Arrasunionen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
De to unioner fra begyndelsen af 1579
           6. januar : Arrasunionen (nl: "Unie van Atrecht")
         23. januar : Utrechtunionen (nl: "Unie van Utrecht")
Benelux-landenes historie  s·d·r 
Arms of burgundy.png
Burgundiske Nederlande
13841477
Bishopric liege flag.png
Bispedømme af Liège (kun en mindre del af nutidens Belgien (dele af Liège & Limburg) og lidt af Holland)
9851795
Flag of the Low Countries.svg
De sytten nederlandske provinser
14771556
Flag of the Low Countries.svg
Spanske Nederlande
15561581
Prinsenvlag.svg
Republikken af de syv forenede Nederlande
15811795
Sydlige Nederlande
15811713
Østrigske Nederlande
17131794
(Belgiske Stater)
Bataviske Republik
17951806
Frankrig
Første franske republik
17951805
Kongeriget Holland
18061810
Første franske imperium
18051815
Holland
Forenede kongerige Nederlandene
18151830
Holland
Holland/
Nederlandene/
Nederland
Luxembourg
Luxembourg
Belgien
Belgien

Arrasunionen  (Unionen i Arras, Unionen i Atrecht; nl: Unie van Atrecht) var en unionsoverenskomst mellem De Sydlige Nederlande: grevskabet Hainaut, Artois, Lille, Douai og Orchies som blev underskrevet 6. januar 1579. I denne overenskomst erklærede de loyalitet over for den spanske konge Filip II og Don Juan de Austria som var hans stedfortræder. I dag ligger Artois i Frankrig, Lille delvis i Frankrig; Hainaut ligger i Belgien og i de franske departementer Oise og Nord.

Andre regioner, som var for unionen, men som ikke underskrev aftalen, var grevskabet Namur og hertugdømmerne Luxembourg og Limburg. Dette sidste har intet at gøre med dagens belgiske provins, og en begrænset tilknytning til den nederlandske provins. I 16. århundrede lå belgisk Limburg under Fyrstbispedømmet Liége, mens det historiske område Limburg kun var en mindre del af dagens nederlandske Limburg.

Hertugen af Parma, Alexander Farnese, begyndte sin kamp mod separatisterne (medlemmer af Utrechtunionen "Unie van Utrecht") i dette område. I Vallonien lå desuden også to calvinistiske "enklaver", Tournai og Valenciennes, som måtte overvindes inden området kunne lægges helt under spansk kontrol.

I aftalen var følgende punkter nedfældet:

  • Ingen udenlandske tropper skulle have garnisoner i området.
  • Statsrådet skulle sættes op på samme måde som på Karl Vs tid.
  • To tredjedele af statsrådets medlemmer skulle bestå af repræsentanter fra alle medlemsstaterne.
  • Alle privileger, som områderne havde før firsårskrigens begyndelse, skulle genindføres.
  • Katolicismen var den eneste religion. Enhver anden religion (for eksempel calvinismen) skulle afskaffes.

Det sidste punkt gjorde det umuligt for de nordlige Nederlande at undertegne overenskomsten. Disse områder var først og fremmest under indflydelse af protestantismen (calvinisme), og deres modreaktion var at indgå Utrechtunionen 23. januar 1579.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Michael North: Geschichte der Niederlande. München ²2003 (Beck’sche Reihe) ISBN 3-406-41878-3