Berlinkonferencen (1884-85)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ikke at forveksle med Berlinkonferencen (1880).
Berlinkonferencen, 1885

Berlinkonferencen i 1884-85 regulerede europæisk kolonisering og handel i Afrika.

Øget interesse blandt europæiske stormagter for at kolonisere Afrika fra slutningen af 1870-erne førte til et ønske om at definere nogle regler for, hvordan kapløbet om Afrika skulle foregå og til at definere deres respektive interesser så langt som muligt. Konkurrence blandt europæiske stater om området ved den nedre del af Congofloden blev det, som førte frem til at arrangere en international konference om afrikanske spørgsmål.

Landene, som var repræsenteret på konferencen, var Tyskland, Østrig-Ungarn, Belgien, Danmark, Frankrig, Storbritannien, Italien, Nederland, Portugal, Rusland, Spanien, Sverige-Norge, det Osmanniske Rige (Tyrkiet) og USA.

Konferencen fandt sted i Berlin den 15. november 1884, og efter langvarige forhandlinger blev generalakten for Afrika undertegnet den 26. februar 1885 af repræsentanter for alle landene, som deltog på konferencen.

Aftalen regulerede følgende punkter:

Begrebet «indflydelsessfære» blev første gang brugt i Berlin-aftalen. Selvom blandt andet H.L Wesseling i sine værker fra 1996 og 1997 anfægter, at hinterland-begrebet, eller indflydelsessfæren faktisk blev behandlet på Berlinkonferencen.

Med Berlin-aftalen ophørte selvstændigheden for det meste af Afrika. Koloniseringen blev fuldført 1890-1900.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Koordinater: 52°30′45″N 13°22′57″Ø / 52.51245°N 13.38253°Ø / 52.51245; 13.38253