgrundlag. Rmir2 (diskussion) 27. sep 2016, 16:03 (CEST)

Kvalitet kan ikke rigtig bruges kriterium, for dels er det som Rmir2 påpeger en individuel bedømmelse, og dels siger det ikke noget om interessen for emnet. Ja, der er en række selviscenesatte stjerner på Youtube, og adskilligt flere der tror de er det, men her er det så tallene viser, hvem der faktisk er. Derudover gælder at nogle reklamer faktisk er notable i sig selv, f.eks. Polle fra Snave og Harry og Bahnsen. Men det reklamerene skal selvfølgelig ikke følge med over i artiklerne. Her står normerne om neutralitet og selvbiografier fast.

Angående originalt materiale så vil det nok være rimeligt at have som krav, dels fordi det viser at vedkommende faktisk har gjort noget selv, og dels fordi vi ikke skal eksponere brud på ophavsretten. --Dannebrog Spy (diskussion) 27. sep 2016, 16:45 (CEST)

Er der en der kan lave en opsummering af holdningerne som der er lige nu, så vi kan nærme os en konklusion? mvh Tøndemageren (diskussion) 8. okt 2016, 14:27 (CEST)

Så vidt jeg kan skønne, mener de fleste godt, at youtubere kan være notable, men der er uenighed om flere af kravene. De fleste støtter således at omtale i andre medier kan give notabilitet, men enkelte brugere er uenige om hvad der skal kræves af disse medier. Derudover mener nogle brugere at priser kan give notabilitet. Videre mener en del brugere at en vist antal abonnenter kan give notabilitet, mens en del andre ikke mener, at det er relevant. I forlængelse at dette har der været flere bud på hvor højt antallet af abonnenter eventuelt skal være, idet 100.000 vist er det der finder mest bifald blandt dem der finder tallene relevante. Endelig er der så selve indholdet, hvor der vist er flertal for, at det skal være originalt, ligesom der er et overlappende flertal for, at der ikke skal stilles krav om kvalitet. Derudover har der været forskellige andre emner i debatten, blandt andet om pålidelige kilder. En debat som bestemt er relevant, men som bør tages særskilt, da den har en mere generel karakter. Antallet af visninger har også været nævnt, men det har dog ikke fundet støtte som kriterium.

Alt i alt kan det dog vist godt konkluderes, at youtubere kan være notable, hvis de er omtalt flere steder udenfor de sociale medier. Priser kan også give notabilitet, men her skal der nok kigges nærmere på hvilke priser, det i givet fald skal være. Derimod kan der næppe skabes konsensus om, hvor vidt et vist antal abonnenter kan give notabilitet. Her kunne et kompromisforslag være ønskeligt. --Dannebrog Spy (diskussion) 8. okt 2016, 23:04 (CEST)

Altså kan vi konkludere at YouTubere ikke pr definition skal hurtigtslettes. Der skal tages diskussion hvis man er i tvivl, er det rigtigt forstået? mvh Tøndemageren (diskussion) 15. okt 2016, 12:12 (CEST)

Det lader til at der er modvilje mod de numeriske værdier, men alligevel ønskes objektive kriterier så som presseomtale. Et rimeligt kompromis vil vel være at sættes et minumumsniveau, og hvis ikke dette mødes, skal der hurtigslettes, og artiklen må oprettes gennem et genoprettelsesforslag, hvor der argumenteres for at artiklen skal oprettes selv om youtuberen ikke opfylder de objektive kriterier. --Madglad (diskussion) 15. okt 2016, 12:39 (CEST)

Når jeg ser på debatten kunne jeg foreslå minimumsværdier som 100.000 abonnenter, samt omtale som hovedemne for en artikel/et indslag (ud over notitsniveau) i mindst to større, anerkendte, landsdækkende medier (altså ikke Nørre Udbys Ugeavis eller Splays Nyhedsbrev). --Madglad (diskussion) 15. okt 2016, 12:47 (CEST)

Større anerkendte landsdækkende medier er for smalt efter min mening. Hvis vi siger 100.000 abonnenter (kan jeg i princippet godt leve med, men ville selv gå højere), så skal vi se på hvilke medier vi vil godkende. Bruger vi Madglads definition ovenfor, så skal vi finde ud af hvor stor "større" er og vi skal definere hvad "anerkendt" betyder i denne sammenhæng. Finder vi ud af disse ting, tænker jeg, at landsdækkende medier bliver uoverflødigt. Er omtale i Nordjyske Stiftstidende eller Århus Stiftstidende ikke godt nok? Og er det ikke også afhængigt at omtalen - en notits kan vel ret set også være fyldelstgørende nok? mvh Tøndemageren (diskussion) 15. okt 2016, 13:08 (CEST)

For at give et eksempel på hvad jeg ikke synes skal tælles med. Nordjyske Stiftstidendes jounalistelev sidder lige før deadline og mangler at fylde 5x5 cm² papir ud, finder pressemeddelelsen fra Splay frem og skriver notitsen Gyda Yttesen fra Vrå fik i lørdags bronze i Splays Venneprisen. - og notits, der så også ryger ud på nettet og kan linkes til som "bevis" på Gyda Yttesens "notabilitet". Nej, vel - ikke efter min mening. --Madglad (diskussion) 15. okt 2016, 13:24 (CEST)

Kan også tilslutte mig 100.000 abonnenter som minimum, samt omtale som et, omend ikke nødvendigvis eneste person, hovedemne i en artikel i et tidsskrift med større udbredelse, man kan f.eks. sige at tidsskriftets målgruppe skal omfatte min. 5 kommuner? på den måde undgår man Nørre Udbys Ugeavis, samtidig skal "fag"-tiddsskrifter som Splays Nyhedsbrev IKKE kunne tælle med, de kan selvfølgelig bruges som kilder, men vægtes ikke i notabilitetsafgørelsen. Prisvindere synes jeg godt kan være et løsstående kriterium, dog skal interne priser som Splays priser ikke være gangbare som notabilitetsgiver, men bredere priser som zulu awards, eller P3 f.eks. som ikke begrænser sig til sine egne være gangbare. -- Vrenak (diskussion) 15. okt 2016, 13:34 (CEST)

(redigeringskonflikt)

Der må vel gælde det almindelig princip om, at man skal vinde prisen, og at prisen skal være af en vis betydning, før det er relevant. Nøjagtig ligesom det heller ikke er nok at være nomineret til en eller anden filmpris. Forskellen er så selvfølgelig bare, at vindere af Youtube-priser ikke omtales nær så meget i traditionelle medier som filmpriser, uanset at der måske er flere der ser Youtube-videoerne end spillefilmene. Derudover gælder at en del af de egentlige artikler om youtubere har karakter af "eksempel på en X", hvor X her er youtubere, som en journalist tilfældigvis har opdaget kan blive populære. Men den form for tilfældig omtale kan godt give et noget skævt indtryk af den faktiske interesse og betydning for emnet. --Dannebrog Spy (diskussion) 15. okt 2016, 13:54 (CEST)

Journalister opdager nok ikke helt så tilfældigt random youtubere som dit indlæg antyder Dannebrog Spy, men det problem løses jo af at der samtidigt kræves et minimum af abonnenter, altså folk som fandt en af YT'erens videoer så interessante at de vil have at vide når der kommer mere fra vedkommende. Selvfølgelig skal det være vindere af priser, tror vist de fleste her ikke har anset nomineringer til at være på bordet som et krav? (nogen der er uenige i den opfattelse?) (Skrev Vrenak (diskussion • bidrag) 15. oktober 2016 14.02. Husk at signere dine indlæg.)

Anerkendte priser er vel reelt set de priser der kan opnå sin egen artikel også, ikke? mvh Tøndemageren (diskussion) 15. okt 2016, 20:58 (CEST)

Det er en meget lang diskussion, der er udfoldet her, og mange nytilkomne orker næppe at læse den i detaljer. Blot for at gøre det endnu længere kan henvises til den tilsvarende diskussion på engelsk wikipedia. Konklusionen på enwp er, at notabilitetskriterierne også gælder for Youtubere. --Pugilist (diskussion) 1. nov 2016, 20:47 (CET)

Det gør sig vel også gældende hos os? Spørgsmålet er bare, hvordan det afklares. --Madglad (diskussion) 1. nov 2016, 22:39 (CET)

Der er forskel på, om man automatisk sikrer sig notabilitet alene ved at have mere end x abonnenter og y sidevisninger (altså uden omtale i neutrale, uafhængige og pålidelige kilder), eller om man skal opfylde de normale notabilitetskriterier, hvor notabilitet opnås ved tilstrækkelig omtale i neutrale, uafhængige og pålidelige kilder.
- Sarrus (d • b) d. 2. nov 2016, 10:30 (CET)

Det er derfor at vi skal finde nogle gode objektive kriterier. Tal kan kun bruges ifm. vejledende tommelfingerregler. Når jeg siger objektive kriterier taler jeg blandt andet om afklaring af relevansen af "selviscenesættelsen" Guldtuben, som diskuteres nedenfor. --Madglad (diskussion) 2. nov 2016, 12:11 (CET)

Guldtuben er IKKE selviscenesættelse. mvh Tøndemageren (diskussion) 3. nov 2016, 12:25 (CET)

At kilderne skal være neutrale, uafhængige og pålidelige er naturligvis altid at foretrække. Problemet opstår ved kravet om tilstrækkelig omtale, for den slags følges ikke nødvendigvis med interessen for emnet. Populære emner kan blive overset af journalister, der ikke interesserer sig for det, men som til gengæld kan skrive alenlange artikler om bagateller. Her har nøgletal den fordel, at de fortæller klart og kynisk om de faktiske forhold. De kan selvfølgelig ikke stå alene, for så bliver artiklerne jo indholdsløse, men de kan heller ikke ignoreres.

