Egern

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Egern (flertydig).
  Egern ?
Eichhörnchen Düsseldorf Hofgarten edit.jpg
Bevaringsstatus
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Rodentia (Gnavere)
Familie: Sciuridae (Egernfamilien)
Slægt: Sciurus
Art: S. vulgaris
Videnskabeligt artsnavn
Sciurus vulgaris
Linnaeus, 1758
Egernets udbredelse.
Egernets udbredelse.

Egern (latin: Sciurus vulgaris), også kaldet europæisk egern eller almindeligt egern, er en gnaver i egernfamilien med en kropslængde på omkring 22 cm og en hale på 17 cm. Det er almindeligt forekommende i Danmark, både i en rød, brun og sort farvevariant.

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Egernet er udbredt i det meste af Europa, hvor der findes skov. Endvidere findes det mod øst gennem den tempererede del af Asien til Japan.

I Danmark findes det overalt, hvor der er skov, bortset fra Læsø, Anholt, Samsø, Fanø, Rømø og Ærø.[1]

Farvevarianter[redigér | redigér wikikode]

Der findes tre hovedtyper af pelsfarver: rød, sort og mørkebrun. Egern af den røde type er især udbredt i nåleskov, mens den sorte især findes i løvskov. De forskellige farvetyper findes ofte blandet med hinanden i de samme områder, men kan også være karakteristiske for bestemte geografiske områder. F.eks. findes sorte egern fortrinsvis på Fyn, mens egern i skovene omkring Sorø især er mørkebrune og egern i store dele af Jylland og Nordsjælland er røde. Udbredelsen af de forskellige farvetyper afspejler ofte egernets indvandring. I begyndelsen af 1900-tallet blev røde egern udsat enkelte steder i landet og har siden bredt sig stærkt til næsten hele landet, hvor de især trives i nåletræsplantager.[1]

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Egernet har en 19-28 cm lang krop og en 14-24 cm lang hale. Blandt danske gnavere er egernet meget karakteristisk ved, at ørerne er forsynet med hårdusk i spidsen og halen er lang og busket. Halen holdes i en slynge op over ryggen, når dyret sidder i ro. Varbørsterne på snuden er kraftige og længere end hovedet. Ligesom muldvarpen har egernet veludviklede, stive følehår på håndleddet og langs armen. Også på brystet og den forreste del af bugen findes lange stive følehår. Følehårene har betydning for dyrets orientering, når det bevæger sig på grene og kviste.[1]

I sommerdragten er hele oversiden sædvanligvis rødbrun, mens undersiden er hvid. Halen er rødbrun både på over- og underside. Nogle af halens hår er ringede med vekslende grålige og gullige ringe, resten er rødbrune. I vinterdragten er overside og hale mere eller mindre blågrå. Hårene har da vekslende hvidlige og grålige ringe. Undertiden er kroppens overside ensfarvet sort, ligesom halen, eller oversiden er rød og halen mere eller mindre sort. Også andre farvetyper findes.[2]

Længden af øvre række kindtænder er 9,75 mm, mens nedre række er 9,25 mm. Hovedskallens længde er 46 mm og underkæbens længde er 34 mm.[2]

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Adfærd[redigér | redigér wikikode]

Egernet er et skov- og parkdyr, der tilbringer det meste af sin tid i træerne. Her springer det rundt på stammer og grene med stor sikkerhed og elegance. Det er et udpræget dagdyr, der især er aktivt først og sidst på dagen. På jorden, hvor det ofte finder sin føde, bevæger det sig i spring med halen bølgende efter sig. Dets spor står i grupper på fire og fire. De store bagpoter rammer jorden foran de mindre forpoter. Aftrykket af bagpoterne står som regel på linje, mens forpoterne er forskudt i forhold til hinanden.

Uden for parringstiden lever egernet oftest enkeltvis i territorier, der forsvares overfor andre individer. I territoriet bygges flere reder, hvor en enkelt af dem er solidt bygget, mens de andre er mere primitive og benyttes til lejlighedsvis at hvile sig i. Når dyret forskrækkes, løber det ofte frem mod fredsforstyrreren i små sæt, mens det slår kløerne hørbart mod underlaget og samtidig frembringer en smækkende, høj lyd med tungen og bevæger halen frem og tilbage over ryggen.[1]

Rede[redigér | redigér wikikode]

Reden bygges i et træ, ofte tæt ind til stammen støttet af en sidegren. Den er kugleformet med en diameter på 20-50 cm. På siden findes et cirka 5 cm stort indgangshul, der dækkes til i dårligt vejr eller når egernet har unger, der må forlades for at finde føde. Reden er inderst foret med mos, fjer, hår og græs. Ofte må dette redemateriale hentes langt fra reden og transporteres hjem i en omhyggeligt sammenpakket bolle, der bæres i munden.[1]

Føde[redigér | redigér wikikode]

Egernet lever især af nåletræsfrø, men æder også nødder, olden, svampe og undertiden æg og fugleunger.

Især det røde egern er stærkt afhængig af nåletræernes frøsætning. Når den slår fejl, kan egernet begynde at begive sig ud på massevandringer. Dette ses især i Sverige og Finland, hvor store områder er dækket af gran eller fyr. Egern kan da ses vandre over en bred front i en ganske bestemt retning på samme tid, og hverken floder eller søer kan standse dem. Egernet er en god svømmer og holder halen strakt bagud over vandet, for at undgå, at den bliver våd. I et område ramt af fødemangel kan en meget stor del af bestanden deltage i sådanne vandringer.[1]

Ynglebiologi[redigér | redigér wikikode]

Om foråret trænger hannen ind på hunnens territorium. Når den møder hunnen, indtages en speciel positur og der udstødes en lyd, der kan gengives som muk-muk. Egern er generelt meget lydhøre overfor denne lyd. F.eks. kan mennesker efterligne lyden og derved lokke et egern nærmere. Hunnen jages rundt i trækronerne inden parringen. Hannen fortrænges kort efter parringen fra hunnens territorium og efter en drægtighedsperiode på cirka 38 dage fødes i februar-marts et kuld på 3-7 unger. Ungerne er blinde ved fødslen og ca 6 cm lange. Omkring en måned efter fødslen får de øjne, og 7-8 uger gamle kan de klare sig selv.[1]

Mennesket og egernet[redigér | redigér wikikode]

Nationaldyr[redigér | redigér wikikode]

Egernet blev i 2004 valgt til Danmarks nationaldyr efter en læserafstemning i gratis-avisen Søndagsavisen.[3][4]

Pengesedler[redigér | redigér wikikode]

Et "egern" har også tidligere været slang for en tusindkroneseddel.[Kilde mangler] Dette skyldes, at der på en nu udgået pengeseddelserie var et egern på bagsiden af denne seddel.[5]

Billeder[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 Preben Bang (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 9, side 164-182. ISBN 87-423-0076-2.
  2. 2,0 2,1 Herluf Winge (1857-1923). Danmarks Fauna. Pattedyr Gads Forlag 1908.
  3. Egernet blev nationaldyr
  4. Nationalsymboler fra den danske plante- og dyreverden - Naturstyrelsen
  5. www.nationalbanken.dk Sedler og mønter. Serie 1972.
Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: