Freden i Shimonoseki

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Her blev fredstraktaten undertegnet

Freden i Shimonoseki (kinesisk: 马关条约 = Mǎguān Tiáoyuē; japansk: 下関条約 = Shimonoseki Jōyaku) af 17. april 1895 afsluttede den 1. kinesisk-japanske krig og regnes på grund af de ensidige belastninger pålagt Kina regnet blandt de såkaldte "uligeværdige" traktater.

Forhistorie[redigér | redigér wikikode]

Efter, at Japan, med sin overlegne militærteknologi og højere kampmoral blandt sine styrker havde besejret Kina efter 8 måneders krigshandlinger og besat Manchuriet og dele af Shandong, kapitulerede de kinesiske stridskræfter og bad om fredsforhandlinger. Den 20. marts begyndte forhandlingerne i den japanske havneby Shimonoseki. Allerede den 24. marts måtte forhandlingene afbrydes efter, at en japansk nationalistisk attentatsmand havde forsøgt at ihjelslå den kinesiske chefforhandler Li Hongzhang. De blev ikke genoptaget før den 10. april. Den 17. april undertegnene greverne Ito Hirobomi og Mutsu Munemitsu på den ene side, og Qing-mandarinerne Li Hongzhang og Li Qing Fong på den anden side traktaten i Shunpanro-hallen. Den kinesiske side havde haft den amerikanske diplomat John W. Foster som rådgiver.

Indhold[redigér | redigér wikikode]

I henhold til traktaten afstod Kina øen Taiwan, øgruppen Pescadores og Liaodonghalvøen i Manchuriet til Japan. Desuden anerkendte Kina Koreas «fulde og omfattende suverænitet», hvilket i praksis gjorde den tidligere kinesiske vasalstat til et japansk protektorat. Desuden forpligtede Kina sig til at åbne flere traktathavne (blandt andet Chongqing i øvre Yangzi) for bilateral handel med Japan; i deres omegn fik Japan tillige ret til at etablere fabrikker og andre industriforetagender. Kina blev også forpligtet til at betale en krigsskadeerstatning på 200 millioner tael – et beløb, som i størrelsesorden udgjorde det tredobbelte af Qing-regeringens årsindtægter.

Det antages, at Kina ville være blevet pålagt endnu hårdere forpligtelser, dersom attentatet mod Li Hongzhang havde gjort verdensopinionen venligere stemt overfor kineserne.

Følger[redigér | redigér wikikode]

Umiddelbart efter, at traktaten var undertegnet, kom det til heftige protester fra kinesiske intellektuelle. De krævede grundlæggende økonomiske og politiske reformer for at modvirke de store territorielle tab, og dette svækkede det allerede vaklende Qing-dynasti. Bevægelsen førte også til, at kejser Guangxu mod sin stærke tante, enkekejserinden Cixi udråbte den såkaldte hundredagesreform i 1898, skønt uden varige virkninger.

Der var blandt de kinesiske intellektuelle også dem, som nu fremhævede Japan som et eksempel til efterfølgelse, særligt efter, at landet formåede at besejre russerne i den russisk-japanske krig 1904-1905. Men forsøg på at modernisere Kina efter Meiji-restaurationens fremgangsmåde slog for det meste fejl. Over 10.000 kinesere drog til Tokyo som studenter, og der blev de kendte både med vestlig og tildels med kommunistisk tankegods. Således blev den japanske hovedstad et af arnestederne for de kinesiske revolutioner, som snart fulgte.

Den kraftige styrkelse af japanske interesser, som traktaten indebar, førte snart til modtræk fra europæiske magter, som var engageret i Kina. I november 1895 fik vestmaktene ved Shimonoseki-interventionen omgjort afståelsen af hele Liaodong-halvøen til japanerne imod, at krigsskadeerstatningen blev forhøjet til 230 mio. tael. I de følgende år sikrede de sig også selv territorier. Således blev mellem 1897 og 1899 Qingdao annekteret af Det tyske rige, Weihai af Storbritannien, Liaodong og Lüshun af Det russiske rige, og Zhanjiang-området i Guangdong af Frankrig.

Traktaten lagde grundlaget for, at japanerne kunne etablere sig varigt i det daværende Kinas periferi. Dermed lagdes også grunden til den japanske virksomhed i 1930'erne på fastlandet, først ved oprettelsen af den selvstændige stat Manchukuo i Manchuriet og senere ved udbruddet af den 2. kinesisk-japanske krig.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: