Spring til indhold

Bruger:Dannebrog Spy/Sporvejslinier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Oversigter over Københavns sporvejslinier.

Copenhagen Railway Company

[redigér | rediger kildetekst]

Danmarks første sporvejsselskab, Copenhagen Railway Company (CRC), oprettedes i maj 1863 og overtog i den efterfølgende måned koncessioner på sporvejsanlæg mellem Frederiksberg Runddel og Sankt Annæ Plads, hhv. Sankt Annæ Plads og Tårbæk. Første strækning åbnedes 22. oktober 1863 fra Frederiksberg Runddel ad Frederiksberg Alle og Vesterbrogade til en punkt omtrent ved nuværende Trommesalen. 25. december samme år forlængedes linien ad Vesterbrogade - Vester Voldgade - Stormgade - Vindebrogade - Holmens Kanal - Kongens Nytorv - Bredgade til Sankt Annæ Plads og herfra videre 2. september 1865 ad Bredgade og Østerbrogade til Lille Vibenshus ved Jagtvej.

I december 1865 trådte selskabet i frivillig likvidation og anlæg, vogne, koncessioner mv. overgik pr. 1. januar 1866 til det nydannede Kjøbenhavns Sporvei-Selskab.

Linie Oprettet Elektrificeret Linieføring i 1865 Bemærkninger
Hovedlinien 22. oktober 1863 4. december 1901 - 27. november 1902 Frederiksberg Runddel - Frederiksberg Alle - Rådhuspladsen - Bredgade - Lille Vibenshus Danmarks første sporvejslinie.

Kjøbenhavns Sporvei-Selskab

[redigér | rediger kildetekst]

Kjøbenhavns Sporvei-Selskab (KSS) oprettedes i december 1865 og overtog pr. 1. januar 1866 anlæg, vogne, koncessioner mv. fra Copenhagen Railway Company der var trådt i frivillig likvidation. Ved overtagelsen var der en linie mellem Frederiksberg Runddel og Lille Vibenshus. 18. november 1866 oprettedes en ny linie med samme endepunkter, Sorte Hest-linien, men med kørsel ad Vesterbrogade - Pile Alle, hvor den eksisterende linie, Hovedlinien, kørte ad Frederiksberg Alle. I praksis blev de to linier drevet sammen idet der skiftevis kørtes ad Frederiksberg Alle og ad Vesterbrogade. Fra antagelig 1883 havde Sorte Hest-linien imidlertid også særlige vogne der kun kørte mellem Frederiksberg Runddel og Tivoli.

I den modsatte ende af strækningen havde selskabet koncession på forlængelse til Tårbæk men ansøgte i august 1867 om at blive løst fra forpligtigelsen til at anlægge den. Københavns Kommune pålagde selskabet at anlægge strækningen til Slukefter ved kommunegrænsen men fritog det for resten. 29. juni 1868 fulgte så forlængelsen til Slukefter. Til Tårbæk kom sporvognene derimod aldrig.

19. maj 1868 kunne KSS føje en ny og særdeles kort linie til repertoiret mellem Tivoli og Klampenborgbanegården, en del af Københavns anden banegård fra 1863. 2. november 1869 forlængedes den nye linie ad Gyldenløvesgade og Korsgade til krydset ved Griffenfeldsgade og i den anden ende ad Hovedliniens spor til Kongens Nytorv.

I 1868-69 byggedes en ny Knippelsbro og i den forbindelse ansøgte flere om koncession på en linie over den til Christianshavn. Det blev imidlertid KSS der trak det længste strå og 19. december 1872 kunne åbne Christianshavnslinien fra Kongens Nytorv ad Holmens Kanal - Slotsholmsgade - Knippelsbro - Torvegade til Amagerport. 1. april 1873 omlagdes linien fra Kongens Nytorv så der i stedet kørtes ad Hovedliniens spor til Frederiksberg Runddel. 1. august 1884 forlængedes linien fra Amagerport ad Amagerbrogade til Kirkevej og blev siden kendt som Sundbylinien.

23. marts 1884 afkortedes kørslen til Slukefter til Trianglen da strækningen blev overtaget af Strandveiens Dampsporvei Selskab der etablerede kørsel med dampsporvogne mellem Trianglen og Klampenborg. I Indre By fik KSS lejlighed til at konkurrere med sig selv da man 11. juli 1888 oprettede Store Kongensgade-linien fra Kongens Nytorv ad Store Kongensgade til Trianglen hvor Hovedlinien og Sorte Hest-linien kørte ad parallelgaden Bredgade. 1. oktober 1892 ophørte trafikken dampsporvogne og KSS oprettede en ny linie mellem Trianglen og Slukefter, Slukefterlinien. Allerede halvanden måned senere, 16. november 1892 kombineres denne med Store Kongensgade-linien.

Mod sydvest blev det til to nye linier, Istedgadelinien der oprettedes 8. oktober 1893 og Valbylinien der kom til 1. juni 1894. Istedgadelinien gik fra Højbro over de senere banegårdsarealer og ad Istedgade til Vestre Kirkegård. Valbylinien gik fra Rådhuspladsen ad Sorte Hest-liniens spor ad Vesterbrogade og derfra videre ad Pile Alle og Valby Langgade til nuværende Toftegårds Alle.

En af de sidste ændringer i selskabets levetid fandt sted i 1896 da Sorte Hest-linien blev udskilt fra Hovedlinien og nu kun kørte mellem Frederiksberg Runddel og Tivoli. Året efter, nærmere bestemt 1. maj 1897 blev Sundbylinien afkortet fra Frederiksberg Runddel til Højbro men samtidig forlænget i den anden ende fra Kirkevej til en ny remise ved Augustagade.

Tiden var imidlertid ved at rinde ud for KSS der sammen med fire andre selskaber indgik i det 22. april 1898 dannede De kjøbenhavnske Sporveje med henblik på elektricering af byens sporvejsnet. Selskabet havde ikke været det mest profitable men det var til gengæld det største og ikke unaturligt blev det da også dennes farveskema med gule vognsider og hvide vinduespartier der blev standard for det nye selskab. Farver der var arvet fra det hedengangne CRC og som også de senere Københavns Sporveje og Hovedstadsområdets Trafikselskab arvede.

