Anna Calvi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anna Calvi
Anna Calvi med sin '97 Telecaster
Information
Født Anna Margaret Michelle Calvi Rediger på Wikidata
24. september 1980 (43 år) Rediger på Wikidata
Twickenham, Storbritannien Rediger på Wikidata
Oprindelse London, England
Statsborger Storbritannien Rediger på Wikidata
Sprog Engelsk Rediger på Wikidata
Genre Pop, indie
Beskæftigelse Sanger, singer-songwriter, guitarist Rediger på Wikidata
Aktive år 2006-
Pladeselskab Domino Records
Påvirket af Kate Bush Rediger på Wikidata
Instrumenter
Sang, guitar, violin
Eksterne henvisninger
Officiel hjemmeside
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Anna Calvi (født 24. september 1980) er en engelsk musiker og samtidig navnet på den gruppe, hun spiller i. Hendes første album, der blot hedder Anna Calvi, er udsendt i januar 2011. Hun blev nomineret til titlen som "Sound of 2011" af BBC, dog uden at vinde. Anna Calvi optrådte på Roskilde Festival 2011.

Begyndelsen på karrieren[redigér | rediger kildetekst]

Anna Calvi voksede op til lyden af en masse forskellig musik, som hendes italienske, musikelskende far præsenterede for hende. Efter endt skolegang ville hun egentlig studere kunst, men vendte sig i stedet mod musikken.[1] Hun indgik i forskellige musikalske sammenhænge og dannede snart sit første orkester, Cheap Hotel, inden hun mødte multiinstrumentalisten Mally Harpez og trommeslageren Daniel Maiden-Wood, med hvem hun dannede sin nuværende gruppe.

Ved en af gruppens første optrædener blev de set af Bill Rider-Jones, tidligere guitarist i The Coral, og han syntes så godt om dem, at han anbefalede gruppen til Domino Records.[2] Den kendte musiker Brian Eno opdagede også tidligt Anna Calvis særlige stil, og han er siden blevet en slags uofficiel mentor for gruppen. I et BBC-interview har han beskrevet Calvi som "det største navn siden Patti Smith".[3]

I efteråret 2009 indspillede Calvi en serie numre under fællestitlen "Attic Sessions", som blev lagt på Youtube, heriblandt Leonard Cohens "Joan of Arc", Elvis Presleys "Surrender" og David Bowies "Sounds & Visions". Desuden spillede hun guitar på et nummer på Johnny Flynns Been Listening, og hun var med på hans efterfølgende turné.[4]

I 2010 spillede hun med Interpol på turné i Storbritannien, med Arctic Monkeys ved en koncert i Royal Albert Hall[5]. Samme efterår havde hun spillet med på Grindermans europaturné efter speciel invitation fra Nick Cave.[6]

Ind imellem blev der tid til at udgive den første officielle single med nummeret "Jezebel", oprindeligt skrevet af Wayne Shanklin, men især gjort kendt af Edith Piaf. Det andet nummer var "Moulinette".

2011-2012: Debutalbummet[redigér | rediger kildetekst]

Anna Calvis første selvbetitlede album blev udgivet 17. januar 2011 og blev godt modtaget af såvel kritikere som publikum. NME gav albummet 9 ud af 10 stjerner fulgt op af blandt følgende kommentar: "This self-titled collection of 10 songs is perhaps the first great album of 2011",[7] mens Evening Standard omtalte albummet med blandt andet følgende ord: "The raw talent is undeniable: 2011 is Calvi's for the taking".[8] I Danmark blev albummet blandt andet anmeldt af Gaffa, der gav det fem ud af seks stjerner.[9] Albummet gjorde sin entre på den britiske hitliste på plads nummer 40,[10] mens den efter to uger på den tilsvarende franske liste var nummer sytten.[11]

Albummet blev produceret af Calvi selv sammen med PJ Harveys faste producer, Rob Ellis, og det indeholder sange, hun skrev i tre år inden udgivelsen.[12]

Calvi markerede udgivelsen med et show i London, og hun optrådte desuden nogle gange på fransk tv med numre fra albummet. Den første single fra albummet blev "Blackout", udgivet 21. marts 2011. Senere fulgte også "Desire" og "Suzanne and I".

Albummet var nomineret til Mercury-prisen, men denne gik til P.J. Harvey. I stedet vandt hun i 2012 European Border Breakers Award.[13]

2013-2017: One Breath[redigér | rediger kildetekst]

Anna Calvi på Festival des Vieilles Charrues, Frankrig, 2015.

