Arrasunionen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
De to unioner fra begyndelsen af 1579
           6. januar : Arrasunionen (nederlandsk: "Unie van Atrecht")
         23. januar : Utrechtunionen (nederlandsk: "Unie van Utrecht"
Benelux-landenes historie  s·d·r 

Friesland

1024 Stift 1528
Stift Utrecht

Groningen &
Ommelanden

1339 Gelre 1543
Gelre

1384 Arms of the Duke of Burgundy (1364-1404).svg 1482
Burgundiske Nederlande

Rigsstift Thorn

Grevskab Horn

0980 Bishopric liege flag.png 1795
Bispedømme af Liège

Fyrstendømmet
Stavelot-
Malmedy


hertugdømme
Bouillon

1482 Flag of the Low Countries.svg 1581 / 1795
Habsburgske Nederlande
1556 Flag of the Low Countries.svg 1713
Spanske Nederlande
1588 Prinsenvlag.svg 1795
Republikken af de syv forenede Nederlande
1581 - 1713
Sydlige Nederlande
1713 Flag of Austrian Low Countries.svg 1795
Østrigske Nederlande
(1790 Flag of the Brabantine Revolution.svg 1795)
Forenede Nederlandske Stater
1795 Flag of the Netherlands.svg 1801
Bataviske Republik
1795 Flag of France.svg 1804
Første franske republik
1801 Flag of the Netherlands.svg 1806
Bataviske Rigsfællesskab
1806 Flag of the Netherlands.svg 1810
Kongeriget Holland
1810 Flag of France.svg 1813
Første franske republik
1804 Flag of France.svg 1815
Første franske imperium
1813 Flag of the Netherlands.svg 1815
Fyrstendømmet De Forenede Nederlande
1815 Flag of the Netherlands.svg 1830
Forenede kongerige Nederlandene
1815 Flag of Luxembourg.svg 1867
Storhertugdømmet
Luxemburg
1830
Flag of the Netherlands.svg
Nederlandene
1830
Flag of Belgium.svg
Belgien
(Det tyske forbund)
1867 Flag of Luxembourg.svg
Luxembourg

Arrasunionen  (Unionen i Arras, Unionen i Atrecht; nederlandsk: "Unie van Atrecht") var en unionsoverenskomst mellem De Sydlige Nederlande: grevskabet Hainaut, Artois, Lille, Douai og Orchies som blev underskrevet 6. januar 1579. I denne overenskomst erklærede de loyalitet over for den spanske konge Filip II og Don Juan de Austria som var hans stedfortræder. I dag ligger Artois i Frankrig, Lille delvis i Frankrig; Hainaut ligger i Belgien og i de franske departementer Oise og Nord.

Andre regioner, som var for unionen, men som ikke underskrev aftalen, var grevskabet Namur og hertugdømmerne Luxembourg og Limburg. Dette sidste har intet at gøre med dagens belgiske provins, og en begrænset tilknytning til den nederlandske provins. I 16. århundrede lå belgisk Limburg under Fyrstbispedømmet Liége, mens det historiske område Limburg kun var en mindre del af dagens nederlandske Limburg.

Hertugen af Parma, Alexander Farnese, begyndte sin kamp mod separatisterne (medlemmer af Utrecht Unionen "Unie van Utrecht") i dette område. I Vallonien lå desuden også to calvinistiske "enklaver", Tournai og Valenciennes, som måtte overvindes inden området kunne lægges helt under spansk kontrol.

I aftalen var følgende punkter nedfældet:

  • Ingen udenlandske tropper skulle have garnisoner i området.
  • Statsrådet skulle sættes op på samme måde som på Karl Vs tid.
  • To tredjedele af statsrådets medlemmer skulle bestå af repræsentanter fra alle medlemsstaterne.
  • Alle privilegier, som områderne havde før firsårskrigens begyndelse, skulle genindføres.
  • Katolicismen var den eneste religion. Enhver anden religion (for eksempel calvinismen) skulle afskaffes.

Det sidste punkt gjorde det umuligt for de nordlige Nederlande at undertegne overenskomsten. Disse områder var først og fremmest under indflydelse af protestantismen (calvinisme), og deres modreaktion var at indgå Utrechtunionen 23. januar 1579.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Michael North: Geschichte der Niederlande. München ²2003 (Beck’sche Reihe) ISBN 3-406-41878-3