Spring til indhold

Ätran

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ätran
billede fra Tullbron i Falkenberg
Overblik
LandSverige
Løber igennemUlricehamn, Svenljunga og Falkenberg
Geografi
Udspring
- sted
Äramossen
- højde
332 m.o.h.
57°45′45″N 13°32′43″Ø / 57.76250°N 13.54528°Ø / 57.76250; 13.54528 (udspring)
Udmunding
- sted
Kattegat
- højde
0 m.o.h.
56°53′18″N 12°28′29″Ø / 56.88833°N 12.47472°Ø / 56.88833; 12.47472
Bifloder
- venstre
Assman, Kalvån, Sannarpsån
- højre
Högvadsån, Vinån
Fysiske kendetegn
Længde243 km
Højdeforskel332 m
Middelvandføring52,5 m³/s
Afvandingsareal3.343 km²
Kort
Strækning
Oversigtskort
Ätran is located in Sverige
Udspring
Udspring
Udspring
Udspring
Udmunding
Udmunding
class=notpageimage|
Ätrans udspring og udmunding
Denne artikel omhandler floden Ätran. Opslagsordet har også en anden betydning, se Ätran (by).

Ätran er en svensk flod. Den er med sine 243 kilometer Hallands næstlængste.[1]

Ätran løber fra en mose nær Gullered (332 moh.). Den fortsætter derefter gennem det sydvestlige Västergötland, hvor den blandt andet passerer gennem søen Åsunden og byen Ulricehamn. Den løber derefter gennem Halland og har i Falkenberg sit udløb i Kattegat. Ätran har et afvandingsareal på 3.343 km². Størstedelen er skovklædt. Selvom floden ikke er sejlbar, har den fungeret som forbindelsesled mellem det centrale Västergötland og Hallands kystnære slette. Blandt vigtige bifloder kan nævnes Högvadsån med et rigt vandliv og Assman, der løber gennem Tranemo. I Ätran findes blandt andet relativt store mængder laks.[2] Ätran nedstrøms Ätrafors kraftverk i Falkenbergs kommun er efter regeringsbeslut 2006 et natura 2000-område. Dalgången langs åen kaldes Ätradalen. Langs vandløbet har der været mange møller, og siden 1950'erne har der i alt været otte vandkraftværker.

Geografi

[redigér | rediger kildetekst]
Deloplande
 Vandgennem-
strømning
(m³/s)[3]
Navn (bifloder i kursiv) Overflade (km²)
Opstrøms for Åsundens udløb 650
Mellem Åsunden og Assman 379 8
– Assman (Lillån) 652 9,5
Mellem Assman og Kalvån 45 24,5
– Kalvån (Lillån) 514 8,2
Mellem Kalvån og Högvadsån 370 33,5
– Högvadsån 476 8,5
Mellem Högvadsån og havet 257 49
I alt 3.343 52,5

Ätran har sin kilde i Äramossen, hvorfra flere bække strømmer ud og snart løber sammen og danner Ätran. Derfra løber vandløbet først mod nord mod Falköping. Her modtager det vand fra flere moser og passerer gennem mindre søer.[4] På sin vej mod nord passerer Ätran de mindre søer Sörsjön, Nordsjön, Vinsarpasjö og Lönern. Lidt nord for Åsarp skifter vandløbet retning og drejer mod syd. Op til Åsunden (som er den største sø, den passerer), er den 1–2 meter dyb og 6–10 meter bred. Når den nærmer sig Åsunden, får den et fladt profil og et slingrende forløb. Ulricehamn, den største by i den øvre del af Ätradalen, ligger ved Åsunden.

Fra det sted, hvor vandløbet forlader Åsunden og ned til Sexdrega, bestemmes dets forløb af undergrunden. Dette giver det et mere lige forløb. Derefter begynder det at slingre sig igen. Bifloden Assman (også kaldet Lillån) løber sammen med floden nær Örsås Kirke og Kalvån løber sammen med floden nær Östra Frölunda Kirke.

Begge bifloder har en vandføring, der kan sammenlignes med Ätrans ovenfor Åsunden. Det betyder, at Ätran vokser betydeligt i størrelse, efter at vandløben løber sammen. Dens bredde øges fra gennemsnitligt ca. 15 meter til 25 meter (men varierer mellem 10 og 60 meter afhængigt af lokale forhold).[5] Her løber Ätran hovedsageligt gennem skovområde. Når vandløbet forlader Västergötland og løber ind i Halland, bliver det mere turbulent.[6] Lidt syd for Ätraforsdammen løber Högvadsån, den største biflod, sammen med floden. Derefter løber vandløbet hovedsageligt gennem landbrugsland, og dets forløb bliver roligere. Langs den sidste strækning løber Sannarpsån og Vinån sammen med floden.

Afvandingsområdet dækker det meste af kommunerne Ulricehamn, Tranemo, Svenljunga og Falkenberg samt mindre dele af kommunerne Falköping, Borås, Gislaved, Mark, Hylte og Varberg. De største søer i afvandingsområdet er Åsunden (33,9 km²), Fegen (24,2), Sämsjön (9,2), Lönern (7,7) og Kalven (6,6). I alt er der omkring 200 km² søer inden for afvandingsområdet. Ud over de naturlige søer er der også opstået søer som følge af dæmningsbyggerier til vandkraft, hvoraf Ätraforsdammen er den største. I afvandingsområdet er 64 procent af arealet skov, 6 procent er sø, 7 procent er mose, 11 procent er landbrugsjord og 12 procent er andet.

Hovedafvandingsområdet (inklusive bifloder) grænser op til Viskans afvandingsområde i nordvest langs det meste af Ätrans forløb. Helt øverst grænser det op til Lidans afvandingsområde i nordvest og Tidans afvandingsområde i nordøst. Lidan og Tidan løber ud i Vänern. Begge er derfor en del af Göta älvs hovedafvandingsområde. I sydøst grænser hovedafvandingsområde op til Nissans hovedafvandingsområde langs en stor del af sin længde.[7] Tættest på kysten grænser afvandingsområdet op til Himleån og Suseåns afvandingsområder samt mindre vandløb.[8]

Klima og vandføring

[redigér | rediger kildetekst]

Den gennemsnitlige temperatur langs Ätran er højest ved kysten og falder længere inde i landet. Det er hovedsageligt vintertemperaturerne, der adskiller sig. Om vinteren er der en forskel på ca. 2 grader mellem kysten og de indre områder. Forskellene i sommertemperaturerne er små.[9][10] Forskellene i gennemsnitstemperaturerne påvirker også forekomsten af frost (mere almindelig længere inde i landet) og sæsonernes start, som kan variere med flere uger mellem forskellige dele af vandløbet. Ændringerne langs flodens forløb er mest udtalte nær kysten. Nedbøren er størst kort afstand fra kysten (i regionen på vestsiden af det sydsvenske højland, som er en af de vådeste i Sverige).[11][12] Vandføringen er størst om vinteren og mindst om sommeren.[13][12] Vandføringen er blevet registreret ved Yngeredsfors kraftværk. I perioden 1909-1967 var den gennemsnitlige vandføring 37,2 m³/s. Den højeste vandføring nogensinde er 275 m³/s, mens den laveste har været 5-7 m³/s. Afstrømningen er 460 mm/år.

Grundfjeld, natur og miljøpåvirkning

[redigér | rediger kildetekst]

Det sydvestlige Sverige, hvor Ätran løber, har et grundfjeld der blev dannet for 1.700–1.550 millioner år siden, men som blev væsentligt omformet under den sveconorwegiske orogenese.[14] I det meste af Ätrans afvandingsområde består grundfjeldet af rød, alkalisk gneis. Ätran løber gennem et sprækkedal-landskab[15][7], der i vid udstrækning blev dannet under mesozoikum (for 252-66 millioner år siden). Riftzonerne følger stort set samme retning som Ätran (nord-nordøst–syd-sydvest), men der er også riftzoner i retning nord-nordvest–syd-sydøst. Grundfjeldet kan have relativt store højdeforskelle, selv i de lavere dele af vandløbet. Nærliggende bjerg og dale kan ligge henholdsvis 70 meter over og 60 meter under havets overflade. Oven på dette kan der være aflejret senere eroderet materiale.[16] I de nordlige dele af Ätran stammer bjergarten fra kambrium-silur-perioden og består af kalksten, sandsten og lersten.[15]

Da Ätran ligger nord for Sorgenfrei-Tornquistzonen, har grundfjeldet været stabilt i meget lang tid. Der har derfor været vandløb, der løber fra Västergötland og Småland gennem Halland i denne periode. De nøjagtige forløb af Ätran og andre vandløb er imidlertid dannet som følge af den sidste istid. Grundfjeldet indeholder materiale, der er aflejret under istiden, såsom moræne. Det meste af vandløbet ligger over den marine grænse. Ved slutningen af istiden strakte en havbugt sig til lige over Yngeredsfors. Der dannedes et delta ned til Askome. Der er derfor aflejret havler og sand nedstrøms for Askome.[12][16] Disse har dannet lag, hvis indhold varierer alt efter de lokale forhold. For eksempel er der 70 meter dybe sandlag omkring Vessigebro, mens der er 50 meter dybe lerlag andre steder i Ätradalen.[16] På sit laveste punkt (for omkring 11.000 år siden) var kystlinjen næsten 10 meter lavere end det nuværende niveau. Vandløbet løb derefter ud i Kattegat lidt vest for den nuværende kystlinje.[4] Ved Skrea er der en drumlin, der får vandløbet til at dreje mod vest, lige før det når havet, i stedet for at fortsætte mod syd.[16]

Det område, som Ätran løber igennem, inddeles ofte i tre eller fire naturlige geografiske typer.[17][4] Den øverste del ligger mellem Falbygden og det sydlige svenske højland, syd for Västgötabergen. Den er domineret af moræne og er rig på kalksten. Området er stort set opdyrket og består ellers af tæt løvskov.[15][7][4] Herefter følger den vestlige side af det sydlige svenske højland med hårdere jord. Dette område er stort set dækket af nåletræskov og indeholder en masse sumpområde. Denne del har historisk set været vanskelig at trænge ind i og har derfor fungeret som en grænse mellem bosættelserne på hver side. Provinsgrænsen mellem Västergötland og Halland ligger her. Derfor lå den tidligere landegrænse mellem Sverige og Danmark også her. I de lavere dele af Ätradalen er jordtyperne sand og grus blevet dækket af ler under den sidste istid. Disse dele er mere frugtbare med meget dyrket land og løvskov.[15][7][4]

Drageblomsten trives på de steppelignende tørre enge, der findes omkring de øvre dele af Ätran.

Samlet set har de nedre dele af Ätradalen været mest påvirket i moderne tid. I selve vandløbet er bunden blevet påvirket af fjernelsen af forhindringer for tømmerflådning. Opførelsen af vandkraftværker over strømfaldene har gjort det vanskeligt eller umuligt for fisk at svømme opstrøms forbi strømfaldene. Fiskens evne til at vandre afhænger af, i hvilket omfang der er bygget fisketrapper og andre hjælpemidler. I områder med landbrugsjord er det almindeligt at udrette vandløb. I de nedre dele af Ätrandalen er bifloder blevet udrettet eller drænet. I de øvre dele er selve Ätran blevet rettet ud på nogle steder (f.eks. ved Hössna). Landbruget har haft en drastisk indvirkning på de plante- og dyrearter, der findes langs vandløbet, hvilket har øget tilførslen af næringsstoffer og reduceret tilførslen af dødt træ.

Hvis man følger vandløbet fra kilden til udløbet, finder man arter ved Åramossen, som ellers hovedsageligt findes meget længere nordpå. På grund af mossens højde og de lavere temperaturer har disse arter kunnet forblive der, siden de ankom kort efter istidens afslutning. Dette gælder for eksempel Kongescepter.[4] Der er også mange fugle der.[18] På vej til Åsunden er der flere bevarede områder med steppelignende tørre græsarealer på bakkerne og skråningerne omkring Ätran. Dette er områder, hvor planter, der ellers trives på stepper, vokser, selvom der ikke findes rigtige stepper i Sverige. Dragetand og smalbladet lungeurt er eksempler på planter, der vokser der. Disse områder er rige på kalk, ikke på grund af den lokale grundfjeld, men fordi der blev transporteret materiale hertil fra Falbygden under den sidste istid.[19][20] Når Ätran begynder at bugte sig tættere på Åsunden, findes der forskellige former for enge, moser og sumpe, der er vigtige for fuglelivet.[19]

I de centrale dele findes der områder af betydelig naturværdi, ofte knyttet til den tidligere husdyrbrugdominerede økonomi med høhøst og græsningsarealer. Der findes også artsrige strandenge og små pølsesøer. I løbet af det 19. og 20. århundrede er disse områder blevet betydeligt færre på grund af ændringer i landbrugspraksis og dræning. De resterende områder er hjemsted for et rigt udvalg af padder og insekter.[5] Floraen i disse områder omfatter glat rottehale, vingehætteglas, dueskabiose og blodrød storkenæb.[19] Der er også områder med løvfældende træer. Disse områder udgør et godt miljø for fugle som dværgspætte og forskellige epifytiske lavarter som blylav.[5] Opstrøms for kraftværkerne findes der en bestand af brunørred, der er blevet adskilt fra andre brunørreder, fordi den ikke kan passere kraftværkerne. Bestanden er gået tilbage, men der er truffet foranstaltninger for at redde den.[21] Ostrøms for Ljungafors findes der strømmende miljøer.[5]

Ätran har Sveriges største bestand af atlantisk laks

En stor del af den laks, der findes i Halland, findes i Ätran.[22] Det meste af Ätran nedstrøms for Ätrafors kraftværk (som er en klar vandringsbarriere) flyder langsomt over en bund bestående af fint opdelt materiale. Den er blevet ryddet i varierende grad.[23] Ätran har Sveriges største bestand af atlantisk laks. Laksebestanden er naturlig, hvilket er usædvanligt. Ätran har også den største bestand af havlampret i Sverige, mens den er den største i Halland for flodlampret og flodperlemusling. Der er også et rigt fugleliv langs vandløbet. Sveriges eneste kendte forekomst af døgnfluen Setodes punctatus findes i Ätran.[24]

Flere områder langs vandløbet er blevet fredet. Flodens kilde, Äramossen, er et naturreservat på grund af sit uberørte vådområde.[25] Der er flere andre naturreservater langs floden. I de øvre dele (inden vandløbet drejer mod syd) ligger Hössna prästgårds naturreservat. Det er et naturreservat på grund af sin rige flora, ikke mindst i de rige moser[26]. Önnarps naturreservat ligger i en lille dal langs en af de første bække, der løber ud i Ätran, hvor der er en våd eng med arter, der er usædvanlige i området, såsom kåltistel.[27] Knätte naturreservat består af to højderygge med steppelignende tørt græsland.[28] Smula Ridge, der ligger omtrent hvor Ätran drejer mod syd, består ligesom Knätte af steppelignende tørre græsarealer. Den kalkrige jord vedligeholdes gennem græsning.[29] Frälsegården og Baktrågen på Ulricehamnsåsen er også tørre græsarealer og indeholder flere oldtidsminder.[30][31]

På den vestlige side af Åsunden ligger Kråkebo Naturreservat og på den østlige side Korpebobergs løvskove. På en odde i den sydlige del ligger Torpanäsets Naturreservat. Alle er artsrige løvskove. Torpanäset indeholder mange rødlistede arter, der er knyttet til de gamle egetræer, der findes der, og omfatter også herregårdene Torpa Stenhus og Hovsnäs.[32][33][34] Buttorps forsar består af strømfald med et rigt fisk- og fugleliv.[35] Efter Buttorp er det først ved Mårdaklev, at det næste naturreservat findes. Dette er Klev naturreservat, hvor miljøet omkring Klevs kro er blevet beskyttet.[36]

Efter at Ätran løber ind i Halland, ligger de første naturreservater lige nedstrøms fra Gällared. Inden for få kilometer ligger Yttra Berg, Bergs naturskog og Fylleklevs naturreservat. De repræsenterer forskellige miljøer. Yttra Berg består af et dyrket landskab, der har været bevaret siden første halvdel af 1800-tallet, mens Bergs naturskov består af skov, der ikke er blevet dyrket. Fylleklev består af fem mindre områder med bøgeskov.[37][38][39] Langs en bæk, der løber ud i Ätran-floden, ligger Påvadalen med løvskov i kløftlandskabet.[40][41] Påvadalen er det sidste naturreservat, før Ätran løber ud i Kattegat. Der er flere andre naturreservater i hele afvandingsområdet, herunder Bjällermossen Naturreservat og naturreservaterne ved Fegen-søen. Nedstrøms fra Ätrafors kraftværk i Falkenberg kommune er Ätran et Natura 2000-område efter en regeringsbeslutning i 2006. Et vandforvaltningsudvalg blev dannet på initiativ af Hallands läns landsting i 1970, og en vandforvaltningsforening har eksisteret siden 1973, siden 2006 som Ätran Vattenråd.[22]

Ätran transporterer i gennemsnit omkring 2.000 ton kvælstof og 40 ton fosfor, med en muligvis faldende tendens og betydelige årlige variationer. Kvælstof- og fosforindholdet er højest i de nederste og øverste dele. Dette skyldes, at begge dele er domineret af landbrugsjord. For kvælstof varierer niveauerne mellem moderat højt, højt og meget højt (de tre midterste kategorier) for de forskellige målepunkter. For fosfor har de fleste målepunkter en høj status (den bedste kategori). Tilførslen kommer hovedsageligt fra diffuse kilder, hvor landbruget tegner sig for over 50 % af de menneskeskabte emissioner af både nitrogen og fosfor. Tilførslen fra individuelle punktkilder er lav. De tegnede sig for omkring 94 ton nitrogen og 1,2 ton fosfor i 2023. Rensningsanlæggene i Ulricehamn og Tranemo var de største punktkilder, efterfulgt af anlægget i Svenljunga.[42][43][44][45]

De østlige dele af afvandingsområdet har kalkholdige jordlag, mens de øvrige dele er kalkede. Som følge heraf er pH-værdien generelt tilfredsstillende, selv om nogle enkelte steder har en lav pH-værdi. De nordlige dele af Ätran passerer gennem kalkholdig jord og er mindre følsomme over for forsuring. Koncentrationerne af tungmetaller er lave eller meget lave og overskrider ikke nogen grænseværdier. Koncentrationerne af samlet organisk kulstof er moderat høje (med variationer).[42][43][44]

Menneskelig anvendelse

[redigér | rediger kildetekst]
Ekehagens gamle landsby viser rekonstruerede levende miljøer langs Ätran-floden fra stenalderen til jernalderen
Kort
Befæstninger (grøn) og slag (rød) langs Ätran-floden. For befæstningerne henviser årene i parentes til, hvornår de blev brugt eller nævnt

Dalen omkring Ätran kaldes almindeligvis Ätradalen. Vores viden om dens tidligste historie er opnået på forskellige måder i den øvre og nedre del af Ätradalen. De nedre dele er blevet udnyttet i større omfang i nyere tid (f.eks. da Europavej E6 og Västkustbanan blev bygget). Dette har ført til flere arkæologiske udgravninger, men også til ødelæggelse af rester. I de øvre dele er arkæologiske oplysninger dog hovedsageligt blevet indhentet gennem inventarier. De ældste menneskelige rester, der er fundet langs Ätran, stammer fra Marbäck sogn i dens øvre løb. Der er fundet dele af et 10.000 år gammelt skelet. Da mennesker bosatte sig i området, byggede de først deres hjem nær vandet, men i bronzealderen flyttede de til højere beliggende områder. Området langs vandløbet er rigt på gamle rester fra bronzealderen og jernalderen.[7] Sammen med Falbygden er de øvre dele blandt de ældste områder i Sverige og viser tegn på langdistancehandel. Længere nede, ved Stomma kulle, nær Ätrans udløb i Kattegat, var der sandsynligvis lokale herskere i lang tid.[7][4]

Mens både den øvre og den nedre del af Ätradalen tidligt dannede sammenhængende bosættelser, var området mellem dem relativt tyndt befolket. I begyndelsen af bronzealderen boede der anslået 30-50 mennesker der. I begyndelsen af middelalderen blev befolkningen anslået til 366-530 mennesker, hvilket svarer til en lav tæthed på 1-2 mennesker pr. kvadratkilometer.

I alt 34 runesten er bevaret fra dele af Västergötland. Disse er blandt de yngre i provinsen (som generelt er rig på runesten, med i alt 270). Af de 34 runesten har 28 korsmærker og anses derfor for at være rejst af kristne eller mennesker, der var påvirket af kristendommen. Der er ikke bevaret nogen runesten fra Halland (provinsen har kun fire runesten i alt). Da kristendommen kom, blev de mest overdådige kirker bygget i den nedre og øvre del af Ätradalen, mens kirkerne i midten af provinsen var mindre overdådige, hvilket sandsynligvis afspejlede de økonomiske forhold i de enkelte områder.[4]

Den ældre Västergötalagen nævner en grænseopdeling, der skulle gennemføres af seks mænd fra Danmark og Sverige[4], herunder en sten i Danabäck inden for vandløbets afvandingsområde.<ref="fornvannen">Josef Svennung (1966). "Gränsdragningen mellan Sverige och Danmark på 1000-talet" (PDF). Fornvännen (svensk).</ref> Det tyndt befolkede grænseområde blev dog stadig betragtet som fælles jord med begrænset kongelig indflydelse fra begge sider længe efter. Først da Sverige og Danmark udviklede sig til nationalstater i løbet af det 16. århundrede, fik grænsen større praktisk betydning i hverdagen.<ref="fornvannen"/> På grund af dalens militære betydning har der været flere befæstninger på begge sider af grænsen, og flere vigtige militære slag fandt sted i dens nærhed. I slaget ved Åsle vandt dronning Margaret en afgørende sejr over Albrecht af Mecklenburg. I slaget på isen ved Åsunden faldt Sten Sture den Yngre, hvilket bidrog til, at Christian 2. blev konge af Sverige.

Torpa Stenhus, slægtsgodset tilhørende familien Stenbock

På tidspunktet for de første skriftlige kilder var den lokale opdeling, at den del, der lå i Västergötland, tilhørte Vartofta bo, mens der i Halland ifølge Kong Valdemars Jordebog var to kungalev: Faurås og Sjönevad. I Västergötland var der Redvägs härad (øvre Ätradalen) og Kinds härad (midtre Ätradalen). I Halland var der Faurås herred (nordsiden) og Årstads herred (sydsiden). Som lokale herskere var Stenbock og Tott vigtige i lang tid. Stenbock havde en magtbase i Kinds härad og Torpa stenhus på den svenske side, mens Tott havde Hjuleberg på den danske side som sin lokale base. Selvom deres jordbesiddelser var koncentreret på hver deres side af grænsen, ejede de, ligesom mange andre adelige familier, jord i begge lande.[4] Dele af Västergötland er blandt de rigeste med hensyn til dyrkbar jord fra forhistorisk tid og middelalderen. Der har været mange store gårde der.[7]

Sammenlignet med mange andre områder havde den sorte død en relativt mindre langsigtet indvirkning på arealanvendelsen. Dette blev hjulpet af, at husdyrbrug voksede i samme periode og blev et vigtigt eksportprodukt, hovedsageligt til det nordlige Tyskland. En stor del af husdyreksporten fandt sted fra Västergötland via Ätran. Efter at Gustav Vasa overtog magten i Sverige og Kalmarunionen blev opløst, søgte han at omdirigere handelen. Der blev oprettet i alt 22 toldstationer. I Ätradalen var toldstationen placeret i Klev, Mårdaklev sogn, og i Högvadsån i Gamlered, Älvsereds sogn. Opfordringer til at flytte handelen mod Bergslagen i stedet for det danske Halland havde en effekt. Den mere drastiske ordre om, at indbyggerne i Bogesund (nu Ulricehamn) skulle flytte til Nya Lödöse (1535) og Jönköping (1543), havde imidlertid ikke samme effekt. Senere ændrede holdningen til byen sig dog, og den modtog sit første privilegiebrev i 1605. Handelen langs Ätran var omfattende. Af toldstationerne på grænsen til Halland/Danmark havde den i Klev den næststørste registrerede mængde varer. Tilbagevendende korrespondance viser imidlertid, at langt fra alt blev optaget registreret, da kontrollen i vid udstrækning blev varetaget af lokale bønder, der havde ringe interesse i at opkræve told. I Sverige blev lilla tullen, en bytold, indført i 1622.[4]

Dalen blev igen ramt af fjendtligheder under Den Nordiske Syvårskrig (1563–1570). I 1564 blev den hallandske del af Ätradalen hærget af tropper under Knut Håkansson (Hand), og i 1565 brændte tropperne Falkenberg ned. Senere i 1565 mødtes svenske og danske tropper i slaget ved Axtorna. Det var et stort slag med mange tab på begge sider, men det betragtes normalt som en dansk sejr. I 1566 brændte danske tropper Bogesund (Ulricehamn) ned og hærgede de omkringliggende områder. Efter fjendtligheder andre steder vendte krigen i 1569 tilbage til Västergötlands del af Ätradalen, som igen blev hærget af danske tropper. Under Kalmarkrigen (1611–1613) blev grænseområderne hærget, men Ätradalen undgik kampe. Under Torstensson-krigen marcherede svenske tropper under Fredrik Stenbock gennem Ätradalen, selvom de vigtigste fjendtligheder fandt sted andre steder. Som følge af krigen blev Halland svensk (for første gang i tredive år).[4]

Tekstilproduktion og -handel bidrog til økonomisk vækst i den øvre del af Ätradalen.

Da Halland blev svensk efter 30 år, fortsatte danske love og skikke med at gælde. De forskellige godser havde dog mulighed for at vælge at blive svenske juridisk, hvilket de i mange tilfælde gjorde. At Halland blev svensk betød, at grænsen, hvor der blev betalt stora tullen (toldafgifter), ikke længere løb mellem Västergötland og Halland, men ved det sted på kysten, hvorfra varerne blev eksporteret eller importeret.[46] I Sverige havde ikke alle havnebyer ret til at drive international handel. Kun såkaldte stapelbyer havde denne ret. Falkenbergs status som stapelby var usikker, og mellem 1724 og 1866 havde byen ikke denne ret.[47]

Eksporten af animalske produkter faldt, mens eksporten af skovprodukter (træ, tjære, kaliumchlorid) steg. Myndighederne havde store vanskeligheder med at opkræve de små toldafgifter i Västergötland. Borås blev grundlagt i 1621 med det formål at dæmpe handelen i landdistrikterne. Borås blev en vigtig konkurrent til Bogesund og handelen langs Ätran generelt. Bogesund mistede sine handelsrettigheder i 1739, men genvandt dem i 1742. Dette skete, efter at indbyggerne omdøbte byen til Ulricehamn efter Ulrika Eleonora den yngre. Handelen i landdistrikterne fortsatte, og med tiden fik bønderne i Sjuhärad større juridiske rettigheder til at handle i landdistrikterne end resten af Sverige. De (ligesom handelsfolk fra Borås) var også aktive i Halland og havde mere eller mindre monopol på handelen med de forskellige tekstilvarer, der blev produceret på gårdene som supplement til landbruget.[4][46]

En af dem, der beskæftigede sig med handel, var Hans Perhsson (1789–1833) og ikke mindst hans søn Anders Hansson. Fra gårdene Hid og Mölneby i Östra Frölunda drev de en omfattende forlagsvirksomhed, der handlede med tekstiler. De havde for eksempel 55 husstande, der beskæftigede sig med vævning. I løbet af 1880'erne blev tekstilvirksomheden overtaget af hans bror Pehr Johan, mens Anders gik ind i skovbrug og skovprodukter. Han købte store skovarealer. Da dampsavværket i Herting gik konkurs i 1869, købte Hansson det, og da det i Rävigeforsen gik konkurs i 1884, købte han også det. I anden halvdel af 1800-tallet tog den industrielle udnyttelse af skoven langs Ätran fart. Der havde været tidligere forsøg omkring 1800 af Jacob Bagge, men disse var slået fejl. Transporten fra skoven til savværket foregik ved tømmerflådning. Da teknologien til elproduktion fra vandkraft modnedes i det 20. århundrede, betød det opdæmning, hvilket forhindrede tømmerflådning. Mölnebys anlæg blev ramt af brand flere gange. Disse blev ikke genopbygget langs vandløbet (der blev dog bygget et dampkraftværk i byen Ätran, tæt på vandløbet). På trods af nogle tidlige initiativer fra virksomheden var det andre virksomheder, der endte med at udvide (elektrisk) vandkraft langs Ätran. Mölnebybolaget blev solgt til andre aktører i 1914 og blev efterfølgende opløst.[4]

Fra midten af det 18. århundrede og frem (som i store dele af Sverige og Europa) var der en hurtig befolkningstilvækst som følge af blandt andet forbedret landbrugsproduktivitet og forbedret hygiejne. I begyndelsen var befolkningsvæksten relativt jævnt fordelt, men med tiden skiftede den i stigende grad mod kysten og i højere grad mod byerne. Landdistrikterne, og især skovområderne, voksede i et langsommere tempo end byerne, og i anden halvdel af 1800-tallet begyndte deres befolkning at falde. En vigtig faktor i denne tendensændring var den stigende emigration, primært til USA. Redvägs härad var et af de distrikter i Sverige, der havde den største andel, der emigrerede mellem 1881 og 1900.

De to byer langs Ätran (Falkenberg og Ulricehamn) udviklede sig på forskellige måder. Ulricehamn havde længe været et centrum for aristokratisk kontrolleret kvæghandel og var af samme størrelse som Borås. I modsætning til andre dele af Sjuhärad-regionen havde byen ikke samme tradition for småhandel. Dens udvikling var derfor relativt langsom (og forblev stort set stabil i anden halvdel af det 19. århundrede). Falkenberg, som længe havde været en lille by, begyndte at vokse i et relativt hurtigt tempo, ikke mindst i anden halvdel af 1800-tallet, hvor befolkningen tredobledes. Dette skyldtes den stigende industrialisering, byens beliggenhed i en vidtstrakt slette med stadigt bedre kommunikationsforbindelser og øget økonomisk frihed. Mellem de to byer voksede Svenljunga til at blive centrum for Kinds härad og blev en markedsby i 1945. I hele Sjuhärad blev forlagssystemet erstattet af småindustri. Denne industri blev ofte drevet af små kraftværker, der var bygget langs biflodernes strømfald.[4]

Jernbanen førte til væksten af mange stationssamfund i Ätratalen, foto af en jernbanebus, der kører på Falkenbergs järnväg

I årtierne omkring og efter 1900 blev der bygget vandkraftværker ved vandløbets strømfald. Dette bidrog til at fremme Falkenbergs vækst. Visionerne om industrialisering ved kraftværkerne længere inde i landet blev dog ikke realiseret. Det, der havde en langt større indflydelse på de indre områder, var anlæggelsen af jernbaner. Der opstod mange stationssamfund langs disse jernbaner (af de 48 byområder i Ätradalen i 1992 var 70 % stationssamfund). Jernbanen bidrog også til Ulricehamns fornyede vækst. Jernbanerne var dog generelt mindre succesrige som investeringer. I mellemkrigstiden stødte de i flere tilfælde på økonomiske problemer, og trods et opsving i forbindelse med 2. verdenskrig og dens brændstofmangel blev flere af dem lukket i efterkrigstiden.[4]

Fra 1970 og frem har der været befolkningsvækst i den nedre og øvre del af Ätran, delvis på grund af udvidelsen af infrastrukturen, såsom Riksväg 40 og E6, som har været til gavn for disse områder, mens befolkningen i området imellem er forblevet relativt uændret. Sidstnævnte hænger blandt andet sammen med, at mange små industrier er blevet udslettet som følge af oliekrisen. I hele området er tendensen med fortsat migration fra landdistrikterne til byerne fortsat. I det indre af Halland har Ullared udviklet sig til et handelscenter, ikke mindst på grund af væksten i virksomheden Gekås.[4]

Fiskeri

[redigér | rediger kildetekst]

Laksefiskeri har længe været udøvet i vandløbet. Dette er blandt andet sket ved hjælp af laksevær (omfattende trækonstruktioner, som fiskene kunne fanges i). Der var fire laksevær i Ätran: nedstrøms for Hertings fors, i Faurås, ved Fors Möllegården opstrøms for Vessigebro og Tormorup/Askome. Fiskeri med fiskegarn blev praktiseret på flere steder. I begge tilfælde blev en betydelig del af vandløbet dækket. Der blev også fisket med kopper (i Högvadsån), garn, og ved Yngereredsfors blev der opstillet kar, hvor fiskene risikerede at blive fanget, når de forsøgte at svømme op ad strømfaldene.

Ifølge Hallandia antiqua et hodierna fra midten af 1700-tallet var fiskeriet dengang på sit højeste i Halland. Fiskeriet var en vigtig indtægtskilde og levebrød. Både for dem, der boede langs floden, og for staten, som beskattede fiskeriet. I begyndelsen af 1800-tallet begyndte fiskebestandene imidlertid at falde, og for at imødegå dette blev der indført et forbud mod vinterfiskeri.[4] I løbet af 1800-tallet begyndte fisketurismen at dukke op, hovedsageligt med turister fra England.[48] Før udbredelsen af vandkraft svømmede laksene mindst til Yngeredsfors og sandsynligvis så langt som til Skåpanäs.[4] Andre former for fiskeri, der har været vigtige, omfatter fiskeri efter ål ved hjælp af ålfælder og perler fra flodperlemuslinger samt fiskeri efter gedde, aborre, skalle og sandart.[4] Nord for Svenljunga findes der krebsfiskeri.[5] Ätran er opdelt i tolv fiskeriforvaltningsområder.[49]

Elproduktion og industri

[redigér | rediger kildetekst]
Kraftværk Faldhøjde
(meter)[50]		 I drift
(år)[51][4][52]		 Magasin
(106 m3)[50]
Kort
Ljungafors 5,3 1963- -
Axelfors 11 1936- -
Skåpanäs 18 1957- 2,7
Skogsforsen 14 1937- 1,4
Bällforsen 14,7 1952- 1,1
Yngeredsfors 28,3 1907-/1964- 1,1
Ätrafors 23,5 1918-/1930- 1,9
Herting 5,3 1903-[53]
1944-2013		 -
Ätrafors kraftværk, August 2014

Vandets energi har været udnyttet i lang tid. Ätran har været et område med en høj koncentration af møller.[7] Alene i Redvägs härad var der mindst 80 møller mellem 1642 og 1644, eksklusive møller til husholdningsbrug. Senere, omkring århundredeskiftet, blev nogle af disse møller erstattet af mindre kraftværker.

I løbet af det 20. århundrede fulgte større kraftværker, som krævede større investeringer og dermed større økonomisk styrke. Det første store kraftværk lå i Herting. Det blev bygget af byen Falkenberg for at forsyne byen med elektricitet og begyndte at fungere i 1903. I 1899 indsendte Mölneby-selskabet en ansøgning om at bygge et kraftværk i Yngeredsfors. Efter en række forviklinger, der blandt andet førte til, at det selskab, der var oprettet til dette formål (Yngeredsfors Kraft AB), endte i Wallenberg-sfæren, blev kraftværket færdigbygget i 1907. I Ätrafors byggede AB Héroults Elektriska Stål et anlæg, der stod færdigt i 1918. Virksomheden kom dog hurtigt i økonomiske vanskeligheder. Yngeredsfors Kraft overtog kraftværket og erstattede det med et større i 1930. Etableringen af kraftværker ved de andre strømfald på Ätran fortsatte i 1930'erne til 1950'erne.[4][7] Det samlede fald fra Åsunden til havet er 164 meter. Heraf udnyttes 120 meter i vandkraftværker.[50] Der er otte vandkraftværker langs Ätran, hovedsageligt i den nedre del af floden. Der er yderligere to langs dens bifloder. I 1972 havde vandkraftværkerne i Ätran en samlet maksimal effekt på ca. 63 MW.[50]

Transport

[redigér | rediger kildetekst]

Af indlysende grunde bliver det sværere at krydse et vandløb, jo større det bliver, jo tættere det kommer på udløbet. I den øvre del har der været en bro i Norra Åsarps sogn siden mindst det 17. århundrede. Der findes vadesteder over den nedre del af Ätran i Gunnarp, Vessigebro og Falkenberg.[54][55] I Gunnarp er der en bro, der første gang nævnes i 1540.[55] I Vessigebro var der en færgeforbindelse over floden. Færgeforbindelsen nævnes fra det 18. århundrede og frem. I 1878 blev der bygget en bro over Ätran.[54] Der var også en vigtig forbindelse over floden der i fortiden.[56] Lidt opstrøms i Kungsbacka, Askome sogn, var der også et vadested, der blev brugt. Navnet Faurås antyder også, at der kan have været et vadested der, nær Vinåns udløb i Ätran. Der er flere broer i Falkenberg. Den første skriftlige omtale af en bro stammer fra 1310. I løbet af de følgende århundreder var der sandsynligvis flere broer, både ved Garvareforsen og ved Falkenberg Slot. Baseret på de begrænsede spor af sten var disse dog sandsynligvis trækonstruktioner med en anslået levetid på 20-25 år pr. bro.[57] En stenbuebro, Toldbroen, har eksisteret siden det 18. århundrede og er et fredet bygningsværk. Den blev i 1962 suppleret med en bro lige uden for Falkenberg, hvor motorvej E6 krydser vandløbet. Siden 1986 har der også været Söderbron inde i byen.

Det faktum, at Ätran er sværere at krydse i dens nedre løb, har betydet, at den i forskellige henseender har fungeret som grænse. Den har ofte været grænsen mellem sogne.[4] I løbet af 1400-tallet var Halland-delen af Ätran også flere gange landegrænse.

Ätran er ikke sejlbar.[12] I løbet af det 18. og 19. århundrede var der planer om at gøre den sejlbar, men disse blev ikke gennemført.[7] Ätran har dog været brugt til tømmerflådning. Vandløbet samt Jälmån (i en gren af flodsystemet) har været offentlige tømmerflådningsruter.[12][7] Hulvejen Redvägen løb langs Ätran. Den bestod af flere stier/veje snarere end en enkelt sti. Forbindelserne langs vandløbet var dog sandsynligvis af højere kvalitet end dem langs Viskan, da meget tyder på, at handelen mellem Varberg og Borås oprindeligt hovedsagelig fandt sted langs Ätran.[4]

I moderne tid løber Länsväg 154 stort set gennem Ätradalen (hovedkanalen eller Högvadsån). Tidligere havde Falkenbergjernbanen også en rute, der stort set fulgte Ätran- og Högvadsån-floderne i deres nedre løb, mens Ulricehamn–Vartofta-jernbanen kørte i de øvre dele af flodbassinet. Begge jernbaner var oprindeligt smalsporede. Falkenbergbanen forblev smalsporet, mens Ulricehamn–Vartofta-banen blev omlagt til normalspor som en del af vestlige centralbanen. Vandløbet krydses af Europaväg E6, länsväg 153, länsväg 156 og riksväg 40.

Brug af navnet Ätradalen

[redigér | rediger kildetekst]

Volleyballklubben Ätradalens VK (nu Falkenbergs VBK) brugte navnet. I en turistmæssig sammenhæng bruges "Ekomuseum nedre Ätradalen" om steder nedstrøms for Svenljunga.[58]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ↑ Vattendragsregister (SMHI)
  2. ↑ Laxfiske.nu - artikel om fiskeriet i Ätran
  3. ↑ Middel
  4. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 Sven Larsson (2017). Ätrans Dalgång. Berättelsen om ett gränsland (svensk). Halmstad: Förlag Hedasken. ISBN 978-91-639-3170-3.
  5. 1 2 3 4 5 Biodivers Naturvårdskonsult (2006). "Inventering och naturvärdesbedömning av Ätran med dess stränder i Svenljunga kommun" (PDF) (svensk). Arkiveret fra originalen (PDF) 2024-07-21. Hentet 2024-10-03.
  6. ↑ Ätran i Nordisk familjebok (2. udgave, 1922) (svensk)
  7. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 "Åtgärdsomräde Ätran" (PDF) (svensk). Länsstyrelsen Västra Götaland. Hentet 2024-07-15.
  8. ↑ "Avrinningsområden (2017-2021)" (svensk). Länsstyrelserna.
  9. ↑ "Månads-, årstids- och årskartor (januari)" (svensk). SMHI. Arkiveret fra originalen 2025-02-10. Hentet 2024-10-03.
  10. ↑ "Månads-, årstids- och årskartor (juli)" (svensk). SMHI. Arkiveret fra originalen 2024-10-07. Hentet 2024-10-03.
  11. ↑ "Månads-, årstids- och årskartor (årsnederbörd)" (svensk). SMHI. Arkiveret fra originalen 2024-10-01. Hentet 2024-10-03.
  12. 1 2 3 4 5 "Förteckning över Sveriges Vattanfall - 103. Ätran" (PDF) (svensk). Statens meteorologisk-hydrografiska anstalt. Arkiveret fra originalen (PDF) 2024-06-11. Hentet 2024-07-17.
  13. ↑ "Yngeredsforsen" (svensk). SMHI. Hentet 2024-10-03.
  14. ↑ "Sveriges berggrund" (svensk). Sveriges Geologiska Undersökning. Hentet 2024-10-19.
  15. 1 2 3 4 "Naturvårdsprogram - Ätrans dalgång" (PDF) (svensk). Falkenbergs kommun. Hentet 2024-07-15.
  16. 1 2 3 4 "Helikopterburna TEM-mätningar i Halland – Geologiska tolkningar och hydrogeologisk tillämpning" (PDF) (svensk). SGU. {{cite web}}: Forkert |display-authors=Peter Dahlqvist et al (hjælp)
  17. ↑ "Förvaltnings- och utvecklingsplan för Ätrans Nedre fiskevårdsområde - Den översta delen av Ätran" (PDF) (svensk). Hentet 2024-07-15.
  18. ↑ "Äramossen". Länsstyrelsen i Västra Götalands län. Hentet 2024-10-05.
  19. 1 2 3 "Värdebeskrivning riksintresse för naturvård Västra Götalands län - NRO 14129 Ätradalen - Ulricehamn, Falköpings kommuner" (PDF) (svensk). Länsstyrelsen i Västra Götalands län. Hentet 2024-10-05.
  20. ↑ "Stäppartade torrängar i Västergötland" (PDF) (svensk). Länsstyrelsen i Västra Götalands län. Hentet 2024-10-05.
  21. ↑ "Räddningsaktion för den unika Ätranöringen" (svensk). Hallands Nyheter. 2009-06-09. Hentet 2024-10-13.
  22. 1 2 "Historik för Ätrans vattenvårdsarbete" (PDF) (svensk). Ätrans vattenråd. Hentet 2024-02-15.
  23. ↑ "Biotopkartering – Ätran (mynningen – Ätrafors)" (PDF) (svensk). Hentet 2024-09-21.
  24. ↑ "Del 18 Åtgärdsplan för Ätrans avrinningsområde - Bilaga till förvaltningsplan 2016 - 2021" (PDF) (svensk). Vattenmyndigheterna. Hentet 2024-09-23.
  25. ↑ "Äramossen" (svensk). Länsstyrelsen i Västra Götalands län. Hentet 2025-07-04.
  26. ↑ "Hössna Prästgård" (svensk). Länsstyrelsen i Västra Götalands län. Hentet 2025-07-04.
  27. ↑ "Önnarp" (svensk). Länsstyrelsen i Västra Götalands län. Hentet 2025-07-04.
  28. ↑ "Knätte" (svensk). Länsstyrelsen i Västra Götalands län. Hentet 2025-07-04.
  29. ↑ "Smula ås" (svensk). Länsstyrelsen i Västra Götalands län. Hentet 2025-07-04.
  30. ↑ "Frälsegården" (svensk). Länsstyrelsen i Västra Götalands län. Hentet 2025-07-04.
  31. ↑ "Baktrågen" (svensk). Länsstyrelsen i Västra Götalands län. Hentet 2025-07-04.
  32. ↑ "Kråkebo" (svensk). Länsstyrelsen i Västra Götalands län. Hentet 2025-07-04.
  33. ↑ "Torpanäsets naturreservat" (svensk). Länsstyrelsen i Västra Götalands län. Hentet 2025-07-04.
  34. ↑ "Torpanäset" (svensk). Länsstyrelsen i Västra Götalands län. Hentet 2025-07-04.
  35. ↑ "Buttorps forsar" (svensk). Länsstyrelsen i Västra Götalands län. Hentet 2025-07-04.
  36. ↑ "Klev" (svensk). Länsstyrelsen i Västra Götalands län. Hentet 2025-07-04.
  37. ↑ "Yttra Berg" (svensk). Länsstyrelsen i Hallands län. Hentet 2025-07-04.
  38. ↑ "sBerg naturskog" (svensk). Länsstyrelsen i Hallands län. Hentet 2025-07-04.
  39. ↑ "Fylleklev" (svensk). Länsstyrelsen i Hallands län. Hentet 2025-07-04.
  40. ↑ "Påvadalen" (svensk). Länsstyrelsen i Hallands län. Hentet 2025-07-04.
  41. ↑ Siden 2010'erne har den imidlertid været ramt af elmesyge.
  42. 1 2 "Årsrapport 2021" (PDF) (svensk). Ätrans vattenråd. Hentet 2024-09-21.
  43. 1 2 "Årsrapport 2022" (PDF) (svensk). Ätrans vattenråd. Hentet 2024-02-15.
  44. 1 2 "Årsrapport 2023" (PDF) (svensk). Ätrans vattenråd. Hentet 2024-02-15.
  45. ↑ "Övergödningskartan" (svensk). Länsstyrelserna.
  46. 1 2 Wiking-Faria, Pablo, red. (2022). Hallands historia - Gränsland genom tiderna (svensk) (2 udgave). ISBN 978-91-987464-1-9.
  47. ↑ Sven Larsson (2021). Falkenberg - staden formas 1830-2020 (svensk). ISBN 978-91-527-0542-1.
  48. ↑ "Historia" (svensk). Falkenbergs Laxfiske. Hentet 2024-02-16.
  49. ↑ "Ätran" (svensk). Fiskekartan. Hentet 2024-10-13.
  50. 1 2 3 4 Ätrans vattenvårdskommitté (1972). Åtrans vattenvård.
  51. ↑ "En höstvandring i Ätrafors" (svensk). Hallands Nyheter. 2010-03-04. Hentet 31. august 2025. {{cite web}}: |archive-url= kræver at |archive-date= også er angivet (hjælp)
  52. ↑ Hvor der er angivet flere år, henviser dette til forskellige bygge- og renoveringsprojekter. I flere tilfælde blev et mindre kraftværk senere erstattet af et større.
  53. ↑ "Herting kraftstation" (svensk). Falkenbergs Energi. Hentet 2024-02-15.
  54. 1 2 "Broarna i Vessigebro" (svensk). Vessige-Alfshög hembygdsförening. Hentet 2024-07-15.
  55. 1 2 "Brofästen i Gunnarp" (svensk). Murberg. Hentet 2024-07-15.
  56. ↑ "Via Regia - Kungsvägen genom Halland" (svensk). Höstena119. Hentet 2024-07-15.
  57. ↑ Dahlbom, Mats; Skoglund, Peter (2011). Falkenberg i dansk medeltid (svensk). ISBN 9789163389597.
  58. ↑ "Ekomuseum nedre Ätradalen" (svensk). 2024-09-09.
 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Svensk geografiSpire
Denne artikel om Sveriges geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

56°57′27.068″N 12°38′0.92760″Ø / 56.95751889°N 12.6335910000°Ø / 56.95751889; 12.6335910000

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Ätran&oldid=12140918"