Asterix

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Asterix.svg

Tegneserien Asterix blev skabt af René Goscinny og Albert Uderzo. Serien blev hurtigt en succes i store dele af den vestlige verden på grund af dens humor i såvel tegninger som dialog. Der er 38 albummer i serien, og en del er lavet som tegnefilm eller spillefilm.

Fakta om serien[redigér | redigér wikikode]

Reklameskilt i Baracaldo i Spanien.
Foto: 2013

Serien begyndte at udkomme i Frankrig og Belgien den 29. oktober 1959 i bladet Pilote og fik omgående succes med 200.000 solgte eksemplarer. De to skabere fik dog problemer i 1960, hvorefter de arbejdede på andre serier. Fra 1968 koncentrerede Uderzo sig udelukkende om Asterix. Asterix blev en væsentlig figur i fransk tegneseriekunst op gennem 1970'erne. Da Goscinny døde pludseligt i 1977, fortsatte Uderzo serien på egen hånd frem til 2013 i samarbejde med sin datter Sylvie. Ved 40-årsjubilæet var 32 eventyr oversat til 88 sprog eller dialekter. Der var også lavet syv film og skabt en Asterix-forlystelsespark i Frankrig. I 2009 udkom det sidste album fra Uderzos hånd: "Asterix' og Obelix' fødselsdag". Siden har tekstforfatteren Jean-Yves Ferri og tegneren Didier Conrad overtaget arbejdet og udsendte i 2013 det første album med titlen "Asterix og pikterne".

I 1968 så serien dagens lys i Danmark i bladet fart og tempo fra Gutenberghus, men den fik først rigtig succes i albumform året efter med Asterix og de gæve gallere. Ellers blev kronologien ikke overholdt i Danmark, hverken i fart og tempo eller for album 2-12. Samtlige eventyr er oversat til dansk. Først med udgivelsen af Asterix Luksusbind (1985-1988) og Asterix – den komplette samling (2002-2006) er serien blevet udgivet kronologisk i Danmark.

Seriens univers[redigér | redigér wikikode]

Hvert hæfte har en forside, hvor der står (her gengivet på bretonsk[1]):

Er bloaz 50 kent Jezuz-Krist emaomp. Dalc'het eo Galia penn-da-benn gant ar romaned...

"Vi befinder os i år 50 før Kristus. Hele Gallien er erobret af romerne..."

Baggrunden er Romerrigets herredømme over det meste af Europa med Asterix og resten af hans landsby som en lille hårdnakket modstandsgruppe i en i øvrigt nogenlunde fredelig gallisk landsby. Gallerne holder stand mod den romerske besættelsesmagt ved at drikke en trylledrik som midlertidigt giver overmenneskelig styrke. Hvert album indeholder en afsluttet historie, der kan læses uafhængigt af de andre. Historierne rummer ofte konflikter eller udfordringer som skal løses, og de kan være mangeartede, enten interne i byen, med romerne (en ofte tilbagevendende kamp), eller på forskellig vis i andre mere eller mindre samtidige kulturer.

I en del af historierne drager Asterix ud i verden, og historierne indeholder derfor ofte satire om andre folkeslag. Der optræder med jævne mellemrum anakronismer for at give en humoristisk effekt, som vikingernes besøg - 1.000 år før der fandtes vikinger. Eller sørøverflaget Jolly Roger, der først opstod i 1600-tallet, men alligevel pryder en altid uheldig, tilbagevendende flok sørøvere. Disse åbenbare anakronismer og satiriske indslag til trods har serien dog en vis værdi som illustration af forholdene i Romerriget på Cæsars tid. Fx var Gallien og andre keltiske områder svært indtagelige og præget af hyppige opstande mod romerne, hvorfor en modstandslomme à la Asterix' landsby ikke er utænkelig.

Rom er en vigtig del af seriens baggrund, men især i Rom har folk et noget blandet forhold til serien - satiren om romere er forholdsvis ensidig, og Obelix' yndlingsfrase »De er skøre, de romere« er blevet oversat til italiensk som »Sono Pazzi Questi Romani«, hvor forbogstaverne SPQR er identiske med Romerrigets benævnelse »Senatus Populus Que Romanorum« (Romernes senat og folk).

Persongalleri[redigér | redigér wikikode]

Asterix og Obelix på en husfacade i Tyskland.

Følgende centrale personer optræder i mange af historierne.

Asterix[redigér | redigér wikikode]

Asterix (hentyder til det franske ord for en stjerne: ' * ' asterisk) er historiens hovedperson. Han er en lille kløgtig kriger, der altid er med på en udfordring, hvor uoverstigelig den end måtte se ud. Han er ungkarl og lidt af en livsnyder mellem udfordringerne. En del af dynamikken i historierne skyldes hans ubrydelige, men dog ikke konfliktfrie venskab med Obelix, som Asterix ind imellem må handle snarrådigt for at redde.

Obelix[redigér | redigér wikikode]

Obelix (' ' obelisk) er på mange måder Asterix' modsætning. Han er den store og dumme bautastenhugger – han ses ofte bærende på en bautasten – og desuden er han en stor gourmand; når han spiser, drejer det sig gerne om adskillige helstegte vildsvin ad gangen. Et væsentligt træk i historien er, at Obelix faldt i gryden med trylledrik som barn, og derfor permanent besidder de overmenneskelige kræfter drikken giver. Han prøver alligevel nogen gange at snyde sig til at få en anden portion, selvom han ikke må. Han fejlvurderer ofte både sin egen styrke og størrelse, men kan også have sine kvikke øjeblikke, og er Asterix' trofaste ven i et og alt - når de ikke lige skændes.

Idefix[redigér | redigér wikikode]

Idefix ((fransk): idée fixe, tvangstanke) er Obelix' lillebitte hund og faste følgesvend. Selv på ture, hvor der absolut ikke er plads til Idefix, lykkes det som regel Obelix at smugle den med. Idefix spiller en mindre rolle, men ind imellem er dens tilstedeværelse af afgørende betydning.

Miraculix[redigér | redigér wikikode]

Miraculix er gallerlandsbyens druide (troldmand), ansvarlig for at lave trylledrikken og den eneste der kender opskriften. Han er en ældre agtværdig herre, der til tider er lidt distræt, og som forresten også kender til mange andre drikke og remedier. Flere historier har ham som omdrejningspunkt, især hvis han sættes ud af spillet.

Trubadurix[redigér | redigér wikikode]

Trubadurix er gallerbyens skjald og resten af beboernes yndlingsaversion, da hans musik er forud for sin tid - og hans sang især lyder aldeles skrækindjagende for alle andre end ham selv. I de fleste historier holdes han derfor nede på kontant vis, og under mange af de afsluttende banketter ses Trubadurix bundet og kneblet og hængt op i et træ, så han ikke med sin musik kan forstyrre den gode stemning. Men også Trubadurix har stjernestunder, hvor det er hans musikalske udfoldelser, der redder situationen.

Majestix[redigér | redigér wikikode]

Majestix er gallerlandsbyens høvding. Som symbol på sin værdighed bevæger han sig normalt ikke uden for sin egen hytte uden at være båret på et skjold af to af sine undersåtter. Majestix er lidt selvglad, men bliver jævnligt sat håndfast på plads af sin kone, Godemine.

Hørmetix[redigér | redigér wikikode]

Hørmetix er indehaver af landsbyens fiskehandel. En fast bestanddel i mange af historierne er, at Hørmetix' fisk ikke er friske. Grunden til at Hørmetix' fisk ikke er friske kan være fordi den bliver fragtet helt fra Lutetia (Paris) i en oksekærre.[2] Mange slagsmål gallerne indbyrdes startes på den baggrund, især med naboen Armamix. Hørmetix er gift med Remouladine.

Armamix[redigér | redigér wikikode]

Armamix er landsbyens smed og Hørmetix' evige modstander – det er ofte Armamix, der påpeger, at fiskene stinker, hvorved slagsmålene starter.

Senilix[redigér | redigér wikikode]

Senilix er en olding, der er gift – tilsyneladende lykkeligt – med den unge, skønne Littenix. Senilix vil gerne være med, hvor der er gang i den, men hans kone holder ham ofte tilbage.

Julius Cæsar[redigér | redigér wikikode]

Julius Cæsar (af gallerne ofte respektløst omtalt som Julle) optræder jævnligt i historierne. I modsætning til de fleste andre romere har han en del sympatiske træk, og der hersker en vis gensidig respekt mellem Asterix og ham, selv om det er tilbagevendende, at Cæsar ønsker sig at få slettet den sorte plet fra sit imperium, hvor gallerlandsbyen holder stand mod den romerske hær.

Album[redigér | redigér wikikode]

På dansk er serien blevet udgivet af tre forskellige forlag i denne rækkefølge (med original nummerering, hvor forskellig, titel og år i parentes):

  1. Asterix og hans gæve gallere, 1969 (Astérix le Gaulois, 1961).
  2. Asterix og Kleopatra, 1969 (6. Astérix et Cléopâtre, 1965).
  3. Asterix og vikingerne, 1970 (9. Astérix et les Normands, 1966).
  4. Tvekampen, 1970 (7. Le combat des chefs, 1966).
  5. Asterix og briterne, 1971 (8. Astérix chez les Bretons, 1966).
  6. Asterix i trøjen, 1971 (10. Astérix légionnaire, 1967).
  7. Romernes skræk!, 1972 (11. Le bouclier Arverne, 1968).
  8. Olympisk mester!, 1972 (12. Astérix aux Jeux Olympiques, 1968).
  9. Asterix og goterne, 1973 (3. Astérix et les Goths, 1963).
  10. Asterix og trylledrikken, 1973 (2. La Serpe d'or, 1962).
  11. Asterix som gladiator!, 1973 (4. Astérix gladiateur, 1964).
  12. Gallien rundt!, 1974 (5. Le Tour de Gaule d'Astérix, 1965).
  13. Asterix på skattejagt!, 1974 (Astérix et le chaudron, 1969).
  14. Asterix ta'r til Spanien!, 1974 (Astérix en Hispanie, 1969).
  15. Lus i skindpelsen!, 1975 (La Zizanie, 1970).
  16. Asterix i Alperne!, 1975 (Astérix chez les Helvètes, 1970).
  17. Byplanlæggeren, 1975 (Le Domaine des dieux, 1971).
  18. Cæsars laurbær, 1976 (Les Lauriers de César, 1972).
  19. Profeten, 1976 (Le Devin, 1972).
  20. Asterix på Korsika, 1977 (Astérix en Corse, 1973).
  21. Kejserens gave, 1977 (Le Cadeau de César 1974).
  22. Asterix opdager Amerika!, 1978 (La Grande traversée, 1975).
  23. Obelix & Co. ApS, 1978 (Obélix et Compagnie, 1976).
  24. Styrkeprøven, 1979 (Astérix chez les Belges, 1979).
  25. Den store grav, 1980 (Le Grand fossé, 1980).
  26. Asterix' odyssé, 1981 (L'Odyssée d'Astérix, 1981)
  27. Asterix & søn, 1983 (Le Fils d'Astérix, 1983).
  28. Asterix i Østens fagre riger, 1987 (Astérix chez Rahazade, 1987).
  29. Rosen og Sværdet, 1991 (La Rose et le glaive, 1991).
  30. Så til søs, Obelix!, 1996 (La Galère d'Obélix, 1996).
  31. Asterix og Latraviata, 2001 (Astérix et Latraviata, 2001).
  32. Skolestart i Gallien, 2006 (Astérix et la rentrée gauloise, 2003).
  33. Da himlen faldt ned om ørerne!, 2005 (Le ciel lui tombe sur la tête, 2005).
  34. Asterix' og Obelix' fødselsdag - Den gyldne gæstebog, 2009 (L'anniversaire d'Astérix et Obélix – Le livre d'or, 2009).
  35. Asterix og pikterne, 2013 (Astérix chez les Pictes, 2013).
  36. Cæsars papyrus, 2015 (Le papyrus de César, 2015).
  37. Asterix i støvlelandet, 2017 (Astérix et la Transitalique, 2017).

Tegnefilm[redigér | redigér wikikode]

Spillefilm[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Se Goscinny og Uderzo: Asterix hag an distro (= "Asterix og genrejsningen"), 2004 ISBN 2-86497-164-X
  2. ^ https://comicwiki.dk/wiki/H%C3%B8rmetix

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]