Århuskonventionen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Svend Auken var som miljøminister vært for konferencen.

Århuskonventionen eller UNECE's konvention om adgang til oplysninger, offentlighedens medvirken og klageadgang på miljøområdet, er en multilateral konvention om åbenhed. Den blev underskrevet 25. juni 1998 i Århus under ledelse af Svend Auken, daværende dansk miljøminister. Konventionen trådte i kraft 30. oktober 2001. I 2016 var den ratificeret af 47 medlemslande, blandt disse langt de fleste EU-lande, men også lande i Asien. Derudover har EU ratificeret konventionen og indarbejder nu dets principper i lovgivningen (eksempelvis i vandrammedirektivet).

Århus-konventionen giver offentligheden adgang til oplysninger om, og medvirken i beslutningsprocesser om lokale, nationale og internationale miljøsager. Det har fokus på samarbejdet mellem offentligheden og offentlige myndigheder. Den er verdens første internationale konvention om borgernes miljørettigheder. Borgernes miljørettigheder er sikret på tre områder i konventionen: Retten til viden, til at deltage og til at klage. Konventionen gælder også for EU´s institutioner og organer,[1] De underskrivende lande har tiltrådt, at vedtagelsen af konventionen har som formål "at bidrage til yderligere styrkelse af "Miljø for Europa" -processen og til resultaterne af den fjerde ministerkonference i Århus, Danmark, i juni 1998". [2]

Indhold[redigér | redigér wikikode]

Aarhuskonventionen er en international aftale, som tilsigter at sikre borgerne i de underskrivende lande adgang til relevant information, især om offentlige virksomheders forhold. Ved at underskrive konventionen garanterer man, at der er gennemsigtighed og åbenhed i vigtige erhvervsmæssige anliggender, hvor miljømæssige rettigheder er involveret.[3][4]

Formålet er:

"..at leve i et miljø, der er tilfredsstillende for hans eller hendes sundhed og velbefindende, garanterer hver part retten til adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention."[2]

Konventionen skal skabe et tillidsfuldt forhold mellem civilsamfundet og regeringerne i de deltagende lande. Den tilsigter at udmøntne ideerne om medborgerskab i konkrete anliggender.[5]

Aarhus-konventionen kan opdeles i tre søjler, som hver især sikrer adgang til en rettighed:

  • den første søjle giver ret til adgang til miljøoplysninger
  • den anden søjle giver ret til deltagelse i beslutningsprocesser
  • den tredje søjle giver adgang til klage og domstolsprøvelse.

Konventionen omtaler vigtigheden af, at NGO'er inddrages i beslutningsprocesserne. EU er ansvarlig for at den implementeres ikke blot i medlemslandene, men også i EU's institutioner.[6]

Borgernes adgang til klager på miljøområdet skal under hensyntagen til den nationale lovgivning og EU's regler, respekteret, hvis offentligheden føler sine rettigheder krænket med hensyn til adgang til relevante oplysninger om miljømæssige forhold.[7]

Generalsekretæren for De Forenede Nationer skal ifølge konventionen fungere som depositar.[2]

Implementering[redigér | redigér wikikode]

Almatyerklæringen er et dokument, hvor vigtigheden af implementering og overholdelse af Århuskonventionen kædes sammen med protokollen om registrering af forurening fra enkeltvirksomheder (PRTR-protokollen).[8]

Hovedpunkterne i implementeringsprocessen er:

  • Oprettelse af elektroniske forureningsregistre
  • Offentlighedens deltagelse i beslutningsprocesser vedrørende GMO ér
  • Adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet
  • Anvendelse af elektroniske informationsværktøjer
  • Offentlighedens deltagelse i internationale fora

Deltagerlandene[redigér | redigér wikikode]

Deltagerlandene er forpligtede til at aflevere rapporter om den nationale procedure for implementering af konventionen.[8]

Den første ratificering fandt sted i Kiev, hvor 36 lande den 21. maj 2003 på et ekstraordinært part-møde under Århus-konventionen underskrev aftalen, ligesom den blev ratificeret af EU. De lande, der oprindeligt underskrev er:

Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Danmark, Irland, Storbritannien, Grækenland, Spanien, Portugal, Østrig, Finland, Sverige, Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Slovenien, Armenien, Bosnien-Herzegovina, Bulgarien, Kroatien, Georgien, Norge, Moldova, Rumænien, Serbien og Montenegro, Schweiz, Tajikistan, Makedonien og Ukraine.

Betydning[redigér | redigér wikikode]

Christian Friis Bach tillægger Aarhuskonventionen stor betydning i indsatsen for miljøforbedringer.

Christian Friis Bach, undergeneralsekretær og leder af FN's økonomiske kommission for Europa anser Aarhuskonventionen for at være et stort fremskridt på flg. områder: "..borgeres ret til information om miljø og forurening, retten til at deltage i beslutninger, der påvirker miljøet, og retten til at føre en retssag, hvis man påvirkes negativt af forurening eller miljøforringelser." Han påpeger, at konventionen er udviklet i UNECE, at den er helt afgørende i indsatsen for miljøforbedringer, og at den ikke - som ofte fejlagtigt antaget- er fostret i EU.[9]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Miljø- og fødevareministeriet:Miljørettigheder - Miljørettigheder er borgernes ret til information, deltagelse og klage på miljøområdet
  2. ^ a b c Miljø - og Fødevareministeriet Århuskonventionen - officiel oversættelse
  3. ^ Aarti, Gupta (2008). "Transparency under descrutiny: Information disclosure in Global Environmental Governance". Global Environmental Politics 8 (2): 1–7. doi:10.1162/glep.2008.8.2.1. 
  4. ^ Rodenhoff, Vera (2003). "The Aarhus convention and its implications for the 'Institutions' of the European Community". Review of European Community and International Environmental Law 11 (3): 343–357. doi:10.1111/1467-9388.00332. 
  5. ^ Aarti, 2008, p.2
  6. ^ . 2007. pp. 1–50. 
  7. ^ NOAH:Adgang til oplysninger, offentlighedens medvirken og klageadgang på miljøområdet, Hentet den 4. december 2016
  8. ^ a b Miljøministeriet:2. partsmøde under Århuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet Hentet den 5. december 2016
  9. ^ Christian Friis Bach:Om magt, krumme agurker og Aarhus-konventionen, Berlingske 6. December 2014

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]