I løbet af 1901-02 elektrificeredes alle selskabets linier med undtagelsen af Korsgadelinien der nedlagdes 24. april 1903. Ved indførelsen af linienumre 27. november 1902 nåede den dog at få nummer 13 mens de øvrige linier nu kunne genfindes som linie 1, 2, 6 og en del af linie 4.

Linie Oprettet Elektrificeret Nedlagt Lanterne Linieføring i 1897 (evt. ved nedlæggelse) Bemærkninger
Hovedlinien 22. oktober 1863 4. december 1901
- 27. november 1902
- Rød Frederiksberg Runddel - Frederiksberg Alle - Rådhuspladsen - Bredgade - Trianglen Elektrificeret i fire etaper. Fik linienummer 1 27. november 1902.
Sorte Hest-linien 18. november 1866 - 16. oktober 1901 Grøn Frederiksberg Runddel - Vesterbrogade - Rådhuspladsen Oprindelig drevet sammen med Hovedlinien men udskilt i 1896.
Korsgadelinien 19. maj 1868 - 24. april 1903 Gul Korsgade - Vester Farimagsgade - Rådhuspladsen - Kongens Nytorv Fik linienummer 13 27. november 1902.
Sundbylinien 19. december 1872 22. november 1901 Hvid Højbro - Torvegade - Amagerbrogade - Augustagade Oprindelig Christianshavnslinien. Sammenlagt med Valbylinien 22. juli 1902 og fra 27. november 1902 med linienummer 2.
Store Kongensgade-Slukefterlinien 11. juli 1888 - 28. april 1902 Blå Kongens Nytorv - Store Kongensgade - Trianglen - Strandvejen - Slukefter Oprindelig Store Kongensgade-linien men kombineret med Slukefterlinien 16. november 1892. Oprindelig hvid lanterne.
Slukefterlinien 1. oktober 1892 - 16. november 1892 Hvid Trianglen - Østerbrogade - Strandvejen - Slukefter Kombineret med Store Kongensgade-linien.
Istedgadelinien 8. oktober 1893 22. juli 1902 Blå Vestre Kirkegård - Istedgade - Tietgensgade - Højbro Fik linienummer 6 27. november 1902.
Valbylinien 1. juni 1894 16. oktober 1901 Grøn Valby - Valby Langgade - Vesterbrogade - Rådhuspladsen Sammenlagt med Sundbylinien 22. juli 1902 og fra 27. november 1902 med linienummer 2.
Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode Ændring
22-10-1863 Hovedlinien oprettes af Copenhagen Railway Company.
Frederiksberg Runddel - Frederiksberg Alle - Vesterbrogade - Ved Trommesalen
25-12-1863 Forlænges ad Vesterbrogade - Rådhuspladsen - Vester Voldgade - Stormgade - Vindebrogade - Christiansborg Slotsplads - Holmens Kanal - Kongens Nytorv - Bredgade til Sankt Annæ Plads.
02-09-1865 Forlænges ad Bredgade - Esplanaden - Grønningen - Oslo Plads - Dag Hammarskjölds Alle - Østerbrogade - Lille Vibenshus (ved Jagtvej).
01-01-1866 Linien overgår til Kjøbenhavns Sporvei-Selskab.
29-06-1868 Forlænges ad Strandvejen til Slukefter ved kommunegrænsen.
23-03-1884 Afkortes fra Slukefter til Trianglen i forbindelsen med åbningen af dampsporvej mellem Trianglen og Klampenborg.
Frederiksberg Runddel - Frederiksberg Alle - Vesterbrogade - Rådhuspladsen - Vester Voldgade - Stormgade - Vindebrogade - Christiansborg Slotsplads - Holmens Kanal - Kongens Nytorv - Bredgade - Esplanaden - Grønningen - Oslo Plads - Dag Hammarskjölds Alle - Østerbrogade - Trianglen
04-12-1901 Linien deles i en elektrisk linie Frederiksberg Runddel - Rådhuspladsen og en hestedreven Rådhuspladsen - Trianglen.
27-01-1902 Den elektriske drift forlænges til Højbro og hestedriften afkortes tilsvarende.
28-04-1902 Omlægges fra Kongens Nytorv ad Store Kongensgade til Oslo Plads i stedet for Bredgade - Toldbodvej - Grønningen.
22-07-1902 Den elektriske drift forlænges til Kongens Nytorv så der nu kun køres med hestesporvogne Kongens Nytorv - Trianglen.
10-10-1902 Omlægges så der fra Kongens Nytorv atter køres ad Bredgade - Toldbodvej - Grønningen til Oslo Plads mens der i modsat retning køres ad Store Kongensgade - Dronningens Tværgade - Bredgade.
27-11-1902 Der indføres elektrisk drift mellem Kongens Nytorv og Trianglen hvorefter hele linien nu drives elektrisk. Linien får samtidig linienummer 1.

Sorte Hest-linien

[redigér | rediger kildetekst]
Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode Ændring
18-11-1866 Sorte Hest-linien oprettes.
Frederiksberg Runddel - Pile Alle - Vesterbrogade - Rådhuspladsen - Vester Voldgade - Stormgade - Vindebrogade - Christiansborg Slotsplads - Holmens Kanal - Kongens Nytorv - Bredgade - Esplanaden - Grønningen - Oslo Plads - Dag Hammarskjölds Alle - Østerbrogade - Lille Vibenshus (ved Jagtvej).
Linien drives hovedsageligt sammen med Hovedlinien idet der benyttes der benyttes denne spor mellem Vesterbrogade og Lille Vibenshus.
29-06-1868 Forlænges ad Strandvejen til Slukefter ved kommunegrænsen.
23-03-1884 Afkortes fra Slukefter til Trianglen i forbindelsen med åbningen af dampsporvej mellem Trianglen og Klampenborg.
1896 Sorte Hest-linien udskilles som selvstændig linie mellem Frederiksberg Runddel og Rådhuspladsen.
Frederiksberg Runddel - Pile Alle - Vesterbrogade - Rådhuspladsen
16-10-1901 Nedlægges i forbindelse med elektrificeringen af Valbylinien.

