Amerikas navngivning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Navngivningen af det amerikanske kontinent, eller Amerika, fandt sted kort efter Christopher Columbus' sørejse til Amerika i 1492. Der er bred enighed om, at navnet stammer fra Amerigo Vespucci, den italienske opdagelsesrejsende, der opdagede de nye kontinenter i de følgende år. Dog har nogle fremsat andre forklaringer, hvilket omfatter at det er opkaldt efter en bjergkæde i Nicaragua eller efter Richard Amerika af Bristol.

Brug[redigér | redigér wikikode]

I moderne engelsk, bliver Nord- og Sydamerika generelt opfattet som to adskilte kontinenter, og disse kaldes sammenlagt i flertal for 'Americas' (på dansk Amerika) på linje med med lignende situationer såsom 'the Carolinas' (på dansk Carolina). Når det bliver opfattet som et samlet kontinent er formen generelt 'the continent of America' (på dansk 'Det amerikanske kontinent') i ental. Imidlertid referer entalsformen 'America' på engelsk uden en tydeliggørende kontekst ofte til USA, undertiden kendt som Amerikas Forenede Stater.[1]

Historisk plejede begrebet Amerika i den engelsktalende verden at henvise til et enkelt kontinent frem til 1950'erne (som i Van Loons Geography fra 1937): Ifølge historikerne Kären Wigen and Martin W. Lewis,[2]

Selvom det kan virke overraskende stadig at finde både Nord- og Sydamerika sammenføjet til et kontinent i en bog fra 1936, forblev en sådan opfattelse temmelig almindelig indtil Anden Verdenskrig. Det kan ikke være tilfældigt, at denne idé på det tidspunkt tjente amerikanske geopolitiske planer, der på samme tid søgte både herredømme over den vestlige halvkugle og frigørelse fra "den Gamle Verdens" kontinenter Europa, Asien og Afrika. Ved 1950'erne var stort set alle amerikanske geografer dog insisterende på, at Nord- og Sydamerikas visuelt forskellige landmasser fortjente særskilte betegnelser.

Denne forandring ser ikke ud til at have sket i de fleste andre kulturelle hemisfære på jorden, såsom de romansk-talende (herunder Frankrig, Belgien, Luxembourg, Italien, Portugal, Spanien, Romanien, Schweiz og de postkoloniale romansk-talende lande i Latinamerika og Afrika), germansk (men eksklusiv engelsk) talende (herunder Tyskland, Østrig, Schweiz, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Danmark, Norge, Sverige, Island og Færøerne), de baltisk-slaviske sprog (herunder Tjekkiet, Slovakiet, Polen, Ukraine, Hviderusland, Litauen, Letland, Rusland, Slovenien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro og Bulgarien og i mange andre hemisfære, hvor Amerika stadigvæk betragtes som et kontinent, der dækker over de Nord- og Sydamerikanske subkontinenter,[3][4] såvel som Mellemamerika.[5][6][7][8][9][10]

På dansk er situation stort set den samme som med moderne engelsk, med den undtagelse af den ikke eksisterende brug af ordet 'Amerika' til at referere til USA, hvorfor de to andre navne USA og det lidt ældre og sjældent brugte navn Amerikas Forenede Stater anvendes i stedet.

Tidligste brug af navnet[redigér | redigér wikikode]

Verdenskort lavet af Waldseemüller (Tyskland, 1507), der som det første brugte navnet 'America' (i den nedre-venstre sektion, ovenover Sydamerika.[11]

Den tidligst kendte brug af navnet Amerika dateres til 25 april, 1507, hvor det blev anvendt til, hvad der nu kaldes Sydamerika.[11] Her optræder det på et lille verdenskort med tolv tidszoner og desuden på det største vægkort lavet til dato, der begge er frembragt af den tyske kartograf Martin Waldseemüller i Saint-Dié-des-Vosges Frankrig.[12] Disse kort var de første, der viste Amerika som en særskilt landmasse fra Asien. En medfølgende bog ved navn Cosmographiae Introductio, der fremstår som anonym, men tilsyneladende er skrevet af Waldseemüller's samarbejdspartner Matthias Ringmann,[13] meddeler følgende: "Jeg kan ikke se hvilken ret, nogle måtte have til at gøre indsigelse mod at kalde denne del [det vil sige det sydamerikanske fastland], efter Americus, der opdagede det og som er en intelligent mand, Amerigen, det vil sige Americus' land, eller Amerika, eftersom både Europa og Asia fik deres fra kvinder". Amerika er også indskrevet på Paris Grønne Globus (eller Globe vert), der er blevet tilskrevet Waldseemüller og dateret til år 1506–07; såvel som det eneste navn, der er indskrevet på de nordlige og sydlige dele af den Nye Verden, kontinenter bærer også indskriften: America ab inuentore nuncupata (Amerika, opkaldt efter dets opdager).[14]

