Beni

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Beni Departement
Bandera del Departamento de Beni Escudo de Beni.JPG
Departementets flag Departementets våben

Motto: ¡Ventura, paz y unión!
("Fremskridt, fred og enighed!")

Hymne: Canta victorioso pueblo de leyenda

Beni i Bolivia
Hovedstad La Santísima Trinidad
Største by La Santísima Trinidad
Officielle sprog Spansk, Moxeno
Provinser 8
Areal
 - total
 - % af Bolivia
Næststørste departement i Bolivia
213.564km²
19,44%
Indbyggere
 - Total (2012)
 - % af Bolivia
 - Tæthed
Nr. 8 i Bolivia
421.196
4.48%
2,0 indb./km²
Grundlagt 18. november 1842
Guvernør Alex Ferrier Abidar] (MAS)
Opkaldskode: + (591) 3
ISO 3166-2 BO-B
Forkortet B
Website http://www.beni.gov.bo

Beni, også kaldet El Beni er med et areal på 213.564 km² det næststørste departement i Bolivia. Departementet er beliggende i lavlandet i det nordøstlige hjørne af Bolivia og blev etableret ved dekret den 18. november 1842 af General José Balliviáns regering. Ved folketællingen i 2012 havde departementet en befolkning på 213.564 indbyggere.[1] Hovedstaden er Trinidad. På trods af, at departementet er rigt på naturressourcer, er departementet tyndt befolket og levestandarden lavere end i det øvrige Bolivia. Befolkningen udgøres hovedsagelig af efterkommere af kolonister fra Spanien og andelen af oprindelige indbyggere er relativt lav sammenlignet med Bolivias øvrige departementer.


Historie[redigér | redigér wikikode]

Catedral de la Santísima i Trinidad

Beni var et vigtigt center i den præcolumbianske civilisation, der var kendt som Las Lomas (“bakkerne”), en kultur, der opførte mere end 20.000 menneskeskabte kunstige høje, der alle var forbundet med akvadukter, kanaler, diger, grøfter, kunstige søer og laguner, ligesom der blev opført terrasser. Mellem 4000 f.Kr. (og muligvis tidligere) og 1300-tallet var området hjemsted for organiserede samfund. Der blev i området dyrket afgrøder, der senere har spredt sig til hele verden, så som tobak, jordnødder, bomuld, kassava, vanilje m.v.

De første europæere, der kom til området, var spaniere. Spanierne var særdeles interesserede i området, da de formodede, at den sagnomspundne by El Dorado (også kaldet ‘’Paititi’’) med sine rige forekomster af guld muligvis kunne ligge i området. De første spaniere tabte dog hurtigt interessen for området, og næste bølge af spaniere ankom i slutningen af 1700-tallet i form af jesuitter, hvis mål var at missionere og omvende den oprindelige befolkning til kristendommen. Den religiøse baggrund kan ses i mange af Benis byer, hvor der i de fleste er placeret en kirke på byens centrale plads, ligesom byernes navne vidner om en religiøs tilknytning.

I slutningen af 1880-tallet og de første år af 1900-tallet var Beni centrum for Bolivias produktion af rågummi. Forekomsten af gummitræer i området medførte en stor tilflytning til regionen, der fik arbejde i gummiplantagerne. Området havde sin storhedstid i denne periode, og ved slutningen af 1800-tallet var Bolivias bedst udstyrede hospital placeret i regionen. Gummieventyret sluttede dog omkring udbruddet af 2. verdenskrig, og mange af gummiplantagerne anvendes nu i stedet til kvægdrift.

Regering og administration[redigér | redigér wikikode]

I henhold til Bolivias nuværende forfatning er den højeste myndighed i departementet guvernøren. Tidligere var departementet ledet af en præfekt, der indtil 2006 blev udpeget af Bolivias præsident. I 2006 blev præfekten første gang valgt af befolkningen for en periode på fem år, og i 2010 var landets nye forfatning trådt i kraft, hvorved departementet ledes af en guvernør valgt ved direkte valg for en periode på fem år. Departementets guvernørpost har siden 2010 været omtumlet på grund af en korruptiopnsskandale, hvilket førte til guvernør Sattoris fratræden før tid.[2][3] Nuværende guvernør er Alex Ferrier Abidar.

Beni har endvidere en Departemental Forsamling (Asamblea Departamental), der afløste det tidligere Departementale Råd (Consejo Departamental). Forsamlingen har begrænset lovgivende myndighed inden for udvalgte områder.

I den Departementale forsamling er det største parti det regionale parti "Primero el Beni" ("Beni først") med 11 mandater. MAS har 10 mandater og det revolutionære MNR har tre mandater. De oprindelige folk og bønderne er i henhold til forfatningen sikret to pladser hver i forsamlingen. I kraft af støtte fra repræsentanterne for de oprindelige folk og bønderne kontrollerer MAS forsamlingen.[4]

Repræsentation i Nationalforsamlingen[redigér | redigér wikikode]

Bolivias nationalforsamling (Asamblea Legislativa Plurinacional) består af to kamre: Deputerkamret Cámara de Diputados med 130 medlemmer og Senatet (Cámara de Senadores) med 36 medlemmer. Beni udpeger ni medlemmer til deputerkammeret og fire medlemmer til Senatet.

Nuværende senatorer (2014)
  • Freddy Bersatti Tudela (MAS)
  • Zonia Guardia Melgar (MAS)
  • Carlos Alberto Sonnenschein Antelo (PPB)
  • Jeanine Áñez Chávez (PPB)

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Llanos de Moxos, en tropisk savanneregion i det sydlige Beni.

Beni grænser op til Brasilien mod nordøst og til departementerne Santa Cruz mod sydøst, La Paz mod vest og Pando mod nordvest og Cochabamba mod syd. Beni er for størstedelen dækket af regnskov, der strækker sig fra Andesbjergene i vest til grænsen mod Brasilien i øst (særlig i de nordlige og østlige dele af departementet) og græssletter (primært omkring provinsen Moxos i syd op imod Andesbjergenes fod).

Det meste af Beni ligger i en højde på ca. 150-160 meter over havets overflade. Det meste af departementet er fladt, men langs grænsen til La Paz rejser to bjergkamme sig, Eva Eva og Pelado.

Beni er gennemskåret af adskillige floder, der alle leder vand til Amazonbassinet. De største af floderne er Iténez (også kendt som Guaporé), Mamoré, Madre de Dios, Madera, Yata, Ivón, Machupo, Itonama, Baures, San Martín, San Miguel, San Simón, Negro, Sécure, Yacuma, Maniquí, Ibare og Apere, der alle er sejlbare.

Klima[redigér | redigér wikikode]

En stor del af Beni er dækket af regnskov gennemskåret af floder

Beni ligger i lavlandet og har et tropisk og fugtigt klima med årlig nedbør mellem 1000 og 4000 mm. Departementet indeholder store vådområder. Om vinteren (juni og juli) kan temperaturerne falde drastisk når der blæser sydlige kolde vinde fra Patagonien i Argentina.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Departementets økonomi er i vidt omfang baseret på landbrug, skovbrugog kvæghold. Departementet er efter Santa Cruz det næststørste center for landbrugsproduktion i Bolivia. Der dyrkes afgrøder som majs, yucca, solsikker, ris, kakao, kaffe og en lang række tropiske frugter. Udover afgrøder har Beni en stor produktion af kvæg. Officielle tal angiver, at der i regionen er omkring 2-2,5 millioner stykker kvæg.

De seneste år er økoturisme blevet en stadig større indtægtskilde for området.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Med en befolkning på 421.196 ved folketællingen i 2012 er Beni det tyndest befolkede af Bolivias departementer næst efter Pando.

Selvom Beni har mange naturressourcer er der udbredt fattigdom i området. På trods af den udbredte fattigdom har indbyggerne dog en mindre sygdomsfrekvens end indbyggerne i Andesregionerne og fejlernæring er mindre forekommende i regionen end i øvrige dele af Bolivia.

