424

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
424
CDXXIV

, 4. århundrede5. århundrede6. århundrede,
, 400'erne, 410'erne420'erne430'erne, 440'erne,
◄◄, , 419, 420, 421, 422, 423424425, 426, 427, 428, 429, , ►►

424
Dødsfald - Fødsler
424 i andre kalendere
Gregoriansk kalender 424
CDXXIV
Ab urbe condita 1177
Armensk kalender I/T
Kinesiske kalender 3120 – 3121
癸亥 – 甲子
Etiopisk kalender 416 – 417
Jødisk kalender 4184 – 4185
Hindukalendere
- Vikram Samvat 479 – 480
- Shaka Samvat 346 – 347
- Kali Yuga 3525 – 3526
Iransk kalender 198 BP – 197 BP
Islamisk kalender 204 BH – 203 BH



Begivenheder[redigér | rediger kildetekst]

Asien[redigér | rediger kildetekst]

  • Shao Di, der blot var 18 år gammel, blev afsat af en gruppe højtstående hofembedsmænd og erstattet med sin yngre bror Wen Di, som kejser af Liu Song dynastiet. Shao blev sendt i eksil i Suzhou, og blev senere snigmyrdet.

Europa[redigér | rediger kildetekst]

  • Situationen ved årets begyndelse var præget af spændingerne mellem den selvudråbte vestromerske kejser Johannes og kejserfamilien i det Østromerske rige, hvor de overlevende medlemmer af den vestromerske kejserfamilie havde søgt tilflugt. Østromerne var i gang med at samle en hær for at afsætte Johannes.
  • Årets romerske consuler var i vest generalen Castinus, der var en af kejser Johannes vigtigste støtter, og i øst Victor, som ikke har sat sig dybe spor i historien. Kejserfamilien i øst anerkendte ikke Castinus' konsulat.
  • 23. oktober: Den femårige Valentinian, der var arving til den vestromerske trone, blev i Thessaloniki udråbt til caesar (en klasse under den østromerske kejser, der var augustus). En østromersk hær, ledet af generalerne Ardaburius og Aspar (far og søn) drog derefter gennem Balkan med kurs mod Norditalien.

Kultur[redigér | rediger kildetekst]

  • På en synode i Ctesiphon markerede den persiske gren af kristendommen sin uafhægighed. Det officielle sprog i den persiske kirke var gammelsyrisk. Det var en dialekt af det aramæiske sprog, der kunne forstås i det meste af det persiske rige og det understregede kirkens uafhængighed af den græsktalende kirke i Konstantinopel.[1]
  • Den østromerske kejser Theodosius II fik lovfæstet, at i Romerriget måtte ingen andre end kejsere bære tøj i farven purpur.[2]
  • 14. november 424. Den østromerske kvæstor Sallustius fik vedtaget en lov om muligheden for at omstøde titler, senere optaget i Codex Theodosianus som nr. 4.14.1. Her indførtes en begrænsning på 30 år, som efterfølgende har dannet skole for, hvor lang tid det skal tage at vinde hævd på en rettighed.[3]

Dødsfald[redigér | rediger kildetekst]

  • Shao Di, den afsatte kejser af Liu Song dynastiet (født 406).

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Traina, Giusto, 428 AD, An Ordinary Year at the End of the Roman Empire, Princeton University Press, 2009. ISBN 978-0-691-15025-3, side 8.
  2. ^ Traina, side 147.
  3. ^ Tony Honoré, Law in the Crisis of Empire, 379-455 Ad: The Theodosian Dynasty and Its Quaestors with a Palingenesia of Laws of the Dynasty. Side 107.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]