Akrylamid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Strukturformel af akrylamid
Kuglekalotmodel af akrylamid

Stoffet akrylamid har bruttoformlen C3H5NO. Dets officielle, kemiske navn er 2-propenamid. Det er et hvidt, lugtløst og krystallinsk stof, der kan opløses i vand, etanol, æter og kloroform. Stoffet kan forekomme i fødevarer hvor undersøgelser viser, at der er lighedstegn mellem indtag af stoffet og forskellige sundhedsrisici, blandt andet er det kræftfremkaldende, skader nervesystemet og forplantningsevnen.

Akrylamid bruges i polymeringsreaktioner i industrien blandt andet til fremstilling af plastmaterialet polyakrylamid, til fremstilling af polyakrylamid som medium til polyakrylamid-elektroforese.

Akrylamid kan nedbrydes uden varme til ammoniak, mens det danner kulmonoxid, kuldioxid og forskellige kvælstofilter, når det bliver ødelagt ved forbrænding.

I organismen omdannes det til glycidamid. Både akrylamid og glycidamid er reaktive stoffer og kan indgå i forbindelser med mange molekyler, bl.a. aminosyrer, pyrimidiner og puriner og kan dermed ændre både struktur af proteiner og DNA. Akrylamid dannes i fødevarer ved en Maillard-reaktion ved overopvarmning af stivelse.

Forekomst[redigér | redigér wikikode]

Akrylamid forekommer hovedsagligt ved visse industrielle processer, blandt andet ved produktionen af polyakrylamid.[1][2] Det kan være ved fremstilling af papir, farvestoffer og plastik. Mindre mængde forekommer i fødevareindpakning og visse lime.[3]

Det opstår også ved opvarmning over 120 grader Celcius af visse fødevarer, særligt dem der indeholder asparagin og reducerende sukker.[4][5]

Akrylamid forekommer også i tobaksrøg.[3]

Trussel mod folkesundheden[redigér | redigér wikikode]

Stop hand nuvola.svg Denne sides indhold er faktuelt tvivlsomt og bør rettes
Hvis dette ikke sker, kan en sletning komme på tale. Se evt. denne sides diskussionsside.

Akrylamid har været kendt som et kræftfremkaldende stof i mange år. Mennesker kan udsættes for akrylamid på flere måde: dels ved håndteringen i industrien, dels fra mad tilbredt ved høje temperaturer[6][7] og dels ved tobaksrygning.

Akrylamid har vist sig at være skadeligt for nerver, arveanlæg og forplantningsevnen samt at være kræftfremkaldende i forsøgsdyr.[8]

Da akrylamid er et molekyle, der kan dannes ved tilberedning af mad, vækker det ny bekymring. Forskere har fundet moderate niveauer af akrylamid i opvarmet, proteinrig mad, mens de fandt høje niveauer af stoffet i stivelsesholdige fødemidler som f.eks. chips, pommes frites og brød.[9] Det høje indhold af akrylamid forudsætter, at maden er tilberedt ved stegning eller bagning, specielt over temperaturer over 120 grader celcius jf. fødevarestyrelsen. Det findes ikke i mad, som er tilberedt ved kogning.[10] Der er også fundet et højt niveau af acrylamid i kaffe.

Undersøgelser fra DTU fremskriver, at selv små mængder af stoffet Akrylamid er kræftfremkaldene "Souschef Kit Granby ved DTU Food fortæller, at akrylamid er kræftfremkaldende og genotoksisk. Det vil sige, at stoffet angriber dna og derfor i sig selv kan give kræft, også i helt små mængder."[11]

Et dansk studie udgivet i 2008 kunne måle, at rygere havde cirka tre gange så meget akrylamid som ikke-rygere, og studiet fandt også en sammenhæng mellem det målte akrylamidniveau og forekomsten af brystkræft.[12]

Selv om akrylamid har en velkendt giftvirkning på nervesystemet og frugtbarheden, konkluderede en rapport fra FAO og WHO i juni 2002, at den mængde, der skal indtages for at fremkalde nervesygdom (0,5 mg/kg kropsvægt/dag) er 500 gange større end den gennemsnitlige, daglige optagelse med maden (1 μg/kg kropsvægt/dag). Når det drejer sig om påvirkning af frugtbarheden skal mængden være 2.000 gange større end den gennemsnitlige, daglige indtagelse. Dette afviser ikke, at mængden af akrylamid i madvarer er uskadelig, hvad angår påvirkning af nervesystemet. Der er også ytrede bekymring over kræftrisikoen hos mennesker ud fra den velkendte kræftrisiko hos laboratoriedyr[13]. Herudover viser nyere forskning fra DTU også, at der stor sammenhæng mellem indtag af Akrylamid igennem fødevarer og øget risiko for kræft. [14]

Brystkræft[redigér | redigér wikikode]

Flere studier har undersøgt om der skulle være en sammenhæng mellem forekomsten af akrylamid og brystkræft.

En svensk undersøgelse af 61.433 kvinder fandt ingen sammenhæng mellem brystkræft og langvarig indtagelse af akrylamid med maden.[15] En anden undersøgelse af 90.628 kvinder i USA, der ikke havde nået overgangsalderen, fandt heller ikke nogen sammenhæng mellem optagelse af akrylamid med maden og risikoen for brystkræft[16] En senere dansk undersøgelse fra 2012 af 24.697 kvinder, der var over overgangsalderen, viste dog en statistisk overdødelighed ved høj koncentration af akrylamid-indikatorer.[6]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ European Food Safety Authority (2015). Scientific Opinion on acrylamide in food. 13. EFSA Journal. 
  2. ^ EFSA side 2: "It is used inter alia as an industrial chemical and in the production of polyacrylamides."
  3. ^ a b Acrylamide and Cancer Risk. American Cancer Society. 
  4. ^ EFSA side 1: "especially in foods containing asparagine and reducing sugar".
  5. ^ Stadler RH, Blank I, Varga N, Robert F, Hau J, Guy PA, Robert MC, Riediker S (2002). "Acrylamide from Maillard reaction products". Nature. doi:10.1038/419449a. 
  6. ^ a b Anja Olsen, Jane Christensen, Malene Outzen, Pelle Thonning Olesen, Henrik Frandsen, Kim Overvad og Jytte Halkjær (2012). "Pre-diagnostic acrylamide exposure and survival after breast cancer among postmenopausal Danish women". Toxicology 296 (1-3): 67–72.  Forfatterne konkluderer: "In conclusion, the present study indicates that pre-diagnostic exposure to acrylamide may be related to mortality among breast cancer patients and that this may especially concern the most endocrine related type of breast cancer."
  7. ^ Avoid crunchy toast and crispy potatoes in home cooking, food experts warn. Science Alert
  8. ^ Fødevarestyrelsen, "Akrylamid"
  9. ^ Eden Tareke, Per Rydberg, Patrik Karlsson, Sune Eriksson, and Margareta Törnqvist, "Analysis of Acrylamide, a Carcinogen Formed in Heated Foodstuffs", J. Agric. Food Chem., 50 (17): 4998–5002
  10. ^ Food Standards Agency, Acrylamide: your questions answered Retrieved on 2008-01-01
  11. ^ DTU-anbefaling: Danskerne bør sænke indtaget af akrylamid med to tredjedele | Ingeniøren
  12. ^ Pelle Thonning Olesen, Anja Olsen, Henrik Frandsen, Kirsten Frederiksen, Kim Overvad, Anne Tjønneland, "Acrylamide exposure and incidence of breast cancer among postmenopausal women in the Danish Diet, Cancer and Health Study", International Journal of Cancer, 8. januar 2008.
  13. ^ FAO/WHO Consultation on the Health Implications of Acrylamide in Food. Summary Report, 2002
  14. ^ Jørgen Schlundt, Direktør på DTU fødevareinstituttet til DR Nyheder. "Vi kan med meget stor sandsynlighed sige at der en sammenhæng mellem fødevarer, der indeholder akrylamid og så kræft."
  15. ^ S.C. Larsson, A. Åkesson og A. Wolk (2008). "Long-term Dietary Acrylamide Intake and Breast Cancer Risk in a Prospective Cohort of Swedish Women". American Journal of Epidemiology 169 (3): 376-381. 
  16. ^ K.M. Wilson, L.A. Mucci, E. Cho, D.J. Hunter og W.Y. Chen (2009). "Dietary Acrylamide Intake and Risk of Premenopausal Breast Cancer". American Journal of Epidemiology 169 (8): 954–961. 
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: