Majs

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Majs
Majs (Zea mays). Den hunlige blomsterstand under udvikling af kerner.
Majs (Zea mays). Den hunlige blomsterstand
under udvikling af kerner.
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Liliopsida (Énkimbladede)
Orden Poales (Græs-ordenen)
Familie Poaceae (Græs-familien)
Slægt Zea (Majs-slægten)
Art Zea mays
Hjælp til læsning af taksobokse

Majs (Zea mays) er en afgrøde, som spises rå, kogt, grillet med smør eller laves til cornflakes. Nogle majssorter kan anvendes til popcorn. Fodermajs bruges til husdyr.

Den høstes gerne inden den er modnet helt, hvis den skal spises uforarbejdet. Derimod venter man med høsten, hvis den skal forarbejdes. Dette skyldes, at majskernerne tørrer ud ved modningen, og dermed bliver lettere at forarbejde – eksempelvis til majsmel. Ved ristning af de tørrede kerner kan man få popcorn eller cornflakes.

Ensidig majsspisning kan medføre vitaminmangel.

Majsplanten, særligt de unge majsskud, indeholder et kraftigt antibiotikum, DIMBOA, også kendt som et benzoxazinoid, der er et naturligt forsvar mod skadedyr som insekter samt svampe og bakterier.

Verdensproduktion[redigér | redigér wikikode]

Top 10 producenter af majs 2018[1] Land Produktion (Ton)
USA USA 392.450.840
Kina Kina 257.173.900
Brasilien Brasilien 82.288.298
Argentina Argentina 43.462.323
Ukraine Ukraine 35.801.050
Indonesien Indonesien 30.253.938
Indien Indien 27.820.000
Mexico Mexico 27.169.977
Rumænien Rumænien 18.663.939
Canada Canada 13.884.800

Historie[redigér | redigér wikikode]

Majs er ikke en naturlig dansk plante, men har dog været i Europa siden 1500-tallet, efter at spanierne bragte den hjem fra Mesoamerika.

Udviklingen fra Teosinte til moderne majs.
Kolber af forskellige varianter af blå majs.
Pandekager lavet af blå majs.
Zea mays 'Ottofile giallo Tortonese'.

De majsdyrkende, oprindelige folk i Mesoamerika vidste godt, at majsen var kunstigt fremavlet, og de lagde vægt på at dyrke majsens mor (græsarten Teosinte (Zea mays ssp. parviglumis)) langs yderkanten af markerne for at sikre god bestøvning.

Planten begyndte at brede sig til Afrika og Asien. Ideen var ikke at bruge majsen som menneskeføde, men mere til hønsefoder. Under den irske hungersnød i 1845, hvor kartoffelhøsten endnu engang var slået fejl, begyndte USA at sende majs til Irland.

Majskobler kan omdannes til kulstofbriketter, som kan lagre store mængder metangas ved lavt tryk.[2] Det kan anvendes i biler, hvor det lette metanlager fint kan være under et passagersæde.

De indfødte amerikanere i det nordlige Mexico, Arizona og New Mexico dyrker en særlig blå variant af majsplanten, også kaldet "Hopi Maize".

GMO[redigér | redigér wikikode]

Majs er blevet generisk modificeret af firmaet Monsanto til at modstå ukrudtsmidlerne ”Roundup”, glyfosat og glufosinat samt til at modstå insekter (se MON 863-majs, der er genetisk modificeret med genet for et insekticid (protein) fra Bacillus thuringiensis).

Bioforstærkning[redigér | redigér wikikode]

Vitaminindholdet i en sydafrikansk sort ved betegnelsen M37W er blevet forøget 169 gange for beta caroten (forstadie til vitamin A), 6 gange for vitamin C og 2 gange for folat.[3] EU har godkendt seks majssorter til dyrkning.[4]

Kilder/Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Food and Agriculture Organization of The United Nations. "FAOSTAT" (engelsk). Hentet 20. oktober 2020. 
  2. ^ February 21, 2007, Science Daily: From Farm Waste To Fuel Tanks: Record-breaking Methane Storage System Derived From Corncobs Citat: "...Pfeifer and his colleagues at MU and MRI discovered that that fractal pore spaces [i majskolber] (spaces created by repetition of similar patterns at different scales) are remarkably efficient at storing natural gas..."
  3. ^ Shaista Naqvi, et al. Transgenic multivitamin corn through biofortification of endosperm with three vitamins representing three distinct metabolic pathways PNAS April 27, 2009.
  4. ^ EU godkender seks GMO-majs, 2010

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

BotanikSpire
Denne botanikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.