Hvad angår kriterier på andre sprog, så kan man jo også skelne til norsk og svensk. I no:Wikipedia:Relevanskriterier er der f.eks. udover de generelle kriterier angivet følgende om hjemmesider (inkl. net-tv, blogge, fora etc.): "Følgende er i seg selv god nok grunn for inklusjon: * Svært høye besøkstall * Stort antall unike brukere * Alment godt kjent gjennom andre medier * Unik tjeneste * Nettside registrert som avis hos Nasjonalbiblioteket". Modsat skal almindelige blogge, rene reklamesider og sider for en lille lukket kreds normalt ikke med. I sv:Wikipedia:Relevanskriterier hedder det tilsvarende: "En webbplats eller webbinnehåll (...) är relevanta om ett av följande kriterier möts * Har exceptionellt hög trafik * Har hög Alexaranking (låg Alexaranking innebär dock inte automatiskt att en webbplats inte duger) * Har uppmärksammats av flera etablerade massmedier utanför Internet". Modsat er officielle sider så ikke relevante i sig selv men skal omtales sammen med dem der står bag, hvis de ellers er relevante. --Dannebrog Spy (diskussion) 3. nov 2016, 13:29 (CET)

@Tøndemageren: Hvordan der skal ses på Guldtuben er så et helt centralt spørgsmål, som vi må se at få afklaret. Jeg tror ikke vi er helt enige nedenunder, men jeg skal da gerne komme med indspark, problemet er at de floromvunde vendinger om netværket Splay gør det lidt svært at gennemskue. --Madglad (diskussion) 3. nov 2016, 20:20 (CET)

@Dannebrog Spy: Supergodt indlæg. Måske en anledning til generelt at få støvet kriterierne (altså [[Wikipedia:Kriterier for ...]]) af, så vi ikke altid får disse notabilitetsdiskussioner. --Madglad (diskussion) 3. nov 2016, 20:20 (CET)

Vi skal være enige om, om Guldtuben er notabel ja - men den er bestemt ikke selviscenesættende... på samme måde som Danish Music Awards eller Dansk Fodbold Award ikke er det. Hvis brancherne ikke "må hylde sig selv", så er der reelt ingen priser der kan bruges. Glæder mig til at se dit indspark, der formentlig skal fortælle mig hvorfor Guldtuben IKKE er notabel. mvh Tøndemageren (diskussion) 4. nov 2016, 07:57 (CET)

Guldtuben har da en del omtale på andre medier, f.eks. DR og Ekstrabladet --Honymand (diskussion) 4. nov 2016, 17:14 (CET)

Spørgsmål til afklaring inden konklusion[rediger kildetekst]

Ovenstående debat virker lidt uoverskuelig og som om synspunkterne står langt fra hinanden. Jeg tror nu godt at det kan lade sig gøre at nå en rimelig konsensus, hvis man læser argumenterne grundigt igennem. Først synes jeg dog at der er et centralt spørgsmål, som ikke er belyst: De youtubere, som der opstår diskussion om, synes at være tilknyttet "netværket" Splay, som synes at være identisk med anpartsselskabet SPLAY DANMARK", CVR 36201398. Firmaet arbejder med promoveringer på de sociale medier. Dette anpartsselskab står også bag uddelingen af "Guldtuben", som er en pris, der i diskussionerne er brugt som argument for youtubernes notabilitet. Eller kort sagt, denne gruppe/dette firma "uddeler notabilitet" til sig selv. Det synes jeg er et spørgsmål, som har fyldt alt for lidt i debatten. Hvordan stiller folk sig til det? --Madglad (diskussion) 29. okt 2016, 17:31 (CEST)

Hvis priser skal tælle i notabilitetsdiskussioner bør der være tale om en pris, der er uddelt af en uafhængig instans. Derudover bør prisen nok også i sig selv være notabel, før den kan gøre modtagere af prisen notabel.
- Sarrus (d • b) d. 29. okt 2016, 18:10 (CEST)

Hvis prisen skal tælle med, så skal den være mere anderkendt, end blot et firmas egen pris. Uafhængigheden er underordnet, for så vil Danish Music Awards ej heller kunne bruges, da IFPI står bag denne kåring OG bag de kunstnere der modtager priserne. Enig i at vi skal vurdere om prisen "Guldtuben" i sig selv er notabel. Er den ikke det, så kan den heller ikke bruges som notabilitetskriterie. Men hvad kender vi til den? Er SPlay notable? Nævnes Guldtuben uden for SPlays "verden" også? mvh Tøndemageren (diskussion) 29. okt 2016, 19:07 (CEST)

Har lige hurtigt læst op på Guldtuben. Det er rigtigt nok SPlay der er arrangør, men det virker til at være et meget acceptabelt awardshow. Alle kan nominere YT'ere, og alle kan stemme. Så det virker ikke til at være forbeholdt SPlays "klienter", men faktisk alle. Yderligere har awardshowet både Faxe Kondi og Xbox som hovedsponsorere (ikke at det gør dem notable, men store firmaere er inde over, hvilket alt andet lige styrke deres "kandidatur"). Derudover ejes SPlay af MTG, så helt lille medievirksomhed tror jeg ikke de er, hvilket jeg også mener taler for awardshowets notabilitet. Så tvivl er på at de faktisk "uddelere notabilitet" som Madglad skriver. Men de store spillere inden for en branche, vil naturligt nok have indflydelse på mange ting i branchen, her altså "kunstnere", awardshow og meget andet. Jeg ser derfor ikke der er nogen grund til at Guldtuben IKKE er notabel - ud fra de oplysninger i hvert fald. Lytter dog gerne til andre argumenter også. mvh Tøndemageren (diskussion) 29. okt 2016, 19:15 (CEST)

Underligt nok ser det ud til at vi aldrig har diskuteret om Splay opfylder kriterierne for virksomheder. Umiddelbart gør de ikke i følge deres regnskab (frit efter hukommelsen). Men ja, Guldtuben er omtalt andetsteds end hos Splay, Splay er et markedsføringsfirma, som godt kan finde ud af at plante deres aktiviteter hos journalisterne. --Madglad (diskussion) 29. okt 2016, 19:23 (CEST)

[redigeringskonflikt]

Hmm, angående uafhængighed kan der måske være noget om det, men det skal i hvert fald ikke være sådan, at man bare kan opfinde en pris til sine egne brugere/kunder/ansatte mv., for derefter at kunne hævde, at brugerne/kunderne/de ansatte er notable, fordi de nu har fået en pris. Prisen bør være anerkendt som en pris, der kun gives fordi modtageren har fortjent det rent fagligt og ikke fordi det giver modtageren eller den uddelende organisation en fordel. Foruden som nævnt, at prisen i sig selv er notabel.
- Sarrus (d • b) d. 29. okt 2016, 19:24 (CEST)

@Madglad: Vi kan ikke begynde at sætte spørgsmålstegn ved, om SPlay har betalt for markedsføringen andre steder, end hos dem selv. Hvis journalister begynder at skrive om det, hvis det dukker op flere steder, hvis de har store nationale og internationale sponsorere, så må der være mere i det. Desuden kan der vel argumenteres for at er brancheførende i deres branche i Danmark, eller tager jeg fejl?

@Sarrus: De i princippet sagtens opfinde en pris til egne brugere, så længe prisen anderkendes bredt. Det har de så heller ikke gjort, men det kan de godt, uden at det nødvendigvis er et problem. Prisen henvender sig til alle danske YT'ere som jeg lige kan læse mig frem til. Men vi er enige om, at prisen selvfølgelig også skal være notabel. mvh Tøndemageren (diskussion) 29. okt 2016, 20:28 (CEST)

@Tøndemageren: Jeg har ikke antydet at Splay har betalt for markedsføringen andre steder. Jeg har skrevet: "Splay er et markedsføringsfirma, som godt kan finde ud af at plante deres aktiviteter hos journalisterne." --Madglad (diskussion) 29. okt 2016, 20:40 (CEST)

[redigeringskonflikt]

@Tøndemageren: Det lader slet ikke til til, at vi er uenige om, hvad der grundlæggende skal kræves af en pris, for at den kan give modtagerne af den notabilitet. Nemlig at den er anerkendt og notabel. Hvis den er anerkendt, opfylder den vel også, hvad jeg skrev efterfølgende, nemlig at den ikke bare uddeles (...) for derefter at kunne hævde, at brugerne/kunderne/de ansatte er notable, fordi de nu har fået en pris. Prisen bør være anerkendt som en pris, der kun gives fordi modtageren har fortjent det rent fagligt (...).
- Sarrus (d • b) d. 29. okt 2016, 20:45 (CEST)

@Madglad: Fair nok, så antydningen er at de får markedsføringen gratis. Vi skal stadig ikke spekulere i det. Med mindre du kan påvise at de har gjort det, så er det diskussionen uvedkommende.

@Sarrus: Det tror jeg også vi er - ville bare pointere at de godt kunne have startet prisen af den grund du nævner, men hvis den udvikler sig til mere, vil den stadig være relevant. Men ja, tror vi er helt enige der. mvh Tøndemageren (diskussion) 29. okt 2016, 20:54 (CEST)

Spørgsmål Jeg forsøger at undersøge Guldtubens relevans for notabiliteten. I den forbindelse vil jeg gerne se lidt på Guldtuben 2015. Den er ikke mere interessant, en at Guldtuben selv ikke har den på deres webside. Ligeledes kunne jeg godt tænke mig at finde de påståede nomineringer, de er hverken til at finde for 2015 eller 2016. --Madglad (diskussion) 8. nov 2016, 10:08 (CET)

Her har du de nominerede for 2016 - det tog cirka tre sekunder at finde dem ved en søgning på Google :) Årsagen til at de ikke længere reklamerer med Guldtuben 2015, er nok at Guldtuben 2016 er løbet af stablen - det er bare en tanke ;) Derudover har jeg fundet følgende 1, 2, 3, mens nomineringer for både 2015 og 2016 kan findes her (som forresten er på Youtube - men også underligt hvis de ikke fandtes der). Dernæst så er det et awardshow, der ikke bare finder sted i Danmark, men også Sverige. mvh Tøndemageren (diskussion) 8. nov 2016, 11:17 (CET)

Tak til Tøndemageren for googling. Jeg søgte i stedet information på guldtuben.dk og splay.tv, da jeg antog at det var da var det mest relevant steder at finde information om sagen. Linket til xponering.nu er fint nok. Mht. dokumentationen i form af op til 81 minutter lange videoer på youtube, må jeg sig at jeg forholder mig til hvad der ligger af skriftlig dokumentation, med mindre der skulle ligge noget konkret i videoerne. Jeg har dog også selv fundet mere om emnet, som jeg tror kan bringe os videre mod en konklusion om notabilitetsniveauet. Jeg er ved at skrive om det, poster senere. --Madglad (diskussion) 13. nov 2016, 10:12 (CET)

Den liste af videoer jeg henviste til, er maksimalt omkring 1 minut og 20 sekunder lang - bare lige så det er på det rene. mvh Tøndemageren (diskussion) 13. nov 2016, 10:54 (CET)

Ja, men det nytter ikke meget at den enkelte video kun er 1:20 lang. Der er 11 af dem for 2015, som skal afspilles og skrives ned med pause undervejs, hvis man vil trække alle nomineringerne ud af dem. Det er noget der tager et par timer. Og det er ikke rigtigt værd at spille for reklamefirmaet. --Madglad (diskussion) 13. nov 2016, 11:15 (CET)

Det er bestemt praktisk muligt (og kan faktisk skrives ned MENS man ser videoerne) - at du finder det besværligt, gør bestemt ikke kilderne dårlige. Du kan ikke forvente at alt bliver serveret for dig. Du manglede nomineringer fra 2015 og 2016 - dem har du fået, i korte videoer på YouTube. Så lad være med at antyde at det ikke er brugbart, fordi du ikke gider se alle videoerne igennem. mvh Tøndemageren (diskussion) 13. nov 2016, 12:56 (CET)

Forslag til konklusion: Firmaet Splays medarbejdere bør samles i én artikel[rediger kildetekst]

Min oprindelige overskrift Youtubere opfylder ikke biografikriterierne var nok lige lovlig bombastisk, men præget af de mange problemer med youtubere med ringe relevans. Jeg har i øbet af diskussionen opdaget at problemerne koncentrerer sig omkring 11, personer som promoverer sig selv og hinanden gennem firmaet Splay Danmark Aps, og dettes promotionarrangement Guldtuben (hvor de i 10 af 11 kategorier er oppe mod hinanden). Øvrige youtubere har ikke givet anledning til debat (fx Chili Klaus), eller de er blevet hurtigslettet.

Det er fælles for Splay-youtuberne at deres notabilitet søges retfærdiggjort gennem deres promotionarrangement Guldtuben, og ved deres samarbejder med hinanden. En eller flere har desuden lagt videoer på Youtube, hvor deres seere instrueres i, hvordan man opretter artikler om dem på Wikipedia. Fælles træk ud ud over diverse dårlige ip-opretteser og -redigeringer er til lejligheden oprettede konti.

Firmaet Splay bekæftiger sig bl.a. med reklame skjult rettet mod børn http://www.mx.dk/ritzau/nyheder/story/13550856 ), hvilket bl.a. de blandt andet gør på Youtube. Dette firmas personale bør kunne omtales i én samlet artikel, Dvs. i Splay Danmark.

De 11:

Armin Merusic
Eiqu Miller
Julia Sofia Aastrup (involveret i skjult reklame mod børn i markedsføringssagen: http://www.mx.dk/ritzau/nyheder/story/13550856 )
Kristine Sloth
Lasse Vestergaard · Wikipedia:Sletningsforslag/Lasse Vestergaard
LouLiving (Louise Bjerre) (slettet mindst 3 gange) · https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Speciel%3ALoglister&type=delete&user=&page=LouLiving&year=&
Morten Münster (Slettet) · Diskussion:Morten Münster Wikipedia:Gendannelsesforslag/Morten Münster Wikipedia:Sletningsforslag/Morten Münster
Naja Münster
Novopleco (hurtigslettet 3 gange)
Rasmus Brohave
Stupidaagaards (Kristian Kulmbach) (hurtigslettet)

(Ovenstående baserer sig på en analyse af Splays aktiviteter i 2015, der er kommet enkelte til i 2016.)

Et par Novopleco-reklamer:

Så mit forslag til kompromis er

at Splays youtubere/personale omtales samlet i én artikel Splay Danmark.
at der derudover vedtages et vejledende notabilitetsniveau, som er angivet ved tal, selv om det som tidligere anført ikke er en optimal løsning er det godt med tommelfingerregler for at undgå for mange diskussioner.

