Vildsvin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vildsvin
Vildsvin.Foto: GerardM
Vildsvin.
Foto: GerardM
Bevaringsstatus
Status iucn3.1 LC da.svg
Ikke truet (IUCN 3.1)[1]
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Mammalia (Pattedyr)
Orden Artiodactyla
(Parrettåede hovdyr)
Familie Suidae (Svin)
Slægt Sus
Art scrofa
Videnskabeligt artsnavn
Sus scrofa
Linnaeus 1758
Kort
Vildsvinets udbredelse
Vildsvinets udbredelse
Hjælp til læsning af taksobokse
So med grise

Vildsvinet (Sus scrofa) er et klovdyr som tilhører svinefamilien (Suidae). Arten, som regnes som tamsvinets vilde forfader. Det lever i skovområder i Centraleuropa, Middelhavsområdet og i det sydlige Asien så langt væk som Indonesien og i dele af Fennoskandinavien.

Vildsvinet uddøde i Danmark som fritlevende dyr i begyndelsen i 1801. Det sidste vildsvin blev skudt ved Silkeborg. Siden er vildsvinet genindvandret fra det nordlige Tyskland og er observeret over hele Sønderjylland.[2] Det overvejes imidlertid at tillade vildsvinet i Danmark, så påbuddet om at nedlægge alle vildsvin fjernes, så der igen kan komme fritlevende vildsvin i de danske skove.[3] I dag udryddes vildtlevende vildsvin i Danmark, straks de opdages, på grund af frygt for at vildsvin skal smitte tamsvin med svinepest. Men langt størstedelen af de europæiske udbrud skyldes imidlertid tamsvin, der har smittet vildsvinene.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Vildsvin er store dyr, men størrelsen kan variere betragtelig. Kropslængden bliver normalt omkring 90 til 180 cm og vægten omkring 50 til 200 kg hos ægte vildsvin. Farven varierer fra lysebrun til grå og næsten helt over til sort. De lever i skov og krat, gerne i nærheden af landbrugsområder hvor de kan gøre stor skade ved at rode i jorden. Kroppen er slank og mangler tamgrisens fedtlag. Lemmene bliver desuden længere. Nordlige bestande ser ud til at have længere ben end sydlige. Vildsvinet har et langt og kegleformet hoved og en længere tryne end tamgrisen. Den har desuden altid stående ører. Arten udvikler en gråbrun pels over hele kroppen, som med alderen kan blive mere grå. I tempererede områder bliver den federe og varmeisolerende. Vildsvin mangler svedkirtler og må regulere kropstemperaturen ved at ændre adfærd og aktivitetsniveau. Mudderbad er en effektivt måde til at beskytte sig mod både ultraviolet bestråling fra solen og overophedning.

Svin og vildsvin har et tandsæt som minder meget om menneskets. Tyggeknuderne på kindtænderne er imidlertid både flere, længere og kraftigere end menneskenes. I hver kæbehalvdel har det 3 fortænder, 1 hjørnetand, 4 bagtænder og 3 kindtænder (i alt 44 tænder). Hos ornen vokser hjørnetænderne i over- og underkæben ud til syleskarpe dolkelignende krumme stødtænder. Dette er imidlertid ikke egentlig stødtænder, men hugtænder. Hugtænderne i overkæben krummer sig ud opover og slipper mod hugtænderne i underkæben når munden åbnes og lukkes. Dette giver hugtænderne en knivlignende, syleskarp flade når de mødes. Hos ornen vokser disse tænder i hele dens liv.

Sanseapparatet[redigér | redigér wikikode]

Vildsvinet har et specielt godt udviklet lugtesans og god høresans og smagssans. Lugtesansen bruges aktivt til at finde mad og opdage farer. Synet er derimod mindre udviklet. Øjnene sidder på siden af hovedet og indikerer at synet primært benyttes til at opdage bevægelser med, en typisk forsvarsmekanisme for flugtdyr. Retningssynet er da gerne stærkt reduceret.

Underarter[redigér | redigér wikikode]

Der findes mindst 20 underarter. Syv af dem er indført i Australien, Tasmanien og New Zealand

Adfærd[redigér | redigér wikikode]

Vildsvinene søger føde ved at rode med den kraftige tryne i de øverste jordlag. De er omnivore, det vil sige altædende. Alt fra landbrugsafgrøder til svampe, orm, fugleunger og ådsler mv. indgår i føden. Dyrene er primært aktive om natten, men i uforstyrrede områder ses de også midt på dagen. De lever i familiære flokke på ca. 20 individer, men flokke på helt op til 100 individer er observeret. Flokken består af søerne og deres afkom, mens kønsmodne orner lever alene. En so får normalt 5-6 grise pr. kuld. Flokkene kan færdes over store områder, men vildsvinet har ikke et bestemt migrationsmønster. Ornene færdes gerne over et område som kan være op mot dobbelt så stort som søernes. Normalt er de ikke aggressive, men kan angribe mennesker hvis de føler sig truet. Dette gælder specielt orner i brunst og søer med grise.

I udlandet bruges tæmmede vildsvin til at opspore de kostbare spiselige svampe trøfler. Vildsvinet har en formidabel lugtesans, som viser vej til trøflerne, der vokser under jordoverfladen.

Reproduktion[redigér | redigér wikikode]

Vildsvin har et enormt formeringspotentiale. Efter en kort drægtighedsperiode på cirka 4 måneder, fødes grisene i en ”gryde”, som soen har foret med tørret græs, mos og lignende. Soen føder normalt 5-6 grise. Efter tre til fire måneder er grisene i stand til selv at finde føde, men de færdes ofte sammen med soen resten af året. Vildsvin kan blive kønsmodne allerede i deres første leveår, og det forekommer, at søer opfostrer to kuld om året. Derudover kan dyrene opnå en høj levealder, hvilket giver vildsvinene en særdeles høj reproduktionsevne. Parringstiden varierer med habitatet. I et tempereret klima føder soen gerne om foråret, men de kan føde året rundt i tropisk klima. I parringstiden slås ornerne retten til at parre sig, og da bruges de syleskarpe hjørnetænder son våben. Da de ikke har naturlige fjender i Danmark, vil bestande kun blive reguleret ved jagt eller af død på grund af for stor tæthed i bestanden. Reproduktionen begrænses dog i praksis af vildsvinenes sociale hieraki, hvor den gamle so ikke tillader de yngre søer at yngle. Dette er netop en af årsagerne til, at man som jæger aldrig må skyde den ”førende” so - så går alle hendes døtre nemlig i brunst. Der sker altså, på trods af den store reproduktionsevne, en forholdsvis langsom omsætning i bestanden.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger og kilder[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]