Calvis andet album, One Breath, udkom 7. oktober 2013[14] og blev i modsætning til debutalbummet, der var indspillet over en flerårig periode, indspillet på blot seks uger.[15] I lighed med debutalbummet blev også One Breath modtaget godt af anmelderne. The Independent beskrev det som "en LP, der buldrer med lysten insisteren, dåner af lyksalighed, svælger i filmisk stil og skubber Calvis følelsesladede stemme op til nye operaagtige højder."[16]

Det følgende år udkom Calvis første EP med titlen Strange Weather indeholdende hendes fortolkning af andres sange. På pladens fem sange gæstemedvirkede David Byrne, tidligere Talking Heads. De følgende år udgav hun kun sporadisk musik og fortrinsvis i samarbejde med andre musikere. I stedet brugte hun tid på at skrive en opera, Tha Sandman, baseret på en novelle af E.T.A. Hoffmann, og den fik premiere på Ruhrfestspiele i Recklinghausen, Tyskland, 3. maj 2017, dirigeret af den amerikanske dirigent Robert Wilson. Efter en uge på festivalen flyttede operaen til Schauspielhaus i Düsseldorf for yderligere et par uger.[17]

2018-: Hunter[redigér | rediger kildetekst]

I august 2018 udkom Calvis tredje studiealbum, Hunter, og også dette album fik gode anmeldelser. Således fik det fem stjerner i The Guardian og blev betegnet som "glorværdigt og en triumf".[18] Udgivelsen blev fulgt op af en længere turné i Storbritannien og dele af resten af Europa.[19]

Musikstil[redigér | rediger kildetekst]

Anna Calvis musik er beskrevet som rock i stil med PJ Harvey[20] iblandet elementer af flamenco, romantisk 60'er-popmusik og klassisk musik à la Maurice Ravel og Claude Debussy.[12] Hendes guitarspil er blevet sammenlignet med Princes,[21] mens hendes stemme sammenlignes med Florence Welshs fra Florence And The Machine samt Siouxsie Sioux' fra Siouxsie & the Banshees.[7] Hun har selv nævnt Nina Simone, Maria Callas, Jimi Hendrix, The Rolling Stones, Captain Beefheart samt de franske komponister Ravel, Debussy og Olivier Messiaen som inspirationskilder.[2]

Diskografi[redigér | rediger kildetekst]

Studiealbum
  • Anna Calvi (2011)
  • One Breath (2013)
  • Hunter (2018)
EP'er
  • Strange Weather (2014)
  • Live for Burberry (2017)

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Anna Calvi Biography". AOL. Arkiveret fra originalen 26. januar 2012. Hentet 2011-02-09.
  2. ^ a b "Anna Calvi". Domino Records. Hentet 2011-02-09.
  3. ^ "Sound of 2011 - Anna Calvi". BBC. Hentet 2011-02-09.
  4. ^ "Anna Calvi Supports Johnny..." BarBera Music. 2009-10-05.
  5. ^ "Anna Calvi Announces Details Of Debut Album". gigwise.com. 2010-11-09.
  6. ^ "Anna Calvi to make North American live debut". bandweblogs.com. 2011-01-07. Arkiveret fra originalen 30. september 2012. Hentet 9. februar 2011.
  7. ^ a b Leonie Cooper (2011-01-17). "Album Review: Anna Calvi - Anna Calvi". NME.
  8. ^ Rick Pearson (2011-01-14). "CDs of the week". Evening Standard.
  9. ^ Ole Rosenstand Svidt. "Anna Calvi: Anna Calvi". Gaffa. Arkiveret fra originalen 19. januar 2011. Hentet 2011-02-09.
  10. ^ "Chart Stats - Anna Calvi". www.chartstats.com. Arkiveret fra originalen 27. maj 2012. Hentet 2011-02-09.
  11. ^ "Anna Calvi - Anna Calvi" (fransk). lescharts.com. Hentet 2011-02-09.
  12. ^ a b Andrew Perry (2011-01-10). "Anna Calvi: giving voice to passion and desire". The Telegraph.
  13. ^ Anna Calvi Wins At European Border Breaker Awards 2012, contactmusic.com, 10. oktober 2011, hentet 3. juli 2019
  14. ^ Anna Calvi, One Breath, dominorecordco.com, 5. august 2013, hentet 3. juli 2019
  15. ^ "What Goes On! Anna Calvi", Mojo, s. 16, august 2013
  16. ^ "Pop highlights", The Independent, 11. september 2013
  17. ^ Bentley, David (5. maj 2017), Anna Calvi opera premieres in Germany, gigsoupmusic.com, arkiveret fra originalen 3. juli 2019, hentet 3. juli 2019
  18. ^ Hann, Michael (31. august 2018), "Anna Calvi: Hunter review – a filmic pop dreamscape", The Guardian, hentet 3. juli 2019
  19. ^ "Anna Calvi announces new album Hunter with single 'Don't Beat the Girl out of My Boy'", NME, 6. juni 2018, hentet 3. juli 2019
  20. ^ Kitty Empire (2011-01-16). "Anna Calvi: Anna Calvi - review". The Guardian.
  21. ^ Betty Clarke (2011-01-28). "Anna Calvi - review". The Guardian.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Anna_Calvi&oldid=11635400"