Banja Luka

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Banja Luka
Бања Лука
Banja Lukas byvåben Banja Lukas byflag
Coat of arms of Banja Luka.svg Banja Luka (zastava).svg
Panorama Banja Luke.jpg
Overblik
Land Bosnien-Hercegovina Bosnien-Hercegovina
Borgmester Igor RadojičićRediger på Wikidata
Enhed Republika Srpska Republika Srpska
Grundlagt 6. februar 1494Rediger på Wikidata
Postnr. 78000Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 199.191 (2013)[1]Rediger på Wikidata
 - Areal 1.239 km²
 - Befolkningstæthed 161 pr. km²
Andet
Tidszone Centraleuropæisk sommertidRediger på Wikidata
Højde m.o.h. 163 mRediger på Wikidata
Hjemmeside www.banjaluka.rs.ba
Udsigt over Banja Luka

Banja Luka (formen Banjaluka ses også) er den næststørste by i Bosnien-Hercegovina og ligger 230 km nordvest for Sarajevo, 176 meter over havets overflade ved floden Vrbas i en skovrig og frugtbar egn. Byen havde 199.000 indbyggere i 2013.[2] Byen er hovedstad i Republika Srpska, som er den serbisk dominerede provins i Bosnien-Hercegovina.

Banja Luka har rester af romerske bade og andre oldtidsruiner, et citadel og talrige moskeer. Moskeen Ferhadija, tidligere Bosniens prægtigste, og de fleste andre moskeer blev ødelagt under krigene i 1990'erne. I nærheden af Banja Luka ligger det i 1868 stiftede trappistkloster Maria-Stern.

Byen er sæde for en romersk-katolsk biskop og en græsk-ortodoks metropolit. Banja Luka, der tidligere var sæde for pashaen af Bosnien, blev 1688 erobret af østrigerne, men kom snart igen i tyrkernes besiddelse. 1737 led østrigerne et nederlag.

Banja Luka under krigene i Jugoslavien[redigér | redigér wikikode]

Byen gennemgik væsentlige forandringer op i gennem 1990'erne, da Krigen i Bosnien-Hercegovina brød ud. Ved udråbelsen af selvstændighed for Bosnien og Herzegovina og dannelsen af Republika Srpska blev Banja Luka de facto politisk centrum for den nye statsdannelse.

Næsten samtlige etniske kroater og bosniaker blev under krigen tvunget væk fra området og samtlige byens 16 moskeer blev ødelagt.[3][4] Senere flyttede omkring 40.000 serbere, der var blevet fordrevet fra kroatisk og bosnisk dominerede områder, ophold i Banja Luka.[5]

Den 7. maj 2001 angreb flere tusinde serbiske nationalister en gruppe bosniakker og diplomater, der deltog i en ceremoni, der markerede genopførelsen af den historiske moske Ferhadija.[6][7][8][9] Der var flere indikationer af, at det lokale politi samarbejde med de serbiske nationalister.[10][11] 14 bosnisk-serbiske nationalister blev fængslet for at have iværksat optøjerne.[12]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Oplysningen er fra Wikidata, som ikke har kilder til den.
  2. ^ Preliminary Results of the 2013 Census of Population, Households and Dwellings in Bosnia and Herzegovina. Sarajevo. 5. november 2013. Tilgået 28. november 2016.
  3. ^ "Serbs ordered to pay for mosques". BBC News. 20. februar 2009. Hentet 30. marts 2010. 
  4. ^ "Neriješena ubistva banjalučkih Hrvata". Orbus. 3. april 2007. Hentet 13. marts 2016. 
  5. ^ Perlez, Jane (7. august 1995). "CONFLICT IN THE BALKANS: THE SERBIAN REFUGEES; Serbs Become Latest Victims In Changing Fortunes of War". The New York Times. Hentet 30. marts 2010. 
  6. ^ UN: Officials Alarmed By Mob Violence In Bosnia. Arkiveret fra originalen 18. februar 2009. Hentet 2009-05-14. 
  7. ^ Strauss, Julius (8. maj 2001). "Serb mob attacks Muslims". The Daily Telegraph (London, UK). Hentet 30. marts 2010. 
  8. ^ "UN condemns Serb 'sickness'". BBC. 8. maj 2001. 
  9. ^ "Bosnian Serb Crowd Beats Muslims at Mosque Rebuilding". The New York Times. 8. maj 2001. Hentet 30. marts 2010. 
  10. ^ "Helsinki Commission releases U.S. statement on tolerance and non-discrimination at osce human dimension implementation meeting". Helsinki Commission. 20. september 2001. 
  11. ^ HRCC Human Rights Quarterly Report, 1 April-30 June 2001, HRCC Human Rights Quarterly Report, 1 April-30 June 2001
  12. ^ "Bosnians jailed over mosque riots". BBC News. 21. oktober 2002. Hentet 30. marts 2010. 

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]