Korsgadelinien

[redigér | rediger kildetekst]
Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode Ændring
19-05-1868 Korsgadelinien oprettes.
Klampenborgbanegården - Vester Farimagsgade - Vesterbrogade - Tivoli
02-11-1869 Forlænges fra Klampenborgbanegården ad Gyldenløvesgade - Ewaldsgade mv. til Korsgade og fra Tivoli over Slotsholmen til Kongens Nytorv.
Ved Griffenfeldsgade - Korsgade - Thorupsgade - Ewaldsgade - Gyldenløvesgade - Vester Farimagsgade - Vesterbrogade - Rådhuspladsen - Vester Voldgade - Stormgade - Vindebrogade - Christiansborg Slotsplads - Holmens Kanal - Kongens Nytorv
??-??-19?? Afkortes fra Kongens Nytorv til Rådhuspladsen.
27-11-1902 Linien får linienummer 13.
24-04-1903 Linien nedlægges.
Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode Ændring
19-12-1872 Christianshavnslinien oprettes.
Kongens Nytorv - Holmens Kanal - Slotsholmsgade - Knippelsbro - Torvegade - Amagerport
01-04-1873 Omlægges så der i stedet for til Kongens Nytorv køres ad Christiansborg Slotsplads - Vindebrogade - Stormgade - Rådhuspladsen - Vesterbrogade - Frederiksberg Alle til Frederiksberg Runddel.
01-08-1884 Forlænges fra Amagerport ad Amagerbrogade til Kirkevej.
Frederiksberg Runddel - Frederiksberg Alle - Vesterbrogade - Rådhuspladsen - Vester Voldgade - Stormgade - Vindebrogade - Christiansborg Slotsplads - Slotsholmsgade - Knippelsbro - Torvegade - Amagerbrogade - Ved Kirkevej
01-05-1897 Afkortes fra Frederiksberg Runddel til Højbro. Forlænges ad Amagerbrogade til Augustagade.
Højbro - Christiansborg Slotsplads - Slotsholmsgade - Knippelsbro - Torvegade - Amagerbrogade - Ved Augustagade
22-11-1901 Linien elektrificeres.
22-07-1902 Sammenlægges med Valbylinien og forlænges ad Amagerbrogade til Sundby Remise.
Ved Annexstræde - Valby Langgade - Vesterbrogade - Rådhuspladsen - Vester Voldgade - Stormgade - Vindebrogade - Christiansborg Slotsplads - Slotsholmsgade - Knippelsbro - Torvegade - Amagerbrogade - Sundby Remise
27-11-1902 Linien får linienummer 2.

Store Kongensgade-Slukefterlinien

[redigér | rediger kildetekst]
Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode Ændring
11-07-1888 Store Kongensgadelinien oprettes.
Kongens Nytorv - Store Kongensgade - Oslo Plads - Dag Hammarskjölds Alle - Østerbrogade - Trianglen
16-11-1892 Sammenlægges med Slukefterlinien til Store Kongensgade-Slukefterlinien.
Kongens Nytorv - Store Kongensgade - Oslo Plads - Dag Hammarskjölds Alle - Østerbrogade - Strandvejen - Slukefter
23-10-1901 - 13-11-1901 Anlæg af vigespor på Strandvejen medfører at driften mellem Trianglen og Slukefter erstattes af hesteomnibusser.
28-04-1902 Nedlægges i forbindelse med elektrificeringen af strækningen Trianglen - Slukefter og Farimagsgadeliniens forlængelse til Slukefter.

Slukefterlinien

[redigér | rediger kildetekst]
Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode Ændring
01-10-1892 Slukefterlinien oprettes.
Trianglen - Østerbrogade - Strandvejen - Slukefter
16-11-1892 Sammenlægges med Store Kongensgadelinien til Store Kongensgade-Slukefterlinien.

Istedgadelinien

[redigér | rediger kildetekst]
Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode Ændring
08-10-1893 Istedgadelinien oprettes.
Vestre Kirkegård - Vester Fælledvej - Istedgade - Gasværksvej - Halmtorvet - Reventlowsgade - Tietgensgade - Stormgade - Vindebrogade - Højbro
Vestre Kirkegård - Vestre Fælledvej betjenes kun i kirkegårdstiden.
22-07-1902 Linien elektrificeres og forlænges samtidig fra Højbro ad Christiansborg Slotsplads - Holmens Kanal til Kongens Nytorv.
27-11-1902 Linien får linienummer 6 og forlænges ad Bredgade - > Bredgade > Grønningen (/< dronningens Tværgade < Store Kongensgade <) - Oslo Plads - Dag Hammarskjölds Alle til Trianglen.
Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode Ændring
01-06-1894 Valbylinien oprettes.
Ved Toftegårds Alle - Valby Langgade - Pile Alle - Vesterbrogade - Rådhuspladsen.
16-10-1901 Linien elektrificeres og forlænges ad Valby Langgade til Annexstræde.
27-01-1902 Forlænges fra Rådhuspladsen ad Vester Voldgade - Stormgade - Vindebrogade til Højbro.
22-07-1902 Sammenlægges med Sundbylinien.
Ved Annexstræde - Valby Langgade - Vesterbrogade - Rådhuspladsen - Vester Voldgade - Stormgade - Vindebrogade - Christiansborg Slotsplads - Slotsholmsgade - Knippelsbro - Torvegade - Amagerbrogade - Sundby Remise
27-11-1902 Linien får linienummer 2.

Nørrebroes Sporvejsselskab

[redigér | rediger kildetekst]

Nørrebroes Sporvejsselskab (NSS) dannedes 14. maj 1867 med henblik på at anlægges en sporvej fra Kongens Nytorv ad Gothersgade og Nørrebrogade til den daværende jernbaneoverskæring. Linien blev sat i drift 6. december 1867 idet endepunktet blev ved remisen ved Baldersgade lidt før jernbaneoverskæringen. Linien blev hurtig en succes, driften udvidedes i flere omgange og der blev udbetalt store udbytter til aktionærerne.

Selskabet havde tanker om yderligere linier og fik således i maj 1869 koncession på en linie ad Ewaldsgade - Thorupsgade - Korsgade til nuværende Griffenfeldtsgade. I 1869-70 var der desuden planer om en linie fra Frue Plads ad Nørregade og Ryesgade til Trianglen men hverken den eller den anden linie blev til noget. I en periode i 1871-72 supplerede man til gengæld kørslen på den eksisterende linie med hesteomnibusser og igen i en periode fra 1878, nu mellem Nørre Voldgade og Assistens Kirkegård. Imens nød sporvognene godt af at det oprindelige enkeltspor blev udbygget til dobbeltspor på Nørrebrogade og Frederiksborggade. Derudover var eneste større ændring da den hidtidige Peblingebro i 1885-87 blev erstattet af Dronning Louises Bro.

I midten af 1890'erne stod man med spørgsmålet med hvad der skulle ske når selskabets koncession udløb ved udgangen af 1896. Et fællesudvalg nedsat af Københavns Borgerrepræsentation og Magistrat fremsatte et forslag om samordning af byens sporvejsforhold, herunder indførelse af elektrisk drift på Nørrebrolinien. Forslaget blev imidlertid forkastet og i stedet indbød kommunen alle interesserede til at indgive bud på elektrisk drift af linien. Der kom seks bud, heriblandt fra NSS selv der tilbød fortsat drift med heste, mens de andre tilbød gasdrift, akkumulatorvogne eller elektrificering med ovenledninger. Da en byderne, et konsortium bestående af bla.a. Landmandsbanken og AEG, imidlertid erfarede at de ikke ville blive anbefalet af magistraten begik de lidt af et kup og købte simpelthen hele NSS 11. september 1896.

I mellemtiden besluttede kommunen at der skulle benyttes akkumulatorvogne der ganske vist var dyrere i drift men hvor man til gengæld slap for at etablere et net af ovenledninger. Kontrakten gik til en anden af byderne, Siemens & Halske, der efter kontraktunderskrivelsen 30. september 1896 dannede det nye selskab Nørrebros Elektriske Sporvej og gik i gang med arbejderne. Oprindelig var det tanken at starte den elektriske drift allerede ved årsskiftet men det kunne ikke nås så i stedet indgik man en overenskomst med det gamle selskab om at fortsætte driften med heste indtil 1. april, senere 1. maj 1897.

Endelig 4. marts 1897 kunne de to første akkumulatorvogne sættes i drift og det fuldt besatte til langt ud på aftenen. I de første par måneder kørtes blandet med hestesporvognene men fra 1. maj kørtes udelukkende med akkumulatorvogne. Samtidig flyttedes endestationen på Nørrebro til den ny Nørrebro Remise, den nuværende Nørrebrohallen, ved Bragesgade. I den modsatte ende af linien havde man omsider fået etableret dobbeltspor i Gothersgade så der nu var dobbeltspor på hele linien. Opladningen af akkumulatorvognene fandt sted på Kongens Nytorv.

De nye system havde dog en del kvaler. Til at begynde med var personale og andre trafikanter ikke vante til mekaniske transportmidler så der skete en del færdselsuheld i de første år. Tekniske problemer var der også, ikke mindst med opladningen der fandt sted på Kongens Nytorv og hvor der forekom både en gaseksplosion og brand. I oktober 1897 gik vogne på vej tilbage til Kongens Nytorv ofte i stå fordi de ikke var tilstrækkeligt opladede. Det forsøgte man at løse med en ny syre til akkumulatorerne men den gav afgav en ubehagelig lugt under opladningen med det resultat at akkumulatorvognene fik øgenavnet "syrevogne".

Det nye selskab fik kun kort levetid for allerede 1. januar 1899 overgik linien og vognene til De kjøbenhavnske Sporveje der året forinden var blevet dannet ved sammenlægning af fem andre selskaber. Det nye selskab fortsatte umiddelbart driften med de overtagne 18 enetages akkumulatorvogne der fra foråret 1900 blev suppleret af fem toetages. Samtidig indførtes stoppesteder i stedet for at passagerne som hidtil kunne stå af og på hvor de ville. Tiden var dog ved at løbe fra akkumulatorvognene. Folk klagede over lugten og driften var langt dyrere end ved ovenledninger. I 1901 gav kommunen derfor tilladelse til at ændre linien til drift med ovenledninger på visse betingelser. De første vogne med det nye system kom i drift 24. februar 1902 og 15. marts samme år blev akkumulatorvognene taget ud af drift og ombygget til drift med ovenledninger. Nørrebrolinien var nu en almindelig sporvejslinie, fra 27. november 1902 med linienummer 7.

Linie Oprettet Elektrificeret Linieføring i 1897 Bemærkninger
Nørrebrolinien 6. december 1867 4. marts 1897 (akkumulatorvogne)
24. februar 1902 (ovenledning)
Baldersgade - Nørrebrogade - Frederiksborggade - Gothersgade - Kongens Nytorv Fik linienummer 7 27. november 1902.

Nørrebrolinien

[redigér | rediger kildetekst]
Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode Ændring
06-12-1863 Nørrebrolinien oprettes.
Kongens Nytorv - Gothersgade - Nørre Voldgade - Frederiksborggade - Peblingebroen - Nørrebrogade - Remise ved Baldersgade
1885 - 1887 Peblingebroen erstattes af den ny Dronning Louises Bro.
01-01-1897 Driften overtages af Nørrebros Elektriske Sporvej.
04-03-1897 De første to akkumulatorvogne sættes i drift.
01-05-1897 Akkumulatorvognene erstatter hestesporvognene helt. Linien forlænges ad Nørrebrogade til ny remise ved Bragesgade.
01-01-1899 Driften overtages af De kjøbenhavnske Sporveje.
Marts 1900 Der indføres stoppesteder.
24-02-1903 De første to vogne til ovenledninger sættes i drift.
15-03-1902 Akkumulatordriften ophører og linien betjenes nu udelukkende af vogne til ovenledninger.
27-11-1902 Linien får linienummer 7.

Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskab

[redigér | rediger kildetekst]
Linie Oprettet Elektrificeret Nedlagt Linieføring i 1897 Bemærkninger
Blegdamsvejlinien 12. april 1872 18. september 1901 Trianglen - Blegdamsvej - Blågårdsgade - Niels Ebbesensvej - Rådhuspladsen Fik linienummer 3 27. november 1902.
Farimagsgadelinien 22. juli 1883 10. september 1901 Trianglen - Øster Farimagsgade - Nørre Farimagsgade - Vester Farimagsgade - Rådhuspladsen Fik linienummer 4 27. november 1902.
Nørregadelinien 20. juli 1884 14. juni 1915 Sølvtorvet - Nørre Farimagsgade - Vendersgade - Nørregade - Gammeltorv Fik linienummer 11 27. november 1902.

