Axl Rose

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 4. jan. 2015, 23:43 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Bot: Datomærk skabeloner)
Axl Rose på Roskilde Festival 2006.

W. Axl Rose (Født William Bruce Rose Jr. 6. februar 1962. Opvokset under sin stedfars navn, William Bruce Baily) er bedst kendt som stifter af og forsanger i det amerikanske Hard Rock band Guns N' Roses.

Hans kærlighed til musikken blev grundlagt ved at synge i kirken som deltager i skolens kor og selv lærte han sig klaver, men hans utallige sammenstød med politiet og "aktiviteter" var med til at han blev smidt ud af sin familie. Efter at være flyttet til Los Angeles i 1982 prøvede Rose forskellige lokale bands, hvor det sidste senere blev til Guns N 'Roses med tidligere LA Guns gruppekammerat Tracii Guns. Som forsanger i Guns N 'Roses nød Rose enorm succes. Den anerkendelse han fik som sanger var en uvant ting for Rose. Han var opdraget i en meget religiøs familie hvor det ikke var accepteret at have langt hår og være "oprørsk". Rose gik i 1996 under jorden, angiveligt på grund af sin mors død, hvilket var et kæmpe tab for Axl.

I 2001 gjorde Axl et kæmpe og uforudset comeback med et nyt line-up af Guns N 'Roses. Gruppen har siden spillet periodisk, 2001-2002, 2006-2007 og nu 2009-2011.

Endeligt kom det stærkt forsinkede album Chinese Democracy i november 2008. Det blev verdens pt. dyrest producerede album, hvor Axl betalte alle udgifter. Albummet var 14 år undervejs men fik en blandet modtagelse fra anmelderne.

Axl Rose er i dag den eneste der er tilbage fra det oprindelige Guns N' Roses. Han blev placeret som nummer 11 i Verdens bedste rockvokalister og 64 i Rolling Stone's 100 bedste sangere nogensinde.

Rose er kendt for sin specielle måde at synge på, og han bliver indenfor rockmiljøet anset som en teknisk kompetent sanger. Rose er kendt for sit musikalske talent. Han kan spille på: Klaver, guitar, trommer og bass. Rose har selv indspillet en del af trommerne og klaveret på Chinese Democracy

Efter Guns N 'Roses blev en succes besluttede Rose, at han måtte ophøre med at anvende hårde stoffer. Han har ikke dementeret brugen af ulovlige stoffer. I et interview fra 1989 siger han "Jeg har et andet fysisk forhold og anderledes tankegang om stoffer end nogen jeg har kendt i Hollywood, fordi jeg ikke føler en afhængighed af det. jeg vil ikke tillade det". Selv om Rose ikke har været kendt for alkoholmisbrug, blev han alligevel anholdt i Stockholm i 2006, efter et tidligt morgen skænderi i hotellets lobby med hotellets sikkerhedsvagt. Rose skulle angiveligt have bidt en sikkerhedsvagt i benet og knust et antikt spejl under et beruset raserianfald. Rose kommenterede senere i en pressemeddelelse: "Vi havde en fantastisk koncert i Stockholm, og jeg vil ikke lade denne hændelse ødelægge det. Min assistent Beta og jeg talte i lobbyen på hotellet, da vagterne begyndte at gå os på. Min eneste bekymring var at sikre, at hun var okay ". Efter at have tilbragt de næste mange timer i en celle i Stockholms fængsel, blev han idømt en bøde på omkring 30.000 kr. for at blive løsladt. Efter episoden fortsatte touren planmæssigt. Axl Rose har været en af de store trendsættere mht. 80'er rockens typiske påklædning, og det er en af de ting der gør ham letgenkendelig i medierne.


SangerSpire
Denne sangerartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi