Bruger:Santac/sandkasse11
Natur og dyreliv[redigér | rediger kildetekst]
Naturen i København er naturligvis kraftigt præget af den omfattende urbanisering. På trods af dette er der også store naturområder, som Valbyparken, Havnebassinet og Utterslev mose, hvor der vokser mange forskellige planter og lever mange dyrearter. Dyre- og plantelivet er selvfølgelig koncentreret omkring naturområderne. Københavns kommune arbejder i disse år med at der skal plantes 100.000 nye træer i kommunen og med etableringen af såkaldte lommeparker. Mange af søerne og parkerne er fredede.[1]
Grønne områder[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Parker i KøbenhavnNogle af de største grønne naturområder i København er Dyrehaven (1.100 ha), Amager Fælled (223 ha[2]), Brøndbyskoven (80 Ha[3]), Valbyparken (64,2 ha), Frederiksberg Have/Søndermarken (64 ha[4]), Fælledparken (58 ha) og , Damhusengen (41 ha), Kongens Have/Østre Anlæg/Botanisk have (ca. 40 Ha), Kløvermarken (40 ha[5]) og Gyngemosen (ca. 30 ha). Derudover kommer en lang række mindre parker, villahaver mm., som både kan være private og offentlige.
Fælledparken, Valbyparken og Søndermarken skifter mellem åbne plejede græsområder og mindre områder med træer og en enkelt sø. I begge områder vokser der næsten udelukkende træer, der er naturligt forekommende i Danmark, som bøg, eg, el og ahorn. Dyrelivet i disse områder er primært mindre dyr som egern og fugle som solsort. Utterslev Mose/Gyngemosen har et rigt varieret fugleliv.[6] Dyrehaven og Amager Fælled er mere vildtvoksende, hvor den store forskel mellem dem er at Dyrehaven primært er opvokset løvskov mens Amager Fælled er mere præget af buske og småtræer.
Blå områder[redigér | rediger kildetekst]
Nogle af de største blå naturområder i København er havnebassinet, Utterslev Mose (192 ha[7][8]), Søerne (ca. 50 ha), Damhus Sø (46 ha), Gentofte Sø (36 ha) og Stadsgraven (31 ha). De fleste af disse blå områder hænger sammen i det samme vandsystem med åer eller rør. Den primære vandkilde til systemet er Harrestrup Å mod nordvest hvorfra vandet ledes gennem hhv Utterslev Mose/Emdrup Sø og Damhussøen og fra begge steder videre gennem de indre søer og derfra ud i havnen. De enkelte søers sundhedstilstand påvirkes derfor meget af hvad der sker højere oppe i systemet. Som et eksempel på sammenhængen kan nævnes at det ikke var muligt at forbedre sundhedstilstanden for de indre søer før der blev bygget et renseanlæg ved Emdrup Sø i 1999.[9]
Blandt de vigtigst blå områder er Gentofte Sø som rummer mange truede naturtyper og er en af de reneste større søer i Danmark. I området omkring søen vokser bl.a. 8 forskellige arter af orkideer.[10]
Utterslev mose har et rigt varieret fugleliv, (som skrevet ovenfor) men vandkvaliteten er ikke så god som det kunne ønskes.
Mange af de københavnske åer er rørlagte.[11]
Nedenstående fra [6]
Vandet i Søerne stammer dels fra Utterslev mose og Gentofte sø, hvor det via Emdrup sø ledes til Søerne gennem den rørlagte Lygte Å – og dels fra Damhussøen, hvorfra det ledes videre gennem den rørlagte Grøndals Å. De to rørlagte vandløb samles i den rørlagte Ladegårds Å, som udmunder i Peblinge Sø. Med undtagelse af regn og diffus afstrømning stammer hovedparten af vandet i det københavnske vandsystem fra Harrestrup Å, hvorfra det pumpes op til hhv. Damhussøen og Fæstningskanalen/ Utterslev Mose (figur 11.1 & 12.2).
og Emdrup Sø (ca. 5 ha)
Befolkning[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Københavns demografiNaturressourcer[redigér | rediger kildetekst]
Der er ikke ret mange naturressourcer i det område København dækker og de få naturressourcer der er giver kun et begrænset bidrag til Københavns økonomi.
En af de naturressourcer der udnyttes er udvinding af grundvand til drikkevand. Ligeledes foregår der begrænset udvinding af varmt vand fra undergrunden til energi.[12][13] På Middelgrunden i vandet øst for København og på Avedøre Holme mod syd står en række vindmøller, som udnytter vindenergien og der planlægges yderligere bygning af vindmøller forskellige steder i Københavns kommune.
Tidligere har der også været etableret vandmøller, fx langs Mølleåen i Lyngby, der udnyttede energien i strømmende vand. Vandets fald er dog ikke stort nok i Københavnsområdet til at det i dag kan svare sig at udnytte dette industrielt og de resterende vandmøller bruges nu til museumsformål.
Der har også tidligere været udvinding af ler til tegl-produktion. Teglværksholmen i Københavns Sydhavn er fx opkaldt efter et denne produktion.
se en:Geography of Germany#Natural resources
Ekstreme punkter[redigér | rediger kildetekst]
se en:Geography of Germany#Extreme points
Nordligste
Sydligste
Østligste
Vestligste
Højeste
Laveste
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- GroenneOmraader/ByensParker
- [7]
- Fredninger i KBH: [8]
Ref[redigér | rediger kildetekst]
- ^ www.dn.dk Fredninger i København
- ^ www.kk.dk//amager_faelled Københavns kommune om Amager Fælled
- ^ www.brondby.dk/Fritidsliv/Friluftsliv/Broendbyskoven Om Brøndbyskoven
- ^ www.ses.dk//FrederiksbergHaveOgSoendermarken Slots og ejendomsstyrelsen om Frederiksberg have og Søndermarken
- ^ politiken.dk/indland/ECE1281312/kloevermarkens-historiske-udsigt-er-fredet/ Fredning af Kløvermarken
- ^ www.alula.dk/Utterslev%20Mose/ Om Utterslev mose
- ^ www.alula.dk/Utterslev%20Mose/ Om Utterslev Mose
- ^ www.dofbasen.dk/148 Dansk Ornitologisk Forenings omtale af Utterslev Mose
- ^ www2.dmu.dk Danmarks Miljøundersøgelser om vandsystemet omkring København (s. 118-140)
- ^ www.dofbasen.dk/149 Dansk Ornitologisk Forenings omtale af Gentofte Sø
- ^ [1]
- ^ [2]
- ^ [3]
- ^ ke.dk/portal/page/portal/Erhverv/Vand Københavns Energi om vandindvinding
- ^ [4]
- ^ [5]