Indbyggerne (kaldet Benianos) er primært efterkommere af personer, Cruceños, der flyttede nordpå fra Santa Cruz langs området floder. Kulturen er lavlandskulturen “Camba”, der også er forekommende i Santa Cruz og Pando, og adskiller sig således fra kulturen i Andesområdet.

Benianos anser sig selv for at være etnisk forskellige fra Andeskulturen og anser sig som mere “spanske” end befolkningen Andesregionerne, der i vidt omfang udgøres af aymara- og quechua-talende indbyggere med indiansk baggrund. Der er i dele af befolkningen en stærk modstan mod centralregeringen i La Paz, der efter mange Benianos’ opfattelse ikke har gjort tilstrækkeligt for at udbygge vejnettet og integrere Beni i Bolivias økonomi. Beni har således støttet bevægelsen i Santa Cruz om løsrivelse eller autonomi fra centralregeringen i Bolivia.

Provinser i Beni[redigér | redigér wikikode]

Beni er inddelt i 8 provinser (provincias), der er yderligere inddelt i kommuner og 48 kantoner.

Provins Indbyggere
(2012 folketælling)
Areal (km²) Administrativt centrum Kort
Cercado 111.624 12.276 San Javier Bolivia department of beni.png
Vaca Díez 130.778 22.434 Riberalta
José Ballivián 82.700 40.444 Santos Reyes
Yacuma 23.430 34.686 Santa Ana del Yacuma
Moxos 22.163 33.316 San Ignacio de Moxos
Marbán 16.331 15.126 Loreto
Mamoré 12.817 18.706 San Joaquín
Iténez 21.353 36.576 Magdalena

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Vej i byen Peña Amarilla

Det dominerende sprog i departementet er spansk. Som i andre dele af Bolivia tales blandt de forskellige befolkningsgrupper flere forskellige sprog. Antallet af personer fordelt på sprog er følgende:[5]

Sprog Departement Bolivia
Quechua 8.643 2.281.198
Aymara 7.910 1.525.321
Guaraní 396 62.575
Andre oprindelige sprog (bl.a. Moxos) 16.695 49.432
Spansk 331.547 6.821.626
Udenlandske 6.512 250.754
Kun oprindelige 7.854 960.491
Oprindelige og spansk 24.171 2.739.407
Spansk og udenlandsk 307.680 4.115.751

Flora og fauna[redigér | redigér wikikode]

En familie af flodsvin i regionen Rurrenabaque i Beni.
Græssteppe i Beni

I regionens mange floder er der fundet mere end 400 forskellige arter af fisk. Trinidad har et helt museum Museo Ictícola med udstillinger af de forskellige fiske-fauna i området. De mest forekommende fisk, der fanges og spises i området er pacu, tambaquí, surubí, palometa (en slags piranha), sábalo, bagre (en malle) og blanquillo. Der jages også alligatorer for deres skind og kød. Alligatorkød anses som en delikatesse og indgår i som en naturlig bestandel af køkkenet i regionen.

Beni eksporterer endvidere store mængder af tømmer. De seneste mange års begrænsning i mulighederne for skovning af tropisk træ har dog reduceret eksporten.

Beni er hjemsted for flere af Bolivias nationalparker, herunder: .

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Gonzalez Moscoso, Rene. 1984. Enciclopedia Boliviana: Diccionario Geográfico Boliviano. Editorial “Los Amigos del Libro”, La Paz. 278pp.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Resultat af folketællingen 2012 (spansk)
  2. ^ "Suspendido... Suárez cae en el Beni MNR asume interinato". El Día. Santa Cruz, Bolivia. 2011-12-17. Hentet 2011-12-17. 
  3. ^ "Suspenden a Ernesto Suárez y uno del MNR es gobernador del Beni". Oxígeno. 2011-12-18. Hentet 2011-12-18. 
  4. ^ "Beni está dividido". La Prensa. La Paz. 2011-07-17. Hentet 2011-12-17. 
  5. ^ obd.descentralizacion.gov.bo (Spanish)

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 14°S 65°V / 14°S 65°V / -14; -65