Arvid Lindman

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Arvid Lindman
Arvid Lindman.jpg
Arvid Lindman
Sveriges statsminister
Embedsperiode
29. maj 1906 – 7. oktober 1911
Monark Oscar 2.
Gustav 5.
Foregående Karl Staaff
Efterfulgt af Karl Staaff
Embedsperiode
2. oktober 1928 – 7. juni 1930
Monark Gustav 5.
Foregående Carl Gustaf Ekman
Efterfulgt af Carl Gustaf Ekman
Personlige detaljer
Født Salomon Arvid Achates Lindman
19. september 1862(1862-09-19)
Film, Uppland
Død 9. december 1936 (74 år)
Croydon Airport, Croydon, England
Gravsted Norra begravningsplatsen
Politisk parti Allmänna valmansförbundet
Ægtefælle(r) Annie Almström

Salomon Arvid Achates Lindman (19. september 18629. december 1936 i Croydon Airport, England) var en svensk industrimand, søofficer og konservativ politiker, der var Sveriges statsminister fra 1906 til 1911 og igen fra 1928 til 1930.

Han var leder for partiet Allmänna valmansförbundet fra 1912 til 1935 og for partiet Lantmanna- och borgarpartiet fra 1913 til 1935.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Lindman var oprindelig søofficer og fra 1909 kontreadmiral i flådens reserve. På grund af sin udprægede praktiske begavelse blev Lindman hurtigt involveret i forrretningslivet og efterfulgte 1892 sin fader som disponent for Iggesunds bruk, hvis leder han var til 1903, samtidig med at han gjorde betydelige indsatser på forskellige andre områder inden for svensk industri. Godt trænet i kommunale og politiske hverv, blandt andet som medlem af Gävleborgs läns landsting 1892—1905, indvalgtes Lindman i 1904 i Første Kammer som Repræsentant for sit Amts protektionistiske Højrekredse og kaldtes allerede det følgende år til Statsraad og Chef for Søforsvarsdepartementet i det Lundeberg’ske Ministerium. Saavel dette som det flg. første Staaff’ske Venstreministerium blev af kort Varighed, og i Slutn. af Maj 1906 traadte L. som Statsminister i Spidsen for en ny Regering, dannet paa Programmet alm. Valgret med proportionelle Valg til begge Kamre. Fra liberal Side gjordes ved Rigsdagen 1907 en Del betydningsfulde Kompletteringer til et af L. paa Grundlag heraf fremlagt Forslag, men med sin praktiske Sans og Tilpasningsevne indsaa L. deres Nødvendighed, hvorefter Kompromisforslaget af begge Kamre antoges, og L. kunde glæde sig ved at det var lykkedes ham foreløbig at afskrive fra Dagsordenen et Spørgsmaal, som havde voldt megen oprivende Strid. Det af det Staaff’ske Ministerium paabegyndte Reformarbejde fortsattes med ikke mindre Kraft under L.’s Højreministerium; en administrativ højeste Ret, Regeringsretten, oprettedes, ny Bank-, Forpagtnings- og Huslejelove besluttedes, store Bevillinger til Jernbane- og elektriske Kraftanlægninger ansloges, og en Overenskomst, hvorved L.’s personlige Indsats var betydelig, blev truffet om de laplandske Malmfelter, som sikrede den sv. Stat mod deres Eksploitering af Udlændinge, m. m. De vigtigste udenrigspolitiske Afgørelser var Grisebådakonfliktens Løsning gennem Voldgiftsdom og Sveriges Medunderskrift af Østersøaftalen 1908. Siden 1910 den for Udarbejdelse af en samlet Plan for Rigets Forsvar nedsatte Komité havde afgivet sin Betænkning, blev Forsvarsspørgsmaalet det afgjort dominerende. Det lykkedes det L.’ske Ministerium gennem »gemensam votering« i Rigsdagen at gennemføre Forslaget om Bygningen af en større Panserbaad af den saakaldte F-Type, men ved Valgene 1911, da de ny Valgretsbestemmelser for første Gang skulde anvendes, gik Valgene Regeringen imod og Ministeriet traadte tilbage.

Ved de nærmest flg. Rigsdage, da paa ny et Venstreministerium ledede Landets Skæbne, stod L. som Oppositionens ubetinget første Mand; som Ordfører for andet Kammers »lantmanna- och borgarparti« og som første Navn paa de Motioner i forsk. Anliggender, som fremførtes af Højregrupperne, kæmpede han i Tale og Skrift med lysende Energi og Stridbarhed for Højres Anskuelser. Under et Halvaar tilhørte L. paa ny Regeringen, idet han nemlig i det Swartz’ske Ministerium 1917 fungerede som Udenrigsminister. Han virkede i denne Stilling for fortsat Opretholdelse af den af den Hammarskjöld’ske Regering inaugurerede Neutralitetspolitik, og det lykkedes ham med de krigsførende Magter at træffe partielle Opgørelser, hvorved Sverige tilforsikredes Import af ikke ubetydelige Mængder Nødvendighedsartikler. I Forbindelse med den saakaldte Luxburg-Affære blev L. udsat for stærke Angreb for utilbørligt Hensyntagen til tyske Interesser. Oktbr 1917 afgik Ministeriet, og L. vendte tilbage til sin vidtløftige private Virksomhed som Ordfører i forsk. af Sveriges Bank- og Industriforetagender. Han har ogsaa stadig fortsat med som Ordfører i »Allm. valmansförbundet« og Leder af Rigsdagens Andetkammerhøjre at være en af Centralfigurerne i sv. Højrepolitik, og gennem sin Arbejdsevne og Energi, sin Dygtighed som Debattør og sine stærkt realpolitiske Evner har han kunnet gøre sit Parti store Tjenester. Efter at Højre ved Valgene til 2. Kammer i 1928 havde faaet Fremgang, dannede L. Ministerium. Paa hans 60-Aars Fødselsdag i 1922 stiftedes »Arvid L.’s 60-Aarsfond«, hvis Formaal er »i det svenske Folk at udbrede Kendskab til svensk Næringsliv, og dets Forudsætninger, ligesom ogsaa Indsigt i Betingelserne for et Folks Velstand og for økonomisk Fremskridt i Almindelighed«. Hans Valgtaler o. a. politiske Foredrag fra senere Aar er samlet i bl.a. »Mot socialism och klassvälde« (1920), »Ekonomi och politik« (1921).

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Sveriges statsminister
1906–1911
Efterfølgende:
Karl Staaff
1905–1906
Karl Staaff
1911–1914
Foregående: Sveriges statsminister
1928–1930
Efterfølgende:
Carl Gustaf Ekman
1926–1928
Carl Gustaf Ekman
1930–1932



Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.