Bioanalytiker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
En bioanalytiker fra Nigeria, som arbejder med blodprøver

En bioanalytiker arbejder hovedsageligt på sygehuse, sygehusapoteker, i lægepraksis, forskningslaboratorier og i medicinalindustrien.

Bioanalytikernes hovedopgave er at analysere forskellige typer prøver, som eksempelvis blod, væv, urin etc fra patienter. Der er flere forskellige kliniske specialer, biokemi, mikrobiologi, nuklearmedicin, immunologi, patologi og neurofysiolog, hvor bioanalytikerens arbejdsopgaver kan variere meget inden for. Nogle af specialerne kræver patientkontakt, f.eks måler bioanalytikere også blodtryk samt hjerte- og lungefunktion, eller f.eks tappe bloddonorer. I industrien arbejder bioanalytikere endvidere med forskning og udvikling. Bioanalytikere, der er ansat i lægepraksis, benævnes praksisbioanalytikere.

Danmark[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark er bioanalytikere er samlet i fagforeningen Danske Bioanalytikere, som er medlem af Sundhedskartellet og FH (tidligere medlem af FTF). Endvidere er bioanalytikere underlagt Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

Uddannelsen[redigér | rediger kildetekst]

Uddannelsen til bioanalytiker er en mellemlang videregående uddannelse (professionsbachelor),

der varer 3 ½ år, og udbydes seks steder i Danmark:

Under uddannelsen er de studerende cirka 1 år i praktik i de 6 forskellige specialer på hospitaler rundt om i landet.


Betegnelsen på engelsk er Bachelor in (Bio)medical Laboratory Technology — i daglig tale (Bio)medical Laboratory Technologist eller (Bio)medical Laboratory Scientist.

Professionens udvikling[redigér | rediger kildetekst]

Bioanalytikere hed indtil 1999 hospitalslaboranter. Uddannelsen har sin oprindelse i følgende tre tidligere uddannelser:

  • Klinisk-biokemisk hospitalslaborant, som før 1973 hed hospitalslaborant
  • Blodtypeserologisk hospitalslaborant, som før 1976 hed blodbanklaborant
  • Patolog-anatomisk hospitalslaborant, som før 1975 hed patolog-anatomisk laborant

Disse tre uddannelser blev i 1995 slået sammen til én ny samlet uddannelse under navnet hospitalslaborant.

I 1999 ændrede Undervisningsministeriet — efter ønske fra hospitalslaboranternes fagforening Landssammenslutningen af Hospitalslaboranter — den officielle stillingsbetegnelse fra hospitalslaborant til bioanalytiker.

I 2001 omlagde Undervisningsministeriet hospitalslaborantuddannelsen til den nuværende mellemlange videregående professionsbacheloruddannelse i medicinsk laboratorieteknologi (bioanalytikeruddannelsen).

Gennem Bioanalytikerloven gav Sundhedsstyrelsen i 2002 bioanalytikere ret til at opnå selvstændig autorisation som sundhedspersoner. Betegnelsen bioanalytiker er således en beskyttet titel og må kun anvendes af personer, der har opnået denne autorisation.


Kernefaglighed og professionsidentitet[redigér | rediger kildetekst]

Bioanalytikerprofessionen grundlæggende værdier Arkiveret 30. juli 2020 hos Wayback Machine

  • Faglighed
  • Ansvarlighed
  • Kvalitetsbevidsthed
  • Professionalisme
  • Fællesskabsfølelse

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne links, kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]