Dwight D. Eisenhower

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Dwight D. Eisenhower
34. præsident i USA
Embedsperiode
20. januar 1953 – 20. januar 1961
Vicepræsident Richard Nixon
Foregående Harry S. Truman
Efterfulgt af John F. Kennedy
1. Supreme Allied Commander Europe
Embedsperiode
2. april 1951 – 30. maj 1952
Foregående Ny post
Efterfulgt af Gen. Matthew Ridgway
1. militær guvernør i den amerikanske besættelseszonen i Tyskland
Embedsperiode
8. maj – 10. november 1945
Foregående Ny post
Efterfulgt af Gen. George Patton (acting)
Personlige detaljer
Født David Dwight Eisenhower
14. oktober 1890
Denison, Texas, USA
Død 28. marts 1969 (78 år)
Washington, D.C., USA
Nationalitet USA
Politisk parti Republikanske Parti
Ægtefælle(r) Mamie Doud Eisenhower
Børn Doud Dwight Eisenhower
John Sheldon David Doud Eisenhower
Alma mater U.S. Military Academy
West Point, New York, USA
Beskæftigelse Soldat (øverstbefalende)
Religion Presbyterianisme
Signatur
Militærtid
Værn United States Army
Tjenestetid 1915-1953, 1961-1969
Rang General emblem General of the Army
Chef for Europa
Slag/krige 2. verdenskrig
Udmærkelser Army Distinguished Service Medal with four oak leaf clusters,
Legion of Merit,
Order of the Bath,
Order of Merit,
Legion of Honor
(partial list)
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1945

Dwight David Eisenhower (14. oktober 189028. marts 1969) var USA's præsident fra 1953 til 1961.

Dwight D. Eisenhower blev født i Texas som den tredje af syv børn. I 1915 bestod Eisenhower eksamen ved USA's militærakademi West Point, og året efter blev han gift med Mamie Geneva Doud i Denver, Colorado. De fik to børn.

Militære karriere[redigér | redigér wikikode]

Under 1. verdenskrig gjorde han tjeneste i infanteriet samt kampvognskorpset. Han blev beordret til fronten i Frankrig, men nåede det ikke før krigen sluttede.

Man fik øje på hans store administrative kompetence, og efter angrebet på Pearl Harbor i 1941 kom han som general til stabstjeneste i Washington. Allerede i 1942 blev han øverstkommanderende for de amerikanske styrker i Europa og kom således til at lede landgangen i Nordafrika, erobringen af Sicilien og det sydlige Italien i 1943.

Samme år blev han udnævnt som øverstbefalende over de allierede styrker i Europa og blev således ansvarlig for den enorme, militære operation, der blev iværksat med invasionen i Normandiet i juni 1944. Ved siden af sin administrative kompetence besad Eisenhower også et stort diplomatisk talent. Et talent, han i høj grad fik brug for i samarbejdet med de meget selvbevidste generaler i de allierede styrker, f.eks. den britiske Montgomery og den amerikanske pansergeneral George Patton.

Efter den sejrrige krigsafslutning i Europa i maj 1945 ledede han den amerikanske demobilisering. Han blev stabschef, og fra 1950 til 1952 var han øverstkommanderende for NATO.

Militærtitler[redigér | redigér wikikode]

Rang Dato Enhed
Sekondløjtnant 12. juni 1915 United States Army
Premierløjtnant 1. juli 1916 United States Army
Kaptajn 15. maj 1917 United States Army
Major 17. juni 1918 National Army
Oberstløjtnant 14. oktober 1918 National Army
Kaptajn (Fredstidsgrad) 30. juni 1920 Regular Army
Major 2. juli 1920 Regular Army
Oberstløjtnant 1. juli 1936 Regular Army
Oberst 11. marts 1941 Regular Army
Brigadegeneral (en stjerne) 29. september 1941 United States Army
Generalmajor (to stjerner) 27. marts 1942 United States Army
Generalløjtnant (tre stjerner) 7. juli 1942 United States Army
General (fire stjerner) 11. februar 1943 United States Army
General of the Army (fem stjerner) 20. december 1944 United States Army

Præsidentperiode[redigér | redigér wikikode]

I 1952 blev Eisenhower opstillet som præsidentkandidat af Det Republikanske Parti, og han blev i november valgt som præsident med et stort flertal. Under valgkampen havde han lovet en afslutning på Koreakrigen, og det lykkedes også at få tilvejebragt en våbenhvile i 1953. Samme år døde Stalin, og Eisenhower tilstræbte en normalisering af forholdet til Sovjetunionen. Den kolde krig var dog ikke sådan at få bugt med, og udenrigsministeren, John Foster Dulles, var uforsonlig i sit forhold til kommunisterne. Da russerne i 1957 opsendte Sputnik 1, gik oprustningen for alvor i gang igen. Eisenhower advarede dog også mod det såkaldt militær-industrielle kompleks, og han arbejdede for at sikre kontrol med dette område.

Indenrigspolitisk havde højrefløjen hos Republikanerne håbet på en tilbagerulning af Roosevelts og Trumans sociale reformer, og heri støttedes de af Eisenhowers vicepræsident, Richard Nixon, men Eisenhower holdt sig til en moderat linje. Under de racistiske optøjer i 1957 i Little Rock (Arkansas), satte Eisenhower forbundstropper ind for at sikre de sorte amerikaneres rettigheder.

Eisenhower døde i 1969 på Walter Reed General Hospital i Washington.

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: