Alternative für Deutschland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Alternative für Deutschland  
 
Partiformand Jörg Meuthen
Alexander Gauland
Næstformand Albrecht Glaser
Kay Gottschalk
Georg Pazderski
Gruppeleder i Forbundsdagen: Alexander Gauland
Alice Weidel
 
Grundlagt 6. februar 2013
Partiavis AfD Kompakt
Hovedkontor Schillstraße 9
10785 Berlin
Antal medlemmer 26.409(apr. 2017)
Ungdomsorganisation Junge Alternative
Pladser i Europa-Parlamentet:
2 / 96
Pladser i Forbundsdagen:
92 / 709
Pladser i de tyske delstatsparlamenter:
148 / 1.821
 
Politisk ideologi Euroskepticisme
Nationalkonservatisme
Højrepopulisme
Nationalisme
Neoliberalisme[1]
Protektionisme
Antifeminisme
Politisk placering Højrefløj
Partigruppe i Europaparlamentet Europæiske Konservative og Reformister (EKR)
Partifarve(r)      Lyseblå
 
Website www.alternativefuer.de

Alternative für Deutschland (dansk: Alternativ for Tyskland, forkortelse AfD) er et tysk nationalkonservativt og euroskeptiskt politisk parti med såvel neoliberalistiske som protektionistiske elementer i sin politik[1], der blev stiftet 6. februar 2013. Partiets første landsmøde blev afholdt 14. april 2013 i Berlin.

Partiet har sit udspring i blandt andet den eurokritiske gruppering Wahlalternative 2013.[2]

Alternativ for Tyskland ønsker, at valutaunionen, der er knyttet til euroen, skal opløses, og at de nationale valutaer bliver genindført.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Konrad Adam (venstre), Frauke Petry og Bernd Lucke under den første AfD kongres den 14. april 2013 i Berlin.

AfD regnes ikke som antieuropæisk, da partiet er for et europæisk indre marked. Det er imidlertid modstander af valutaunionen i sin nuværende form og ønsker, at Tyskland skal melde sig ud af eurosamarbejdet. AfD kan imidlertid acceptere et valutasamarbejde mellem levedygtige økonomier i Nord- og Centraleuropa. Partiets øvrige økonomiske program er gennemgående markedsliberalt indrettet. AfD vil reducere bureaukratiet og subsidiepolitikken og forenkle skatte- og sygeforsikringssystemerne. Indvandringslovene bør i følge partiet indrettes mod landets behov for fagfolk. AfD stiller sig ikke afvisende til TTIP, frihandelsaftalen mellem EU og USA.

Partiets konservative sider viser sig i familiepolitikken, hvor AfD understreger forskellen mellem kønnene, og fremholder kernefamilien som positiv og vigtig.[3] Partiet understreger det positive ved Vestens værdisystem, og gjorde dette allerede længe før dannelsen af PEGIDA.

AfD taler for en menneskeværdig behandling af flygtninge og understreger deres ret til nødvendigt underhold.[3] Partiet afviser imidlertid indvandring, som kun har som mål at få en del af Tysklands sociale systemer, det være sig indvandring fra lande uden- eller indenfor EU. I partiet findes såvel liberalkonservative som nationalkonservative kræfter.

Indenrigspolitik[redigér | redigér wikikode]

Arbejdsmarkeds-, Social-, Finans- og Skattepolitik[redigér | redigér wikikode]

Familie- og Ligestillingspolitik[redigér | redigér wikikode]

Ifølge AfD's valgprogram ønsker partiet at genindføre den traditionelle familiedannelse samt at genindføre værnepligten for mænd. TAZ, en stor tysk avis, beskriver dette som 'forældede kønsroller'.[4]

Udenrigs- og Sikkerhedspolitik[redigér | redigér wikikode]

Værnepligt[redigér | redigér wikikode]

AfD ønsker at genindføre værnepligten, som er sat på pause siden 2011, for mænd mellem 18 og 28 år.[5][6]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Partiets andel af andenstemmerne ved forbundsdagsvalget i 2013.

Partiet har sin oprindelse blandt andet i den eurokritiske gruppering Wahlalternative 2013.[7] Alternative für Deutschland blev stiftet den 6. februar 2013 og afholdt sit første landsmøde i Berlin den 14. april 2013.

Eurokrisen (2010- ) var en vigtig udløsende faktor for etableringen af AfD.[3] Ifølge partiet fører eurokrisen til ødelæggelse af demokratiet, retsstaten, magtfordelingen, den sociale markedsøkonomi og ideen om den europæiske integration.

Partiet fik 4,7 % af stemmerne ved forbundsvalget i september 2013, og kom dermed ikke over spærregrænsen på 5 %. Ved delstatsvalget i Hessen fik partiet 4,1% af stemmerne og kom heller ikke ind.

Fremgang i 2014[redigér | redigér wikikode]

Ved valget til Europa-parlamentet i 2014 vandt AfD 7 % af stemmene og 7 af 96 mandater (5 af de 7 mandater forlod dog senere partiet og dannede til udbryderpartiet ALFA som følge af mistillid til partiets nyvalgte ledelse (Frauke Petry og Jörg Meuthen) og den politiske linje, som den nye ledelse repræsenterer).

AfD kom for første gang ind i en tysk delstatsforsamling ved valget i Sachsen 2014 med 9,7% af stemmerne og fik 14 af 126 pladser og kom senere samme år ind ved delstatsvalgene i Brandenburg med 12,2 % af stemmerne og fik 11 af 88 pladser og i Thüringen med 10,6% af stemmerne og fik 11 af 91 pladser.

Interne brydninger i 2015[redigér | redigér wikikode]

AfD blev præget af interne brydninger mellem fløje, som har uens opfattelser i spørgsmål som indvandringspolitiken og hvordan partiet skulle forholde sig til den islamkritiske protestbevægelse Pegida. Konflikten nåede sit højdepunkt under partikongressen i Essen sommeren 2015. Den frem til da siddende partiformand Bernd Lucke blev under kongressen, den 4 juli, erstattet af Frauke Petry fra partiets konservative fløj.[8] Valget af Petry blev tolket som et markant højresving og at partiet derefter ville fokusere mere på spørgsmål som indvandring, islam og en nærmere forbindelse med Rusland.[9]

Den 7. juli hoppede fem af AfP's syv Europaparlamentsmedlemmer fra partiet i protest mod den nye partileder. Dagen efter meddelte også Bernd Lucke, som under sit formandsskab især havde fokuseret på eurospørgsmålet, at han forlod AfD som en reaktion på det, han anså for at være "fremmedfjendtlige" og prorussiske tendenser hos den nye partiledelse.[10] Den 19. juli oprettede Lucke et nyt parti, Allianz für Fortschritt und Aufbruch.[11]

Ved delstatsvalgene i Hamburg og Bremen i 2015 fik partiet henholdsvis 6,1% af stemmerne og 8 af 121 pladser, og 5,5% af stemmerne og 4 af 83 pladser.

Ny fremgang i 2016[redigér | redigér wikikode]

Ved delstatsvalgene den 13. marts 2016 fik Alternative für Deutschland i Rheinland-Pfalz 12,6 % af stemmerne, i Baden-Württemberg fik partiet 15,1 % og i Sachsen-Anhalt hele 24,4 % af stemmerne.[12] Ved valget i Mecklenburg-Vorpommern fik partiet 20,8% af stemmerne.[13] Ved delstatsvalget i Berlin opnåede AfD 14,2% af stemmerne.[14]

Noter[redigér | redigér wikikode]