Alexander Leopold af Østrig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Alexander Leopold af Østrig
Alexander Leopold Habsburg 1772 1795 Palatin.jpg
Ærkehertug af Østrig
Fulde navn Alexander Leopold Johann Joseph
Hus Huset Habsburg-Lothringen
Far Leopold 2., Tysk-romersk kejser
Mor Maria Ludovika af Spanien
Født 14. august 1772
Villa di Poggio Imperiale, Firenze, Toscana
Død 12. juli 1795 (22 år)
Laxenburg, Østrig
Hvilested Kapucinerkirken, Wien
Religion Romersk-katolsk

Ærkehertug Alexander Leopold af Østrig (14. august 177212. juli 1795) var en østrigsk ærkehertug, der var palatin af Ungarn fra 1790 til 1795. Han var søn af den Tysk-romerske kejser Leopold 2. og yngre bror til kejser Frans 2.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Tidlige liv[redigér | redigér wikikode]

Ærkehertug Alexander Leopold blev født den 14. august 1772 som den fjerde søn af den daværende Storhertug Peter Leopold af Toscana i hans ægteskab med Infantinde Maria Ludovika af Spanien, datter af kong Karl 3. af Spanien. Han blev født i Villa di Poggio Imperiale syd for Firenze, hovedstaden i Toscana.

Hans far var en yngre søn af Maria Theresia af Østrig og den Tysk-romerske kejser Frans 1. Stefan. Leopold havde ved faderens død i 1765 arvet storhertugdømmet Toscana, som han regerede, indtil han i 1790 blev Tysk-romersk kejser som Leopold 2. ved storebroderen kejser Josef 2.s død. Han voksede op med sine mange søskende ved faderens hof i Toscana. Under sin uddannelse havde han især interessere for matematik og kemi.

Palatin af Ungarn[redigér | redigér wikikode]

Den unge ærkehertug rejste i 1790 med sine brødre Karl, Ferdinand og Josef til Wien, da hans far blev kejser.

I kongeriget Ungarn var der ikke siden 1765 blevet udnævnt en palatin, der var det højeste embede i riget, der fungerede som statholder. Det ændrede Leopold 2. imidlertid og tillod valget af en palatin. Allerede i 1790 valgte den ungarske rigsdag Alexander Leopold til palatin. Dermed var han den første habsburger, der beklædte dette embede. Han beholdt også embedet efter farens død i 1792, og hans bror Frans 2. blev kejser.

Til at starte med førte han som sin far en moderat regering. Dette ændrede sig imidlertid, efter den jakobinske sammensværgelse i 1794. Han lod oprørerne straffe hårdt, selv moderate embedsmænd blev udskiftet, og hans styre var hovedsagelig baseret på undertrykkelse.[1] Efter henrettelsen af sammensværgelsens ledere, vendte han i 1795 tilbage til Wien for at styrke sit svigtende helbred. I et memorandum om situationen i Ungarn, som han skrev efter sammensværgelsen, gav han udtryk for et temmelig konservativt verdenssyn. Han mente ikke, at forskelle mellem klasser og stænder burde overvindes, i stedet plæderede han for bevare dem, især på uddannelsesområdet.[2]

Død[redigér | redigér wikikode]

Da han var meget interesseret i kemi, forberedte han personligt et festfyrværkeri i Laxenburg til ære for sin svigerinde og kusine kejserinde Maria Theresia. Forberedelserne gik imidlertid galt og førte til en eksplosion, der dræbte Alexander Leopold. Han blev begravet i Kejserkrypten i Kapucinerkirken i Wien. Hans hjerte blev begravet separat og opbevares i hjertekrypten i Loretokapellet i Augustinerkirken i Wien.[3]

Embedet som palatin af Ungarn gik i arv til hans lillebror Josef.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Verräter für die Freiheit In: Die Zeit, 1999
  2. ^ Moritz Czary: Von der Ratio Educationis zur Educatio Nationalis. In: Bildung, Politik und Gesellschaft : Studien zur Geschichte des europäischen Bildungswesens vom 16. bis zum 20. Jahrhundert. Wien, 1978, p. 223
  3. ^ "Kaisergruft: Alexander Leopold". Kaisergruft (kaisergruft.at). Hentet 24. september 2014. 

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Alexander Leopold af Østrig
Sidelinje af Huset Lothringen
Født: 14. august 1772 Død: 12. juli 1795
Politiske embeder
Foregående:
Ledig
Palatin af Ungarn
1790 – 1795
Efterfølgende:
Josef af Østrig