Præcolumbiansk tid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Præcolumbiansk)
Gå til: navigation, søg
Simplificeret kort over metoder til underhold i Amerika ved 1000. f.v.t      jægere og samlere     simple bondesamfund     advancerede bondesamfund (høvdingedømmer eller civilisationer

Den præcolumbianske tid omhandler alle Amerikas historie og forhistories periodiske underinddelinger før fremkomsten af den betydelige europæiske påvirkning af det amerikanske kontinent. Tidsperioden spænder fra tidspunktet for den oprindelige bosættelse i den sene paleolitiske periode til den europæiske kolonisering af Amerika i løbet af den tidlige moderne periode.

Mens udtrykket teknisk set refererer til perioden før Christoffer Columbus opdagelsesrejser i 1492, dækker den i praksis normalt de oprindelige kulturers fortsatte udvikling, indtil de blev overvundet, formindsket eller ændret markant af europæerne, selvom dette skete årtier eller endog århundreder efter Columbus' første landgang. På grund af dette anvendes de alternative udtryk Prækontakt Amerika, Prækolonielt Amerika eller Præhistorisk Amerika også. Nogle steder i Latinamerika er Præhispanic det udtryk, der normalt bruges. Udtrykket præcolumbiansk tid anvendes særligt ofte i debatter om de store oprindelige civilisationer i den nye verden, såsom dem i Mesoamerika (eksempelvis aztekerne og mayaerne) og Andes (Inkariget, moche, osv).

Mange præcolumbianske civilisationer opnåede særlige kendetegn som omfattede permanenter bopladser, jordbrug, byer, civil og monumental arkitekture, store jordarbejder og komplekse samfundsmæssige hierarkier. Nogle af disse civilisationer havde ophørt med at eksistere længe før, de første europæiske kolonier og de trælbundne afrikanere ankom (ca. sene 15.–tidlige 16. århundrede), og kendes kun gennem arkæologiske undersøgelser og mundtlig historie. Andre civilisationer eksisterede i kolonitiden og blev beskrevet gennem historiske europæiske udredninger fra den tid. Nogle få såsom Maya civilisationen havde deres egne skriftlige optegnelser. Fordi mange kristne europæerne anså sådanne tekster som kætterske, ødelagde mænd som Diego de Landa mange teksterne i bål, selv mens de samtidig søgte at bevare de indfødtes historier. Kun nogle få skjulte dokumenter har overlevet på deres oprindelige sprog, mens andre blev transskriberet eller dikteret til spansk, hvilket har givet moderne historikere glimt af gamle kulturer og viden.

Indfødte amerikanske kulturer fortsætter med at udvikle sig efter præcolumbiansk. Mange af disse folkeslag og deres efterkommere fortsætter med traditionelle skikke, mens de udvikler sig og tilpasser og tager nye kulturelle skikke og teknologier ind i deres liv.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Det præcolumbianske Amerikas større kulturelle områder:      Arctic      Nordvest      Aridoamerika      Mesoamerika      Isthmo-Colombiansk      Caribbien      Amazonas      Andes
Det præcolumbianske Nordamerikas kulturelle områder

Før udviklingen af arkæologien i det 19. århundrede, fortolkede historikere, der arbejdede med den præcolumbianske periode, primært de europæiske erobrere, rejsende og antikvarers beretninger og optegnelser. Det var først i 19. århundrede, at John Lloyd Stephens, Eduard Seler og Alfred P. Maudslay, og institutioner såsom Peabody Museum of Harvard University's arbejde, førte til en genovervejelse og kritik af de europæiske kilder. I dag er det videnskabelige studie af de præcolumbianske kulturer oftest baseret på videnskabelig og tværfaglige metoder.[1]

Bosættelsen af Amerika[redigér | redigér wikikode]

Amerika menes at være blevet befolket af asiatiske nomader, der nåede Amerika fra Siberien og over Bering-landbroen, i dag Beringstrædet, muligvis langs kysten. Genetiske beviser fundet i amerindianeres maternelt arvede mitokondrielle DNA (mtDNA) støtter teorien om at flere genetiske populationer migrerede fra Asien.[2][3]Paleo-indianere spredte sig i løbet af årtusinder i hele Nord- og Sydamerika. Præcis hvornår den første gruppe af mennesker migrerede ind i Amerika er genstand for megen debat. En af de tidligst identificerbare kulturer var Cloviskulturen, med steder dateret 13.000 år gamle. Dog er endnu ældre steder, der går helt tilbage til for 20.000 år siden, blevet fundet. Nogle genetiske studier har estimeret, at Amerika blev befolket for mellem 40.000 og 13.000 år siden.[4] Migrationmodellernes kronologi er på nuværende tidspunkt delt op i to tilgange. Den første er den kort kronologi teorien, der hævder at den første folkevandring hinsides Alaska ind i den Nye Verden ikke forekom tidligere end for 14.000–17.000 års siden, efterfulgt af successive bølger af immigranter.[5][6][7][8] Den anden er den lang kronologi teorien, der foreslår at den første gruppe af mennesker kom ind i kontinentet på et meget tidligere tidspunkt, muligvis for 50.000–40.000 år siden eller tidligere.[9][10][11][12]

Der er blevet fundet artefakter i både Nord- og Sydamerika, der er dateret 14.000 år gamle,[13] og derfor er det blevet foreslået, at mennesker har nået Kap Horn, sydspidsen af Sydamerika, på dette tidspunkt. I så fald er innuiterne ankommet separat og på meget senere tidspunkt, sandsynligvis ikke for mere end 2.000 år siden, ved at have bevæget sig over isen ved Beringstrædet fra Sibirien ind i Alaska.

Jordbrugets udvikling[redigér | redigér wikikode]

De tidlige beboere i Amerika udviklede jordbrug og forædlede majsplantens akser fra 2-5 cm lange (se Teosinte) til en den længde, de har i dag. De indfødte dyrkede kartofler, tomater, tomatilloer (en skallet en grøn tomat), græskar, chilipeberfrugter, squash, bønner, ananas, søde kartofler, kornsorten quinoa og amaranth, kakaobønner, vanilje, løg, jordnødder, jordbær, hindbær, blåbær, brombær, papaya og avocadoer. Over to tredjedele af alle typer fødevareafgrøder, der dyrkes i hele verden, er hjemhørende i Amerika.[Kilde mangler]

De indfødte begyndte at bruge ild i et vidstrakt område. Forsætlig afbrænding af vegetation blev anvendt til at efterligne virkningerne af naturbrændene, der havde tendens til at rydde underskoven, og derved gør transport lettere og fremmer væksten af urter og planter med bær, der var vigtige for både mad og medicin. Dette skabte Nordamerikas præcolumbianske savanner.[14]

De indfødte amerikanere havde husdyr, selvom det ikke var ligeså udbredt som andre steder i verden (Asien, Afrika og Europa). Domesticerede kalkuner var almindelige i Mesoamerika og nogle områder i Nordamerika. De blev værdsat for deres kød, fjer og eventuelle æg. Der foreligger dokumentation for, at mesoamerikanerne opdrættede hårløse hunde, især Xoloitzcuintle racen, for deres kød. Samfundene i Andes holdt lamaer og alpakaer for deres kød og uld, samt til lastdyr. I Andes blev også marsvin opdrættet for deres kød. Andre kilder til kød i Mexico, Central- og det nordlige Sydamerika var Iguanas og en række vilde dyr, såsom hjorte og navlesvin.

Majs var ved det 15. århundrede blevet overført fra Mexico til Nordamerika og blev dyrket i Mississippi embayment, så langt som til USA's østkyst, og så nordpå som det sydelige Canada. Kartofler blev udnyttet af Inkaerne, og chokolade blev brugt af Aztekerne.

Genetik[redigér | redigér wikikode]

Skematisk illustation a maternalt genflow ind i ud af Beringia. Pilenes farve svarer til begivenhedernes omtrentlige tidspunkt og er afkodet i den farvede tidsbar. Den indledende bosættelse af Beringia (afbildet i lysegul) blev efterfulgt af en stilstand hvorefter Amerikas oprindelige befolknings forfædre spredte sig hurtigt ud over den Nye Verden, imens nogle af de beringianske maternale afstamninger-C1a- spredte sig mod vest. Mere nylig (vist med grønt) genetisk udveksling er manifesteret med tilbage-migration af A2a ind i Sibirien and D2a's spredning ind i det nordøstlige Amerika der forekom efter den indledende bosættelse af den Nye Verden.
Skematisk illustration af maternalt (mtDNA) genflow ind i og ud af Beringia fra 25.000 år siden til nu.

Haplogruppen, der oftest er forbundet med de oprindelige amerindianeres genetik, er Haplogruppe Q1a3a (Y-DNA).[15] Y-DNA adskiler sig ligesom mtDNA, fra andre nukleare kromosomer, ved at majoriteten af Y-kromosomer er unikke og ikke rekombinerer ved meiose. På grund af dette er historiske mutationers mønstre nemme at undersøge.[16] Mønsteret indikerer, at oprindelige amerindianere oplevede to meget karakteristiske genetiske episoder; den første med den indledende bosættelse af Amerika, og den anden med den europæiske kolonisering af Amerika.[17][18] Den førstnævnte er den afgørende faktor for antallet af genafstamninger og stiftende typer af haplogrupper i dag hos forskellige indfødte amerindianske befolkninger.[18] Menneskelig bosættelse af den Nye Verden skete i etaper fra Beringshavets kystlinje, med et indledende 20.000 års ophold på Beringia for den stiftende befolkning.[19][20]

Mikrosatellit mangfoldigheden og fordelingen af Sydamerikas specifikke Y-afstamning indikerer, at bestemte Amerindianske befolkningsgrupper har været isolerede, siden den indledende kolonisation af området.[21] Befolkningsgrupperne Na-Dené, Inuit og de indfødte Alaskanere udviser mutationer i haplogruppe Q-M242 (Y-DNA) og adskiller sig imidlertid fra andre oprindelige Amerindianere ved adskillige mtDNA mutationer.[22][23][24] Derfor tyder det på, at de tidligste migranter i Nordamerika og Grønland stammer fra senere befolkninger.[25]

Se også[redigér | redigér wikikode]


Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Ignition Bernal, A History of Mexican Archaeology: The Vanished Civilizations of Middle America.
  2. ^ Study confirms Bering land bridge flooded later than previously believed Cyberwest online, July 1996
  3. ^ Bering Land Bridge US National Park System
  4. ^ Wells, Spencer; Read, Mark (2002) (Digitised online by Google books). The Journey of Man - A Genetic Odyssey. Random House. s. 138–140. ISBN 0-8129-7146-9. Hentet 2009-11-21. 
  5. ^ "Americas Settled 15,000 Years Ago, Study Says". National Geographic News. March 13, 2008. Hentet 2011-06-04. 
  6. ^ "First Americans".. 
  7. ^ Fagundes, Nelson J.R.; Ricardo Kanitz, Roberta Eckert, Ana C.S. Valls, Mauricio R. Bogo, Francisco M. Salzano, David Glenn Smith, Wilson A. Silva, Marco A. Zago, Andrea K. Ribeiro-dos-Santos, Sidney E.B. Santos, Maria Luiza Petzl-Erler, and Sandro L.Bonatto (2008). "Mitochondrial Population Genomics Supports a Single Pre-Clovis Origin with a Coastal Route for the Peopling of the Americas". American Journal of Human Genetics 82 (3): 583–592. doi:10.1016/j.ajhg.2007.11.013. PMID 18313026. 
  8. ^ "Beginnings to 1500 C.E.". Encyclopedia of Canada's Peoples. 
  9. ^ "Atlas of the Human Journey". National Genographic. 
  10. ^ Marder, William (April 2005). Indians in the Americas: the untold story. ISBN 978-1-58509-104-1. Hentet 2009-11-17. 
  11. ^ "Journey of mankind". Brad Shaw Foundation. 
  12. ^ Gibbon, Guy E; Ames, Kenneth M (1998). Archaeology of prehistoric native America: an encyclopedia. ISBN 978-0-8153-0725-9. Hentet 2010-10-31. 
  13. ^ Noble, John (2008-04-04). Evidence Supports Earlier Date for People in North America, NYT, April 4, 2008. Nytimes.com. Hentet 2011-06-03. 
  14. ^ Owen, Wayne (2002). "Chapter 2 (TERRA–2): The History of Native Plant Communities in the South". Southern Forest Resource Assessment Final Report (U.S. Department of Agriculture, Forest Service, Southern Research Station). Hentet 2008-07-29. 
  15. ^ "Y-Chromosome Evidence for Differing Ancient Demographic Histories in the Americas" (PDF). Department of Biology, University College, London; Departamento de Gene´tica, Universidade Federal do Rio Grande do Sul, Porto Alegre, Brazil; Instituto Venezolano de Investigaciones Cientı´ficas, Caracas, Venezuela; Departamento de Gene´tica, Universidade Federal do Parana´, Curitiba, Brazil; 5Department of Anthropology, University of New Mexico, Albuquerque; 6Laboratorio de Gene´tica Humana, Universidad de los Andes, Bogotá´; Victoria Hospital, Prince Albert, Canada; Subassembly of Medical Sciences, Mongolian Academy of Sciences, Ulaanbaatar, Mongolia; Laboratorio de Gene´tica Molecular, Facultad de Medicina, Universidad de Antioquia, Medellı´n, Colombia; Universite´ de Montreal (University College London 73:524–539). 2003. Hentet 2010-01-22. 
  16. ^ Orgel L (2004). "Prebiotic chemistry and the origin of the RNA world" (PDF). Crit Rev Biochem Mol Biol 39 (2): 99–123. doi:10.1080/10409230490460765. PMID 15217990. Hentet 2010-01-19. 
  17. ^ Wells, Spencer; Read, Mark (2002) (Digitised online by Google books). The Journey of Man - A Genetic Odyssey. Random House. ISBN 0-8129-7146-9. Hentet 2009-11-21. 
  18. ^ a b (Verbal tutorial possible)Learn about Y-DNA Haplogroup Q-M242. Genebase Systems. 2008. Hentet 2009-11-21. "Haplogroups are defined by unique mutation events such as single nucleotide polymorphisms, or SNPs. These SNPs mark the branch of a haplogroup, and indicate that all descendents of that haplogroup at one time shared a common ancestor. The Y-DNA SNP mutations were passed from father to son over thousands of years. Over time, additional SNPs occur within a haplogroup, leading to new lineages. These new lineages are considered subclades of the haplogroup. Each time a new mutation occurs, there is a new branch in the haplogroup, and therefore a new subclade. Haplogroup Q, possibly the youngest of the 20 Y-chromosome haplogroups, originated with the SNP mutation M242 in a man from Haplogroup P that likely lived in Siberia approximately 15,000 to 20,000 years before present" 
  19. ^ First Americans Endured 20,000-Year Layover - Jennifer Viegas, Discovery News. Hentet 2009-11-18. "Archaeological evidence, in fact, recognizes that people started to leave Beringia for the New World around 40,000 years ago, but rapid expansion into North America didn't occur until about 15,000 years ago, when the ice had literally broken"  page 2
  20. ^ Than, Ker (2008). New World Settlers Took 20,000-Year Pit Stop. National Geographic Society. Hentet 2010-01-23. "Over time descendants developed a unique culture—one that was different from the original migrants' way of life in Asia but which contained seeds of the new cultures that would eventually appear throughout the Americas" 
  21. ^ Summary of knowledge on the subclades of Haplogroup Q. Genebase Systems. 2009. Hentet 2009-11-22. 
  22. ^ Ruhlen M (November 1998). "The origin of the Na-Dene". Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America 95 (23): 13994–6. doi:10.1073/pnas.95.23.13994. PMID 9811914. PMC: 25007. 
  23. ^ Zegura SL, Karafet TM, Zhivotovsky LA, Hammer MF; Karafet; Zhivotovsky; Hammer (January 2004). "High-resolution SNPs and microsatellite haplotypes point to a single, recent entry of Native American Y chromosomes into the Americas". Molecular Biology and Evolution 21 (1): 164–75. doi:10.1093/molbev/msh009. PMID 14595095. 
  24. ^ "mtDNA Variation among Greenland Eskimos. The Edge of the Beringian Expansion". Laboratory of Biological Anthropology, Institute of Forensic Medicine, University of Copenhagen, Copenhagen, McDonald Institute for Archaeological Research,University of Cambridge, Cambridge, University of Hamburg, Hamburg. 2000. Hentet 2009-11-22. "The relatively lower coalescence time of the entire haplogroup A2 including the shared sub-arctic branches A2b (Siberians and Inuit) and A2a (Eskimos and Na-Dené) is probably due to secondary expansions of haplogroup A2 from the Beringia area, which would have averaged the overall internal variation of haplogroup A2 in North America." 
  25. ^ "Native American Mitochondrial DNA Analysis Indicates That the Amerind and the Nadene Populations Were Founded by Two Independent Migrations". Center for Genetics and Molecular Medicine and Departments of Biochemistry and Anthropology, Emory University School of Medicine, Atlanta, Georgia (Genetics Society of America. Vol 130, 153-162). Hentet 2009-11-28. "The divergence time for the Nadene portion of the HaeIII np 663 lineage was about 6,000-10,000 years. Hence, the ancestral Nadene migrated from Asia independently and considerably more recently than the progenitors of the Amerinds" 
Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet:
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: