Ajanta Caves

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
UNESCO Verdensarvsområde
Ajanta Caves
Ajanta (63).jpg
Ajanta Caves, detailbillede med klippehuler
Land Indien
Type Kultur
Kriterium i, ii, iii, vi
Reference 242
Region UNESCOs Verdensarvsliste (Asien-Australasien)
Ajanta Caves, oversigtbillede over klippefacaden

Ajanta hulerne i den indiske delstat Maharashtra er en række svært tilgængelige klippehuler udhugget i klipperne omkring en hesteskoformet bugtning på floden Waghur nær landsbyen Ajintha og godt 100 km fra den større by Aurangabad. Hulerne, der er rigt udsmykket med vægmalerier og skulpturer, daterer sig tilbage til det 2. årh. samt de efterfølgende århundreder anses som mesterværker inden for buddhistisk arkitektur og kunst, og hulerne har siden 1983 været på UNESCOs liste over Verdens Kulturarv.

Komplekset omfatter 30 hule-templer og -klostre, hvoraf den senest genfundne hule først blev afdækket i 1956.

Hulerne, der ligger fra 10 til 40 meter over flodlejet anses for at være bygget i 3 faser. De ældste i det 2.-3. årh., næste gruppe fra omkring det 5.-6. årh. og dem tredje og yngste gruppe fra det 7. årh. Skønt nyere forskning sår tvivl om dele af denne periodisering, så er der ikke uenighed om deres anvendelse som åndeligt og filosofisk uddannelsessted samt refugium for åndelig fordybelse.

Ajanta hulerne[1] blev gravet ud fra loftet og ned til gulvet, en teknik, der ofte bruges i Indien. De 30 udelukkende buddhistiske huler falder i to kategorier, den første blev brugt som tilflugtssted for munke i regntiden, og de følgende tjente snarere som møde- og bønnerum. Med hensyn til deres alder er hulerne klassificeret i tre grupper: 1) konstruktionen af ​​de ældste stammer fra det 2. århundrede og det 1. århundrede f.Kr., 2) den anden gruppe fra det 3. til slutningen af ​​det 5. århundrede og 3) den tredje fra slutningen af ​​det 6. til slutningen af ​​det 8. århundrede.

De fleste af hulernes indvendige vægge er dækket med fresker af forskellige kvalitet. Ingen af ​​disse malerier er dateret, men analysen af ​​ mønstret giver os mulighed for at have en ret præcis idé om deres dannelsesperiode med mulighed for at klassificere dem kronologisk. På det tidspunkt hvor de blev fundet, i 1819, var de i god stand, men er siden stærkt forringet, især på grund af masseturismen.

Ajanta var et kloster- og universitetscenter. Den rejsende munk Xuanzang fortæller, at Dignâga, den berømte buddhistiske filosof, forfatter af berømte bøger om logik, var bosiddende der. På sit højdepunkt kunne stedet tilbyde indkvartering af flere hundrede mennesker, inklusive lærere og studerende.

En farverig scene fra en af ​​Buddhas tidligere liv er afbildet på væggen i en hule. I denne scene tager kong Mahajanaka, efter at have opgivet sine jordiske goder, et rituelt bad inden han tager sin munkekåbe på. Farvernes rigdom, formenes fleksibilitet og den spirituelle varme fra Ajanta-vægmalerier er en del af en tradition, der har haft indflydelse på kunsten i templer i hele Indien og Sydøstasien gennem det næste årtusinde.

En af datidens mest kendte rejsende, den kinesiske buddhististiske munk og pilgrim Hsuan Tsang (ca. 602-664), der rejste rundt i Indien gennem 17 år, omtaler flere steder de religionsfilosofiske studier i Ajanta.

Godt 100 km syd for Ajanta Caves findes en gruppe lidt yngre udhuggede klippetempler i nærheden af landsbyen Verul (Ellora Caves). De er lidt yngre end hulerne i Ajanta og er fra den periode hvor buddhismen mistede sin dominerende position i Indien, mens Ajanta Caves er fra buddhismens glansperiode.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 20°32′01″N 75°44′59″Ø / 20.53361°N 75.74972°Ø / 20.53361; 75.74972

  1. ^ Rowland, Benjamin, 1963, The Ajanta Caves: Early Buddhist paintings from India, ISBN 978-0-45-160510-8