Mercatorhans kort kaldte Nordamerika "Amerika eller Nyt Indien" (America sive India Nova).[15]

Globe vert America
America ab inventore nuncupata (Amerika, opkaldte efter dets opdager) på Globe vert, c.1507.

Amerigo Vespucci[redigér | redigér wikikode]

Americus Vesputius var den latiniserede version af den italienske opdagelsesrejsende Amerigo Vespuccis navn, hvoraf fornavnet var en gammel italienskisering (sammenlign moderne italienske Enrico) af det middelalder latinske Emericus (se helgenen Emerica af Ungarn), der stammer fra det oldhøjtyske navn Emmerich, som kan have været en sammenslutning af adskillige germanske navne – Amalric, Ermanaric og det oldhøjtyske Haimirich, fra det urgermanske *amala- ('vigør, tapperhed'), *ermuna- ('stor; velbeholden') or *haima- ('hjem') + *rīk- ('herskere') (sammenlign *Haimarīks).[16]

Amerigo Vespucci (9. marts, 1454 – 22. februar, 1512) var en italiensk opdagelsesrejsende, financier, navigator og kartograf, der som den første postulerede, at Vestindien og det tilsvarende fastland ikke var en del af Asiens østlige udkanter som oprindelig formodet fra Colombus' rejser, men i stedet udgjorde en fuldkommen separat landmasse, der hidtil var udkendt for europæerne.[17][18]

Vespucci var tilsyneladende uvidende om, at hans navn blev brugt til at henvise til den nye landmasse, idet Waldseemüllers kort aldrig nåede Spanien før et par år efter hans død.[13] Ringmann kan være blevet vildledt til at kreditere Vespucci af det meget udbredte Soderini Brev, en sensionel udgave af et af Vespucci's egentlige breve, der rapporterede om kortlægningen af den sydamerikanske kyst, der glamouriserede hans opdagelse og antydede, at han havde erkendt, at Sydamerika var et kontinent adskilt fra Asien.[19] I to århundreder nægtede Spanien officielt at acceptere navnet Amerika og sagde, at Columbus skulle krediteres, og Waldseemüllers senere kort, efter Ringmann's død, inkluderede det ikke. I 1513 mærkede han det "Terra Incognita" med en note omkring Columbus' opdagelse af landet.[20]

Efter Waldseemüller inkluderede den schweiziske lærde Heinrich Glarean navnet Amerika i et geografiværk fra 1528 publiceret i Basel. Der offentliggjorte den tyske lærde Simon Grinaeus fire år senere et kort, som Hans Holbein og Sebastian Münster (der havde lavet skitsen af Waldseemüllers kort fra 1507) bidrog til; det mærkede kontinentet America Terra Nova (Amerika, det Nye Land). I 1534 mærkede Joachim von Watt det simpelthen som Amerika..[21] Gerardus Mercator anvendte navnene Nord- og Sydamerika i sit indflydelsesrige verdenskort fra 1548; på dette tidspunkt var navngivningen uigenkaldelig.[21] Accepten kan være blevet hjulpet af det "naturlige poetiske modstykke", som navnet Amerika udgjorde med Asien, Afrika og Europa.[13]

Opkaldt efter en Nicaraguansk bjergkæde[redigér | redigér wikikode]

I 1874 foreslog Thomas Belt, at navnet stammer fra Amerrisquebjergene i nutidens Nicaragua. I 1875 foreslog Jules Marcou en afledning fra de oprindelige amerikanske sprog, hvor "Amerrique" oprindeligt var navnet for den fremtrædende bjergkæde.[22] Marcou korresponderede med Augustus Le Plongeon, der skrev: "Navnet AMERICA eller AMMERIQUE betyder på mayasprogene et land med endeløs stærk vind, eller Videns Land, og... [suffikserne] kan betyde ... en ånd der trækker vejret, selve livet."[23]

