Øresundstoldregnskaberne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Øresundstoldregnskab: Billedet viser et opslag fra 1734 med en årsafsluttende sammentælling pr. 31. december 1734 med tolder Hans Georg Faiths signatur (Rigsarkivet, Øresundstoldregnskaberne, pakke 285).

Øresundstoldregnskaberne er de toldbøger (protokoller), hvor tolderne i Helsingør registrerede den Øresundstold, som de opkrævede. Samtidig optegnede tolderne omhyggeligt en række informationer om hver eneste skibspassage. Øresundstolden blev opkrævet fra 1429 til 1857. Regnskaberne er bevaret i en praktisk taget ubrudt række fra 1574 til 1857 samt med spredte år inden da - med 1497 som det ældste. Øresundstoldregnskaberne består i alt af ca. 700 bind, svarende til 58 hyldemeter. Regnskaberne er også mikrofilmet på i alt 377 ruller. De opbevares i Rigsarkivet i Statens Arkiver

Indhold[redigér | redigér wikikode]

I Øresundstoldregnskaberne kan man finde oplysninger om de skibe, som passerede gennem Øresund og om de havne i Vesteuropa (Amsterdam, London osv.), som var forbundet med havne i Østersøen (Danzig, Libau, Riga, Narva, Sankt Petersborg osv.). Desuden findes oplysninger om de varer, som skibene transporterede. I de 360 år, hvor Øresundstolden opkrævedes, er det forskelligt, hvorledes man indrettede toldbøgerne, men generelt blev indførslerne gennem årene mere og mere detaljerede. I de ældste toldbøger anførte man blot skipperens navn og hjemsted samt det betalte toldbeløb. Senere noterede man også afsejlingshavnen. Fra 1567, hvor den hidtidige skibsafgift blev suppleret med en varetold på 1 procent, opregnede tolderne lastens sammensætning af varer. Midt i 1660'erne havde toldregnskabsbøgerne fundet det udseende, som man bibeholdt lige til slutningen i 1857[1].

Standardformuleringen af indførslerne lød som for eksempel den 27. august 1695, hvor skipper "Reyer Cornelissen de Boer af Vlieland kom fra Amsterdam vil til Königsberg med:

 »11½ læster sild, 43 læster salt, 10 oksehoveder øl, 9 skippund ost, 9 piber bomolie, 1.500 pund campechetræ (blåt farvetræ), 4.600 pund sukker og mandler, 1.000 pund kandissukker, 800 pund korender samt 4 piber spansk vin«.

I told måtte han betale 49 rigsdaler, i fyrpenge 4 rigsdaler og i tredivtepenge 8 rigsdaler." (Fyrpenge var en afgift begrundet i den danske konges vedligeholdelse af fyr og anden farvandsafmærkning, medens tredivtepenge var en rettighed, hvorefter man opkrævede 1/30 af vinen eller dens værdi i told).

Betydning[redigér | redigér wikikode]

Øresund var en uhyre vigtig handelsvej. Øresundstoldregnskaberne er en kilde af international betydning til historiske studier af handels- og transportsvirksomhed samt om produktion og forbrug af varer i Europa. Regnskaberne er også en vigtig kilde til studierne af skipperne og deres liv i handelsflåden. Ingen anden kilde dækker så lang en periode. Regnskaberne giver et enestående indblik i verdenshandlens konjunkturer, i magtforholdene i området og i de enkelte havnebyers betydning.

På grund af Øresundsregnskabernes internationale karakter og deres betydning for international forskning regnes de for verdenskulturarv og er optaget i UNESCOs Memory of the World Programme[2].

Digitalisering[redigér | redigér wikikode]

Sound Toll Registers online er et digitaliseringsprojekt, som har til formål at inddatere alle Øresundsregnskabernes informationer i en database. (forkortet: STR online). Projektet forestås af Universitetet i Groningen. Projektet startede i 2000 og forventes afsluttet i 2017. Link til hjemmesiden for Sound Toll Registers online

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Tolden i Sundet. Toldopkrævning, politik og skibsfart i Øresund 1429-1857, red. af Ole Degn, Kbh. 2010, 671 s.

Noter[redigér | redigér wikikode]