Gamle Goa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kirker og klostre i Goa
Se cathedral goa (edit).jpg
Sé-katedralen i Gamle Goa.
Land Indien
Type Kultur
Kriterium ii, iv, vi
Reference 234
Region UNESCOs Verdensarvsliste (Asien-Australasien)
UNESCO Verdensarvsområde
Ruinene af St Augustin-kirken, bygget i 1602.
Foto: Jon Hurd

Gamle Goa (portugisisk: Velha Goa, engelsk: Old Goa) er en by i delstaten Goa i Indien. Byen var tidligere hovedstad i Portugisisk Indien og hed Goa, men da byen blev mere eller mindre fraflyttet fra anden halvdel af 1700-tallet blev byen gradvist kendt som Gamle Goa.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Byen Goa blev grundlagt i 1440 da området lå under Bahmani-sultanatet. I 1510 blev byen erobret af portugiserne under Afonso de Albuquerque, og blev gjort til hovedstad for Portugals asiatiske imperium. Under det portugisisk styre blomstret byen, og Goa fik de samme byprivilegier som Lisboa. Byen nåde sit højdepunkt mellem 1575 og 1600, før Hollændernes ankomst til Asien som gjorde en ende på portugisernes hegemoni i regionen.[1]

Da Goa var på sit højeste var byen kendt for sin viden om arkitektur, og fik derfor tilnavnet «Østens Roma».[2] Et gammelt portugisisk ordsprog siger, at «"Den har set Goa behøver ikke længere se Lissabon"».[3] Nogle kilder angiver byens befolkning at have været på 200.000, men det er sandsynligvis en overdrivelse. Alligevel byen havde sandsynligvis en befolkning på ca. 75-100 000, hvilket betød, at byen kunne konkurrere med Lissabon i størrelse.[3][4]

I år 1600 var bare lidt over 1 500 af indbyggerne etniske portugiser (enten helt eller delvis), 20 000 var hinduer, mens resten var lokale kristne eller afrikanske slaver. Portugisere dominere samfundslivet, på trods af sin relativt moderate andel af befolkningen. En stor del af portugiserne var egentlig mestiços (blandingsrace), da det var problematisk at få kvinder til at udvandre fra Portugal til Goa. Dette gjorde at mændene i stor grad fandt sig lokale koner.[4]

Euroepiske besøgende til Goa i storhedstiden fortalte om en dekadent livsstil blandt Goas elite. Portugisiske fruer som skulle udendørs blev båret på bærestol, med en slave til at holde parasollen, en slave til at vifte fluer væk, fire slaver til at bære osv. Alle portugisiske husholdninger og institutioner havde mange slaver, der blev brutalt behandlet. Slaverne kom hovedsageligt fra portugisisk Østafrika. Et menneskeliv ikke var meget værd, mens en araberhest kostet 500 cruzados koste en attraktiv kvindelig slave, der kunne synge, sy, og garanteret en jomfru 30 cruzados.[4]

Gamle Goa var konstant plaget af epidemier, og i 1759 flyttede guvernøren til Panaji (Panjim) som ligger tæt ved. Epidemier og udvandring betød, at indbyggertallet i Gamle Goa gik fra 20.000 i 1695 til 1.600 i 1775, og i 1835 var resterne af byen kun beboet af en håndfuld gejstlige. I 1843 blev hovedstad i portugisisk Indien officielt flyttede til Panaji.[5]

Kirker[redigér | redigér wikikode]

Goas kirker og klostre er en del af Verdensarven. Bom Jesus-basilikaen i Gamle Goa er den mest kendte kirken, og indeholder de jordiske rester af Francisco Xavier. En anden kendt kirke i Gamle Goa er Sé-katedralen.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Goa. Encyclopædia Britannica Online. Besøgt 2008-11-15.
  2. ^ Plan om å svekke kristen innflytelse i Goa. Union of Catholic Asian News / katolsk.no. Besøgt 2008-11-15.
  3. ^ a b Paul Bairoch. Cities and Economic Development: From the Dawn of History to the Present. ISBN 9780226034669.
  4. ^ a b c Trudy Ring m.fl.. International Dictionary of Historic Places. ISBN 9781884964046.
  5. ^ Goa. Encyclopædia Britannica (11. utgave), digitalisert av Classic Encyclopedia. Besøgt 2008-11-15.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Indisk geografi Stub
Denne artikel om indisk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi


Koordinater: 15°30′09″N 73°54′42″Ø / 15.50238°N 73.911746°Ø / 15.50238; 73.911746