Blegdamsvejlinien

[redigér | rediger kildetekst]
Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode Ændring
12-04-1873 Blegdamsvejlinien oprettes.
Trianglen - Blegdamsvej - Læssøesgade - Ryesgade - Sankt Hans Gade - Sortedam Dossering - Baggesensgade - Blågårdsgade - Åboulevard - H.C. Ørsteds Vej - Niels Ebbesens Vej - Vodroffsvej - Gammel Kongevej - Trommesalen
31-12-1873 Forlænges fra Trommesalen ad Vesterbrogade til Tivoli.
Forår 1875 Omlægges mellem Blegdamsvej og Blågårdsgade så der i stedet for at køre via Sortedam Dossering køres direkte ad Blegdamsvej - Fælledvej - Blågårdsgade.
Sommer 1878 Forlænges fra Tivoli ad Vesterbrogade til Rådhuspladsen.
Trianglen - Blegdamsvej - Fælledvej - Blågårdsgade - Åboulevard - H.C. Ørsteds Vej - Niels Ebbesens Vej - Vodroffsvej - Gammel Kongevej - Trommesalen - Vesterbrogade - Rådhuspladsen
18-09-1901 Linien elektrificeres.
19-07-1902 Blegdamsvejlinien og Enghavelinien bytter endestationer i syd.
Blegdamsvejlinien: Trianglen - Blegdamsvej - Fælledvej - Blågårdsgade - Åboulevard - H.C. Ørsteds Vej - Alhambravej - Kingosgade - Enghavevej - Enghave Remise
Griffenfeldtsgadelinien: Kapelvej > Nørrebrogade > Griffenfeldsgade (/< Bangertsgade <) - Griffenfeldsgade - H.C. Ørsteds Vej - Niels Ebbesens Vej - Vodroffsvej - Gammel Kongevej - Trommesalen - Vesterbrogade > Vesterbrogade (/< Axeltorv < Jernbanegade <) - Rådhuspladsen
27-11-1902 Blegddamsvejlinien får linienummer 3 og Griffenfeldtsgadelinien får linienummer 8.

Farimagsgadelinien

[redigér | rediger kildetekst]
Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode Ændring
22-07-1883 Farimagsgadelinien oprettes.
Trianglen - Østerbrogade - Øster Farimagsgade - Nørre Farimagsgade - Ved Gyldenløvesgade
10-08-1883 Forlænges ad Vester Farimagsgade til Klampenborgstationen.
01-10-1883 Forlænges ad Vester Farimagsgade - Jernbanegade til Rådhuspladsen.
10-09-1901 linien elektrificeres med sløjfe ved Rådhuspladsen ad Vester Farimagsgade - Vesterbrogade - Rådhuspladsen - Jernbanegade.
28-04-1902 Forlænges fra Trianglen ad Østerbrogade - Strandvejen til kommunegrænsen ved Slukefter.
27-11-1902 Linien får linienummer 4 og afkortes samtidig fra Slukefter til Husarkasernen ved nuværende Gunnar Nu Hansens Plads.

Nørregadelinien

[redigér | rediger kildetekst]
Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode Ændring
20-07-1884 Nørregadelinien oprettes.
Sølvtorvet - Øster Farimagsgade - Nørre Farimagsgade - Vendersgade - Nørregade - Dyrkøb
30-03-1894 Omlægges fra Dyrkøb ad Nørregade til Gammeltorv.
27-11-1902 Linien får linienummer 11.
24-04-1903 Afkortes fra Sølvtorvet til krydset Vendersgade/Nørre Farimagsgade.
Vendersgade - Nørregade - Gammeltorv
14-06-1915 Linien nedlægges.

Sølvgadens Sporvejsselskab

[redigér | rediger kildetekst]
Linie Oprettet Elektrificeret Linieføring i 1897 Bemærkninger
Sølvgadelinien 24. januar 1889 3. september 1905 Haraldsgade - Tagensvej - Fredensbro - Sølvgade - Kongens Nytorv Fik linienummer 10 27. november 1902.

Sølvgadelinien

[redigér | rediger kildetekst]
Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode Ændring
24-01-1889 Sølvgadelinien oprettes.
Sankt Annæ Plads - Bredgade - Dronningens Tværgade - Kronprinsessegade - Sølvgade - Fredensbro - Fredensgade - Tagensvej - Ved Haraldsgade
Strækningen mellem Blegdamsvej og Haraldsgade trafikeres kun af hver anden vogn.
12-12-1889 Strækningen mellem Blegdamsvej og Haraldsgade trafikeres kun af hver fjerde vogn.
??-04-1892 Strækningen mellem Blegdamsvej og Haraldsgade trafikeres atter af hver anden vogn.
16-04-1893 Forlænges fra Sankt Annæ Plads ad Bredgade til Kongens Nytorv.
19-02-1896 - 15-04-1896 Forsøgskørsler med gassporvogn.
24-05-1902 Omlægges mellem Dronningens Tværgade og Kongens Nytorv ad Store Kongensgade i stedet for ad Bredgade.
27-11-1902 Linien får linienummer 10.
25-04-1903 Alle vogne føres til Haraldsgade.
Maj - december 1904 Ombygning af Fredensbro medfører forlægning af sporene ad en midlertidig træbro.
03-09-1905 Linien elektrificeres og forlænges samtidig ad Tagensvej til jernbaneoverskæringen ved nuværende Rovsingsgade.

Kjøbenhavns Omnibuskompagni

[redigér | rediger kildetekst]

Kjøbenhavns Omnibuskompagni var et af de sidste selskaber der kom til i rækken af små og mellemstore hestesporvejs- og hesteomnibusselskaber i København i sidste halvdel af 1800-tallet. Selskabet, populært kendt som "De grønne omnibusser", blev stiftet i 1895 og etablerede sin første linie, senere benævnt Rute 1, 7. december 1895 fra Nyhavn ad bla.a. Holbergsgade og Købmagergade til Ahlefeldtsgade.

