Biologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 12. jun. 2015, 15:55 af KnudW (diskussion | bidrag) KnudW (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved A3ng3l, fjerner ændringer fra 188.180.245.250 (diskussion | bidrag))
Fil:Biology organism collage.png
Biologi omfatter studiet af levende organismer. Med uret fra øverst til venstre: Salmonella typhimurium (en type bakterie), Phascolarctos cinereus (koala), Athyrium filix-femina (Almindelig Fjerbregne), Amanita muscaria (en giftig hatsvamp), Agalychnis callidryas (en rødøjet frø) og Brachypelma smithi (Mexicansk fugleedderkop)

Biologi er studiet af liv (organismer). Ordet er sammensat af de to græske ord bios, som betyder liv, og logia der kan oversættes med "læren om".

Biologiens historie

Biologien kan føre sine rødder tilbage til det gamle Grækenland. Specielt Aristoteles (384 f.Kr.322 f.Kr.) gjorde mange iagttagelser om dyr og planters levevis og organiserede disse iagttagelser i teorier. Teorierne holdt sig i mere eller mindre uforandret form helt frem til 1400- og 1500-tallet.

I 1600-tallet blev mikroskopet opfundet og banede dermed vej for en mindre revolution inden for faget. Fx så man for første gang små encellede dyr, bakterier og sædceller. Mikroskopet var med til at rykke kraftigt til diskussionen omkring livets oprindelse, og om hvorvidt liv kunne opstå spontant. En diskussion som fortsatte helt op til Louis Pasteurs forsøg i 1800-tallet og Charles Darwins udgivelse af Arternes oprindelse (The Origin of Species by Means of Nautral Selection) i 1859. Evolutionsteorien blev udviklet af Charles Darwin og var drivkraften i de fremskridt som blev gjort inden for biologien i de følgende år.

Wilhelm Johannsen “opfandt” navnet gen i begyndelsen af det 20. århundrede og dette sammen med opdagelsen af at arveegenskaberne ligger gemt i kromosomer medførte store fremskridt inden for arvelighedslæren igennem den første del af det 20. århundrede.

I 1953 fastslog James Watson og Francis Crick strukturen af DNA, det molekyle hvori det genetiske arvemateriale opbevares i alle kendte, levende organismer.

Personer med væsentlig indflydelse på biologiens historie

Forskellige grene inden for biologi

Biologer studerer generelle principper for hvordan levende ting virker og er organiseret:

Ifølge nyere forskning; bl.a. Tree of Life web project: Life on Earth bliver organismer klassificeret på en nyere måde – se i artiklerne organisme og organisme klassifikationsmetoder.

Svenskeren Carl von Linné var den første der forsøgte at opdele alt levende i en systematik; hans Systema naturae bruges (med lidt ændringer) den dag i dag.

Et af de centrale emner inden for biologi er evolution, som er en teori der blev underbygget af Charles Darwin. En organismes evolution kan studeres ved hjælp af molekylærbiologi, hvor man analyserer gener og proteiner. Evolution kan også studeres som palæontologer gør det, ved at studere fossiler.

Eksterne adresser

Se også

Søsterprojekter med yderligere information: