Bent Nielsen (forsvarsadvokat)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bent Nielsen
Født 25. december 1927 Rediger på Wikidata
Aarhus, Danmark Rediger på Wikidata
Død 3. januar 2003 (75 år) Rediger på Wikidata
Gravsted Risskov Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Selvbiograf, advokat Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
For alternative betydninger, se Bent Nielsen. (Se også artikler, som begynder med Bent Nielsen)

Bent Nielsen (født 25. december 1927 i Århus, død 3. januar 2003) var en fremtrædende dansk forsvarsadvokat, forfatter og offentlig debattør.

Bent Nielsen blev født i Århus som søn af installatør Niels Peter Nielsen. Han fik Studentereksamen fra Marselisborg Gymnasium og modtog cand.jur.-graden fra Aarhus Universitet i 1955.[1] Han fik advokatbestalling i 1958 og møderet for Landsretten i 1962 og Højesteret i 1967.

Bent Nielsen virkede som forsvarsadvokat for en række drabsmænd. Blandt andre fik han den firdobbelt politimorder Palle Sørensen løsladt fra hans livstidsafsoning.[2] Han var en af forsvarsadvokaterne i den såkaldte Bispehave-sag i 2000.[3] I 2001 fik Bent Nielsen en politibetjent frikendt i en sag om pligtforsømmelse ved efterforskningen af en voldssag fra Trige.[4][5] Han søgede for frifindelse af superligaspilleren Nocko Jockovic ved Vestre Landsret i en voldssag.[6]

I 1980'erne udgav Bent Nielsen debatbøgerne Regningen er Betalt (1984) og Bette Mand i Knibe (1985). I 2002 blev det til bogen Det er li'godt træls: En forsvarsadvokat dilemma, der beskrev en række af hans sager samt gav generelle betragtninger om retfærdighed, for eksempel om begrebet "fast retspraksis". I bogen argumenterede han for et langt højere beløb i erstatning til ofre der er mærket på livstid.[7] Han foreslog at man i ømfindtlige sager, såsom incestsager, kun afsiger enstemmige domme og kun notere dommerenes uenighed i en hemmelig lukket protokol.[8][9]

Bent Nielsen deltog i Danmark Radios tv-program Dilemma i 1998, debatprogrammet Emma i 1989 og Den Offentlige Mening (1990–1994). Han medvirkede også i et debatprogram på TV 2: programmet Under Masken fra 1997. Derudover havde han en rolle som forsvarsadvokat i Nils Malmros' spillefilm At kende sandheden.

Han døde 75 år gammel i 2003 efter længere tids sygdom. Kort før sin død fik han færdiggjort en erindringsbog med arbejdstitlen Det var så det.[2]

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Gerhardt Eriksen (4. januar 2003). "Advokat Bent Nielsen død". JP. Arkiveret fra originalen 14. februar 2021. Hentet 28. december 2011.
  2. ^ a b Ritzaus Bureau (3. januar 2003). "Forsvarsadvokaten Bent Nielsen død". B.T.
  3. ^ Henrik Vinther Olesen (15. december 2000). "Bispehavesag ikke for Højesteret". JP.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  4. ^ Anders Rostgaard og Christian Friis Hansen (1. august 2001). "Betjent i retten for pligtforsømmelse". jp.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  5. ^ Henrik Grønvald (14. september 2001). "Betjent frikendt for pligtforsømmelse". JP.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  6. ^ Poul Bøgh (3. januar 2001). "Old boys-advokat reddede Jokovic". B.T.
  7. ^ Gerhardt Eriksen (30. maj 2002). "Bent Nielsen: DET ER LI'GODT TRÆLS". kpn.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  8. ^ Nielsen, 2002, side 29-31
  9. ^ Marcus Rubin (28. maj 2002). "Sniksnak fra retsprotokollen". Politiken.