Kort efter åbningen justeres endestationen ved Nyhavn så der fra 18. december kørtes i sløjfe ad Holbergsgade - Nyhavn - Havnegade - Herluf Trolles Gade. I den modsatte ende omlagdes linien 21. februar 1896 fra Ahlefeldtsgade til Søtorvet. 26. april 1896 udvidedes linienettet med en ringrute der med endestation ved Nørreport omringede Indre By med kørsel ad bla.a. Voldgaderne, Toldbodgade og sydsiden af Slotsholmen.

Nogle måneder senere, 1. oktober 1896 gennemførtes en gennemgribende reform af selskabets linienet. Rute 1 blev forlænget ad Dronning Louises Bro - Nørrebrogade - Griffenfeldtsgade til Parcelbroen. En ny rute 2 oprettedes fra Christianshavns Torv over Knippelsbro og ad samme strækning som Rute 1 til Parcelbroen hvorfra der fortsattes ad Griffenfeldtsgade og Enghavevej til Enghave Plads. Ringruten blev til en beskåret Rute 3 fra Rådhuspladsen ad Voldgaderne til Østerport men den var ikke rentabel og nedlagdes allerede 24. oktober. Ved samme lejlighed forlængedes Rute 1 til Enghave Plads som Rute 2. 1. oktober 1897 forlængedes begge ruter til Vestre Fængsel.

Selskabet havde ikke været nogen økonomisk succes med underskud det første og hverken over- eller underskud det næste. 1. august 1898 indgik det i det nyetablerede De kjøbenhavnske Sporveje der allerede 9. august nedlade Rute 1. 1. august 1901 var det så også farvel til Rute 2 også da DKS etablerede sin første sporvejslinie med ovenledningsdrift, Enghavelinien, mellem Enghave Plads og Nørrebrogade.

Linie Oprettet Elektrificeret (som linie) Nedlagt Linieføring i 1897 (evt. ved nedlæggelse) Bemærkninger
Rute 1 7. december 1895 9. august 1898 Vestre Fængsel - H.C. Ørsteds Vej - Nørrebrogade - Købmagergade - Nyhavn
Rute 2 1. oktober 1896 1. august 1901 Vestre Fængsel - H.C. Ørsteds Vej - Nørrebrogade - Købmagergade - Christianshavns Torv
Ringruten 28. april 1896 24. oktober 1896 Rådhuspladsen - Nørre Voldgade - Øster Voldgade - Østerport Oprindelig ringlinie via Christians Brygge - Toldbodgade - Esplanaden.
Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode Ændring
07-12-1895 Linien oprettes.
Nyhavns Hoved - Havnegade - Herluf Trolles Gade - Holbergsgade - Holmens Kanal - Ved Stranden - Højbro Plads - Købmagergade - Nansensgade - Ahlefeldtsgade
18-12-1895 Endestationen ved Nyhavn ændres så der køres i sløjfe ad Holbergsgade - Nyhavn - Havnegade - Herluf Trolles Gade.
21-02-1896 Omlægges fra Ahlefeldtsgade til Søtorvet.
01-10-1896 Forlænges fra Søtorvet ad Dronning Louises Bro - Nørrebrogade - Griffenfeldtsgade til Parcelbroen.
24-10-1896 Forlænges fra Parcelbroen ad H.C. Ørsteds Vej - Alhambravej - Enghavevej til Enghave Plads.
Nyhavn > Havnegade > Herluf Trolles Gade > (/< Holbergsgade <)- Holbergsgade - Holmens Kanal - Ved Stranden - Højbro Plads - Købmagergade - Frederiksborggade - Dronning Loises Bro - Nørrebrogade - Griffenfeldtsgade - Parcelbroen - H.C. Ørsteds Vej - Alhambravej - Enghavevej - Enghave Plads
01-10-1897 Forlænges fra Enghave Plads til Vestre Fængsel.
09-08-1898 Linien nedlægges.
Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode Ændring
01-10-1896 Linien oprettes.
Christianshavns Torv - Lille Torvegade - Knippelsbro - Slotsholmsgade - Holmens Bro - Ved Stranden - Højbro Plads - Købmagergade - Frederiksborggade - Dronning Loises Bro - Nørrebrogade - Griffenfeldtsgade - Parcelbroen - H.C. Ørsteds Vej - Alhambravej - Enghavevej - Enghave Plads
01-10-1897 Forlænges fra Enghave Plads til Vestre Fængsel.
01-08-1901 Linien nedlægges ved etableringen af den elektriske sporvejslinie Enghavelinien.

Rute 3 (Ringruten)

[redigér | rediger kildetekst]
Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode Ændring
26-04-1896 Ringruten oprettes.
Nørre Voldgade (ved Fiolstræde) - Øster Voldgade - Sølvgade - Stockholmsgade - Oslo Plads - Store Kongensgade - Esplanaden - Amaliegade - Toldbodgade - Nyhavn - Havnegade - Børsgade - Christiansgade - Vester Voldgade - Nørre Voldgade
Linien trafikeres i begge retninger.
01-10-1896 Ændres til Rute 3.
Rådhuspladsen - Vester Voldgade - Nørre Voldgade - Øster Voldgade - Østerport
24-10-1896 Linien nedlægges.

Kjøbmagergades Omnibus-Selskab

[redigér | rediger kildetekst]
Linie Oprettet Elektrificeret (som linie) Nedlagt Linieføring i 1897 (evt. ved nedlæggelse) Bemærkninger
Købmagergadelinien 7. juni 1896 Sankt Hans Torv - Frederiksborggade - Købmagergade - Højbro Plads

Frederiksberg Sporvejsselskab

[redigér | rediger kildetekst]
Linie Oprettet Elektrificeret (som linie) Nedlagt Linieføring i 1897 (evt. ved nedlæggelse) Bemærkninger
- 22. december 1872 1899 Frederiksvej - Smallegade - Gammel Kongevej - Strøget - Kongens Nytorv Trafikeret med sporomnibusser.

Falkoneralléens Sporvejsselskab

[redigér | rediger kildetekst]
Linie Oprettet Elektrificeret (som linie) Nedlagt Linieføring i 1897 (evt. ved nedlæggelse) Bemærkninger
Nørrebrolinien 1. juni 1884 19. september 1899 Frederiksberg Runddel - Falkoner Alle - Jagtvej - Nørrebros Runddel
Halmtorvslinien 24. juli 1884 1899 Frederiksberg Runddel - Falkoner Alle - Ågade - Gyldenløvesgade - Rdhuspladsen

Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab

[redigér | rediger kildetekst]
Linie Oprettet Elektrificeret (som linie) Nedlagt Linieføring i 1897 (evt. ved nedlæggelse) Bemærkninger
Hovedlinien 1899 1. oktober 1919 Vanløse st. -/Frederiksvej - Gammel Kongevej - Rådhuspladsen - Rolighedsvej - Nyelands Plads /- Fuglebakken Erstattet af linie 1, 2 og ny linie 17.
Tværlinien 1. juni 1884 19. september 1899 1. oktober 1919 Frederiksberg Runddel - Falkoner Alle - Jagtvej - Nørrebros Runddel Erstattet af ny linie 18.
Ringlinien 1899 - 1900 Frederiksberg Rådhus - Gammel Kongevej - Gyldenløvesgade - Rolighedsvej - Falkoner Alle - Frederiksberg Rådhus Af og til genopstået som ekstrakørsel.
Strøgbusserne 1899 1913 (motorbusser) Rådhuspladsen - Strøget - Kongens Nytorv Videreført af KS som linie 11.

Strandveiens Dampsporvei Selskab

[redigér | rediger kildetekst]
Linie Oprettet Elektrificeret (som linie) Nedlagt Linieføring i 1897 (evt. ved nedlæggelse) Bemærkninger
Strandvejslinien 23. marts 1884 1892 Trianglen - Østerbrogade - Strandvejen - Klampenborg Trafikeret med dampsporvogne.

Hellerup Sporvej

[redigér | rediger kildetekst]
Linie Oprettet Elektrificeret (som linie) Nedlagt Linieføring i 1897 (evt. ved nedlæggelse) Bemærkninger
Strandvejslinien 1897 1902 Slukefter - Strandvejen - Klampenborg


Københavns Sporveje

[redigér | rediger kildetekst]
Linje Oprettet Nedlagt Beskiltning Linjeføring ved nedlæggelse hhv. bussficering Bemærkninger
11 20. juli 1884 14. juni 1915 Sort på hvid bund Vendersgade – Nørregade – Gammeltorv Hestesporvej oprindelig oprettet af Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskab. Populært kaldet "Hønen".
12 7. december 1895 27. juli 1917 Sort på hvid bund Søtorvet – Købmagergade – Amagertorv Hesteomnibuslinje oprindelig oprettet af Kjøbenhavns Omnibuskompagni.

Sporvejslinjer

[redigér | rediger kildetekst]

Linje 1-3, 5-10, 13-14, 16 og den anden linje 19 blev omstillet til busdrift og som sådan eksisterer linje 10, 13 og 14 stadig. De øvrige sporvejslinjer blev typisk erstattet af udvidet drift på de andre sporvejslinjer.

Linje Oprettet/
Elektrificeret
Nedlagt/
Bussificeret
Beskiltning
Lanterner
Linjeføring ved nedlæggelse hhv. bussficering Bemærkninger
1 4. december 1901 30. april 1967 Rød på hvid bund
En hvid, en rød
Ålestrupvej – Gammel Kongevej – Kongens Nytorv – Østerbrogade – Callisensvej Oprettet som hestesporvej 22. oktober 1863.
Midlertidigt afkortet til Svanemøllen st. de sidste par måneder.
2 16. oktober 1901 19. oktober 1969 Hvid på rød bund
To røde
Brønshøj Torv – Godthåbsvej – Rådhuspladsen – Torvegade – Sundbyvester Plads Oprettet som hestesporvej 19. december 1872
3 1. august 1901 28. april 1968 Sort på hvid bund
To hvide
Mozarts Plads – Enghavevej – Blågårdsgade/Stengade – Blegdamsvej – Strandboulevarden, Marstalsgade Oprettet som hestesporvej 12. april 1872
4 10. september 1901 2. maj 1955 Grøn på hvid bund
En hvid, en grøn
Svanemøllen st. – Østerbrogade – Farigmagsgaderne – Hovedbanegården – Ved Glyptoteket Oprettet som hestesporvej 22. juli 1883.
Afkortet fra Islands Brygge i 1954.
5 24. april 1903 23. april 1972 Sort på gul bund
To gule
Husum Torv – Frederikssundsvej – Nørregade – Amager Boulevard – Formosavej Københavns og Danmarks sidste sporvejslinje.
6 22. juli 1902 27. april 1969 Hvid på blå bund
To blå
Ålholm Plads – Vesterbrogade – Kongens Nytorv – Øster Alle – Ryparken Oprettet som hestesporvej 8. oktober 1893.
7 24. februar 1902 25. april 1971 Blå på hvid bund
En hvid, en blå
Kongens Nytorv – Nørrebrogade – Nørrebro st. – Frederikssundsvej – Husum Torv Oprettet som hestesporvej 6. december 1867. Akkumulatordrift 1897-1902.
Indtil 24. april 1903 røde skilte med hvid skrift og røde lanterner.
8 1. august 1901 1. maj 1965 Hvid på grøn bund
To grønne
Degnemose Alle – Borups Alle – Rådhuspladsen – Knippelsbro – Bodenhoffs Plads Oprettet som hestesporvej
9 27. september 1904 1. maj 1966 Hvid på grøn/rød bund
En grøn, en rød
Toftegårds Plads – Falkoner Alle – Strandboulevarden – Kongens Nytorv – Holmbladsgade
10 3. september 1905 13. oktober 1968 Hvid på gul/blå bund
En gul, en blå
Toftegårds Plads – Istedgade – Kongens Nytorv – Tagensvej – Emdrup Torv Oprettet som hestesporvej 24. maj 1889
11 22. april 1944 21. juli 1958 Hvid på grøn/blå bund
En grøn, en blå
Mozarts Plads – Istedgade – Rådhuspladsen – Godthåbsvej – Husum Torv
13 1. februar 1915 1. november 1964 Hvid på grøn/gul bund
En grøn, en gul
Ålekistevej – Hillerødgade – Hovedbanegården – Amager Boulevard – Sundby Remise Indtil 15. september 1928 hvide skilte med sort skrift og hvide lanterner med linjenummer.
14 30. december 1908 17. oktober 1965 Hvid på rød/blå bund
En rød, en blå
Ålestrupvej – Gammel Kongevej – Nørreport st. – Østerbrogade – Callisensvej Indtil 18. august 1953 drevet i fællesskab med Nesa.
Indtil 14. februar 1932 hvide skilte med brun skrift og hvide lanterner med linjenummer.
15 30. december 1908 1. november 1963 Gul på rød bund
En rød, en gul
Skellet – Vesterbrogade – Nørreport st. – Øster Alle – Hans Knudsens Plads Indtil 18. august 1953 drevet i fællesskab med Nesa.
Indtil 1. juli 1935 brune skilte med hvid skrift og hvide lanterner med linjenummer.
15A 3. april 1944
3. april 1945
31. oktober 1944
3. november 1945
Gul på rød bund Kongens Nytorv – Øster Farimagsgade – Øster Alle – Hans Knudsens Plads Erstatning for i to omgange midlertidig afkortede linje 23 og 24. Indtil 20. juni 1945 beskiltet linje 15.
16 15. oktober 1920 26. april 1970 Gul på hvid bund
En hvid, en gul
Toftegårds Plads – Istedgade – Rådhuspladsen – Nørrebrogade – Emdrup Torv Indtil 3. juli 1927 hvide skilte med sort skrift og hvide lanterner med linjenummer.
17 1. oktober 1919 24. juni 1931 Sort på hvid bund
Sorte tal på hvid bund
Vanløse st. – Peter Bangs Vej – Gammel Kongevej – Rådhuspladsen
18 1. oktober 1919 21. juli 1958 Sort på hvid bund
Sorte tal på hvid bund
Toftegårds Plads – Pile Alle – Falkoner Alle – Jagtvej – Svanemøllen st.
19 1. februar 1921 27. juli 1927 Sort på hvid bund
Sorte tal på hvid bund
Ålholm Plads – Vesterbrogade – Rådhuspladsen – Torvegade – Bodenhoffs Plads
19 7. december 1943 1. november 1964 Sort på hvid bund
Sorte tal på hvid bund
Bispebjerg Torv – Bispeengen – Rådhuspladsen – Amager Boulevard – Øresundsvej
19x 1952 1. februar 1958 Sort på hvid bund
Sorte tal på hvid bund
København, Lygten st. – Bispeengen – Rantzausgade – Rådhuspladsen Myldretidslinje i tilslutning til Slangerupbanen. Indtil 1956 beskiltet linje 19.
20 1. december 1927 10. februar 1958 Sort på hvid bund
Sorte tal på hvid bund
Toftegårds Plads – Søndre Fasanvej – Nordre Fasanvej – Nørrebro st.