--Madglad (diskussion) 22. nov 2016, 16:24 (CET)

Her er mine indspark:

Fin analyse af elementer omkring splay.
Det skal siges at jeg ikke har nogensomhelst viden om at det sker, men man kan måske endda forestille sig af afspilningstallene er manipuleret ved hjælp af klikworkers.
Det kan være udmærket i første omgang at redirekte til en side om splay.
Morten Münster har været featuret i flere artikler (se Bruger:Fnielsen/sandkasse#Morten_M.C3.BCnster her) og derudover vundet Årets YouTube ved Zulu Awards, — som vil er nogenlunde uafhængig af splay. Han burde nok kunne bære en artikel.

— Fnielsen (diskussion) 22. nov 2016, 16:59 (CET)

Kan generelt tilslutte mig Madglads kompromisforslag, dog at disse medarbejdere hos Splay kan opnå en særskilt artikel hvis de som nævnt f.eks. vinder en særskilt pris der ikke er forbeholdt deres egne, med egne skal forstås dem der er med i Splay, da de åbenbart er de eneste der kan nomineres til deres priser (guldtuben svarer dermed ret meget til "månedens medarbejder". Hvorimod zulu awards er mere åben da man bare skal være i branchen, men ikke være tilknyttet TV2, hvilket jeg finder er en himmelvid forskel nu der et par gange er blevet snakket om at det ville ugyldiggøre alle priser, det argument mener jeg falder helt igennem.
Abonnementstallene kan man ikke bare sådan manipulere med, visningstallene er en smule nemmere, men google (dem der ejer YT), bekæmper selv den slags udefrakommende manipulation. Så usikkerheden på de tal er langt fra så stor som adskillige antyder, US census bureau hvis tal bruges i vidt omfang har ca. samme usikkerhed. 100.000 abonnenter er et tal jeg kan tilslutte mig som et af kravene (og det er stadig ikke et alenestående krav som flere personer gentagne gange tror der menes med det).

-- Vrenak (diskussion) 22. nov 2016, 17:26 (CET)

Konklusion:

Vedrørende Splays youtubere: Ingen har modsat sig at disse kan skrives ind i Splay Danmark, hvis man skønner dette fornuftigt. For Morten Münsters vedkommende ligger der et separat gendannelsesforslag.--Madglad (diskussion) 4. dec 2016, 20:37 (CET)

Tommelfingerregel[rediger kildetekst]

Jeg forslår at vi vedtager nogle "tommelfingerregler", som youtubere skal opfylde for ikke at blive hurtigslettet. Hvis de så ønskes oprettet alligevel, må de oprettes gennem et genoprettelsesforslag. Jeg plukker lige tre indlæg fra debatten:

Abonnement-kravet er for højt sat hvis vi ønsker også at dække de dansktalende youtubere. Jeg synes at kravet skal være under 250.000, men over 100.000. Vi har før talt om at have flere krav, hvor kun nogle af dem skal være opfyldt. Ellers fint forslag vrenak. Pyrros (diskussion) 18. sep 2016, 16:58 (CEST)
Når jeg ser på debatten kunne jeg foreslå minimumsværdier som 100.000 abonnenter, samt omtale som hovedemne for en artikel/et indslag (ud over notitsniveau) i mindst to større, anerkendte, landsdækkende medier (altså ikke Nørre Udbys Ugeavis eller Splays Nyhedsbrev). --Madglad (diskussion) 15. okt 2016, 12:47 (CEST)
Større anerkendte landsdækkende medier er for smalt efter min mening. Hvis vi siger 100.000 abonnenter (kan jeg i princippet godt leve med, men ville selv gå højere), så skal vi se på hvilke medier vi vil godkende. Bruger vi Madglads definition ovenfor, så skal vi finde ud af hvor stor "større" er og vi skal definere hvad "anerkendt" betyder i denne sammenhæng. Finder vi ud af disse ting, tænker jeg, at landsdækkende medier bliver uoverflødigt. Er omtale i Nordjyske Stiftstidende eller Århus Stiftstidende ikke godt nok? Og er det ikke også afhængigt at omtalen - en notits kan vel ret set også være fyldelstgørende nok? mvh Tøndemageren (diskussion) 15. okt 2016, 13:08 (CEST)

Her angives 100.000 abonnenter som for lidt, men jeg kan godt gå med til et højere tal. Der er også argumenteret for et lavere. Skal vi ikke bare prøve at vedtage 100.000, og så se om det går godt?

Og så er der blevet stillet spørgsmålstegn til forståelse af "i mindst to større, anerkendte, landsdækkende medier", hvorfor jeg i stedet vil foreslå "i mindst to dagblade eller i mindst ét dagblad og et anerkendt, ikke-kommercielt, landsdækkende elektronisk medium".

