Harald Andersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Harald Andersen
Født 25. februar 1917 Rediger på Wikidata
Tystrup Sogn, Danmark Rediger på Wikidata
Død 29. januar 2005 (87 år) Rediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Dansk
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Arkæolog Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Harald Andersen (25. februar 1917 i Kellerød, Tystrup Sogn29. januar 2005) var en dansk arkæolog, som grundlagde tidsskriftet Skalk.

Da Andersen var 11-12 år, begyndte han sammen med sin bror Alfred at grave i en langdysse ved familiens gård nær Tystrup Bavelse sø, den længste dysse øst for Storebælt. [1] (Dengang kunne amatørarkæologer frit grave.) Så i årenes løb gravede han her og der i oldtidshøjen, og fandt sammen med sin bror og en kammerat et skelet af en trepaneret stenaldermand. [2] Nationalmuseet blev tilkaldt og undersøgte langdyssen, og den 16-årige Andersen kom dermed i museets annaler. [3]

Harald Andersen tog studentereksamen fra Akademisk Kursus i København og blev i 1941 knyttet til Nationalmuseet. Samtidig begyndte han arkæologiske studier hos Johannes Brøndsted, som netop var blevet professor i forhistorisk arkæologi ved Københavns Universitet. Andersen tog dog aldrig embedseksamen, men blev flittigt brugt ved flere udgravninger. I sin afhandling Tomme høje fra 1951 tolkede han med udgangspunkt i Jellings sydhøj og Slots Bjergbyhøjene en række gravtomme storhøje i Danmark, Sverige og Norge. [2]

I 1950 blev Harald Andersen af sin mentor P.V. Glob hentet til Forhistorisk Museum i Århus – der senere flyttede til herregården Moesgård og i dag hedder Moesgård Museum – hvor han skulle være museumsinspektør. I tiden her gennemførte han bl.a. de første udgravninger i Illerup Ådal,[4] Danmarks største med omkring 15.000 genstande,[kilde mangler] hvor kronprinsesse Margrethe deltog. P.V. Glob banede vej for store arkæologiske ekspeditioner til Bahrain, Pakistan, Nepal og Indien, som Andersen også deltog i.

I 1957 begyndte Andersen fra lokalerne på Forhistorisk Museum for Jysk Arkæologisk Selskab udgivelsen af tidsskriftet Skalk, der hurtigt opnåede store oplagstal. Da Skalk i 1966 gik fra 36.000 abonnenter til 48.000 (en stigning på 33%), forlod Harald Andersen Forhistorisk Museum og fik en lønnet fuldtidsstilling som redaktør på tidsskriftet, der samtidig blev løsrevet fra Jysk Arkæologisk Selskab og i stedet udgivet af Wormianum, en selvejende institution, stiftet af Skalk selv.

Da Forhistorisk Museum flyttede til Moesgård, byggede Wormianum eget hus i Højbjerg, hvor Harald Andersen indrettede en lejlighed til sig selv på første sal. I 1978 blev der også indrettet et dendrokronologisk laboratorium i huset.

Frem til 1997 [5] var Harald Andersen redaktør for Skalk, og blev boende i lejligheden i Højbjerg.

Udmærkelser[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ 356 Oldtidsminder på øerne - Henning Dehn-Nielsen - Google Books
  2. ^ a b P. V. Glob: Harald Andersen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 2. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=285991
  3. ^ Marianne Krogh Andersen: "'Den, der tænder bål", Weekendavisen 7. april 2004
  4. ^ Jørgen Ilkjær; Jørn Lønstrup (16. juli 1977), "Illerup Ådal. Udgravningen 1976", KUML, 26 (26): 105-118, doi:10.7146/KUML.V26I26.106641Wikidata Q117314705
  5. ^ Marianne Krogh Andersen: "'Den, der tænder bål", Weekendavisen 7. april 2004
  6. ^ Kristeligt Dagblad

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]