Andreas Köpke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Andreas Köpke
Personlig information
Fulde navn Andreas Köpke
Født 12. marts 1962 (62 år)
Kiel, Vesttyskland
Højde 182 cm
Position Målmand
Klubinformation
Nuværende
Tyskland (Målmandstræner)
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1979-1983 Holstein Kiel 6 (0)
1983-1984 SC Charlottenburg 38 (0)
1984-1986 Hertha Berlin 71 (0)
1986-1994 FC Nürnberg 235 (2)
1994-1996 Eintracht Frankfurt 66 (0)
1996-1998 Olympique Marseille 64 (0)
1998-2001 FC Nürnberg 74 (0)
Landshold
1990-1998 Tyskland 59 (0)
Træner for
2004- Tyskland (Målmandstræner)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Andreas Köpke (født 12. marts 1962 i Kiel, Vesttyskland) er en tidligere tysk fodboldspiller, der som målmand på det tyske landshold[1] var med til at vinde guld ved både VM i 1990 og EM i 1996. På klubplan optrådte han blandt andet for de tyske klubber Hertha Berlin og FC Nürnberg, samt for Olympique Marseille i Frankrig.

Han blev i 1993 kåret til Årets spiller i Tyskland, og i 1996 fik han titlen som Verdens bedste målmand.

Klubkarriere[redigér | rediger kildetekst]

Efter at have startet sin seniorkarriere med ophold i de mindre klubber Holstein Kiel og SC Charlottenburg skrev Köpke i 1984 kontrakt med Hertha Berlin. Her var han tilknyttet i to sæsoner, inden han skiftede til FC Nürnberg, hvor han tilbragte de næste otte år. I 1994 skiftede han imidlertid til Eintracht Frankfurt.

Efter at have spillet en stor rolle i det tyske landsholds triumf ved EM i 1996, fik Köpke i en sen alder mulighed for et udlandsophold, der kom til at bestå af to sæsoner hos Olympique Marseille i den franske Ligue 1. Herefter rejste han hjem til sin gamle klub Nürnberg, hvor han tilbragte sine sidste år inden karrierestoppet i 2001.

Landshold[redigér | rediger kildetekst]

Köpke nåede over en periode på ni år at spille 59 kampe for Tysklands landshold. Han debuterede for holdet i 1990 og var efterfølgende med til at blive verdensmester ved VM i 1990 i Italien og europamester ved EM i 1996 i England. Under VM-triumfen i 1990 var Köpke udelukkende i truppen som reserve for førstevalget Bodo Illgner, en rolle han gentog ved både EM i 1992 og VM i 1994.

Ved EM i 1996 havde Köpke dog tilspillet sig pladsen som førstevalg, og slutrunden i England skulle blive målmandens store stjernestund. I semifinalen mod det engelske landshold holdt Köpke med en række store redninger tyskerne inde i kampen, der efterfølgende måtte afgøres via straffesparkskonkurrence. Her reddede Köpke forsøget fra Englands Gareth Southgate, hvorefter Andreas Möller med en scoring kunne sende tyskerne i finalen. Her besejrede tyskerne Tjekkiet med 2-1.

Köpke fortsatte efter EM-triumfen sin landsholdskarriere i yderligere to år, og var også en del af den tyske trup til VM i 1998 i Frankrig, hvor holdet dog måtte se sig besejret i kvartfinalerne.

Titler[redigér | rediger kildetekst]

VM

EM

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Köpke, Andreas" (tysk). kicker.de. Hentet 7. august 2011.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]