Efter denne opfattelse delte indfødte talere dette ord med Columbus og medlemmer af hans besætning, og på sin fjerde sørejse gik Columbus i land i nærheden af disse bjerge.[22][23] Herefter spredte navnet Amerika sig relativt hurtigt fra mund til mund hele vejen gennem Europa og nåede endda Waldseemüller, der forberedte et kort over de nyligt rapporterede lande til offentliggørelse i 1507.[23] Waldseemüllers arbejde inden for betegnelse indtager med følgende opfattelse et andet aspekt. Jonathan Cohen fra Stony Brook University skriver:

Dåbspassagen i Cosmographiae Introductio er almindeligt blevet læst som et argument, hvori forfatteren sagde, at han navngav det nyopdagede kontinent til ære for Vespuccis og ikke så nogen grund til indsigelser. Som etymolog Joy Rea har foreslået kan det dog også blive læst som en forklaring, hvori han indikerer, at han har hørt den Nye Verden blev kaldt Amerika, og den eneste forklaring ligger i Vespucci's navn.[23]

Blandt de grunde som tilhængere giver for vedtagelse af denne teori omfatter dette med Cohens ord anerkendelse af, "den enkle kendsgerning at stednavne normalt stammer fra talesprog og først cirkulere på den måde, ikke fra skriftsprog".[23][24] Desuden frikendes Waldseemülller ikke kun for anklagen om at have tilranet sig det privilegium at navngive lande, et privilegium der var forbeholdt monarker og opdagelsesrejsende, men befries også fra anklagen om, at have brudt den for længst etablerede og næsten ukrænkelige gamle europæiske tradition for kun at bruge royale individers fornavne i modsætning til almenfolks efternavne (såsom Vespucci) i tildelesen af navne til lande.[22]

Richard Amerike[redigér | redigér wikikode]

I 1908 foreslaog Bristol antikvaren Alfred Hudd, at navnet stammede fra efternavnet "Amerike" or "ap Meryk" og blev brugt på tidlige Britiske kort, der siden er gået tabt. Richard ap Meryk, angliciseret som Richard Amerike (or Ameryk) (c. 1445–1503) var en velhavende anglo-walesisk købmand, kongelig toldbetjent og sheriffen af Bristol.[25] Han var ifølge nogle historikere hovedejer af Matthew, skibet der blev sejlet af John Cabot under sin opdagelsesrejse til Nordamerika i 1497.[25] Idéen om, at Richard Amerika var en vigtig støtte af Cabot, har i det 21. århundrede opnået popularitet.[25] Der findes ingen kendt dokumentation for dette.[kilde mangler] Ligeledes forbinder akademisk undersøgelse i modsætning til en nyere tradition, der nævner Amerika som hovedejer og hovedfinansierer af Matthew, Cabots skib fra 1497,[25] ikke Amerike med skibet.[26] Hendes ejerskib på den tid er stadig usikkert.[27] Macdonald hævder, at karavellen var specialbygget til krydsningen af Atlanterhavet.[26]

Hudd foreslog sin teori i et dokument, der på læst på mødet i Clifton Antikvarisk Klub den 21. maj 1908, og som stod i Bind 7 af klubbens Proceedings. Hubb diskuterede i "Richard Ameryk og navnet Amerika" John Cabots, en italiener som havde sejlet på Englands vegne, opdagelse af Nordamerika i 1497. Da han vendte tilbage til England efter sin første (1497) og anden (1498-1499) sørejser, modtag Cabot to pensionsudbetalinger fra Henrik 7. Richard Ameryk (Bristols Høj-sherif i 1503) var den ældre blandt de to toldembedsmænd ved Bristols havn, der var ansvarlige for leveringen af Cabots penge.[23][28] Hudd postulerede, at Cabot navngav det land, han havde opdaget efter Ameryk, fra hvem han modtog kongens tildelte pension.[29] Han udtalte, at Cabot havde ry for gavnmildhed med gaver til sine venner, således ville hans udtryk for taknemmelighed overfor embedsmanden ikke være uventet. Desuden anså Hudd det som usandsynligt, at Amerika ville være blevet opkaldt efter Vespuccis fornavn fremfør hans familienavn. Hudd anvendte et citat fra et manuskript fra slutning en af 1500-tallet (en kalender over begivenheder i Bristol), hvis original var gået tabt i en brand i Bristol i 1860, der indikerede, at navnet Amerika allerede var kendt i Bristol i 1497.[23][30]

