Ashura

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

ʿĀshūrāʾ (’den tiende’ dag[note 1] af måneden Muḥarram i den islamiske kalender, moderne dansk retskrivning Ashura, persisk: عاشورا, arabisk: عاشوراء, urdu: عاشورہ, tyrkisk: Aşure Günü) betegner en særlig islamisk helligdag. Dagen fejres både indenfor Sunnisme og Shiisme (islams to største denominationer), selvom begge trostolkninger tillægger dagen hver deres betydning og signifikans.[1] Overordnet er helligdagen for sunni-muslimer en glædelig dag samt en tilrådet fastedag, hvor det for shia-muslimer er afslutningen på en ti dag lang sørgeperiode, der i historisk kontekst kulminerede i martyrdøden af profet Muhammeds barnebarn, Imam al-Ḥusayn b. ʿAlī (d. 680).[note 2]

Tro[redigér | redigér wikikode]

De forskellige islamiske trostolkninger og denominationer (hvor Shiisme og Sunnisme er de to største) tillægger Ashura dagen forskellige historiske, spirituelle og religiøse betydninger.

Sunnisme[redigér | redigér wikikode]

Indenfor Sunnisme er Ashura en dag af signifikant betydning, især i kontekst af de før-islamiske og islamiske praksisser der akkurat har været sammenfaldene med Ashura dagen siden menneskets skabelse. Ashura dagen gennem historiens gang skulle angiveligt være dagen hvorpå:[2],[3]

(før-islamiske beretninger om Ashura):

(senere islamiske beretninger om Ashura):

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Til tider også betegnet som Ashura-dagen, der på dansk dækker over samme betegnelse som Ashura.
  2. Iman M. Kashis forskning der primært berør tidlig islam, skriver bl.a. hertil: ”Karbalāʾ dagen, den ’tiende’ (ʿĀshūrāʾ), dvs. den tiende dag i måneden Muḥarram, er siden da blevet den mest vigtige festival for Shīʿa. Festivalen strækker sig fra den 1. til d. 10 Muḥarram, hvor Shīʿa genlever og markerer tragedien ved sørgehøjtideligheder …” — Iman Kashi, Shiisme, s. 93.
  3. Med reference til Koranen 2:37: ”Da modtog Adam nogle ord fra sin Herre, og Han modtog hans anger. Han er sandelig den Angremodtagende, den Barmhjertige”.
  4. Tidlige kristne og alle islamiske kilder henviser at Noas ark gik på land ved Jūdī-bjerget (og ikke Ararats bjerg som ellers er gængs opfattelse blandt nutidige kristne), se Koranen 11:44: ”Der blev sagt: »Jord, slug dit vand! Himmel, hold inde!« og vandet svandt bort. Sagen var afsluttet. Skibet lagde sig til rette på Jūdī-bjerget, og der blev sagt: »Bort med de folk, der handler uret!«”.
  5. Med reference til Koranen 12:97-98, hvor profeten Jakobs sønner, spørger deres fader om at søge Guds tilgivelse på deres vegne (dvs. forbøn): ”De sagde, »Far! bed [Gud] om tilgivelse for vores synder. Vi har fejlet«. Han svarede, »Jeg vil bede min Herre tilgive jer. Han er den Tilgivende, den Barmhjertige«”.
  6. Med reference til Koranen 21:87, 29:14, 37:139-149 hvor beskrivelsen fremgå hvorfor Jonas skulle forblevet i fiskens mave indtil Genopstandelsen men med ihukommelse af Gud fik lov til at komme ud forinden.
  7. Med reference til Koranen 7:111122, 10:7981, 20:6070, 26:3748 i omtale af Moses og Faraos magiker, og hvordan Moses tilbageviser magikernes illusioner som værende falske.
  8. Med henblik på Koranen 20:80-83 hvor Moses drager til Sinajbjerget og efterlader profeten Aron som sin ledsager over israelitterne.
  9. Med henblik på Koranen 18:7-25.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. (Engelsk) EIr, Iranica online, ʿĀŠŪRĀʾ af M. Ayoub (online).
  2. (Engelsk) EI3, Brill online, ʿĀshūrāʾ (Sunnism) → 2. The sanctity of ʿĀshūrāʾ af Megan H. Reid.
  3. (Engelsk) EIs, bd. 3, ʿĀshūrāʾ → Sunni Beliefs and Practices af Farhang Mehrvash (overs. af Matthew Melvin-Koushki).

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • (Dansk) Kashi, Iman. Shiisme – Oprindelse, Tro & Praksis. København, 2012 | ISBN 978-87-995500-0-5.
  • (Engelsk) Momen, M. An Introduction to Shi'i Islam: History and Doctrines of Twelver Shi'ism. Yale, 1987 | ISBN 978-0-300-03531-5.
  • (Engelsk) (EIs) Encyclopaedia Islamica (2008–), red. W. Madelung og F. Daftary | ISSN 1875-9823.
  • (Engelsk) (EI2) Encyclopaedia of Islam, 2. udgave (1960–2005), red. .J. Bearman, Th. Bianquis, C.E. Bosworth, E. van Donzel og W.P. Heinrichs et al.
  • (Engelsk) (EI3) Encyclopaedia of Islam, 3. udgave (2007–), red. Kate Fleet, Gudrun Krämer, Denis Matringe, John Nawas og Everett Rowson | ISSN 1873-9830.
  • (Engelsk) ʿĀŠŪRĀʾ (1987, opdateret 2011), Encyclopædia Iranica af M. Ayoub | (online).

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • (Engelsk) ʿĀŠŪRĀʾ (1987, opdateret 2011), Encyclopædia Iranica af M. Ayoub | (online).
Islam Stub
Denne islamartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.