Bruger:Amphioxys/Nederlandenes historie
Introduktion
Prehistorie[redigér | rediger kildetekst]
Området omkring munden af Rhinen, Meuse og Schelde har været beboet siden den sidste istid for omkring 9000 år f.Chr. Efter istiden, i den ældre stenalderen (mesolitikum) boede der forskellige stammer, som fremgår af en jagtkamp fundet ved Bergumermeer, Friesland (omrking 8000 f.Chr.). Den yngre stenalder (neolitikum) starter med de første landbrugere for omkring 5300 f.Chr. som dog ikke kunne bosætte sig ind i store dele af landet, muligvis fordi de ikke endnu havde opfundet ploven for at dyrke lerjorden.
Bronzealderen der for alvor starter omkring 2000 f.Chr. giver især velfærd til den nordøstlige del af landet (hvor nu provinsen Drenthe ligger), hvor der muligvis lå en vigtig handelsrute mod Østerhavet og Skandinavien.
Omkring det sidste årtusind f.Chr. ankommer der keltiske sprog stammer der blander sig med den oprindelige befolkning og bringer jernalderen. I århundrederne omkring starten af vor tidsregning sker dette igen med germanske sprog stammer der træekker ind i landet fra østen og hovedsagligt bosætter sig i de nordlige egne.
Romertiden[redigér | rediger kildetekst]
Til den tid romerne ankommer er området beboet af forskellige germanske stammer, såsom Tubanterne, Kanninefater og Frisere. Keltiske stammer såsom Eburones, Menapii and Texuandri boede i de sydlige egne. Adskillige germanske stammer bosætter i starten af den Romerske tilstedeværelse i Rhindeltaen og formede den bataviske stamme.
Tidlige middelaldere[redigér | rediger kildetekst]
Den store folkevandring i de tidlige middelaldre etablerer tre vigtigste befolkningsgrupper i Nederlandene: Friserne langs kysten, Sakserne i østen, og Frankerne i syden af landet. Frankerne bliver kristne efter deres konge Clovis konverterede.
Nederlandene hørte til Karl den Stores rige, som i 843 bliver delt op i tre dele. Den vestlige del bliver til Frankrig og den østlige til det Tyske rige. Nederlandene blev del af det tredje mellemliggende rige. I 900- og 1000-tallet blev Nederlandene domineret af det Tysk-Romerske rige
Burgundiske Nederlande (1384-1477)[redigér | rediger kildetekst]
Størstedelen af hvad det nu er det nuværende Nederlandene og Belgien blev til sidst forenet i 1433 af greven af Burgundiet.
Sytten Provinser (1477-1556)[redigér | rediger kildetekst]
Spanske Nederlande (1556-1581)[redigér | rediger kildetekst]
De Forenede Provinser (1581-1795)[redigér | rediger kildetekst]
Bataviske Republik (1795-1806)[redigér | rediger kildetekst]
Kongeriget Holland (1806-1810)[redigér | rediger kildetekst]
Napoleons Frankrigs besættelse[redigér | rediger kildetekst]
Da Napoleon efter Den Franske Revolution invaderede og besatte Nederlandene i 1795 mødte franskmændene ikke særlig stor modstand. Willem (på dansk Vilhelm) 5. af Oranje flygtede til England. Patrioterne proklamerede den kortvarige Bataviske Republik,
Nederlandenes Forenede Kongerige (1815-1830)[redigér | rediger kildetekst]
Nederlandenes Forenede Kongerige er benævnelsen for kongeriget som omfatter det nuværende Belgien og Nederlandene, og eksisterede fra 1815 til 1830. Luxemborg tilhørte også staten, selvom det var officielt et seperat hertugdømme under Nederlandenes Konge. Yderligere var der også de Nederlandske kolonier.