I år (1497) på Sankthans (24 juni) blev landet Amerika fundet af købmand fra Bristow, der var ombord på et skib fra Bistowe kaldet Mathew; det nævnte skib skib afgik fra Bristowes havn den 3. maj og kom hjem igen den 6. august året efter.[30]

Hudd ræsonnerede, at de lærde som skrev Cosmographiae Introductio fra 1507 ikke kendte til Richard Ameryk og derfor antog, at navnet Amerika, som han hævdede havde været anvendt i ti år, var baseret på Amerigo Vespucci, og derfor fejlagtigt overførte æren fra Ameryk til Vespucci.[23][30] Selvom Hudds spekulationer har opnået støtte fra nogle forfattere, er der ingen stærke beviser for at underbygge hans teori om, at Cabot opkaldte Amerika efter Richard Ameryk.[23][25][31] Fordi Amerikes våbenskold ligeledes lignede det flag, som senere blev vedtaget af de afhængige Forenede Stater, voksede der en legende om, at det nordamerikanske kontinent var blevet opkaldt efter ham fremfor Amerigo Vespucci.[25] Dette ikke bredt accepteret, og oprindelsen tilskrives normalt det britiske Ostindiske kompagnis flag.

Indfødtes navngivning af kontinentet[redigér | redigér wikikode]

