Skægflagermus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Skægflagermus
Myotis mystacinus.jpg
Bevaringsstatus
Status iucn3.1 LC da.svg
Ikke truet (IUCN 3.1)[1]
Status iucn3.1 reg-VU-da.svg
Sårbar (DKRL)[2]
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Mammalia (Pattedyr)
Orden Chiroptera (Flagermus)
Familie Vespertilionidae (Barnæser)
Slægt Myotis
Art M. mystacinus
Videnskabeligt artsnavn
Myotis mystacinus
Kuhl, 1817
Kort
Udbredelse
Udbredelse
Hjælp til læsning af taksobokse

Skægflagermusen (Myotis mystacinus) er en flagermus i familien barnæser. Det er en af Europas mindste flagermusarter. I Danmark kendes den kun fra Bornholm. Navnet skyldes nogle lange hår og børster på siden af snuden, hvilket den dog har til fælles med andre arter i Myotis-slægten.[3]

Udseende og kendetegn[redigér | redigér wikikode]

Den ligner Brandts flagermus og kan kun adskilles på, at de to forreste forkindtænder i hver side af underkæben er meget uens af størrelse og for hannens vedkommende på, at penisen ikke er fortykket i spidsen.[4] Vingefanget er op til 25 centimeter, kropslængden mellem 4 og 5 centimeter og vægten op til 14 gram.[5] Fra de andre danske Myotis-arter kendes skægflagermusen og Brandts flagermus på den mindre størrelse, de meget mørke ører og flyvehud, den mørkere underside samt på, at vingeflyvehuden når helt ud til tåbasis.[6]

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Skægflagermusen begynder at jage senest i skumringen og fortsætter størstedelen af natten. Den har under jagten en stereotyp flugt, der foregår i et begrænset område, idet den ligesom Brandts flagermus f.eks. flyver frem og tilbage langs det samme hegn eller flyver i cirkler i en lysning mellem træerne i længere tid.[7] Føden består af myg, natsommerfugle og biller. Den jager ofte de samme steder som dværgflagermus og har dagopholdssteder på lignende steder som denne. Overvintringen foregår i kældre og kalkgruber, måske også i hule træer og på kølige lofter.[7]

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Skægflagermusen er udbredt i Europa fra Irland og den nordlige del af den Iberiske Halvø til Østeuropa. I Skandinavien findes den op til 64. nordlige breddekreds. Den findes også i Marokko. Udbredelsen mod øst gennem Asien er endnu ikke klarlagt.[2][7]

I Danmark findes den kun på Bornholm, hvor den er relativt almindelig.[7]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Myotis mystacinusIUCNs rødliste: Hutson, A.M. at. al. (2008), hentet 2016-01-11.
  2. ^ a b Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. - Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, [2004]-. (opdateret april 2010)
  3. ^ Birger Jensen (red. Hans Hvass). Danmarks Dyreverden. 2. udgave, 1978, bind 9, side 80-89. ISBN 87-423-0076-2.
  4. ^ Bent Muus (red.). Danmarks Pattedyr 1, side 74. Gyldendal 1991. ISBN 87-01-67100-6.
  5. ^ Bjärvall, Anders; Ullström, Staffan (1995). Däggdjur: alla Europas arter. Stockholm: Wahlström & Widstrand. Sid. 53. ISBN 91-46-16576-2. 
  6. ^ Birger Jensen, Flagermus, Natur og Museum, 27. årgang, nr 2, 1988. Naturhistorisk Musem, Århus. ISBN 87-89137-10-8.
  7. ^ a b c d Hans J. Baagøe, Thomas Secher Jensen (2007): Dansk Pattedyratlas. Side 46-49. ISBN 978-87-02-05506-1.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]