Arkæologisk kultur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
    Oversigten med de arkæologiske kulturer er fra den svenske 'Arkeologisk kultur' og bør kontrolleres for de sædvanlige danske betegnelser
    og andre mangler. Se Diskussion:Arkæologisk kultur
Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg
Kort over Europas neolitikum ved tiden for Donauekspansionen, ca 3.500 f.Kr.

Arkæologisk kultur er et begreb lånt fra det etnografiske kulturbegreb og anvender dettes grupper til at beskrive et givet forhistorisk samfunds overordnede indretning. Som identificeringsbetegnelse anvendes kultur imidlertid i arkæologisk sammenhæng for at betegne en i tid og udbredelse given levevis, fx Hellenistisk kultur, Kurgankulturen eller Ertebøllekulturen.

Den arkæologiske kulturbetegnelse har sin rod i oprindelsen af den moderne arkæologi fra omkring midten af 1800-tallet. Da man gik over til at danne sig billedet af fortidens levevis på grundlag af de jordfund af genstande, beboelseslevn, grave og knogler, som man begyndte at gøre, var det naturligt at knytte en betegnelse til sådanne iagttagne fund for derved at kunne henvise til dem når nye, lignende fund blev gjort.

Den første skelnen[redigér | redigér wikikode]

Den første arkæologiske skelnen blev indført af Christian Jürgensen Thomsen (†1865), der opdelte genstande efter deres materialegrundlag i henholdsvis stenalder, bronzealder og jernalder. Snart viste det sig, at denne opdeling ikke var tilstrækkelig for at udskille forskellige udformninger af samme slags genstande, og behovet for yderligere inddelinger blev snart klart. En af de tidligste underinddelinger var i "den uslebne stenalder" (nu almindeligvis benævnt jægerstenalder) og "den slebne stenalder" (nu almindeligvis benævnt bondestenalder). I begyndelsen var antallet af sådanne betegnelser mangfoldige, og flere betegnelser kunne anvendes side om side om samme kultur. Eksempelvis anvendes betegnelserne stridsøksekultur og enkeltgravskultur endnu i dag om samme kulturform. Nogle gange skelnede man mellem et ældre og et yngre kulturtrin (således endnu i dag skelnes mellem ældre bronzealder og yngre bronzealder). Med tiden gik man dog over til at så vidt muligt bruge stedbetegnelser for at beskrive de forskellige materielle kulturer.

Kendetegn[redigér | redigér wikikode]

Kendetegnende for arkæologiske kulturer er forekomsten af materielle ledetyper det vil sige særegne og let genkendelige udformninger af redskaber, begravelsesformer eller lignende. De tidligere anvendte arkæologiske benævnelser som "tragtbægerkultur", "dolktid" og "stridsøksekultur" henviste således til henholdsvis lerkar og våben med karakteristiske former. Benævnelser som "enkeltgravskultur" og "hellekistetid" henviste til særegne gravformer.

Til trods for at denne kulturinddeling blev udviklet allerede i løbet af det 19. århundrede, var det først i begyndelsen af det 20. århundrede, at arkæologerne for alvor begyndte at formulere principperne bag den anvendte fremgangsmåde. Det er i første række den australske arkæolog Vere Gordon Child, der konstaterede, at visse materielle fund af våben, smykker, fartøjer, begravelsesritualer og bygningsformer atter og atter blev fundet i de samme sammensætninger og dermed kunne berettige til at bruge betegnelsen kultur for derved at betegne den levevis og den befolkning, der havde frembragt dem.

Dette fik den tyske arkæolog Gustaf Kossinna (1858-1931) til at mene, at han kunne opstille en entydig forbindelse mellem en arkæologisk kulturprovins, en etnisk gruppe og en sproglig enhed. Skønt dette i mange tilfælde kan have en vis rigtighed, er det vigtigt altid at være opmærksom på de forbindelser, der kan være med andre kultursamfund. De kan foranledige, at redskaber og redskabstyper, byggeskik eller begravelsesmåde spredes fx som handelsvarer, gaver, medgift, krigsbytte eller besøgsindtryk. Man må derfor altid holde sig for øje, om det kun er enkelte genstande eller træk i levevis, der er ens flere steder, eller om det er den samlede levemåde.

Kulturskift eller kulturel evolution[redigér | redigér wikikode]

Et andet område, hvor arkæologerne med tiden har ændret holdning, er, når de skal forklare årsagerne til, at nye kulturer afløser gamle. Tidligere mente man, at sådanne kulturskifter måtte forklares ved indvandringer, hvor den tidligere kultur eller livsform blev fortrængt eller undertrykket. I nyere tid ser man dog oftere sådanne kulturskifter forklaret ved, at nye ideer eller teknikker har spredt sig fra et samfund til et andet og formoder, at egentlige folkevandringer har været få, små og ubetydelige. Endnu i dag er der mange kulturskift, hvor arkæologerne ikke kan blive enige om betydningen af folkevandringer. Blandt de mest omstridte emner er spørgsmålet om stridsøksefolkets eller enkeltgravskulturens mulige indvandring (eller ej) til Vesteuropa fra sletterne nord for Sortehavet.

Et andet nyt træk i arkæologien er, at man i mindre grad bruger udtrykket "kultur" og i stedet taler om teknokomplekser (engelsk: "Techno-Complex", en forkortelse for 'Technology-Complexes') for derved at understrege, at man alene betegner genstandskulturen men ikke nødvendigvis den livsform eller den befolkning (herunder i sproglig eller etnisk/national henseende), der har skabt den.

Arkæologiske kulturer i Nordeuropa[redigér | redigér wikikode]

Kultur Fra Til (+/-
for e.Kr./f.Kr.)
Udbredelse
Hamburgkulturen −15.000 −12.000 Nordlige Tyskland og sydlige Danmark
Brommekulturen −12.000 −9.000 Danmark
Federmesserkulturen −12.000 −11.400 Nordeuropa
Ahrensburgkulturen −11.000 −8.000 Tyskland, Nederlanderne, Belgien
Ŝwidrykulturen −10.000 −4.500 Polen
Hensbackakulturen −10.000 −8.000 Mellemste og sydlige Norge
Maglemosekulturen −9.500 −6.000 Danmark, Skåne, Tyskland, Polen
Fosnakulturen −8.000 −5.000 Sydlige Norge
Lyngbykulturen Danmark
Sandarnakulturen −8.000 −6.000 Vestre Sverige
Kundakulturen −8.000 −6.000 Estland, Letland og nordlige Litauen
Maglemosekulturen −7.500 −6.000 Danmark, Skåne
Komsakulturen −7.000 −3.500 Nordnorge
Askolakulturen −7.300 −6.500 Finland
Nemunaskulturen −7.000 −4.000 Nordlige Polen, sydlige Litauen, østlige Hviderusland, og Kaliningrad Oblast.
Nöstvetkulturen −6.500 −3.000 Sydlige Norge
Lihultkulturen −6.000 −4.200 Vestsverige
Suomusjärvikulturen −6.500 −4.200 Sydlige Finland
Kongemosekulturen −6.000 −5.200 Danmark, Skåne
Ertebøllekulturen −5.200 −4.000 Danmark, Skåne
Båndkeramiske kultur −5.000 −4.000 Centraleuropa
Tragtbægerkulturen −4.500 −2.600 Mellem Nederlandene og Polen, sydlige og mellemste Sverige og Norge
Kamkeramiske kultur −4.200 −2.000 Nordøsteuropa
Grubekeramisk kultur −3.200 −2.300 Østlige og sydlige Sverige, Danmark
Klokkebægerkulturen −3.200 −2.600 Vesteuropa
Skifferkulturerne −3.000 −1 Nordlige Skandinavien
Enkeltgravskultur −3.000 −1 Centraleuropa, Nordeuropa og Rusland
Nordisk stridsøksekultur (bådøksekultur) −3.000 −1.800 Sydlige Sverige og Norge
Kiukaiskulturen −2.000 −1.500 Sydvestre Finland
Jastorfkulturen −500 −1 Nordlige Tyskland og sydlige Danmark

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]