William Henry Harrison
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| William Henry Harrison | |
 |
|
| USA's 9. præsident | |
|
4. marts 1841 – 4. april 1841 |
|
| Vicepræsident | John Tyler |
| Forgænger | Martin Van Buren |
| Efterfølger | John Tyler |
| Information | |
| Født | 9. februar 1773 Charles City County, Virginia |
| Død | 4. april 1841 Washington, D.C. |
| Politisk parti | Whig-partiet |
| Ægtefælle | Anna Symmes Harrison |
| Profession | Soldat |
| Religion | Episkopal |
| Signatur |  |
William Henry Harrison (9. februar 1773 – 4. april 1841) var den niende præsident af USA, militærofficer og politiker, og den første præsident, der døde i embedet. Harrison var den ældste valgte præsident indtil Ronald Reagan i 1980, og den sidste præsident, der blev født før USA's uafhængighedserklæring. Han døde på sin 32. dag som præsident[1]—den korteste periode som præsident for USA i historien. Hans død startede en kort forfatningsmæssig krise, men krisen endte med at løse mange spørgsmål om hvem, der er først i rækken til det amerikanske præsidentembede—spørgsmål, der var efterladt ubesvarede af USA's forfatning indtil vedtagelsen af den 25. ændring af USA's forfatning.
Før han blev valgt som præsident, sad Harrison som den første delegerede fra Nordvestterritoriet, som guvernør for Indiana-territoriet og senere som repræsentant og senator fra Ohio. Hans oprindelige berømmelse stammede fra Slaget ved Tippecanoe, hvor han ledte de amerikanske tropper mod amerikanske indianere i 1811—en begivenhed, der gav ham tilnavnet "Tippecanoe" (eller "Old Tippecanoe"). Som general i den efterfølgende Britisk-amerikanske krig var hans mest notable bidrag en sejr ved Slaget om Thames i 1813, der sluttede krigshandlingerne i hans region.
Efter krigen flyttede Harrsion til Ohio, hvor han blev valgt til Kongressen, og i 1824 blev han medlet af Senatet. Der sad han i en afbrudt periode, inden han blev udnævnt til Minister Plenipotentiary i Colombia i maj 1828. I Colombia underviste han Simon Bolívar om demokrati, før han vendte tilbage til sin farm i Ohio, hvor han boede relativt tilbagetrukket indtil sin nominering som præsident i 1836. Efter nederlaget vendte han tilbage til farmen, inden han blev valgt som præsident i 1840.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Tidligt liv
[redigér] Familiebaggrund og barndom
Harrison blev født ind i den prominente politiske Harrison-familie på Berkeley-farmen i Charles City County, Virginia 9. februar 1773 som det yngste af Benjamin Harrison V og Elizabeth Bassets syv børn.[2] Han var den sidste præsident, der blev født som brite inden den amerikanske uafhængighed. Hans far var plantageejer i Virginia og delegeret i den kontinentale kongress (1774-1777), der underskrev den Amerikanske Uafhængighedserklæring—desuden var han guvernør for Virginia mellem 1781 og 1784.[3] Harrisons bror, Carter Bassett Harrison, blev repræsentant for Virginia i Repræsentanternes Hus, og Harrisons svigerfar var Kongresmanden John Cleves Symmes. Harrisons stedsvigermor var datter af New Jerseys guvernør William Livingston.[2]
I 1787, som 14-årig, startede Harrison på det presbyterianske Hampden-Sydney College. Han gik på skolen indtil 1790, hvor han lærte latin og lidt fransk. Han blev fjernet af din episkopalske far, måske på grund af en religiøs vækkelse, der fandt sted på skolen. Derefter gik han i kort tid på et akademi i Southampton County før han igen flyttede til Richmond, hvor han begyndte at studere medicin. Han blev angiveligt involveret i det anti-slaviske kvæker-fællesskab og med metodisterne på skolen, hvilket gjorde hans pro-slaviske far vred—og Harrison blev igen forflyttet til Philadelphia for at bo med Robert Morris, måske på grund af den medicinske uddannelse, der var tilgængelig dér. Han startede på Pennsylvanias Universitet i 1790, hvor han fortsatte sine studier under Dr. Benjamin Rush.[4] Harrison forklarede senere til en forfatter, at han ikke kunne lide faget. Kort efter Harrisons ankomst i Philadelphia i 1791 døde hans far, hvilket efterlod ham uden finansiering til videre skolegang. Han var 18 da faderen døde, og blev efterladt med Morris som værge.[5]
[redigér] Tidlig militærkarriere
Guvernør Henry Lee fra Virginia, en af Harrisons fars venner, hørte om Harrisons forarmede situation efter faderens død, og overtalte ham til at gå ind i militæret. Mindre end 24 timer efter at have mødtes og diskuteret sin fremtid med Lee, blev Harrison udpeget som fændrik i United States Army, 11. infanteriregiment, som 18-årig. Han blev først sendt til Cincinnati i Northwest Territory, hvor hæren deltog i den Nordvestlige Indianske Krig.[4][6]
General "Mad Anthony" Wayne overtog kommandoen over den vestlige hær i 1792, efter et katastrofalt nederlag under ledelse af den tidligere kommandør. Harrison blev på grund af sin gode disciplin forfremmet til løjtnant samme sommer, og i det følgende år blev han forfremmet til aide-de-camp. Det var fra Wayne, at Harrison lærte hvordan man ledte en hær ved USA's grænse. Harrison deltog i Waynes afgørende sejr ved Slaget om Fallen Timbers i 1794, hvilket afgjorde krigen til USA's fordel.[7] Efter krigen var løjtnant Harrison en af underskriverne af Greenville-traktaten i 1795, hvilket åbnede store dele af det nuværende Ohio op for bosættelse.[2][5][8][9]
[redigér] Se også
[redigér] Noter
- ↑ Harrison var præsident i 30 dage, 12 timer og 32 minutter, men tiden var spredt over 32 forskellige dage; en del af indsættelsesdagen, 30 fulde dage, og en del af hans dødsdag.
- ↑ 2,0 2,1 2,2 William Henry Harrison Biography. About The White House: Presidents. whitehouse.gov. Hentet 2008-06-19.
- ↑ Owens 2007, p. 3
- ↑ 4,0 4,1 Owens 2007, p. 14
- ↑ 5,0 5,1 Langguth 2007, p. 160
- ↑ Owens 2007, p. 22
- ↑ Owens 2007, p. 27
- ↑ Owens 2007, p. 21
- ↑ Owens 2007, pp. 27–29
| Efterfulgte: |
 USA's 9. præsident 1841-1841 |
Efterfulgtes af: |
| Martin van Buren 1837-1841 |
John Tyler 1841-1845 |
 |
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
 |
Denne politikerbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |  |
