Zhili-kliken

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Zhili-kliken (直(隶)系军阀 pinyin: Zhí (Lì) Xì Jūn Fá) var en af flere gensidigt rivaliserende kliker eller fraktioner, som brød ud fra Beiyang-hæren under krigsherre-tiden tidlig i Republikken Kinas historie. Denne fragmentering fandt sted efter, at Yuan Shi-kai døde; han havde været den eneste, som kunne holde Beiyang-hæren samlet. Navnet er fra det område, hvor kliken havde sin magtbase, provinsen Zhili (senere Hebei).

Denne klike blev dannet af officerer, som mente sig diskriminerede af statsminister Duan Qirui med hensyn til posteringer og forfremmelser. De samlede sig om præsident Feng Guo-zhang, som var nødt til at dele magten med Duans dominante Anhui-klike i Beiyang-regeringen. Men de havde ikke de stærkeste lojalitetsbånd indbyrdes, og mange af dem svigtede eller forrådte andre klikemedlemmer.

Efter den konstitutionelle beskyttelseskrig gik de ind for en blødere linje. Efter Fengs naturlige død gik lederskabet over til Cao Kun. Cao gik sejrende ud af Zhili-Anhui-krigen (1920), skønt det skyldtes indsatsen til hans vigtigste stedfortræder, Wu Peifu, som kan anses som Kinas dygtigste strateg på i datiden. Relationerne til Fengtian-kliken, som gav nominel støtte i kampen mod Anhui-kliken, forværredes. Igen sejrede Wu, nu i første Zhili-Fengtian-krig (1922). Under de påfølgende to år gik Zhili-kliken fra den ene sejr til den næste, og det hele blev kronet med, at Cao Kun ved bestikkelser formåede at blive valgt til Republikken Kinas præsident. Caos ambitioner førte hans fjender sammen imod ham og såede også splid i hans egen klike.

Zhili-kliken kunne antagelig have vundet den anden Zhili-Fengtian-krig (1924) og der efter kunnet forene hele Kina, havde det ikke været for Feng Yuxiangs forræderi ved Beijing-kuppet. Cao blev fængslet og lederskabet gik over til Wu, som sammen med Sun Chuan-fang opnåede kontrol over det centrale Kina i løbet af de næste to år.

Under Kuomintangs felttog i Nordkina 1926-1928 gik de ind i en fortvivlet alliance med deres gamle fjender i Fengtian-kliken, men blev alligevel totalt knust. Zhili-kliken var den eneste af krigsherre-klikkerne, som blev knust ved felttoget alene.

Kliken var yderst antijapansk. Vestmagterne var velvillige over for den, men gav den ingen støtte ud over den, som kom fra udenlandske forretningsinteresser, som satte pris på klikens antikommunisme og anti-fagforeningspolitik i 1923. Wu Peifu havde til at begynde med søgt kommunisternes samarbejde for at bryde Kommunikationsklikens kvælertag på jernbanerne, men skulle komme til at betragte kommunisterne som en større trussel, gik løs på dem og slog dem ned.