Han-dynastiet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Handynastiets magtområde i 87 f.Kr. med hovedstaden Chang'an.

Han-dynastiet (漢朝) var et af Kinas længstvarende og mægtigste dynastier som bortset fra Wang Mangs interregnum (9 – 23 e.Kr.) havde magten fra 206 f.Kr. til 220 e.Kr. Dette dynasti har givet navnet til hankineser, det vil sige den befolkningsgruppe som udgør majoriteten af befolkningen i dagens Kina. Under denne tid blev konfucianismen statsreligion, og Kinas indflydelse blev udstrakt til Vietnam, Centralasien, Mongoliet og Korea.

Han-dynastiet deles i det vestlige eller ældre Han-dynasti (202 f. Kr.—8 e. Kr.) og det østlige eller yngre dynasti (25—220). Det første residerede i Tsjang-ngan, (senere Si-ngan-fu), det andet i Lo-jang (i den senere provins Honan).

Han-dynastiet, grundlagt af Liu Pang (som kejser Kao Tsh), fyrste af Han, regnes for Kinas første nationale dynasti og betegner Kinas klassiske, i mange henseender mest blomstrende og lykkelige periode. "Sønner af Han" har kineserne, navnlig i Nord-Kina, kaldt sig indtil nyere tid. I Han-dynastiets tid blev Kungfutse den af staten anerkendte, næsten hellige autoritet for alt stats- og privatliv. Under Han blev Kina den bureaukratisk styrede embedsstat, hver mand af folket havde muligheden for ad eksamenernes trinstige at nå de højeste værdigheder og embeder.

Han-dynastiets betydeligste hersker var Wu-Ti (140—86), under hvem Kina udvidedes ved kolonisation i stor stil syd for Jangtsekiang og ved erobringer vest på Turkestan. Over Centralasien knyttedes politiske og kulturelle forbindelser med Indien og den græsk-romerske verden. Det indo-skythiske rige blev gjort skatskyldigt, og hunnerne, der var en fare både for Romerriget og Kina, blev stækkede for lange tider. Med Vestasien fandt en livlig handel sted; den syrisk-romerske industris fine luksusprodukter, farvede stoffer, brokade, glas og 1ignende udveksledes, mod Kinas silke, jern og skind. Den kinesiske kunst og industri ændrede i Han-tiden sit præg under tydelig påvirkning af den i Vestasien udviklede græske kunst. Den nye kunstform ses navnlig i de berømte stenskulpturer fra Shantung-halvøen med deres livlige optrin af mennesker, heste og vogne. Virkningen af den kulturelle forbindelse med Indien over Indo-Skythien og Turkestan viser sig også i Kinas religionshistorie. Under kejser Ming-Ti (58—75) indførtes buddhismen i Kina; kejseren siges selv i sit 3. regeringsår at have sendt bud til Indien efter buddhistiske præster og bøger. Ming-Ti fortsatte energisk udvidelses-politikken i Centralasien, hans hærfører Pan-Tsjao nåede på sine erobringstog mod vest det Kaspiske Hav, hvorfra han forberedte et angreb på det romerske Rige. I året 166 kom til det kinesiske hof en sendefærd af syrisk-romerske købmænd, der menes udsendte af kejser Antun (Marc Aurel), en af de få lejligheder, hvor romere og kinesere er kommet i direkte personlig forbindelse. Betegnende for Han-tidens Kina er dets livlige samkvem med den omliggende verden i modsætning til senere tiders isolering. De sidste Han-kejsere var svage skyggefyrster, under hvem centralregeringen mistede enhver myndighed, mens hærførere og statsmænd stredes om magten.

Kejsernavn Kinesisk skrift Regeringsår
Gāozŭ 高祖 206 - 195 f.Kr.
Hùidì 惠帝 195 - 188 f.Kr.
Lü Taihou 呂太后 188 - 180 f.Kr.
Liú Gōng 劉恭 188 - 184 f.Kr.
Liú Hóng 劉弘 184 - 180 f.Kr.
Wéndì 文帝 180 - 157 f.Kr.
Jĭngdì 景帝 157 - 141 f.Kr.
Wŭdì 武帝 141 - 87 f.Kr.
Zhāodì 昭帝 87 - 74 f.Kr.
Chāngyí Wáng Hè 昌邑王賀 74 f.Kr.
Xūandì 宣帝 74 - 49 f.Kr.
Yúandì 元帝 49 - 33 f.Kr.
Chéngdì 成帝 33 - 7 f.Kr.
Āidì 哀帝 7 - 1 f.Kr.
Píngdì 平帝 1 f.Kr. - 6 e.Kr.
Rúziyīng 孺子嬰 6 - 9
interregnum 9 - 23
Gèngshĭdì 更始帝 23 - 25
Gūangwŭdì 光武帝 25 - 57
Míngdì 明帝 57 - 75
Zhāngdì 章帝 75 - 88
Hédì 和帝 88 - 106
Shāngdì 殤帝 106
Āndì 安帝 106 - 125
Bĕixīang Hóu 北鄉侯 125
Shùndì 順帝 125 - 144
Chōngdì 冲帝 144 - 145
Zhídì 質帝 145 - 146
Húandì 桓帝 146 - 168
Língdì 靈帝 168 - 189
Hóngnóng Wáng 弘農王 189
Xìandì 獻帝 189 - 220

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Asiens Stub
Denne artikel om Asiens historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Historie