Aikido

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Aikidō
合氣道
Fokus Kasteteknikker og holdegreb.
Kontaktgrad Fuld
Stammer fra Japan Japan
Skaber Morihei Ueshiba
Ophav -
Efterfølger Ingen
Olympisk sport Nej

Aikido (jap. 合氣道) er en moderne japansk kampkunst eller kampsport, der er baseret på shin-budo. Aikido kan oversættes til "den harmoniske krafts vej".

Historie

Betegnelsen 'aikido' er en fællesbetegnelse, der blev dannet i det 20. århundrede.[1] Morihei Ueshiba, også kaldet Ōsensei (Den højtærede Lærer), regnes for at have udviklet aikido i perioden fra 1930'erne og frem til hans død i 1969. Det tekniske grundlag udgøres altovervejende af Daitō-ryū Aiki-jūjutsu (大東流合氣柔術), samt i mindre grad suppleret med Yagyū Shingan Ryū, to former for ju-jutsu; men også mindre spor af kenjutsu (剣術), primært Yagyū Shinkage Ryū.[2]

Efter Anden Verdenskrig opstod der skoler, der tilsluttede sig moderne sportsmodeller. Tomiki Kenji tilhørte en af de udøvere, som var kendt for at ændre aikido til sport (konkurrenceform). Dette skete, da han oprettede aikido-klubben ved Waseda University i Japan. Den nye sportskonkurrence-form skulle promoveres gennem et nyt forbund ved navn Japan Aikido Association (Nihon Aikido Kyokai, 日本合気道協会),[3] som Tomiki også oprettede i 1967.[4]

I dag eksisterer der over 30 forskellige retninger inden for aikido[1], hvor aikido trænes som kampkunst og siden 1967 også som kampsport (konkurrenceform).[5].

I Danmark begyndte man at træne aikido i 1964[6].

Undervisning og læring

Aikido er ikke blot en kampteknik, men i høj grad også en personlig udviklingsproces[7], der i vidt omfang er baseret på "mesterlære"[7] . Begynderen starter med at være uvidende, men interesseret, og over de næste år bevæger han/hun sig i en spiral indefter – fra "legitim perifer deltagelse" (det er helt OK ikke at vide så meget)[7] til en stadig større grad af socialisering og integration, hvor man stiger i anseelse, men også har større forpligtelser over de nytilkomne begyndere.

Den pågældende klub er således ikke "bare" et sted, hvor man træner, men basis for et praksisfællesskab[7] – det at være i en gruppe, hvor man i kraft af sin individualitet og de forskellige niveauer, hver enkelt er på på et givet tidspunkt, bidrager til hinandens udvikling. Den øvede lærer begynderen nogle grundlæggende ting, samtidig med, at den øvede bliver mere præcis i sin viden, fordi vedkommende ikke blot skal have den, men netop også formidle den – til begynderen!

Det, man lærer, er ikke blot aikido: man tilegner sig en hel kultur[7], der omfatter både aikido og hovedtræk af hele den japanske civilisation. Samtidig udvikler man sig som menneske, idet man i sin egen verden ganske stille går fra at have en hobby/sport ("Jeg går til aikido") hen imod at være aikido-udøver ("Jeg dyrker aikido") og med tiden -mester – hvilket indebærer en anden måde at være i og møde verden på: andre værdier, andre forståelser af andres hensigter og af ens egen måde at forvalte rollen som medmenneske. Det er denne rigdom – denne udvikling og slibning af hele udøverens identitet.[7]

Ordet Aikido

Aikido består af de tre tegn:

  • 合 – ai – Harmoni, venskab, og kærlighed.
  • 氣 – ki – sind, vilje, og energi.
  • 道 – do – vejen der forener krop og energi.

Den bedste oversættelse er vejen til aiki, bortset fra at det ikke rigtigt betyder noget.

Aikido er ikke et ord, der bliver brugt til hverdag i Japan, men er nærmest at betragte som et fagudtryk inden for kampsport.[kilde mangler] Det er svært at oversætte entydigt, dels fordi aiki bliver brugt på mange forskellige måder, og dels fordi den personlige forståelse af det udvikler sig hele livet.

