Gustaf Åkerhielm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Gustaf Åkerhielm
Gustaf Åkerhielm.jpg
Personlige detaljer
Født 24. juni 1833
Stockholm
Død 2. april 1900 (66 år)
Stockholm
Politisk parti Första kammarens protektionistiska parti
Ægtefælle Ebba Åkerhielm
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Johan Gustaf Nils Samuel Åkerhielm (født 24. juni 1833 i Stockholm, død 2. april 1900 sammesteds) var en svensk friherre og politiker. Han var søn af Gustaf Fredrik Åkerhielm.

Efter endte Uppsalastudier blev han ansat i Indenrigsministeriet. 1856—63 var han i diplomatiets tjeneste i Paris, Sankt Petersborg, Wien og de sidste 3 år i København. Som adelig deltog han i et par rigsdage, deraf den sidste stænderrigsdag, hvor han hørte til repræsentationsreformens tilhængere. 1870—75 sad han i Andet Kammer, 1873 og 74 som tingets næstformand. Han gjorde sig i de år særlig fortjent af den skandinaviske møntkonventions tilblivelse 1873. September 1874 indtrådte han som finansminister i det Carlesonske ministerium, men afgik allerede i maj 1875 på grund af uenighed om et værnepligtsforslag. Åkerhielm blev nu et virksomt medlem af Første Kammer. Sommeren 1889 blev han udenrigsminister i det protektionistiske ministerium Bildt og i oktober samme år statsminister. Hans ministerium var særdeles virkedygtigt: forsvaret og mellemrigsloven reformeredes, hypoteksvæsenet ligeså, og det vigtige arbejde på den nordlige stambane fremskyndedes, ligesom kolonisationen i det folketomme Norrland fremmedes. Nogle løsrevne ord ("tala svenska med norrmännen") fra et privat møde om værnepligten i landstinget, maj 1891, blev af modstanderne udlagte som trusel mod Norge og medførte til sidst, at Åkerhielm måtte gå af 10. juli 1891, efterfulgt af Boström som førsteminister. I 1893 indvalgtes Åkerhielm i Andet Kammer, men overgik i 1895 til Første Kammer og havde sæde her til sin død. I 1876 var Åkerhielm bleven øverstekammerjunker og 1888 Serafimerridder. Han nød altid stor anseelse i alle partier, og hans interesser spændte over de forskelligste for landets udvikling vigtige områder. Redelig og selvstændig og praktisk, som han var, samt statelig i sin fremtræden, lagde hans ord altid et tungt lod i vægtskålen.

Kilder[redigér | redigér wikikode]