Kinas historie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kina, af kineserne betegnet som "Riget i midten", er den eneste civilisation i verden som har kontinuerlige skriftlige kilder fra de sidste 3500 år tilbage og frem til i dag. Civilisationen opstod ved floden Huáng Hé i nord-øst-Kina, og bredte sig sydover og nåede under Qīng-dynastiet omtrent det geografiske område som omfatter Kina i dag. Kineserne brugte - og bruger - oftest dynastiene kongene tilhørte til at inddele historien i epoker. Dette har sammenhæng med at dynastiskiftene ofte også indebar ændring i styreform, hovedstad og herskerklasse. Der blev udviklet en relativt effektiv administration hvor embedsmændene (ideelt set) skulle udvælges efter eksamenskarakterer, ikke arv (som i datidens Europa). Den tidlige udvikling af en statsideologi baseret på konfucianismen (som blev "statsfilosofi" under Hàn-dynastiet 100-tallet f.Kr.), og udviklingen av et alment udbredt skriftsystem (standardiseret i 220-tallet f.Kr.) styrket også kinesisk civilisation. Politisk har Kina vekslet mellem at være et forenet storrige og at være opsplittet i mindre stater. Landet blev regelmæssig angrebet og også to ganger erobret af folkeslag som ikke tilhørte Hàn-etnisiteten. Interaktion med den asiatiske omverden og en række immigrations- og emigrationsbølger skabte det billede man i dag har af kinesisk folk og kultur.

[redigér] Qing-dynastiet

Uddybende artikel: Qing-dynastiet.

Qing-dynastiet (清朝, 1644-1911) blev grundlagt efter at Ming-dynastiet var blevet besejret af manchuerne (滿族). De invaderede Kina fra nord i slutningen af det syttende århunderede. Det menes at ca. 25 millioner mennesker døde under manchuernes erobring af Ming-dynastiet (1616-1644).^[1]

[redigér] Republikken Kina

Uddybende artikel: Republikken Kinas historie.

I 1911 pga frustration over Qing-dynastiets manglende vilje til reformer og Kinas svage militære styrke begyndte officerer i hæren og studenter at udtrykke støtte til Kina som republik. En militær opstand begyndte i Wuchang den 10. oktober 1911. Lederen af opstanden var Sun Yat-sen men da han ikke var militær stærk lavede han en aftale med Yuan Shikai, der var en højtstående leder af Qing-dynastiet militær. Sun Yat-sen acceptere at Yuan Shikai blev republikkens præsident mod at Yuan Shikai sørgede for at få kejserinden til at underskrive den unge kejsers abdikation (kejseren var kun 6 år gammel). Det lykkedes og Yuan Shikai blev præsident den 22. marts 1912. I 1915 udråbte Yuan Shikai sig selv til kejser men det mødte kraftig modstand og i 1916 abdicerede han og døde kort tid efter. Det kastede Kina ud i en længere periode hvor flere krigsherrer kæmpede om magten.

I løbet af 1920'erne lykkedes for Sun Yat-sens protege Chiang Kai-shek at få kontrol over Midt- og Sydkina og få drevet kommunisterne på flugt (Den lange march). Kommunisternes leder Mao Zedong fik genopbygget kommunisternes militære styrke med hjælp fra Sovjetunionen og endte med at få tvunget Chiang Kai-sheks styrker til at trække sig tilbage så Chiang Kai-shek kun kontrollerede Taiwan mens kommunisterne kontrollerede resten og Mao Zedong kunne udråbe Folkerepublikken Kina i 1949.

Det lykkes aldrig kommunisterne at få kontrol over Taiwan og regeringen i Taiwan er derfor stadig formelt set Republikken Kina.