Abu Bakr
| Abū Bakr | |
|---|---|
 Abu Bakr stopper et opløb i Mekka | |
| Personlig information | |
| Født | ʿAbd Allāh ~573 Mekka |
| Død | 23. august 634 (60 år)  Mekka |
| Dødsårsag | 22 Jumādā II 13/23 august 634 |
| Gravsted | Masjid al-Nabawī, Medina |
| Nationalitet | Araber |
| Religion | Islam |
| Forældre | Abū Quḥāfa ʿUthmān (fader) og Umm al-Khayr Salmā bt. Ṣakhr b. ʿAmr b. Kaʿb (moder) |
| Søskende | Umm Amir bint Abu Quhafa[1], Umm Farwa bint Abi Quhafa[2], Qurayba bint Abi Quhafa[3] |
| Ægtefæller | Habiba bint Kharija, Asma bint Umays, Umm Ruman, Qutaylah bint Abd-al-Uzza |
| Børn | Aisha |
| Familie | ʿAmr. b. Kaʿb b. Saʿd b. Taym b. Murra |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Købmand, digter, politiker |
| Kendt for | 1. historiske kalif |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Abū Bakr (fulde navn: Abū Bakr, ʿAbd Allāh b. Quhāfa ʿUthmān; død 23. august 634) var profeten Muhammeds nære fælle, svigerfader og efter hans død i 632 den første kalif (khalīfa) af Rashidun-kalifatet. Inden for sunni-islam betragtes han som den første af de fire "retledte kaliffer" (khulafāʾ al-rāshidūn). Ved sin tiltrædelse afstod Abu Bakr fra at påberåbe sig profetisk værdighed, hvilket blev normdannende for den sunnitiske opfattelse af kalifatet.[4]
Under sin korte regeringstid (632–634) formåede han at nedkæmpe de arabiske stammers frafald og dermed stabilisere det muslimske herredømme over Den Arabiske Halvø. Hans styre lagde fundamentet for islams ekspansion ved at indlede de første store razzier mod henholdsvis Byzans og Sassanideriget. Kort før sin død udpegede han Umar b. al-Khattab som sin efterfølger.[4]
Liv og gerning
[redigér | rediger kildetekst]Abu Bakr var født i Mekka, en quraishi af Banu Taim-klanen. Ifølge tidlige muslimske historikere var han en handelsmand og højt anerkendt som dommer, som tolker af drømme og som en, som var lærd i Mekkas traditioner. Han var en af de sidste personer, man ville have forventet skulle konvertere til troen prædiket af hans stammefrænde Muhammed. Alligevel var han en af de første, som konverterede til Islam og central i konverteringen til mange af quraisher og indbyggere i Mekka.
Oprindelig blev han kaldt Abd-ul-Ka'ba ("tjener af Guds hus"), men da han konverterede, tog han navnet Abd-Allah ("tjener af Gud"). Men han bliver almindeligvis kaldt Abu Bakr (fra det arabiske ord bakr betyder en ung kamel) på grund af sin interesse i at opfostre kameler. Sunni-muslimer anerkender ham også som Al-Siddiq ("den sandfærdige" eller "oprigtige"). Hans fulde navn var Abd-Allah ibn Abi Quhaafah.
Abu Bakr, en gang en velstående mand, gjorde sig selv fattig ved at frigive otte muslimske slaver for at redde dem fra deres polyteistiske mestre: Bilal, Abu Fakih, Ammar, Abu Fuhayra, Lubaynah, Al-Nahdiah, Umm Ubays og Zinnira.
Han var en af Muhammeds konstante kompagnoner. Da Muhammed flygtede fra Mekka i hijra i 622, var Abu Bakr den eneste, som fulgte ham. Abu Bakr blev også knyttet til Muhammed gennem ægteskab, da Abu Bakrs datter Aisha blev forlovet til Muhammed kort tid efter flytningen til Medina.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ↑ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ↑ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- 1 2 Ulff-Møller, Paul (2016). "Abu Bakr". I Jensen, Grethe (red.). Gads Historieleksikon (5. udgave). Gads Forlag. s. 10. ISBN 9788712054399. OCLC 957388478.
