Arnolds Spekke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Arnolds Spekke
Født 14. juni 1887Rediger på Wikidata
Vecumnieku pagastsRediger på Wikidata
Død 27. juli 1972 (85 år)Rediger på Wikidata
Washington D.C.Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Letlands UniversitetRediger på Wikidata
Beskæftigelse Diplomat, historikerRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Letlands UniversitetRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser TrestjerneordenenRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Arnolds Spekke (også Arnolds Speke; 14. juni 1887 i Vecmuižas pagasts i Russiske Kejserrige27. juli 1972 i Washington D.C. i USA)[1] var en lettisk diplomat og forfatter af faglitteratur om Letlands historie. Spekke modtog en doktorgrad i filologi fra Letlands Universitet i 1927. I 1932 modtog han et stipendium fra Rockefeller Foundation og studerede i Polen og Italien. Fra 1933 til 1939 var han den lettiske ambassadør i Italien, Grækenland, Bulgarien og Albanien med fast bopæl i Rom i Italien.

Den 27. juli 1940 indgav Spekke sin protest mod den sovjetiske besættelse af Letland ved overlevering af en note til den italienske regering. Den 9. august 1940 afleverede Spekke sin afskedsbegæring, og den 11. august 1940 var hans sidste arbejdsdag på den lettiske ambassade i Rom. Dernæst arbejdede han som lærer, bibliotekar, oversætter og andet forefaldende arbejde i Milano og Rom.

Fra 1945 til 1950 arbejdede Spekke for Den Lettiske Komité i Rom og i 1951 deltog han i det stiftende møde af Den Lettiske Frihedskomité (lettisk: Latvijas Atbrīvošanas komiteja). Begyndende april 1954 blev Spekke chargé d'affaires og leder af den lettiske ambassade i Washington D.C. – primo juni 1954 var han også generalkonsul for Letland i USA. Begyndende maj 1963 blev Spekke leder af den lettiske diplomatiske og konsulære tjeneste. I 1970 gik Spekke på pension fra sit embede.

Arnolds Spekke udnævntes i 1928 til Kommandør af Trestjerneordenen,[2] i 1929 til Ridder af Nordstjerneordenen,[2] og han modtog også franske og polske ordener. Efter 2. verdenskrig forfattede Spekke mere end 15 vigtige værker om Letlands historie og humanister fra Livland.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

(ufuldstændig)

  • 1951, "History of Latvia"
  • 1955, "Latvia and the Baltic problem"
  • 1957, "The ancient amber routes and geographical discovery of the Eastern Baltic"
  • 1959, "Baltijas jūra senajās kartēs"
  • 1961, "The Baltic Sea in ancient maps"
  • 1962, "Some problems of Baltic-Slavic relations in prehistoric and early historical times"
  • 1962, "Senie dzintara ceļi un Austrum-Baltijas g̀eografiska atklašana"
  • 1965, "Balts and Slavs"
  • 1965, "Ķēniņa Stefana ienākšana Rīgā un cīņas par Doma baznīcu"
  • 1967, "Atminu brīži"
  • 1995, "Latvieši un Livonija 16. gs."

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Latvijas valstiskuma sardzē: Arnolds Spekke: Biogrāfija" (lettisk). Letlands Udenrigsministerium. Hentet 26. oktober 2011. 
  2. ^ a b Arturs Eižens Zalsters. "Profesors Arnolds Spekke Latvijas Universitātē: 1919–1933" (PDF) (lettisk). Letlands Universitet. s. 29. Hentet 26. oktober 2011. 
DiplomatStub
Denne biografi af en diplomat er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi
LetlandStub
Denne artikel relateret til Letland er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Artikelstump