Almindelig rug

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 26. maj 2015, 08:16 af KnudW (diskussion | bidrag) KnudW (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Whilloh, fjerner ændringer fra 92.246.2.45 (diskussion | bidrag))
Alm. Rug
Rug under modning.
Rug under modning.
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Liliopsida (Énkimbladede)
Orden Poales (Græs-ordenen)
Familie Poaceae (Græs-familien)
Slægt Secale (Rug)
Art S. cereale
Videnskabeligt artsnavn
Secale cereale
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Rug (Secale cereale) eller Almindelig Rug er et 50-150 cm højt græs, der er meget brugt som kornart på især sandede jorde. Planten var i Danmark oprindelig et ukrudt i hveden, men den viste sig nogle steder at give et bedre udbytte end hveden.

Beskrivelse

Rug er en enårig plante, der spirer frem om efteråret og danner en overvintrende bladroset eller -tue. De enkelte blade er linjeformede og blågrønne med skarp kant og tydelig køl. Planten er i det hele taget blådugget. I løbet af foråret danner rugen et blomstrende skud, som har de typiske "knæ", og som bærer den sammensatte blomsterstand yderst.

Blomsterne er samlet i aks, og hver blomst bærer en kort stak. De enkelte blomster er reducerede, og man ser kun de hanlige, pollenbærende støvdragere. Hos rug modnes pollenkornene samtidigt i alle planter, og derfor frigives de også samtidigt. Det sker i tågeagtige skyer, og man kalder der, at rugen "drær". Det har vist sig, at dræet udløses af skiftet mellem lys og skygge, når en sky passerer. Frøene modner i Danmark i starten af august, og frøet har næsten ingen spirehvile, og kan sås og spire kort efter modning.

Rugens rodnet er meget dybtgående og kan nå ned i 2 m dybde.

Planterne bliver ofte 1,5 til 2 meter høje. I en rugmark vil der være ca. 200 planter per m2, og den enkelte plante vil have op til fem skud med aks.

Voksested

Rugen stammer som vore andre kornarter fra den "frugtbare halvmåne" (i store træk svarende til de kurdiske områder i Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien), hvor den vokser på gruset bund i egne med vinterregn og meget tørre somre.

Planten findes bl.a. sammen med typiske kornukrudtsarter som Klinte (Agrostemma githago), Kornblomst (Centaurea cyanus), Korn-Ridderspore (Consolida regalis) og Korn-Valmue (Papaver rhoeas)].

Anvendelse

Rug var oprindelig et ukrudt i hvedemarkerne. Da den gav langt bedre udbytte under danske forhold end hveden, gik man i vidt omfang over til at dyrke rug. Rugmel har en vis bageevne, selv om den er ringere end hvedens, men det gjorde, at rug blev de nordlige landes brødkorn. Da rugen samtidig er meget mere nøjsom, hvad angår gødningskraft i jorden, blev den helt enerådende som jævne folks brød (hvedebrød var "fransk" brød).

Rug er altså både hårdfør og nøjsom. Den angribes af svampen meldrøje, som kan fremkalde alvorlige forgiftninger.

Af rug fremstilles bl.a. følgende produkter:


Søsterprojekter med yderligere information:



Kilder

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger