Brandts flagermus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Brandts flagermus
060809-224340 0029 Myotis brandtii.jpg
Bevaringsstatus
Status iucn3.1 LC da.svg
Ikke truet (IUCN 3.1)[1]
Status iucn3.1 reg-VU-da.svg
Sårbar (DKRL)[2]
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Mammalia (Pattedyr)
Orden Chiroptera (Flagermus)
Familie Vespertilionidae (Barnæser)
Slægt Myotis
Art M. brandtii
Videnskabeligt artsnavn
Myotis brandtii
Eversmann, 1845
Kort
Udbredelse ifølge IUCN
Udbredelse ifølge IUCN
Synonymer
Myotis brandti
Hjælp til læsning af taksobokse

Brandts flagermus (Myotis brandtii) er en flagermus i familien barnæser. Det er en af Europas mindste flagermusarter. I Danmark kendes den fra Midtjylland, Lolland og Bornholm. Den ligner meget skægflagermusen.

Brandts flagermus er opkaldt efter den tyske naturhistoriker Johann Friedrich von Brandt (1802-1879).

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Brandts flagermus minder om skægflagermusen i levevis. Skrigene er de samme som hos skægflagermusen: distinkte, regelmæssige lyde med en middelfrekvens på omkring 45 kHz.[3]

Om vinteren er Brandts flagermus truffet fåtalligt i de fire jyske kalkgruber, bl.a. Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber. De sidste forlader først kalkgruberne hen i maj måned, hvilket er senere end de andre Myotis-arter.[4]

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Brandts flagermus er udbredt fra England i vest gennem Nord- og Mellemeuropa. Udbredelsen mod øst gennem Asien kendes endnu ikke med sikkerhed. Mod nord i Europa findes den til 65. nordlige breddekreds.[2][4]

I Danmark er Brandts flagermus talrig på Bornholm. I Midtjylland og på Lolland findes små bestande. Den har tidligere fandtes på Sjælland indtil slutningen af 1800-tallet.[4]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Myotis brandtiiIUCNs rødliste: Hutson, A.M. at. al. (2008), hentet 2016-01-11.
  2. ^ a b Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. - Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, [2004]-. (opdateret april 2010)
  3. ^ Lundberg, Peter; de Jong, Johnny (1995). Sveriges smådäggdjur. Örebro: Fältbiologerna. Sid. 27. ISBN 91-85094-60-9 
  4. ^ a b c Hans J. Baagøe, Thomas Secher Jensen (2007): Dansk Pattedyratlas. Side 42-45. ISBN 978-87-02-05506-1.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]