Er dette noget, der kan bruges til en forsøgsordning? --Madglad (diskussion) 4. dec 2016, 20:34 (CET)

Kan godt tilslutte mig dette, hvis det på sigt viser sig at være uholdbart, kan vi jo altid genoptage debatten med de givne erfaringer og se om krav skal skærpes, slækkes, helt omskrives eller hvad der skal ske, men vi SKAL se at komme til et resultat her. -- Vrenak (diskussion) 4. dec 2016, 20:44 (CET)

Er der nogen der har en idë om hvor mange danske Youtubere der faktisk har over 100.000 abonenter? --Honymand (diskussion) 4. dec 2016, 21:04 (CET)

70, inklusive danske brands kanaler og engelsktalende danskere. Pyrros (diskussion) 4. dec 2016, 21:22 (CET)

Jeg støtter Madglads forslag. Pyrros (diskussion) 4. dec 2016, 21:28 (CET)

Jeg personligt vil sige 300.000+ samt være omtalt rundt omkring på nettet, mere end bare deres YouTube da nemt købe subskriberes. --SimmeD ^{(diskussion, bidrag)} 4. dec 2016, 21:30 (CET)

Så er tallet måske, som tidlige anført af nogle, for lavt. Hvordan ser du de 70, Pyrros? Og har du et bedre minimumstal? --Madglad (diskussion) 4. dec 2016, 21:33 (CET)

Tallet skal heller ikke så højt op at vi ender med måske kun 5, tænk på hvilke andre personer der er notable, f.eks. fodboldspillere og klubber med meget lav rangering, det er vel ikke rimelige at en forening kan være temmelig obskur og være notabel, mens en YT'er nærmest skal være et dagligt samtaleemne i halvdelen af danske hjem for at nå det niveu, evt. kan man lave tallet om til en procentsats af folk der taler YT'erens sprog som modersmål. -- Vrenak (diskussion) 4. dec 2016, 21:42 (CET)

INGEN dansktalende youtubere vil kunne leve op til Simmes forslag. Min kilde er desuden Socialblade. Pyrros (diskussion) 4. dec 2016, 21:46 (CET)

Jeg vil måske godt kunne gå lidt ned i abonnenter krævet men omtalen mener jeg helt bestemt bør være der. --SimmeD ^{(diskussion, bidrag)} 4. dec 2016, 21:50 (CET)

Jeg citerer lige fra mit oprindelige indlæg: "samt omtale som hovedemne for en artikel/et indslag" ... "i mindst to dagblade eller i mindst ét dagblad og et anerkendt, ikke-kommercielt, landsdækkende elektronisk medium" --Madglad (diskussion) 4. dec 2016, 22:00 (CET)

Sorry for at brase ind uden at have været en del af diskussionen ovenfor (jeg skriver ikke specielt meget om YouTubere så det går nok). Men er det ikke lidt en glidebane at gå ud på abonnementsnumre? Hvad er der galt med at sige "så længe et emne er dækket af en række pålidelige og betydelige tredjepartskilder er det notabelt"? En YouTuber med en meget lille subscriber-base kan sagtens være notabel hvis de bliver eksponeret på grund af noget andet. Mvh. InsaneHacker (💬) 4. dec 2016, 22:04 (CET)

Svaret er ikke enkelt, men du finder det ved at læse diskussionen. --Madglad (diskussion) 4. dec 2016, 22:10 (CET)

InsaneHacker: Problemet er at youtubere generelt ikke fylder ret meget i traditionelle medier. Og en hel del af omtalen har mere at gøre med begrebet "populær youtuber" end almindelig løbende omtale. Så der er simpelthen ikke ret mange, der vil kunne leve op til kravet om omtale i "en række pålidelige og betydelige tredjepartskilder". Abonnentstallene og antallet af visninger fortæller derimod klart og kynisk om, hvor mange der faktisk er interesserede. Noget der nemlig ikke nødvendigvis følges ad med interessen hos f.eks. journalister.

I øvrigt tak til Pyrros til fremskaffelsen af kilden. Hvis det kun er 70 danske kanaler, der kan leve op til kravet om 100.000 abonnenter, burde der ikke være nogle problemer ved at sætte grænsen der. Ved de fleste andre fagområder er der adskilligt flere, der kan lave op til kravene, så der er ingen grund til, at det skal gøre urimeligt svært for lige youtubere. --Dannebrog Spy (diskussion) 4. dec 2016, 22:23 (CET)

