Yngvar Nielsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Yngvar Nielsen

Yngvar Nielsen, norsk hist., geogr. og etnogr. Forf., søn af Carsten Tank Nielsen, f. i Arendal 29. Juli 1843, d. i Kria 2. Marts 1916.

N. blev Student 1860, cand. filol. 1865, hvorefter han 1866-70 var Lærer ved Nissen’s Skole. I disse Aar foretog han stadig med offentligt Stipendium Rejser til Lund, Kbhvn, Linköping og Sthlm for at studere Arkiverne og Bibliotekerne. Han var fra 1869—78 ansat som Assistent i det norske Rigsarkiv, blev i det sidstnævnte Aar Universitetsstipendiat i Historie og Geografi og tillige Bestyrer af Universitetets etnografiske Samling, tog Apr. 1880 Doktorgraden og blev Oktbr 1890 udnævnt til Prof. i Geografi og Etnografi (fra 1902 alene i Etnografi). Ogsaa efter at være knyttet til Univ. opholdt han sig i Studieøjemed meget i Udlandet, dels i geogr. og etnogr. Øjemed, dels for at anstille Arkivforskninger. Han har udg. et overordentlig stort Antal Skrifter og Afh., navnlig vedrørende Fædrelandets og Nordens Historie i 19. Aarh. Blandt disse mærkes: »Breve fra Grev H. H. von Essen til Karl Johan« (1867), »Bidrag til Norges og Sveriges Historie 1812—16« (1869), »Grev Sandels’ Statholderskab 1818—27« (1873), »Grev von Platen’s Statholderskab 1827—29« (1875), »Norges Historie efter 1814, I—III« (1882-92; naar til 1837), »Bidrag til Norges) Historie i 1914, I—II« (1882—86), »Det første overordentlige Storting« (1882—86), »Aktmæssige Bidrag til Sveriges Historie 1812—13« (1877), »Bidrag til Nordens Historie 1813—14« (1878), »Indberetninger fra de østerr. Gesandter i Kbhvn 1807—12« (1882). Endvidere »Fra Kiel til Moss« (1894), »Der Vertrag von Moss vom 14. August 1814 und die schwedisch-norwegische Union« (1895), »Om Konventionen i Moss« (1898), »Aktstykker vedkommende Konventionen i Moss 14. August 1814« (1894) og »Aktstykker vedkommende Stormagternes Mission til Kbhvn og Kria 1814« (1895—97), suppleret med »Diplomatiske Aktstykker fra 1814« (1909), samt »Bodøsagen. Fremstillet paa Grundlag af officielle og private Brevskaber« (1897). Til denne Række af Arbejder maa ogsaa henføres de forsk, polemisk tilskaarne Indlæg, som blev udgivne under den Diskussion, som vaktes ved Prof. J. E. Sars’ »Historisk Indledning til Grundloven«. I nær Tilslutning staar ogsaa hans Hovedværk, det stort anlagte biogr.-hist. Værk »Lensgreve J. C. H. Wedel-Jarlsberg 1779-1840« (3 Bd 1901-02), hvoraf en ældre ikke fuldendt Udg. udkom 1888—92, og »Norgel i 1814« (1904). Men ogsaa uden for dette begrænsede Omraade har N. leveret en meget betydelig Række større og mindre Afh. om norske Samfundsforhold og politisk Historie. Blandt disse mærkes hans Afh. for Doktorgraden »Det norske Rigsraad« (1880), »Bergen fra ældste Tider indtil Nutiden« (1877), »Jens Bjelke til Østraat« (1872), »Kampen om Trondhjem 1657—60« (i Vidensikabsselskabets Festskrift i Anledning af Trondhjems 900-Aars Jubilæum 1897), »Gustaf III’s norske Politik« (1877) og et større Antal Afh. og Opsatser i »Norsk hist. Tidsskrift«. Gennem Behandlingen af Bergens Historie kom han ind paa Studiet af hanseatiske Forhold, og i Kria Videnskabsselskabs Forhandl. meddelte han en Række aktmæssige Bidrag til Belysning af disse. Et vigtigt Kildeskrift til Skildring af norske Forhold i 16. Aarh. udgaves af ham 1885 i »Biskop Jens Nilssøns Visitatsbøger og Rejseoptegnelser 1594—97«. En paa ny Synspunkter rig Sammenfatning af Norges Historie i Tidsrummet 1539—1660 har han leveret i Bd V af den store »Norges Historie«, hvorhos han har behandlet Norges hist. Udvikling fra naturvidenskabelig-sociologisk Synspunkt i Afhandlingsrækken »Af Norges Historie« (1904). 1906 udkom en Række Øjebliksbilleder: »Norge i 1905«. Sine Erindringer har han fortalt i »Den gamle Gaard« (1903), »Erindringer fra et halvt Aarh.’s Vandreliv« (1909) og »En Kristianiensers Erindringer« (1910), »Under Oscar II’s Regering« (1912), »Fra Johan Sverdrups Dage«  (1913) og »Da Unionen skulde briste« (1915). De tre sidstnævnte, som væsentlig var af politisk Art, blev ved deres Fremkomst mødt med stærk Kritik. Af etnogr. Indhold er hans »Rejsebreve og Folkelivsstudier« (1881), »Rundt i Norge« (1882), og »Træk af den norske Bondestands Kulturudvikling« (1882); desuden har han udg. »Univ.’s etnogr. Samlinger 1857—1907«  (1907). Som Turist berejste N. gennem en Aarrække hele Norges Land, og hans fortræffelige »Rejsehaandbog over Norge« (1. Udg. 1874; 12. Udg. 1915) var længe regnet som klassisk i sit Slags. N. var i yngre Aar en virksom Deltager i Højrepartiets politiske Arbejde.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder[redigér | redigér wikikode]