Særlige sporvejslinjer

[redigér | rediger kildetekst]

Udover de ordinære linjer oprettedes også af og til særlige nummerløse sporvejslinjer med bestemte formål for øje.

Linje Oprettet Sidste driftsdag Beskiltning Linjeføring Bemærkninger
Sundby Skovvogn 8. maj 1932 3. september 1939 Skovport
Rød på hvid bund
Sundby Remise – Torvegade – Øster Alle – Bernstorffsvej – Dyrehaven Kun på sommersøndage i gunstigt vejr.
Valby Skovvogn 3. juli 1932 15. september 1935 Skovport
Grøn på hvid bund
Toftegårds Plads – Falkoner Alle – Jagtvej – Bernstorffsvej – Dyrehaven Kun på sommersøndage i gunstigt vejr.
Dyrskuelinjen 17. juli 1938 21. juni 1964 Kviehoved
Sort tekst på hvid bund
Ved Glyptoteket – Hovedbanegården – Rantzausgade – Borups Alle, Dyrskuepladsen Tilslutning til det årlige dyrskue på Bellahøj. Populært kaldet "Linje Buh".
"Lyntogslinjen" 12. oktober 1945
2. december 1946
30. april 1946
26. januar 1947
Sort på hvid bund Hovedbanegården, Frihedsstøtten – Gammel Kongevej – Jagtvej – Hans Knudsens Plads Tilslutning til sene lyntog i to omgange under energikriser. Uvist om linjebetegnelsen brugt i samtiden.
Kastrup Fort-linjen 3. juli 1949 14. august 1949 Sol og sommer
sort tekst på hvid bund
Enghave Plads – Istedgade – Holmens Bro – Østrigsgade – Formosavej Kun på søndage.
Nullerten 19. december 1953 16. december 1956 Skiftende Enghave Plads – Istedgade – Nørreport st. – Nørrebrogade – Nørrebro st. En decemberdag årligt til fordel for Socialdemokratens julearrangement Juleløses Jul.
Turist-sporvognen 1. juni 1960 24. september 1967 Blåt t på hvid bund Ringlinje udgående fra Studiestræde Sightseeing-linje om sommeren. Linjeføringen skiftede flere gange gennem årene.

Kilder og litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Linie 1 af John Kåre Bjørnson. Sporvejshistorisk Selskab, 1988. ISBN 87-87589-55-9
  • Linie 2 af Erik Hansen og Willy Christensen. Sporvejshistorisk Selskab, 1969.
  • Linie 3 af Benny Haugshøj. Sporvejshistorisk Selskab, 1982. ISBN 87-87589-37-0
  • Linie 4 af Nils Kr. Zeeberg. Sporvejshistorisk Selskab, 1981. ISBN 87-87589-22-2
  • Linie 5 af Willy Christensen. Sporvejshistorisk Selskab, 1972.
  • Linie 6 af Willy Christensen. Sporvejshistorisk Selskab, 1969.
  • Linie 7 af Erik Hansen og Willy Christensen. Sporvejshistorisk Selskab, 1971.
  • Linie 8 af Nils Kr. Zeeberg. Sporvejshistorisk Selskab, 1976. ISBN 87-87589-04-4
  • Linie 9 af John Kåre Bjørnson. Sporvejshistorisk Selskab, 1987. ISBN 87-87589-54-0
  • Linie 10 af Erik Hansen og Willy Christensen. Sporvejshistorisk Selskab, 1968.
  • Linie 11 af Nils Kr. Zeeberg. Sporvejshistorisk Selskab, 1978. ISBN 87-87589-06-0