Jeg vil gerne tilslutte mig InsaneHacker og vil gerne uddybe: abonnenttal siger ikke rigtigt noget. Det svarer omtrent til at se hvor ofte en bestemt spilleautomat bliver brugt og så sætte en norm for mindste antal brugere. Hvis YouTubere skal være notable, skal de have præsteret noget som skaber medieomtale udenfor den lukkede klub. Her ser jeg også problemet ved at lægge priser, som den lukkede kreds uddeler til hinanden, til grund for notabilitet. I det mindste burde en pris være international. Netop fordi underholdningsindustrien er eksploderet skal vi være varsomme med at sætte barren for notabilitet for lavt, for så drukner vi i her-og-nu-fænomener.
Med hensyn til afledt virkning har jeg tidligere brugt eksemplet med Sound Horizon. Lederen Revo startede med at lægge sine præstationer op på YouTube. Det førte til dannelsen af en (ret stor) musikgruppe, som i flere år har præsteret at være en del af den samlede underholdningsindustri også udenfor YouTube. Justin Bieber er et andet eksempel. Efter min mening er det denne type af resultater, der bør veje tungest, når vi afgør notabilitet. Jeg er godt klar over, at vi lever i en medietid, og at YouTube vejer tungt i denne i sig selv, men jeg så gerne, at denne side af problemstillingen inddrages mere i notabilitetsdiskussionen. Rmir2 (diskussion) 4. dec 2016, 22:27 (CET)

Ja, vi lever i en medietid, men det er også det, der interesserer folk. Interessen omfatter ikke kun de få, der lige har været heldige at blive verdensstjerner, eller som har gjort karriere i musikindustrien. Der er også mange andre, der har interesse, blandt andet på sociale medier. Og nej, det er ikke nogen lukket klub. Det er personer som rigtig mange andre har valgt at følge, resultater eller ej. At hverken du eller jeg kunne drømme om at følge dem er så en anden side af sagen. --Dannebrog Spy (diskussion) 4. dec 2016, 22:43 (CET)

Kort indskudt bemærkning (som jeg har gjort opmærksom på før): Jeg ved det kræver en ændring for mange at tænke sådan, men YouTube er i sig selv sit eget medie, på linje med tv, dagblade og andre netmedier - og det er det hvad enten I anser det for det eller ej. Tænk derfor over det, når I diskuterer dette emne. mvh Tøndemageren (diskussion) 5. dec 2016, 09:14 (CET)

Spørgsmål Ja, men jeg forstår ikke hvorfor du bringer det op i forbindelse med den aktuelle del af diskussionen? --Madglad (diskussion) 5. dec 2016, 09:19 (CET)

Fordi det er relevant i forbindelse med diskussion af abonnementstal, når der nævnes at det ikke siger noget. mvh Tøndemageren (diskussion) 5. dec 2016, 09:23 (CET)

Jeg ser der meget gerne at nogen, der kender mere til dette emne, abonnementstal, smider ind i debatten, hvad de ved. Ellers må vi fastsætte en regel ud fra hvad vi kan se nu. Men som jeg forstår det er disse abonnementstal til dels fiktive. Bruger:SimmeD, Bruger:Pyrros, Bruger:Vrenak? --Madglad (diskussion) 5. dec 2016, 09:47 (CET)

De kan være fiktive, men så længe vi ikke har beviser for at de er fiktive, kan vi ikke antage at de er. mvh Tøndemageren (diskussion) 5. dec 2016, 10:22 (CET)

De tre nævnte kender formodentligt noget til emnet, da de har snakket om det på chatten. --Madglad (diskussion) 5. dec 2016, 10:27 (CET)

@Madglad: Jeg er glad for at du antager jeg intet aner om YouTube. Jeg kan så kort oplyse dig om, at det bestemt er et område jeg er vidende på - også selvom jeg ikke er på chatten. Er ked af at briste din boble. Overvej til en anden gang hvad du skriver :) mvh Tøndemageren (diskussion) 5. dec 2016, 10:47 (CET)

Jeg ved ikke andet end hvad man kan udlede af de urealistisk høje abonnementstal. Hvis du ved noget om emnet, er der ingen grund til at holde det for dig selv, lad os da få det med i debatten. --Madglad (diskussion) 5. dec 2016, 10:54 (CET)

100.000 abonnenter svarer til mindre end 2 % af den danske befolkning, så det er vel ikke noget fuldstændigt urealistisk at opnå. Det er selvfølgelig stadig svært, men det er jo også derfor, det kun er lykkedes for 70 og ikke for de tusindvis af andre, der også lægger videoer ud. Derudover kunne jeg godt tænke mig at se en seriøs kilde til, at tallene skulle være delvist fiktive, for lige nu er påstanden altså ikke mere værd end så mange andre fordomme. --Dannebrog Spy (diskussion) 5. dec 2016, 11:16 (CET)

Det som jeg personligt mener er at vi skal finde på noget andet at bedømme YouTubers notabilitet på end abonnementstal, hvad det ved jeg ikke da det er nemt at købe abonnementstal. Hvis du smider nogle penge til abonnementstal gennem nogle år så kan nå langt op. Men Tøndemageren også ret i at vi ikke kan antage med det samme at abonnementstal er falske, men det er også derfor at jeg mener at for at man er notabel, så skal man have en god del abonnementstal samt omtale rundt på nettet udover YouTube. Det vil f.eks. sige på forskellige danske nyhedssider (hvis det er danske YouTuber vi snakker om. Selv hvis det ikke er danske så skal de også have noget omtale rundt på nettet. --SimmeD ^{(diskussion, bidrag)} 11. dec 2016, 01:53 (CET)