For at give en fornemmelse af indholdet kan man sige følgende: "ai" og "ki" tilsammen betyder, at sindene eller energierne mødes/bringes i harmoni. Rent kampteknisk betyder dette, at man smelter sin egen energi eller fokus sammen med modstanderens (der ankommer som et angreb), hvorefter man overtager kontrollen af denne nu forenede energi eller hensigt – og neutraliserer den i form af et kast eller en lås[7].

Men i en mere filosofisk betydning er der tale om, at man tilpasser sig modstanderens hensigt og derefter vejleder ham i en mere hensigtsmæssig retning, hvor (ideelt set) hverken angriber eller forsvarer kommer til skade. Herved viser man, at der er en måde at leve på, hvor et menneske kan holde sine egne grænser – uden at have brug for at overskride andres.[7].

Dette indebærer, at teknikken er fuldstændigt tilpasset til/timet med angrebet; at man indtager en fordelagtig position; at man bevarer initiativet; og at man holder angriberen ude af balance. Subtile variationer i teknikken kan være med til at fratage modstanderen troen på, at det kan betale sig at fortsætte angrebet – men det kræver års træning at udnytte det.

Aikido-teknikker

Aikido udøves

Følgende teknikker trænes generelt, men der kan være stor variation i udførelsen af dem.

  • Irimi-nage (入り身投げ)
  • Kaiten-nage (回転投げ)
  • Shihō-nage (四方投げ)
  • Kote-gaeshi (小手返し)
  • Tenchi-nage (天地投げ)
  • Koshi-nage (腰投げ)
  • Jūji-nage (十字投げ) / Jūji-garami (十字絡み)
  • Aiki-otoshi (合氣落し)
  • Sumi-otoshi (隅落し)
  • Ude-kime-nage (腕極め投げ)
  • Aiki-nage (合氣投げ)
  • Kokyū-nage (呼吸投げ)
  • Ikkyō (一教)
  • Nikyō (二教)
  • Sankyō (三教)
  • Yonkyō (四教)
  • Gokyō (五教)
  • Rokkyō (六教) / Hiji-jime (肘裸絞)
Træsværd brugt i aikido

Våben i aikido

De mest almindeligt brugte våben i forbindelse med aikidotræning er jo (杖, "stok"), bokken (木剣, "træsværd") og tanto (短刀, "kniv"). Ubevæbnet forsvar mod de nævnte våben kaldes oftest henholdsvis jo-tori (杖取り), tachi-tori (太刀取り) og tanto-tori (短刀取り).

Morihiro Saito skabte et våbensystem, ud fra den undervisning han modtog fra Morihei Ueshiba gennem mere end 20 år i Iwama. I den tradition kaldes våbentræning buki-waza (武器技), og indeles i aiki-jo (合氣杖) og aiki-ken (合氣剣). Der indgår solo kata med jo, og partner øvelser med bokken og jo.

Andre aikido-stilarter har udviklet deres egne våbensystemer, eller træner kata fra andre budostilarter.

Grader i aikido

Inden for aikido anvendes kyu-dan-systemet, et gradueringssystem der blev adopteret fra den japanske sportsgren, judo. Kyu-dan-systemet blev opfundet i år 1883 af grundlæggeren for judo, Jigoro Kano (1860 – 1938).[8]

Grupperinger

Der findes forskellige stilarter inden for aikido, og grupperinger omkring instruktører med en markant individuel stil.

  • Aikikai (合氣会) grundlagt af Morihei Ueshiba, Aikidos grundlægger. Under Aikikai underviser de ældste sensei i deres egen fortolkning af Ōsenseis undervisning, hvilket undertiden kan fremstå som forskellige semi-stilarter.
  • Yoshinkan grundlagt af Gozo Shioda.
  • Yoseikan grundlagt af Minoru Mochizuki.
  • Shodokan Aikido (Tomiki aikido) grundlagt af Kenji Tomiki.
  • Ki Society grundlagt af Koichi Tohei.
  • Tendoryu Aikido grundlagt af Kenji Shimizu.

Grupperinger i Danmark

Aikikai

Størst i medlemsantal er Dansk Aikido Forbund (DAF), der er tilknyttet Aikikai Hombu Dojo i Tokyo, Japan. Alle dan (sortbælte) gradueringer i Aikido foretages gennem Aikikai. DAF blev stiftet i efteråret 2005 i et samarbejde mellem de da 2 største grupperinger i Danmark, der trænede under henholdsvis Morihiro Saito og Shoji Nishio, og senere også den gruppe, der trænede under Reishin Kawai. Alle i DAF anerkender aikido som formidlet af Moriteru Ueshiba, Morihei Ueshibas barnebarn og den nuværende leder af Aikikai.

  • Morihiro Saito – I midten af 1970'erne startede Københavns Aikido Klub under den Japanske aikikai-shihan Takeji Tomita der var bosat i Sverige. Stilen var Iwama Ryu aikido der blev varetaget af Saito. Saito videreførte stilen fra Iwama i uændret form, hvilket blandt andet betyder megen fokus på våbenbrug. I 1992 blev klubberne der havde trænet undet Tomita, knyttet direkte til Saito og de afholdt træningslejre med ham hvert andet år fra 1986 til 2002. Efter Saitos død i 2002 overtog hans søn Hitohira Saito Sensei og lavede sin egen organitation, der hedder "IWAMA SHIN SHIN AIKI SHURENKAI".
  • Shoji Nishio – Øvrige klubber havde i 1970'erne kontakt til en aikikai-shihan, Toshikazu Ichimura, som boede i Sverige, der officielt var cheftræner i Skandinavien. Nishio var første gang i Skandinavien i 1982, hvor Ichimura og Tomita i fællesskab arrangerede en træningslejr med ham i Stockholm. Derefter besluttede Ichimura, og efterhånden mange af hans klubber at træne Nishio's stil - som bar navnet Yoseikai. Fra 1983 til 2001 var Nishio i Danmark hvert år. Der trænes Aikido Toho Iai sammen med aikido.
  • Reishin Kawai – I 2002 kom Victor Manuel Merea Ortega (5. dan) til Danmark, med en baggrund som uchi-deshi hos Reishin Kawai i Brasilien, og grundlagde Reishin Dojo, som følger Hombu Dojos tilgang. Kawai, 8. dan (1931-2010), havde trænet dels Daito-ryu Aikijujutsu før krigen, og dels aikido under både Morihei Ueshiba og hans søn Kisshomaru Ueshiba, og han lagde i sin stil stor vægt på at forene kampeffektivitet med harmoni i bevægelserne og i udøvernes helbred. Kawai underviste i aikido sammen med shiatsu og akupunktur.

Ki no Kenkyukai Association Internationale

I 1983 startede Carsten Møller (5. Dan) med Shin Shin Toitsu Aikido, igennem en kontakt til Kenjiro Yoshigasaki, som dengang var cheftræner for Ki no Kenkyukai i Europa. Shin Shin Toitsu Aikido (心身統一合氣道) betyder Aikido med krop og sind forenet, og stilen kaldes ofte uformelt for ki-aikido. I 2003 startede Yoshigasaki sit eget forbund, Ki no Kenkyukai Association Internationale og underviser nu i sin egen fortolkning af Shin Shin Toitsu Aikido. Klubberne i Danmark fulgte med over i Ki no Kenkyukai Association Internationale, og der afholdes jævnligt træningslejre i Danmark, med Yoshigasaki som underviser.

Tendoryu Aikido

Tilbage fra 1970'erne har der været aktiviteter i Danmark med Tendoryu Aikido i Danmark, men den første egentlige klub startede i Fredericia i 1995 med Stig Weimar (3. dan) som leder. Kort tid efter startede klubberne i Herlev (Tim Jensen, 4. dan), Varde (Flemming Eriksen, 2. dan) og Vejle (Steffen Mortensen, 2. dan). Grundlæggeren Kenji Shimzu, én af de sidste personlige elever til Aikidos grundlægger Morihei Ueshibas, besøgte Danmark i 2009. [9][10]

Sport og Aikido Verdensmesterskab

Efter Anden Verdenskrig stiftede Tomiki Kenji, som var professor ved Waseda University en aikido-klub ved dette universitet. Universitet insisterede på, at Tomiki udviklede aikido som en sport og på denne baggrund blev aikido systematiseret i form af konkurrence.[11]

Den originale form for konkurrence var uden våben, men i 1966 havde den ene sportsudøver en daggert af gummi. Sidenhen har der formelt været afholdt konkurrencer med daggert hvert år ved All-Japan Student Aikido Tournament og de halvårlige National Adult Aikido Tournament.[11]

Aikido World Championships har været arrangeret af Tomiki Aikido eller Shodokan Aikido siden år 2005. Alle sportskampe i disse turninger bliver afgjort ved at en jury af dommere giver deres vurdering til kende ved håndrækning efter sportskampen, kaldet "knock-out system".[12]

For at opretholde verdens sportssamfund inden for rammerne af organisationen, SportAccord, har International Aikido Federation accepteret World Anti-Doping Agency og udviklet et anti-doping program, der er tilgodeser World Anti-Doping Code.[13][14]

Eksterne henvisninger

Organisationer

Følgende forbund organiserer aikido:

Internationale aikidoforbund

Aikidoforbund i Japan

Aikidoforbund i Danmark

Øvrige henvisninger

Introduktion til aikido

Youtube En engelsksproget introduktion til aikido med danske undertekster. Varighed fire minutter.

Se også

Referencer

  1. ^ a b Draeger, Donn F. (1974): Modern Bujutsu & Budo. The Martial Arts and Ways of Japan. Weatherhill, USA; side 137. ISBN 0-8348-0351-8.
  2. ^ Christian A. Stewart-Ferrer: "Ord og begreber i Aikido"
  3. ^ Guttmann, Allen (2001). Japanese Sport. University of Hawai'i Press. Side 149-150. ISBN 0-8248-2414-8
  4. ^ Shishido Fumiaki og Tetsuro Nariyama (2002) Aikido: Tradition and the Competitive Edge. Shodokan Publishing USA. ISBN 978-0-9647083-2-7
  5. ^ http://www.sportaccord.com/en/what-we-do/world-combat-games/ World Combat Games under SportAccord.
  6. ^ Pranin, Stanley (1991): The Aiki News Encyclopedia of Aikido. ISBN 978-4-900586-12-3
  7. ^ a b c d e f g h Psykologen Christian A. Stewart-Ferrer, som også er 4. dan i aikido, har skrevet et frit tilgængeligt paper om Aikido - en udviklingsproces i mesterlæreperspektiv
  8. ^ http://books.google.com/?id=fdcDAAAAMBAJ&pg=PA64 The Magazine Black Belt, year 1991, side 64.
  9. ^ T. Jensen: "Historien bag Tendoryu Aikido i Danmark", Tendoryu Danmark, Hentet 3. november 2013
  10. ^ Moriyama, Y. "Shimizu Sensei". About Tendo-ryu. Tendo-kan. Hentet 3. november 2013.
  11. ^ a b http://books.google.dk/books?id=lbOau1trIMMC&pg=PA150&dq=sport+aikido&hl=en&sa=X&ei=UsV-UoyrL6qk4gS5noHwDQ&redir_esc=y#v=onepage&q=sport%20aikido&f=false Guttmann, Allen (2001). Japanese Sport. University of Hawai'i Press. Side 150. ISBN 0-8248-2414-8
  12. ^ http://www.oceania-aikido.net/documents/RulesforKataandMixedEventCompetition009.pdf International Aikido Tournament, side 49. Hentet den 4. december 2013.
  13. ^ http://blog.aikidojournal.com/2012/09/13/international-aikido-federation-announcement-anti-doping-standards-for-aikido/ International Aikido Federation Announcement: Anti-Doping Standards for Aikido. Hentet den 13. december 2013
  14. ^ https://www.aikido-international.org/anti-doping International Aikido Federation (IAK) - Anti-doping. Hentet den 13. december 2013.
  15. ^ http://www.etaf.org.uk/index.htm Hentet den 1. december 20113.


Wikimedia Commons har medier relateret til:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Aikido&oldid=8043312"