Akademisk Studenterkursus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Akademisk Studenterkursus
Grundlagt 1924
Rektor Kristen Skydsgaard (konstitueret)
Beliggenhed Titangade 9 B
2200 København N
Telefon +45 3583 1826
Hjemmeside akadstud.dk/

Akademisk Studenterkursus (til daglig ASK) er et studenterkursus oprettet 1924 af Valdemar Andersen som det første studenterkursus i Danmark, i starten under navnet Skindergades Kursus.[1] Skolen ligger i dag i TitangadeNørrebro i København. Formålet var dengang og er stadig at give alle egnede unge mulighed for at tage en studentereksamen.

På Akademisk Studenterkursus får man som på landets øvrige studenterkurser en studentereksamen på to år. Eksamen fra kursus har samme vægt og følger samme bekendtgørelse som det 3-årige gymnasium. Forskellen er, at studenterkurserne ikke tilbyder de kunstnerisk/kreative fag samt idræt. På skolen kan man også tage studentereksamen i sit eget tempo med stx-enkeltfag. Det betyder, at kursisterne har tid til eksempelvis familie eller arbejde. Desuden kan man tage enkelte fag for at dygtiggøre sig eller supplere sin studentereksamen.

På skolen er der et stort udvalg af sprog. Blandt andet begyndte ASK i 2012 som den første gymnasiale uddannelse i Danmark at udbyde arabisk som 2. fremmedsprog, hvilket medførte en markant elevfremgang.[1] Fra 2015 udbydes også kinesisk som 2. fremmedsprog.

For at blive optaget skal man have afsluttet Folkeskolens Afgangsprøve.

ASK er en privat skole, hvor man betaler en lovpligtig undervisningsafgift. Uddannelsen på studenterkurset er SU-berettiget.

Kurset har pr. 2015 tre linjer, som er:

  • Matematisk-naturvidenskabelig studieretning med Matematik A, Fysik B, Kemi B og Biologi B.
  • Sproglig-samfundsfaglig studieretning: Engelsk A, Samfundsfag B og Psykologi C.
  • Biologisk-samfundsfaglig studieretning: Biologi A, Samfundsfag B og Kemi C.

Kendte studenter[redigér | redigér wikikode]

Årstal mangler:

Desuden tog den fiktive person Ida fra TV-serien Krøniken sin studentereksamen fra ASK.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55°42′16.92″N 12°33′7.96″E / 55.7047000°N 12.5522111°Ø / 55.7047000; 12.5522111

Gnome-dev-camera.svg Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Hjælp os ved at uploade dit eget billede eller finde et på Internettet.