Navngivningen af kontinentet efter en europæisk kolonisator er af nogle civilsamfundsgrupper blevet anset som problematisk. I 1977 foreslog verdensrådet for oprindelige folkeslag (Consejo Mundial de Pueblos Indígenas) at anvendte termen Abya Yala i stedet for "America", når der henvises til kontinentet. Der findes også navne i andre oprindelige sprog såsom Ixachilan og Runa Pacha. Nogle akademikere har taget begrebet til sig med en henvisning til kolonialismens uretmæssige natur.[32]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "America." The Oxford Companion to the English Language (ISBN 0-19-214183-X). McArthur, Tom, ed., 1992. New York: Oxford University Press, p. 33: "[16c: from the feminine of Americus, the Latinized first name of the explorer Amerigo Vespucci (1454–1512). The name America first appeared on a map in 1507 by the German cartographer Martin Waldseemüller, referring to the area now called Brazil]. Since the 16c, a name of the western hemisphere, often in the plural Americas and more or less synonymous with the New World. Since the 18c, a name of the United States of America. The second sense is now primary in English: ... However, the term is open to uncertainties: ..."
  2. ^ "The Myth of Continents: A Critique of Metageography (Chapter 1)". University of California Press. Hentet August 14, 2018. 
  3. ^ "The Continents of the World". nationsonline.org. Hentet September 2, 2016. Africa, the Americas, Antarctica, Asia, Australia together with Oceania, and Europe are considered to be Continents. 
  4. ^ "Map And Details Of All 7 Continents". worldatlas.com. Hentet September 2, 2016. In some parts of the world students are taught that there are only six continents, as they combine North America and South America into one continent called the Americas. 
  5. ^ "CENTRAL AMERICA". central-america.org. Hentet September 18, 2016. Central America is not a continent but a subcontinent since it lies within the continent America. 
  6. ^ "Six or Seven Continents on Earth" (English). Hentet December 18, 2016.  "In Europe and other parts of the world, many students are taught of six continents, where North and South America are combined to form a single continent of America. Thus, these six continents are Africa, America, Antarctica, Asia, Australia, and Europe."
  7. ^ "Continents" (English). Hentet December 18, 2016.  "six-continent model (used mostly in France, Italy, Portugal, Spain, Romania, Greece, and Latin America) groups together North America+South America into the single continent America."
  8. ^ "AMÉRIQUE" (French). Hentet December 18, 2016. 
  9. ^ "America" (Italian). Hentet December 18, 2016. 
  10. ^ "Amerika". Duden (tysk). Berlin, Germany: Bibliographisches Institut GmbH. Hentet 2019-08-19. 
  11. ^ a b "Universalis cosmographia secundum Ptholomaei traditionem et Americi Vespucii alioru[m]que lustrationes.". Arkiveret fra originalen January 9, 2009. Hentet September 8, 2014. 
  12. ^ Martin Waldseemüller. "Universalis cosmographia secundum Ptholomaei traditionem et Americi Vespucii alioru[m]que lustrationes". Washington, DC: Library of Congress. LCCN 2003626426. Hentet April 18, 2014. 
  13. ^ a b c Toby Lester, December (2009). "Putting America on the Map". Smithsonian. 40: 9. 
  14. ^ Monique Pelletier, "Le Globe vert et l'oeuvre cosmographique du Gymnase Vosgien”, Bulletin du Comité français de cartographie, 163, 2000, pp. 17-31.[1]
  15. ^ "Mercator 1587 | Envisioning the World | The First Printed Maps". lib-dbserver.princeton.edu. Hentet 2020-09-12. 
  16. ^ Harrison, Henry (8 February 2017). Surnames of the United Kingdom: A Concise Etymological Dictionary (engelsk). Genealogical Publishing Com. ISBN 9780806301716. 
  17. ^ Davidson, M. H. (1997). Columbus Then and Now: A Life Re-examined. Norman: University of Oklahoma Press, p. 417.
  18. ^ Szalay, Jessie. Amerigo Vespuggi: Facts, Biography & Naming of America (citing Erika Cosme of Mariners Museum & Park, Newport News VA). 20 September 2017 (accessed 23 June 2019)
  19. ^ "UK | Magazine | The map that changed the world". BBC News. October 28, 2009. Hentet 23 June 2019. 
  20. ^ Fernández-Armesto, Felipe (2007). Amerigo: The Man Who Gave His Name to America (1st udgave). New York: Random House. s. 186-187. ISBN 978-1400062812. OCLC 608082366. 
  21. ^ a b Fernández-Armesto, Felipe (2007). Amerigo: The Man Who Gave His Name to America (1st udgave). New York: Random House. s. 186-187. ISBN 978-1400062812. OCLC 608082366. 
  22. ^ a b c ""Origin of the Name America" by Jules Marcou, The Atlantic Monthly, March 1875". UNZ.org. Hentet 19 March 2017. 
  23. ^ a b c d e f g h i Cohen, Jonathan. "The Naming of America: Fragments We've Shored Against Ourselves". Stony Brook University. Arkiveret fra originalen 7 June 2010. Hentet 2 July 2021. 
  24. ^ Rea, Joy (1 January 1964). "On the Naming of America". American Speech. 39 (1): 42-50. JSTOR 453925. doi:10.2307/453925. 
  25. ^ a b c d e f Macdonald, Peter (17 February 2011). "BBC History in Depth; The Naming of America; Richard Amerike". BBC History website. BBC. Hentet 24 February 2011. 
  26. ^ a b Macdonald, Peter (1997), Cabot & the Naming of America, Bristol: Petmac Publications, s. 29, ISBN 0-9527009-2-1. 
  27. ^ Evan T. Jones, "The Matthew of Bristol and the financiers of John Cabot's 1497 voyage to North America", English Historical Review (2006)
  28. ^ Macdonald 1997, s. 46
  29. ^ Macdonald 1997, s. 33
  30. ^ a b c Alfred E. Hudd, F.S.A., Hon. Secretary. "Richard Ameryk and the name America" (PDF). Proceedings of the Clifton Antiquarian Club. VII: 8-24. Hentet 11 July 2012. 
  31. ^ Quinn, David B. (1990). Explorers and Colonies: America, 1500–1625. A&C Black. s. 398. ISBN 9781852850241. Hentet 12 February 2016. 
  32. ^ Julia Roth. Latein/Amerika, in: Susan Arndt and Nadja Ofuatey-Alazard: Wie Rassismus aus Wörtern spricht. Unrast-Verlag. 

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • The Columbus Myth: Did Men of Bristol Reach America before Columbus? Ian Wilson (1974; reprint 1991: ISBN 0-671-71167-9)
  • Terra Incognita: The True Story of How America Got Its Name, Rodney Broome (US 2001: ISBN 0-944638-22-8)
  • Amerike: The Briton America Is Named After, Rodney Broome (UK 2002: ISBN 0-7509-2909-X)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]